Psykiatri

”Den tid må være forbi, hvor man mente, at børnenervøsiteten som sygdom betragtet kun fortjente et vantro smil; men endnu træffer man dog alt for ofte forældre, der i uvidenhed anser dens symptomer for skaberi, og for hvem det ikke er gået op, at det må være dem en samvittighedssag ikke at stå ganske blottede for kundskab om forhold, der så let kan kaste sine slagskygger inden for hjemmets vægge.”Læge C.H. Würtzen fortæller om synet på nervøse børn omkring århundredeskiftet. Han beskriver, hvor vigtigt det er at tage børnenes problemer alvorligt og ikke bare bortforklare dem med, at børnene vil have opmærksomhed, eller at de ter sig. Bogen giver et interessant indblik i synet på børn og psykisk sygdom i starten af det tyvende århundrede.”Nervøse børn” udkom første gang i 1908.C.H. Würtzen var en dansk læge, der udgav en lang række videnskabelige bøger og artikler. C.H. Würtzen står blandt andet bag bøger om psykiske lidelser hos børn.

”Forrykthedslæren er af forholdsvis ny dato. Man kan vel hos tidligere århundreders forfattere finde udtalelser, der tyder på, at forrykthedens enkelte symptomer ikke har været dem ukendte; men det er dog først med det nittende århundredes begyndelse, at man møder forsøg på over disse symptomer at forme et klinisk sygdomsbillede, sideordnet med de gammelkendte sindssygdomsformer, melankolien og manien.”Psykiater August Wimmer var en af de førende danske autoriteter inden for psykiatrien i Danmark omkring århundredskiftet. I denne bog beskriver han de kroniske tilstande af paranoia, som nogle mennesker oplevede, og hvor han mente paranoiaen stammede fra.”Evolutiv paranoia” udkom første gang i 1902 og er et interessant glimt af opfattelsen af psykisk sygdom i starten af det tyvende århundrede.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

”I en del tilfælde synes vi med næsten absolut sikkerhed at kunne fastslå traumet som eneårsag til de senere optrædende hjernetilfælde. Men hos andre tilskadekomne er det derimod lige så klart, at traumet har ramt en forud mere eller mindre invalid hjerne, der var mærket af neuropatisk disposition, af syfilis, arteriosklerose eller årelangt alkoholmisbrug.”Forskere har længe været enige om, at et voldsomt traume kan føre til psykisk sygdom eller psykiske problemer. I ”Trauma og hjernelidelse” får vi et indblik i opfattelsen af denne sammenhæng, som psykiatere og neurologer så på det omkring århundredeskiftet. Artiklen er skrevet af neurolog og psykiater August Wimmer, der var en af de førende autoriteter på områder i 1909, hvor artiklen blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

”På et tidspunkt, da psykologien syntes at være nået så vidt ad de hidtil vandrede veje, som det dengang ansås for muligt at nå – omkring midten af forrige århundrede – begyndte man ad nye veje at søge at bane sig frem til forståelse af den menneskelige hjernes virksomhed; og den videnskab, som kaldte sig psykofysik, opstod.Dens hensigt var ved måling af alle de udslag af psykisk virksomhed, som man anså for tilgængelige for måling, at søge at kaste lys over, hvad der foregår i den menneskelige hjerne.Psykofysikkens direkte og ægte descendent er nutidens psykofysiologi.”Psykiater og læge Sophus Thalbitzer fortæller om forskning i psykologiske processer ud fra et fysiologisk og medicinsk udgangspunkt. Bogen, der udkom første gang i 1918, giver et interessant indblik i psykologisk og psykiatrisk forskning i starten af det tyvende århundrede.Sophus Thalbitzer (1871-1941) var en dansk psykiater og læge, hvis speciale inden for psykiatri var maniodepressive psykoser. Han er desuden kendt for at være en af de vigtigste fortalere for at afkriminalisere homoseksualitet i Danmark.

”Fra de tidligste tider – så længe mennesker har levet og følt – har sorg og glæde i folkeslagenes bevidsthed som i deres sprog stået som diametrale modsætninger, som kontraster inden for det samme område: Følelsen. En ganske tilsvarende betragtning gør sig hos næsten alle moderne psykiatriske forfattere gældende over for disse stemningers patologiske repræsentanter, melankolien og manien.”Psykiater Sophus Thalbitzer var en af de første danske læger, der specialiserede sig inden for den maniodepressive psykose. Hans bog fra 1902 er oprindeligt baseret på hans doktorafhandling fra samme år og giver et spændende indblik i status på den psykiatriske forskning inden for maniodepressiv sindslidelse og synet på psykiatrien generelt omkring århundredskiftet.Sophus Thalbitzer (1871-1941) var en dansk psykiater og læge, hvis speciale inden for psykiatri var maniodepressive psykoser. Han er desuden kendt for at være en af de vigtigste fortalere for at afkriminalisere homoseksualitet i Danmark.

"Talrige nervøse og rent sjælelige lidelser giver forstyrrelser af hukommelsen rsp. erindringsevnen, forstyrrelser, der ofte får afgørende klinisk betydning, for sygdommens totalbillede, dens sondring fra andre, lignende, for dens bedømmelse i retsmedicinsk henseende osv."Tanken om, at et menneske kan have mere end én bevidsthed eller ligefrem være to forskellige personer har længe fascineret både fagfolk og lægmand. August Wimmers bog fra 1918 er en lægefaglig redegørelse for dette fænomen, som han selv har bevidnet i løbet af sin tid som direktør for psykiatrisk afdeling på Sankt Hans Hospital. Bogen giver et interessant indblik i hvordan psykiatrien så på dette omstridte emne i starten af det tyvende århundrede.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

¿Cuántas pastillas tomas al mes, a la semana, al día? Solo en Gran Bretaña, más del 20 % de los adultos ha consumido al menos una droga psiquiátrica al año. Lo que constata James Davies en su ensayo es que este imprudente aumento de la prescripción médica de fármacos psiquiátricos no ha disminuido el número y gravedad de las enfermedades mentales, sino todo lo contrario.A través de una extensa y profunda documentación, de entrevistas con expertos y de análisis detallados, el doctor James Davies ha llegado a la conclusión de que la comunidad médica está encarando mal el problema de las enfermedades mentales: en lugar de buscar el origen en el entorno y en los problemas sociales, el actual modelo médico se centra en situar el problema únicamente en el paciente y en su cerebro.Este audiolibro está narrado en castellano.James Davies ha estudiado Antropología Social y Salud Mental y enseña en los departamentos de Ciencias de las Vida y Psicología en la Universidad de Roehampton. Obtuvo su doctorado en antropología social y médica en la Universidad de Oxford y también es un psicoterapeuta calificado. Es cofundador del Council for Evidence-based Psychiatry, que ahora es la secretaría del Grupo Parlamentario de Todos los Partidos para la Dependencia de Medicamentos Recetados.

Denne afhandling fra 1968 omhandler unge mænds adfærd og viden om seksuelle forhold og søger at give svar på, hvorfra unge mænds viden om seksualitet stammer, og hvilken rolle hjemmet, skolen, kammerater og jævnaldrende spiller, når de unge søger viden om intime forhold. Derudover undersøger Preben Hertoft, hvordan den seksuelle udvikling former sig i puberteten, hvornår og hvordan den seksuelle aktivitet begynder, og hvilken holdning de unge mænd udviser over for seksuelle spørgsmål som for eksempel graviditet, homoseksualitet og kønssygdomme.Preben Hertoft (1928-2017) var dansk psykiater, professor, dr.med. overlæge på Rigshospitalets psykiatriske afdeling og sexologisk klinik. Siden sin disputats om unge mænds adfærd, viden og holdning på det seksuelle område fra 1968 var han en af de førende eksperter i psykiatri og sexologi. I 1994 fik Hertoft indført sexologi som fag på universitetet, og han blev ansat som Danmarks første professor på området. Hertoft har modtaget flere hædersbevisninger for sit arbejde i både ind- og udland.

Har du någon gång råkat ut för en psykopat? Kanske misstänker du att någon i din närhet har drabbats? Den som råkar ut för en psykopat riskerar att bli illa behandlad och får kanske till och med utstå fysisk eller psykisk misshandel. Den intet ont anande omgivningen förstår dock ingenting - den charmige psykopaten är nämligen världsmästare på att manipulera. Så hur ska man egentligen göra för att klara sig undan? I "Hjälp - han är psykopat" delar psykiatern Christina Gustavson med sig av såväl verkliga som fiktiva exempel på situationer där psykopater är inblandade. Hon belyser det faktum att dessa människor kan dyka upp precis var som helst i vår vardag: på jobbet, i hemmet eller i mataffären. Boken riktar sig framför allt till den som själv drabbats, eller känner någon som drabbats, av en psykopat. Christina Gustavson är en medicine doktor, forskare och specialistläkare inom både psykiatri och allmänmedicin. Hon är även specialist i rättspsykiatri. Som författare har hon bland annat skrivit flera böcker om att hantera psykisk ohälsa.

"Bortset for frihedsberøvelsen, der tog hårdt på mig de første par dage, har jeg ikke noget at klage over og føler, at stedet her næsten er hjemligt. Jeg har mit eget værelse, og det er større og lysere end det trange pigeværelse, der har været min faste adresse de sidste tretten år (når jeg ikke har været indlagt eller på vandring)."Idun Hov har flere gange i løbet af sit liv været tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling. Det sker gerne, efter hun har været på strejftog rundt omkring i byen, hvor hun har sovet på en bænk hist og her og spist mad af en skraldespand. Indimellem bliver hun grebet af vandrelyst, og så er det kun decideret frihedsberøvelse, der kan holde hende tilbage.I løbet af opholdet på hospitalet fortæller hun om sit turbulente liv, barndommen, der var præget af en dominerende morfar og en far, der var præst i Norges nazistparti, og ungdomslivet, hvor de første tegn på psykisk ustabilitet begyndte at vise sig. Bogen anses for at være Bergljot Hobæk Haffs mest personlige fortælling, og romanen har vundet flere priser og er derudover blevet opført som skuespil på Nationalteatret i Oslo.Bergljot Hobæk Haff (1925-2016) var en norsk forfatter, som skrev en lang række anmelderroste romaner. Hun debuterede i 1956 med romanen "Raset", som blev efterfulgt af mange populære bøger, der er blevet oversat til flere sprog. Bergljot Hobæk Haff modtog en lang række prestigiøse priser og legater for sine bøger heriblandt Gyldendals legat, Amalie Skram-prisen og Kritikerprisen.

Frau Jonas´ Arm ist seit Monaten gelähmt, die Ärzte sind ratlos. Erst als eine Spur zu ihrer Schwiegermutter führt, nimmt ihr Schicksal eine unerwartete Wendung. Herr Vogel ist auf der Flucht vor der 13. Ständig! Nur vier "ungefährliche" Minuten pro Stunde bleiben ihm – sein Leben ist zu einem Slalom zwischen Uhrzeiten, Hausnummern und Autokennzeichen geworden. Und die 16-jährige Nadja spricht nicht, dafür kann ihr Teddybär reden. Wird er ihr helfen?Fallgeschichten, die mal bestürzen, mal zum Schmunzeln bringen, und immer eines gemeinsam haben: Sie zeigen, wie klug unser Unbewusstes ist, wie kreativ die Lösungen sind, mit denen es uns hilft, das Leben zu meistern. Von dieser "Weisheit der Seele" erzählt Thomas Fritzsche, wenn er auf mehr als 30 Jahre als Psychotherapeut zurückblickt.Thomas Fritzsche ist Diplom-Psychologe und arbeitet als Psychotherapeut. Er ist unter anderem zugelassener Verhaltenstherapeut, Familientherapeut, Hypnotherapeut und hat bereits mehrere Bücher veröffentlicht.

År 2003 skedde ett antal vansinnesdåd som ligger till grund för David Eberhards arbete med denna bok. Ur dessa händelser har ett antal frågeställningar presenterat sig. Varför kunde ingen förutspå att Mijajlo Mijailovic skulle mörda utrikesminister Anna Lindh? Vilka är människorna som på detta vis attackerar främlingar på stan? Och hur uppstod situationen kring Anna Odell?Boken är skriven i fyra delar där varje del tar upp specifika diskussionsområden. Eberhard berättar om psykiatriska tillstånd, självmordsbenägenhet, skillnaden mellan normalt och onormalt, samt huruvida behandling egentligen bör ske via psykoterapi eller psykofarmaka. Är det försvarbart att behandla diagnoser som ADHD med beroendeframkallande läkemedel? Har vårt användande av antidepressiva läkemedel nu faktiskt gått helt över gränsen?David Eberhard har mångårig erfarenhet som författare. Utöver sitt skrivande arbetade han länge som överläkare och chef för Psykakuten vid St: Görans Sjukhus i Stockholm. Idag arbetar han med barn- och vuxenpsykiatri.

Ida er i dag er en kvinde med humor, overskud og energi. En kvinde, der kan sige: "Sommetider er glæden ved at slå mig omkuld!" En dokumentarisk roman, der i suveræn sproglig stil giver et enestående indblik i et kvindesind i et psykisk grænseland. Glaspigen fik forrygende anmeldelser ved udgivelsen: "...en bog, som jeg vil benytte enhver lejlighed til at anbefale min kollegaer at læse." (Bente Pedersen i Oraklet, Psykiatriske Sygeplejerskers Blad) "Karin Dyhrs dokumentarroman om incest er næsten umulig at lægge fra sig... At hun er kommet ud på den anden side virker næsten som et mirakel. At hun har kunnet skrive en bog om forløbet er næsten lige så mirakuløst."(Edel Hildebrandt i Politiken) Karin A. Dyhr (f. 1947) er uddannet musikpædagog og musikterapeut og har arbejdet med handicappede børn i 8 år. Aktiv i flygtningearbejde. Freelance foredragsholder. Karin Dyhr er tidligere psykiatrisk patient og har været indlagt over 70 gange gennem 17 år i det danske behandlingssystem. Marianne Holmen (f. 1946) er Cand. mag. i engelsk og dansk, ordbogsredaktør, lærebogsforfatter og alternativ behandler.

Det här är berättelsen om Lisa. Lisa som tog sitt liv när hon 37 år gammal efter många år av psykisk ohälsa och lidande. Det är en berättelse om sorg och svårigheter och om psykiatrisk vård som saknade förmågan att hjälpa. Det här är en personlig berättelse baserad på dagboksanteckningar och fakta, nedskriven av Lisas pappa i ett försök att bearbeta sorgen efter en älskad dotter och att öka förståelsen för den som inte passar in.Lisa föds med navelsträngen runt halsen. Kan det vara en av anledningarna till att hon senare i livet upplevde såna svårigheter? Denna berättelse handlar om Lisas liv, den dramatiska födseln, de svåra skolåren, de stormiga tonåren och till sist de tunga vuxenåren. Den handlar också om den utsatthet och maktlöshet de närstående till en människa med psykisk ohälsa känner, men också om kärleken och hoppet om att kunna förändra.Lars Wiklund bor med sin hustru i en förort till Stockholm och är sedan ett tiotal år pensionär. Under sommarhalvåret ägnar han sig åt segling, som är ett av hans favoritsätt att koppla av. Han har en civilingenjörsexamen och har under sin yrkesverksamma period jobbade han med miljöfrågor men också som lärare. Lars skrev Lisa - ett liv för att bearbeta sorgen när hans äldsta dotter, efter många år av psykisk ohälsa, begick självmord.

Fokus i 'På Stribe' er normalt på, hvem der gjorde hvad og hvor de kom fra. I dag ved vi det ikke. Fra Columbia, til en hovedvej i Afrika og videre til et husmandssted udenfor München er den røde tråd, at kun ofrene er tilbage. Andres Illum og Christoffer Greenfort dykker også ned i Borderline Personlighedsforstyrrelse. En invaliderende tilstand, som ikke er så ualmindelig som man skulle tro.Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.Christoffer Greenfort og Andreas Illum mødte hinanden gennem en fælles passion for amerikansk fodbold. De fandt hurtigt ud af, at lighederne strakte sig længere end det. Computerspil, fantastiske fortællinger og ikke mindst seriemordere har en helt central plads i livet hos juristen og civilingeniøren. I På Stribe deler de ud af deres viden om virkelighedens dæmoner blandt os. Det bliver både spændende, lærerigt og uhyggeligt.

Hvad er der galt? Er der tale om psykisk sygdom? De spørgsmål stilles ofte, når børn og unge ikke trives.Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet. Heller ikke andre er problemet. Det handler om betydningen af livgivende fællesskaber. Børn og unge inviterer med deres symptomer og særlige vanskeligheder til en proces, der kan bidrage til anderledes ro, trivsel og udvikling.Børn og unge, psykiatri og samfund lægger sig op af en solid børne- og ungdomspsykiatrisk tradition for at blande sig i vigtige socialpolitiske anliggender. Social udsathed, afmagt og oplevelser af forkerthed kan få fænomener til at fremtræde psykiatrisk. Men begrebet psykisk sygdom fører til begrænset nysgerrighed.Søren Hertz er børne- og ungdomspsykiater, forfatter til Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder (2008) og Børn og unge, psykiatri og samfund (2017) og er medstifter af Metalog, der bevæger sig på tværs af traditionelle fagforståelser.

Han blev landskendt som L:Ron:Harald - Pornogangsteren - den Sønderjyske rapper med den grove mund, den vilde Kadett, håndvåben, dåseøl og nøgne damer. Virkeligheden var imidlertid en ganske anden for Lars Jensen. Bag den prangende og bevidst platte facade skjulte sig en følsom person med et skrøbeligt sind, der allerede tre år før gennembruddet blev alvorligt psykisk syg og to gange indlagt på psykiatriske hospitaler - og under hele karrieren som rapper var under medicinsk behandling. Patient er hans egen beretning, ikke mindst om tiden på Den Lukkede, Gøgereden. Det er en barsk beretning om sygdom, selvmord, stoffer, sorg og svigt. Og et sønderlemmende angreb på det psykiatriske behandlingssystem i almindelighed og lokalpsykiatrien i særdeleshed.