Veterinærmedicin

“Dyrlæge i en brydningstid. Fra ung lirekassemand til gammel radiodyrlæge” er en erindringsbog af hele Danmarks dyrlæge Kai Knudsen. Det lå ikke ligefrem i kortene, at Knudsen skulle ende som landskendt dyrlæge. I barndomshjemmet i Aalborg arbejdede ingen i familien med dyr, men biologitimerne i gymnasiet interesserede Knudsen så meget, at han valgte veterinærmedicinen som sin levevej. Her fortæller han om sin opvækst og vejen til Danmarks Radio, hvor han hver mandag formiddag i mange år på kontant vis og med stor viden og engagement rådgav danske husdyrejere om alt inden for dyrenes verden.Kai Knudsen (1923 - 2020) var en dansk dyrlæge og radiovært. Han var kendt som hele Danmarks dyrlæge i radioprogrammet “Spørg dyrlægen” på Danmarks Radio, hvor han i flere år gav gode råd om hus- og kæledyr til op mod en kvart million lyttere. Han er forfatter til flere bøger om dyr og står også bag erindringsværket “Dyrlæge i en brydningstid” fra 2001.

"Planteriget deles i to store afdelinger, der vel er forbundne med hinanden, men dog er vidt forskellige: frøplanterne og sporeplanterne. De første er de i naturen mest iøjnefaldende og omfatter hovedmængden af de i denne fremstilling omtalte plantearter, der har medicinsk eller ernæringsmæssig anvendelse."Botanik kan være gavnligt at have viden om for dyrlæger, da planter af forskellig art både bruges til foder og medicin for dyr. Nogle planter er til gengæld giftige for dyr, og af den grund er det meget vigtigt, at dyrlægen kender til både symptomer og behandlingsmuligheder for dyr, der har spist den pågældende plante. "Veterinærplanter" er skrevet til studerende på dyrlægeuddannelsen og beskriver planternes gavnlige såvel som skadelige virkning på dyr.Bogen udkom første gang i 1935 og skal i dag læses mere som et historisk dokument over datidens videnskab end som en egentlig vejledning.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

Este tratado agrícola trae a la luz una de las facetas menos conocidas del autor del Martín Fierro, celebérrimo poema épico argentino.Instrucción del estanciero contiene: un repaso histórico de la cría ganadera en los países del Cono Sur; un análisis de los diferentes tipos de pastos que se hallan en la pampa húmeda; consejos sobre las construcciones idóneas para una hacienda; recomendaciones técnicas para domesticar y cuidar a los caballos, vacas y ovejas; criterios a tener en cuenta en la selección del personal en la estancia.Se constituye así en un documento histórico sobre la ocupación del campo en Sudamérica, sazonado con las grandes dotes de observador que distinguían a Hernández.José Hernández (Charcas de Pedriel, 1834 - Buenos Aires, 1886) fue un escritor, militar y periodista nacido en la Argentina. Su poema Martín Fierro, compuesto por El gaucho Martín Fierro (1872) y La vuelta de Martín Fierro (1879), lo convirtió en una de las principales plumas sudamericanas de la segunda mitad del siglo XIX. Se opuso al poder centralizado en la capital y escribió multitud de artículos a favor del federalismo. También colaboró en distintas obras del Estado argentino en consolidación.

Cuidar a las mascotas es un arte. Resulta maravilloso, pero guarda sus misterios, saber cómo acompañarlas y dejarse acompañar por ellas. De eso se trata "Sobre perros y gatos", la obra en la cual el prestigioso veterinario Francisco Galera vuelca su sabiduría alcanzada de tanto conocer a los animales... y a los humanos que tienen animales a su cargo.El libro, muy actualizado en lo que refiere a los tratamientos y avances científicos, ofrece claves al alcance de todos para comprender, respetar y querer a los seres vivos de otras especies que habitan en nuestras casas, culminando con una sección sumamente útil de consejos prácticos a partir de las preguntas más frecuentes que suele recibir un veterinario.Francisco Galera es un médico veterinario argentino. Egresó de la Universidad Nacional del Nordeste, en la provincia de Corrientes, y se diplomó en Medicina Interna de Caninos y Felinos por la Universidad de las Américas en Chile. Luego continuó su capacitación con más de doscientos cursos de posgrado, jornadas y congresos.Está radicado hace décadas en la ciudad de Córdoba, donde trabaja en la atención clínica exclusiva de perros y gatos.Desde 1988 mantiene una columna en el programa "Viva la radio", de Cadena 3.Es miembro fundador de la Asociación de Veterinarios de Animales de Compañía de Córdoba (AVAC).

Schon als kleines Mädchen wollte Stephanie Petersen Tierärztin werden. Der Liebe wegen strandete sie auf Sylt - dort, wo andere Urlaub machen, führt sie seit fast 20 Jahren ihre eigene Praxis. In ihrem Alltag mit kleinen und größeren Tieren gleicht kein Tag dem anderen, und in all den Jahren hat Dr. Petersen viel erlebt; lustige Begegnungen mit Hunden und ihren Haltern, dramatische Rettungsaktionen und traurige Abschiede von langjährigen Weggefährten, all das vor der großartigen Kulisse der schönsten Insel Deutschlands. Diese Geschichten erzählt sie nun – mit Witz, Tempo, Feingefühl und vor allem einem großen Herz für Tiere.Stephanie Petersen studierte in Leipzig Veterinärmedizin. Anschließend arbeitete sie in einer Berliner Kleintierklinik und ließ sich 2001 als Tierärztin für Groß- und Kleintiere auf Sylt nieder. Ihre besondere Vorliebe gilt alten Tieren samt ihrer teils schrulligen Eigenheiten. Auch zu ihrem Privatleben gehören neben ihren Söhnen selbstverständlich Tiere: Auf ihrem Hof leben fünf Hunde, von denen sie drei aus Tötungsstationen gerettet hat, 17 Hühner - und Stephanie Petersen betreibt eine Trakehner-Zucht.

Menneskene har i tusindvis af år opdrættet køer, får og geder til at spise samt hunde til at hjælpe sig med at jage, holde vagt og hyrde kvæg og katte til at fange mus og rotter. Veterinærvidenskaben, der beskæftiger sig med disse dyrs fysiologi og helbred, er imidlertid langt nyere.Anatom og zoolog Henrik Carl Bang Bendz var en af pionererne inden for dansk veterinærvidenskab og en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Hans bog "Håndbog i den fysiologiske anatomi af de almindeligste danske huspattedyr" var en af de første lærebøger i veterinærvidenskab på dansk. Værket i fire bind er fra 1853, og selvom forskningen er nået langt siden da og har modbevist nogle af bogens påstande, giver den stadig et unikt indblik i veterinærvidenskaben i Danmark i midten af 1800-tallet.Tredje bind fokuserer på selvopretholdelsens redskaber. Fordøjelsesapparatet gennemgås grundigt hos de forskellige dyr, ligesom lungefunktion og de urinafsondrende organer beskrives ned til mindste detalje.Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) var en dansk anatom og zoolog, der spillede en stor rolle i oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Han udgav flere populære og roste håndbøger om dyrenes anatomi, som i lang tid var de eneste dansksprogede værker om dette emne.

"Dyr og mennesker" fra 1911 er Carl Hagenbecks erindringsværk. Da Hagenbeck fyldte 14 år og fik en isbjørn og et par sæler af sin far, dedikerede han sit liv til at rejse verden rundt og købe og sælge eksotiske dyr. Faderen ejede allerede en dyreforretning i Hamborg, som hurtigt blev udvidet med rovdyr, krybdyr og havdyr. Forretningen udviklede sig med tiden til en egentlig zoologisk have, og med Hagenbecks filosofi om at basere dyrenes dressur på tillid frem for pisk og genskabe dyrenes naturlige habitat blev "Tierpark Hagenbeck" en sensation. Bogen er udgivet som historisk dokument med datidens sprogbrug.Carl Hagenbeck (1844-1913) var en tysk zoolog og regnes for at være de moderne zoologiske havers fader. En væsentlig filosofi for Hagenbeck var at genskabe dyrenes naturlige habitater og basere dressuren på tillid mellem dyr og menneske. Han grundlagde Tysklands mest succesfulde zoo, "Tierpark Hagenbeck", som den dag i dag stadig ligger i Hamborg. Hagenbeck døde af et alvorligt slangebid.

Menneskene har i tusindvis af år opdrættet køer, får og geder til at spise samt hunde til at hjælpe sig med at jage, holde vagt og hyrde kvæg og katte til at fange mus og rotter. Veterinærvidenskaben, der beskæftiger sig med disse dyrs fysiologi og helbred, er imidlertid langt nyere.Anatom og zoolog Henrik Carl Bang Bendz var en af pionererne inden for dansk veterinærvidenskab og en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Hans bog "Håndbog i den fysiologiske anatomi af de almindeligste danske huspattedyr" var en af de første lærebøger i veterinærvidenskab på dansk. Værket i fire bind er fra 1853, og selvom forskningen er nået langt siden da og har modbevist nogle af bogens påstande, giver den stadig et unikt indblik i veterinærvidenskaben i Danmark i midten af 1800-tallet.Fjerde bind beskæftiger sig med kredsløbet. Vener, blodårer samt hjertefunktion beskrives detaljeret hos blandt andet hund, hest, okse, får, kat og gris.Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) var en dansk anatom og zoolog, der spillede en stor rolle i oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Han udgav flere populære og roste håndbøger om dyrenes anatomi, som i lang tid var de eneste dansksprogede værker om dette emne.

Zoolog og lektor i anatomi Henrik Carl Bang Bendz fortæller om anatomi hos mennesker og husdyr. Bogen, der oprindeligt er udgivet i 1847, giver et spændende indblik i status på den anatomiske forskning i midten af det nittende århundrede, og hvor langt forskningen på Københavns Universitet var allerede dengang.Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) var en dansk anatom og zoolog, der spillede en stor rolle i oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Han udgav flere populære og roste håndbøger om dyrenes anatomi, som i lang tid var de eneste dansksprogede værker om dette emne.

Den anerkendte danske zoolog og anatom Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) fortæller om hestens fysik og levevis. Da bogen udkom i 1855, var hesten endnu en uundværlig del af mange menneskers dagligdag, og derfor så en hests liv ganske anderledes ud end i dag. Bogen giver således en spændende indsigt i hestens liv i 1800-tallet samt den videnskabelige konsensus om hestens anatomi på daværende tidspunkt.Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) var en dansk anatom og zoolog, der spillede en stor rolle i oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Han udgav flere populære og roste håndbøger om dyrenes anatomi, som i lang tid var de eneste dansksprogede værker om dette emne.

Danmark har i over 100 år været en førende nation inden for landbruget. Bernhard Bøggilds bog "Mælkeribruget i Danmark" tager os med tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor produktionen af mejeriprodukter var i en rivende udvikling.Bogen beskriver produktionen af mælkeprodukter helt fra opdræt og malkning af køerne til de forskellige måder at forarbejde mælken på. Man får således et spændende indblik i vilkår for både mennesker og dyr samt de forskellige metoder og maskiner, man brugte i det danske landbrug i slutningen af det nittende århundrede.Bernhard Bøggild (1858-1928) var en dansk ingeniør og professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Hans speciale var mejeribruget, som Danmark allerede på hans tid var en af de førende nationer inden for. Bernhard Bøggild skrev en lang række artikler og bøger om mejeri og mælkerilære, som i mange år blev brugt til undervisning på Danmarks landbrugsskoler.

Menneskene har i tusindvis af år opdrættet køer, får og geder til at spise samt hunde til at hjælpe sig med at jage, holde vagt og hyrde kvæg og katte til at fange mus og rotter. Veterinærvidenskaben, der beskæftiger sig med disse dyrs fysiologi og helbred, er imidlertid langt nyere.Anatom og zoolog Henrik Carl Bang Bendz var en af pionererne inden for dansk veterinærvidenskab og en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Hans bog "Håndbog i den fysiologiske anatomi af de almindeligste danske huspattedyr" var en af de første lærebøger i veterinærvidenskab på dansk. Værket i fire bind er fra 1853, og selvom forskningen er nået langt siden da og har modbevist nogle af bogens påstande, giver den stadig et unikt indblik i veterinærvidenskaben i Danmark i midten af 1800-tallet.Første bind giver et overblik over anatomiens historie med et særligt blik på husdyrene. Bogen fokuserer endvidere knoglernes opbygning, lemmerne samt musklernes opbygning hos blandt andet hund, kat, gris, okse, hest og får.Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) var en dansk anatom og zoolog, der spillede en stor rolle i oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Han udgav flere populære og roste håndbøger om dyrenes anatomi, som i lang tid var de eneste dansksprogede værker om dette emne.

Menneskene har i tusindvis af år opdrættet køer, får og geder til at spise samt hunde til at hjælpe sig med at jage, holde vagt og hyrde kvæg og katte til at fange mus og rotter. Veterinærvidenskaben, der beskæftiger sig med disse dyrs fysiologi og helbred, er imidlertid langt nyere.Anatom og zoolog Henrik Carl Bang Bendz var en af pionererne inden for dansk veterinærvidenskab og en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Hans bog "Håndbog i den fysiologiske anatomi af de almindeligste danske huspattedyr" var en af de første lærebøger i veterinærvidenskab på dansk. Værket i fire bind er fra 1853, og selvom forskningen er nået langt siden da og har modbevist nogle af bogens påstande, giver den stadig et unikt indblik i veterinærvidenskaben i Danmark i midten af 1800-tallet.Andet bind fokuserer på dyrenes sanser, nervesystem og hjerne. Både de ydre og indre dele af synsredskabet og lugteredskabet beskrives detaljeret, ligesom hjernen og dens komplicerede forbindelser med resten af dyrets krop gennemgås ned til mindste detalje.Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) var en dansk anatom og zoolog, der spillede en stor rolle i oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Han udgav flere populære og roste håndbøger om dyrenes anatomi, som i lang tid var de eneste dansksprogede værker om dette emne.

"Bakteriologisk teknik for medicinere" er en lærebog om bakteriologi og teknik for medicinere og veterinære. Bogen rummer kapitler om blandt andet sterilisation, dyrkningsapparater, varmekasser og dyrkning af mikrober under mikroskopet. Carl Julius Salomonsens arbejde har haft afgørende betydning for vores forståelse af bakterier, vira og epidemiske infektionssygdomme og denne udgivelse giver et enestående indblik i lægevidenskabens udvikling i slutningen af 1800-tallet.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

Henrik Carl Bang Bendz’ bog fra 1858 blev skrevet som introducerende værk for kommende dyrlægestuderende og var en af de første om emnet på sin tid. Selvom mange af Henrik Carl Bang Bendz’ teser og påstande efterfølgende er blevet modbevist af nyere videnskab, er hans bog interessant for enhver, der interesserer sig for zoologiens og veterinærvidenskabens historie samt menneskets syn på dyrene igennem historien.Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) var en dansk anatom og zoolog, der spillede en stor rolle i oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Han udgav flere populære og roste håndbøger om dyrenes anatomi, som i lang tid var de eneste dansksprogede værker om dette emne.