Sygepleje

Der er mange ting, man må tage stilling til, hvis ens familie bliver ramt af demens.I "Demens i familien", som udkom første gang i 1994, giver Henning Kirk og Christine E. Swane et indblik i sygdommen – fra de første symptomer og undersøgelser til tips til, hvordan man kan hjælpe både den syge og de nærmeste pårørende.De kommer også omkring de samfundsmæssige udfordringer ved en sygdom som demens og berører nogle af de mange etiske spørgsmål, der knytter sig til den.Henning Kirk (f. 1947) er aldringsforsker, læge dr.med., forfatter og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.Christine E. Swane (f. 1960) er mag.art. i kultursociologi og fik i 1996 ph.d.-graden med afhandlingen ”Hverdagen med demens – billeddannelser og hverdagserfaringer i kulturgerontologisk perspektiv”. Hun har i knap 40 år beskæftiget sig med forskning og formidling inden for gerontologien – læren om aldring, alderdom og ældre mennesker. I perioden 1998-2004 var hun leder af Gerontologisk Institut, og siden 2006 har hun været direktør og forskningsleder i Fonden Ensomme Gamles Værn.

Ilia Fibiger skrev som sin søster – den for eftertiden mere kendte Mathilde Fibiger – bøger. Hun udgav dramaer, eventyr og en guvernanteroman. Selvom et af hendes stykker blev opført på Det Kgl. Teater i 1860, kunne hun ikke leve af forfattergerningen, og hun arbejdede sideløbende blandt andet som lærerinde og sygeplejerske.Margrethe Fibiger, der var niece til både Ilia og Mathilde Fibiger, skildrer i denne biografi om sin faster Ilia et på alle måder spændende, men også hårdt kvindeliv i 1800-tallets Danmark. Bogen udkom første gang i 1894.Margrethe Fibiger (1846-1927) var en dansk forfatter. Hun var niece til forfatteren og kvindesagsforkæmperen Mathilde Fibiger, der i midten af 1800-tallet skrev og udgav bøger under pseudonymet Clara Raphael. Margrethe Fibiger skrev flere biografier – blandt andet en om sin faster – og en enkelt roman.

"Ha’ det godt med demens" henvender sig til alle demensramtes pårørende, til alle ansatte i ældreplejen, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter og til ledere i ældresektoren. Bogen bør desuden være obligatorisk læsning for praktiserende læger.Al Power kalder selv sin tilgang for erfarings- og oplevelsesbaseret. Og han beskriver, hvordan den overdrevne medicinering sammen med den traditionelle sygdomstilgang får os til at fejlfortolke udtrykkene hos mennesker med demens.Mange pårørende og mange praktikere indenfor demensområdet har set og oplevet, at det er muligt at ’Ha’ det godt med demens’. Med denne bog giver Al Power sit bud på, hvordan vi kan skabe en ny forståelse og gøre velvære til en reel mulighed for alle, der lever med demens.Dr. Allen Power er plejehjemslæge, geriater og associate Professor of Medicine på University of Rochester, New York. Han har undervist I demens og andre ældreomsorgs-relaterede emner i USA, Canada, Storbritannien, Danmark, Singapore, Malta, New Zealand og Australien.

In the early hours of March 2015, the police receive a call from a nurse at a provincial Danish hospital. She suspects her colleague is deliberately killing patients and fears that it has just happened again.Soon, several witnesses reveal that they too suspect the same nurse of poisoning patients; some have been harbouring their suspicion for years... so why has no one done anything about it before? And now that those patients’ bodies have long been cremated, where is the evidence?To this day, the nurse, Christina Aistrup Hansen, maintains her innocence. Is this an example of small-town gossip snowballing out of control, or a sinister case of serial sociopathic harm? In this award-winning, best-selling account, Danish journalist Kristian Corfixen reconstructs the fateful night shift in 2015 when three patients die under mysterious circumstances, setting in motion one of Denmark’s most sensational criminal trials. With thorough research and extensive source material – including medical records, autopsy reports, text and email correspondence, and police reports – Corfixen tells the true story of the events. The book includes testimonies from key players in the case, including the convicted nurse, Hansen, and the key witness, both of whom are speaking publicly about the case for the first time.A compelling and deeply disturbing case that will thrill true crime fans, and those hooked on Netflix’s "The Good Nurse" starring Eddie Redmayne. Kristian Corfixen is a Danish journalist. "The Nurse" ("Sygeplejersken"2019), won critical acclaim and several awards while also raising debate about the rigorous vetting of caretakers, and the role of indicative evidence in criminal courts.

Arnold Møllers "Håndbog i sundhedspleje" er en grundig fremstilling af menneskekroppens fysiologi og den pleje, den skal bruge. Bogen er oprindeligt skrevet i 1909 til brug i undervisning på sundhedsfaglige uddannelser, men den dag i dag er den et spændende historisk dokument over status på forskningen inden for sundhedspleje og fysiologi i starten af det tyvende århundrede.Arnold Møller blev født i 1869 i Køge. Han læste medicin og blev derefter praktiserende læge i Faaborg fra 1897-1900, hvorefter han tog til København, hvor han tidligere havde studeret. Her arbejdede han som almenpraktiserende læge frem til 1907 og igen fra 1909 til sin død i 1924 - denne gang med speciale i mave- og tarmsygdomme. Møller giftede sig i 1897 med sygeplejerske og oldfrue Sophie Cecilie Otterstrøm, men de to blev skilt i 1906. Samme år blev han gift med Marie Louise Müller. De var sammen til hans død. Han blev 55 år gammel.

Det kan være svært at nyde livet til fulde, hvis ens krop er uplejet, usund og dårligt ernæret. "Sundhed og livsnydelse" beskriver kroppens opbygning helt fra celleniveau til stofskifte og nervesystem. Bogen sætter fokus på, hvor stor en rolle sundhed eller mangel på samme spiller i ethvert menneskes liv og for dets livsglæde."Sundhed og livsnydelse" udkom første gang i 1903 og skal læses som et historisk dokument over videnskabens udvikling og synet på sundhed i starten af det tyvende århundrede.Arnold Møller blev født i 1869 i Køge. Han læste medicin og blev derefter praktiserende læge i Faaborg fra 1897-1900, hvorefter han tog til København, hvor han tidligere havde studeret. Her arbejdede han som almenpraktiserende læge frem til 1907 og igen fra 1909 til sin død i 1924 - denne gang med speciale i mave- og tarmsygdomme. Møller giftede sig i 1897 med sygeplejerske og oldfrue Sophie Cecilie Otterstrøm, men de to blev skilt i 1906. Samme år blev han gift med Marie Louise Müller. De var sammen til hans død. Han blev 55 år gammel.

Forskare har slagit fast att Freuds teorier inte håller och att han ljög om sina behandlingsresultat. Vetenskapsjournalisten Charlotta Sjöstedt visar att det svenska samhället trots detta satsar stora resurser på att utbilda i Freuds pseudovetenskap. Patienter behandlas med traditionell psykodynamisk terapi där idéerna om verkningsmekanismer är de samma som i Freuds psykoanalys. Samtidigt råder det en skriande brist på yrkesfolk i psykiatrin som kan ge vetenskapligt underbyggd psykoterapi. Andra problem är resursbrist och hög personalomsättning. Alltför många patienter får inte den vård de behöver. Tre drabbande fallstudier illustrerar både att det kan sluta riktigt illa och att med rätt behandling och stöd kan en patient leva ett gott liv trots psykisk sjukdom.Charlotta Sjöstedt (1958-) har en bakgrund som vetenskapsjournalist och har haft psykiatrin som ett av sina arbetsfält i flera decennier. Hon har skrivit facklitteratur inom historia och psykologi och har gjort sig känd för bland annat böckerna Öar av frihet (2002) och I skuggan av ett hjälteland (1999).

I en tid hvor man noget oftere havde folk liggende i i sengen med sygdom derhjemme, kom denne bog om hvordan man bedst passer og plejer en syg hjemmefra. Udover generelle råd til mad, sengelejet og andet, så er der også specifikke råd til forskellige typer af sygdom og hvordan disse bedst plejes.Arnold Møller blev født i 1869 i Køge. Han læste medicin og blev derefter praktiserende læge i Faaborg fra 1897-1900, hvorefter han tog til København, hvor han tidligere havde studeret. Her arbejdede han som almenpraktiserende læge frem til 1907 og igen fra 1909 til sin død i 1924 - denne gang med speciale i mave- og tarmsygdomme. Møller giftede sig i 1897 med sygeplejerske og oldfrue Sophie Cecilie Otterstrøm, men de to blev skilt i 1906. Samme år blev han gift med Marie Louise Müller. De var sammen til hans død. Han blev 55 år gammel.

"Det sker kun for naboen! Sådan siger vi, når ulykker rammer. Når man får et sygt barn, når et barn dør, når man får konstateret kræft, når trafikulykker ødelægger menneskeliv, kan vi ikke forstå, hvorfor det lige skulle ramme os. Det sker kun for naboen, siger vi chokerede og uforberedte og fortvivlede.Denne bog er ment som en hjælp til mennesker i nød, sørgende, døende, syge og pårørende."I løbet af sine mange år som hospitalspræst har Bente Chernitz fået en stor indsigt i danskernes forhold til døden. Hun har talt med folk om deres håb om liv efter døden, deres uforståenhed over for, hvor lige netop de eller deres kære skulle blive ramt af dødelig sygdom, og den angst og magtesløshed, der følger beskeden om, at døden er nært forestående.I "Det sker kun for naboen" fortæller Bente Chernitz om kristendommens syn på døden, og hvordan troen på en barmhjertig og tilgivende gud kan hjælpe os med at tage ordentligt afsked med livet og vores kære.Bente Chemnitz (1951-2006) var en dansk sognepræst og forfatter, der skrev en lang række bøger om menneskets forhold til døden. Hun var længe ansat som hospitalspræst på Rigshospitalet og efterfølgende Roskilde Amts Sygehus Køge. I mange år fulgte Bente Chernitz sjælesørgeruddannelsen hos psykiater Åse Stubbe Teglbjerg og åbnede sidenhen en klinik for sjælesorg, hvor hun rådgav folk om døden.

Jutlandia - Krig, kald og kærlighed beretter om de danske sygeplejersker, der ydede humanitær bistand under Korea-krigen på hospitalsskibet Jutlandia fra 1951-53.  Sygeplejerskerne gjorde en kolossal forskel for tusindvis af krigsofre, men deres rolle i krigen og på skibet er ikke tidligere blevet beskrevet. Jutlandia - Krig, kald og kærlighed giver stemme til de sygeplejersker, der gik forrest og var med til at sætte en ny standard for nødhjælp i krigsramte lande.Jutlandia - Krig, kald og kærlighed  giver et unikt indblik i livet ombord på det flydende hospital, både hvad angår krigens rædsler, kaldet til sygeplejegerningen, men også kærligheden. Der kom nemlig hele 16 ægteskaber ud af Jutlandia-ekspeditionen.Bogen indeholder private fotos og dagbogsnotater fra sygeplejerskerne, som ikke tidligere har været publiceret.Udsnit fra sygeplejerske Gyde Rudbecks dagbog:Søndag d. 30/11-52Stille søndag. 1. søndag i advent. Der kom kun et par helikopterpatienter, hvoraf den ene var en dreng på syv med polio. Der var åndedrætsparese, og der blev straks gjort en trachteotomi, men kl. 1 om natten døde drengen. Måske var det også det bedste.

Kan man förbereda sig för att dö? Måste döden göra ont?Hur kan den som står bredvid ge själsligt stöd?Och vad kan sjukvården bistå med?Här berättar den svenska cancersjuksköterskan Anita Lanz om sina erfarenheter från åratals arbete på ett sjukhus i Schweiz dit patienter kommer för att dö med värdighet. Hon har också assisterat många döende patienter i hemmet.I boken "Jag vill dö med en ängel vid min sida" följer vi några människors sista dagar. Vissa kunde se tillbaka på ett långt liv, för andra kom döden tidigt. För en del gick det fort, men oftast handlar döendet i dag om en utdragen process. Gemensamt för alla Anitas patienter är ändå att avslutet blev djupt meningsfullt. I en uppföljande bok, "När slutet kommer vill jag bestämma själv", beskriver Anita Lanz mer om sin syn på liv och död och hur hon också bistått när en svårt sjuk människa valde att ta sitt eget liv på sina egna villkor. Catarina Baldo Zagadou är en svensk författare som under sin författarkarriär skrivit ett flertal fackböcker, främst inom områdena psykologi och hälsa.rnrnAnita Lanza är en svensk sjuksköterska och författare. Lanz har under flera år arbetat som "dödsmorska" på sjukhus i Schweiz där hon assisterat patienter nära döden.

För att Carin skulle överleva behövde någon annan dö. Hjärtat som Carin fötts med ville inte längre försörja hennes kropp med blod, och läkarna kunde inte hitta någon annan lösning än en transplantation. Hjärtat hon till slut fick kom från en mycket yngre person, som hade hela livet framför sig. En hjärttransplantation är en svår operation, men vad de flesta inte tänker på är att det som kommer efter är ännu svårare. För att kroppen ska acceptera, och samarbeta med det nya hjärtat krävs en livstid av medicinering och läkarkontroller. Den första tiden måste patienten ständigt vara beredd på att hjärtat kan stötas bort, vilket är psykiskt påfrestande.I denna sanna historia berätta Carin Ritzen Sick om sin egen hjärttransplantation, och hur operationen och den livslånga eftervården påverkade henne fysiskt och psykiskt.Carin Ritzen Sick är en relationsterapeut, som också har stor erfarenhet av läraryrket. Ritzen Sick har på ett gripande sätt beskrivit sin egen hjärttransplantation i boken "I väntan på att någon ska dö".

Han hade länge misstänkt något, men efter att ha gjort ett läkarbesök och fått det svart-på-vitt finns inga tvivel: hans prostata är svårt angripen av cancer. Han hade misstänkt det länge, men hon är som tagen på sängen. Detta kommer som en blixt från en klar himmel, och livet som det äldre paret en gång kände till förpassas helt plötsligt till det förflutna. Tillvaron består nu av läkarbesök, behandlingar och ångest. Kjell-Olof Feldt är en framgångsrik politiker och tillika journalisten Birgitta von Otters make. Tillsammans har de skrivit boken I cancerns skugga som en terapeutisk övning, men också som ett försök att upplysa om den i Sverige oerhört vanliga cancerformen. Det är också en bok om mod, tapperhet och om viljan att kämpa för sitt liv.Birgitta von Otter är en svensk journalist, författare och debattör. Hon skriver utmanande artiklar och böcker i samtida politiska ämnen och om samhällsproblem.

I denne højaktuelle medicinske erindringsbog sætter Christie Watson fokus på et presset sundhedsvæsen og på de medarbejdere, der må kæmpe for at opretholde sympatien og medmenneskeligheden i en utilfredstillende travl hverdag. "Hjertet på rette sted" er en gribende og smuk fortælling, som tager afsæt i forfatterens egne erfaringer som sygeplejerske og i hendes oplevelser med livets begyndelse og dets afslutning. Hun beskriver, hvordan en sygeplejerskes værdier udfordres i kløften mellem patienten, som trænger til omsorg og et sundhedsvæsen, der hele tiden vil effektivisere. Hvordan er man tilstede og nærværende, når man konstant er presset på tid, og er der overhovedet plads til omsorg i det moderne sundhedsvæsen? Christie Watson står bag en række anmelderoste romaner, men "Hjertet på rette sted" hendes første personlige fortælling.