Psykiatri

Hvad er sindssygdom? Hvorfor opstår den? Og hvordan skal den behandles? Disse spørgsmål giver præst Nicolai Dalhoff svar på i bogen ”Vore sindssyge”, hvor han også argumenterer for en bedre og mere forstående behandling af de syge og for bedre uddannet plejepersonale. Bogen udkom første gang i 1879.Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Nicolai Christian Dalhoff (1843-1927) var en dansk præst og filantrop. Han fik i 1875 ansættelse som præst ved Skt. Hans sindssygehospital ved Roskilde, og det kom i høj grad til at præge resten af hans arbejdsliv. Han argumenterede for bedre behandling af de syge, og da han antog at sindssygdom ofte var en følge af drikfældighed, kæmpede han gennem hele livet for ædruelighedens fremme. Nicolai Dalhoff skrev flere bøger og en lang række artikler om disse emner.

”Den tid må være forbi, hvor man mente, at børnenervøsiteten som sygdom betragtet kun fortjente et vantro smil; men endnu træffer man dog alt for ofte forældre, der i uvidenhed anser dens symptomer for skaberi, og for hvem det ikke er gået op, at det må være dem en samvittighedssag ikke at stå ganske blottede for kundskab om forhold, der så let kan kaste sine slagskygger inden for hjemmets vægge.”Læge C.H. Würtzen fortæller om synet på nervøse børn omkring århundredeskiftet. Han beskriver, hvor vigtigt det er at tage børnenes problemer alvorligt og ikke bare bortforklare dem med, at børnene vil have opmærksomhed, eller at de ter sig. Bogen giver et interessant indblik i synet på børn og psykisk sygdom i starten af det tyvende århundrede.”Nervøse børn” udkom første gang i 1908.C.H. Würtzen var en dansk læge, der udgav en lang række videnskabelige bøger og artikler. C.H. Würtzen står blandt andet bag bøger om psykiske lidelser hos børn.

I denne artikel fortæller Judy Gammelgaard om den tidlige psykoanalyses opfattelse og behandling af hysteriske kvinder set i et moderne feministisk lys.Artiklen udkom første gang i ”Årbog for kvindeforskning” fra 1984 og forholder sig kritisk til Sigmund Freuds behandling af hysteri som kvindesygdom.Judy Gammelgaard (f. 1946) er dr.phil., lektor emeritus og psykoanalytiker. Hun har skrevet adskillige bøger om psykoanalytiske og klinisk psykologiske emner og har mange års erfaring som underviser, terapeut og supervisor.

BLIV KLOGERE PÅ ANGST, OG LÆR AT HÅNDTERE DEN Frederik Dirks Gottlieb har levet med angst i mange år. Det ændrede sig, da han mødte psykiater Sebastian Swane, en af landets fremmeste eksperter inden for angstlidelser. I denne bog lærer Frederik at forstå og håndtere sin angst gennem et terapiforløb hos Sebastian, som baserer sig på en kombination af kognitiv-, meta- og schema-terapi. Via den nyeste hjerneforskning gør Sebastian os klogere på psyken og de indre processer, der kan føre til angst og bekymringstanker. Han giver også en række håndgribelige metoder, som kan bruges, hvis man ønsker at slippe de negative tanker. Denne bog er essentiel læsning for alle, der kæmper med angst, stress og bekymringer, og den er også værdifuld for pårørende og fagpersoner.“Indsigtsfuld og stærkt anbefalelsesværdig bog om angst, og hvordan man kan komme den til livs.“ Marie Särs Andersen, daglig leder i Angst- og stressforeningen

”Psykiatriens opgaver er at beskrive sjælelivets sygelige forstyrrelser, at undersøge disse forstyrrelsers indre sammenhæng, deres nærmere og fjærnere årsager, deres udviklings- og forløbsmåder, for derved at blive i stand til at samle forstyrrelserne i naturlige, nosologiske grupper, sygdomsenheder og derigennem muliggøre en sikker diagnose, prognose og behandling.”Hvilke forskningsmetoder gjorde man brug af i psykiatrien i starten af 1900-tallet? Det fortæller professor i psykiatri August Wimmer om i sin artikel fra 1911. Meget har ændret sig siden da både inden for forskningsmetoder, behandlingsmetoder og sprogbruget i psykiatrien, men det er stadig interessant at læse, hvordan man greb emnet an for over 100 år siden.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

”Grunden til, at den psykologiske bevisførelse kan behøve en særegen undersøgelse, er naturligvis ikke den, at der gælder en anden logik over for psykiske fænomener end for fysiske. Foreligger en række pålidelige iagttagelser over psykiske tildragelser og forholder disse iagttagelser sig således til hinanden, at der af dem kan udledes ny viden om sjælelivet, sker denne videnskabelige erhvervelse på lignende måde og med samme ret som opbygningen af de fysiske videnskaber.”Når man skal forske i psykologi, fungerer det i sagens natur anderledes end med den traditionelle lægevidenskab. I starten af det tyvende århundrede havde man færre muligheder for indsamling af evidens end forskerne har i dag, og alligevel formåede man at tage store spring i den psykologiske forskning netop i denne periode. Christian Lambek fortæller om nogle af de mest brugte metoder til indsamling af psykologiske beviser omkring bogens udgivelse i 1909. Bogen giver et interessant indblik i status på psykologi som videnskab i starten af det tyvende århundrede.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

Hvis du er kørt psykisk fast i livet, og hvis du ikke tror på, at de kemiske midler, der kan fjerne symptomerne, også kan føre til decideret helbredelse, så er Lis Andersens bog ”Her er din chance” en håndsrækning til dig. Forfatteren fortæller om en lang række alternative helbredelsesmetoder, som hun dels har samlet sammen gennem egen erfaring og dels gennem læsning af faglitteraturen på området.Bogen udkom første gang i 1978.Ved alvorlig sygdom, er det altid bedst først at konsultere egen læge.Lis Andersen (1918-2001) var forfatter, globetrotter, fysioterapeut og naturterapeut. Som barn rejste hun rundt i verden med sin familie på sejlskibet Monsunen, og det lagde grunden for et langt livs rejselyst. I 1940 blev hun uddannet fysioterapeut, men efter en voldsom ulykke i 1953 med flere alvorlige knoglebrud til følge, fik hun øjnene op for alternative behandlingsformer. Hun søgte væk fra det offentlige sundhedssystem og etablerede sig som selvstændig terapeut. Udover de mange fysiske rejser søgte Lis Andersen også altid efter et åndeligt ståsted, og det religiøse fyldte meget i hendes liv og forfatterskab.

”At ikke alle børn er så vellykkede i intellektuel og moralsk henseende, som ønskeligt var, er en dagligdagserfaring. En pædagog, Strümpell, opregner omtrent 300 ’børnefejl’, fra ret uskyldige unoder til de hæsligste laster. Størstedelen af disse børnefejl har heldigvis samme godartede forløb som de almindelige børnesygdomme, forsvinder enten af sig selv eller for de sædvanlige opdragelsesmetoder.””Degenererede børn” giver et klart og usødet billede af fagpersonernes syn på børn, der skilte sig ud fra de andre, i starten af 1900-tallet. Bogen består af en samling forelæsninger, som psykiater og neurolog August Wimmer holdt ved Københavns Universitet i 1908, hvori han redegør for alle de måder, børn kan afvige på og udvise uønsket adfærd. Bogen har et menneskesyn og et sprogbrug, som har ændret sig enormt sidenhen, og den skal derfor læses som et historisk dokument over pædagogikken og børnepsykologiens status omkring århundredskiftet.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

La obra y la vida de Sigmund Freud siguen dando tela para cortar. Fue tanto su impacto en la cultura occidental (y más allá) como variadas son las controversias alrededor de su legado.El fundador del psicoanálisis colocó al inconsciente en el centro de la escena. Con ese punto de partida armó teorías que modificaban las maneras de entender la psiquis, la familia, la sociedad y el arte. Miles de terapeutas se siguen formando en base a sus enseñanzas, mientras que otras corrientes lo critican fuertemente.La biografía de Freud ayuda a comprender cómo fue su trayectoria y qué objetivos perseguía con el psicoanálisis. Explica en buena medida las complejas relaciones que mantuvo con pacientes, colegas y otras personas cercanas. Nos muestra cómo interactuaba su pensamiento con la época de guerras y transformaciones en la que le tocó vivir.Este audiolibro está narrado en español neutro

”Forrykthedslæren er af forholdsvis ny dato. Man kan vel hos tidligere århundreders forfattere finde udtalelser, der tyder på, at forrykthedens enkelte symptomer ikke har været dem ukendte; men det er dog først med det nittende århundredes begyndelse, at man møder forsøg på over disse symptomer at forme et klinisk sygdomsbillede, sideordnet med de gammelkendte sindssygdomsformer, melankolien og manien.”Psykiater August Wimmer var en af de førende danske autoriteter inden for psykiatrien i Danmark omkring århundredskiftet. I denne bog beskriver han de kroniske tilstande af paranoia, som nogle mennesker oplevede, og hvor han mente paranoiaen stammede fra.”Evolutiv paranoia” udkom første gang i 1902 og er et interessant glimt af opfattelsen af psykisk sygdom i starten af det tyvende århundrede.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

”I en del tilfælde synes vi med næsten absolut sikkerhed at kunne fastslå traumet som eneårsag til de senere optrædende hjernetilfælde. Men hos andre tilskadekomne er det derimod lige så klart, at traumet har ramt en forud mere eller mindre invalid hjerne, der var mærket af neuropatisk disposition, af syfilis, arteriosklerose eller årelangt alkoholmisbrug.”Forskere har længe været enige om, at et voldsomt traume kan føre til psykisk sygdom eller psykiske problemer. I ”Trauma og hjernelidelse” får vi et indblik i opfattelsen af denne sammenhæng, som psykiatere og neurologer så på det omkring århundredeskiftet. Artiklen er skrevet af neurolog og psykiater August Wimmer, der var en af de førende autoriteter på områder i 1909, hvor artiklen blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

”På et tidspunkt, da psykologien syntes at være nået så vidt ad de hidtil vandrede veje, som det dengang ansås for muligt at nå – omkring midten af forrige århundrede – begyndte man ad nye veje at søge at bane sig frem til forståelse af den menneskelige hjernes virksomhed; og den videnskab, som kaldte sig psykofysik, opstod.Dens hensigt var ved måling af alle de udslag af psykisk virksomhed, som man anså for tilgængelige for måling, at søge at kaste lys over, hvad der foregår i den menneskelige hjerne.Psykofysikkens direkte og ægte descendent er nutidens psykofysiologi.”Psykiater og læge Sophus Thalbitzer fortæller om forskning i psykologiske processer ud fra et fysiologisk og medicinsk udgangspunkt. Bogen, der udkom første gang i 1918, giver et interessant indblik i psykologisk og psykiatrisk forskning i starten af det tyvende århundrede.Sophus Thalbitzer (1871-1941) var en dansk psykiater og læge, hvis speciale inden for psykiatri var maniodepressive psykoser. Han er desuden kendt for at være en af de vigtigste fortalere for at afkriminalisere homoseksualitet i Danmark.

”Fra de tidligste tider – så længe mennesker har levet og følt – har sorg og glæde i folkeslagenes bevidsthed som i deres sprog stået som diametrale modsætninger, som kontraster inden for det samme område: Følelsen. En ganske tilsvarende betragtning gør sig hos næsten alle moderne psykiatriske forfattere gældende over for disse stemningers patologiske repræsentanter, melankolien og manien.”Psykiater Sophus Thalbitzer var en af de første danske læger, der specialiserede sig inden for den maniodepressive psykose. Hans bog fra 1902 er oprindeligt baseret på hans doktorafhandling fra samme år og giver et spændende indblik i status på den psykiatriske forskning inden for maniodepressiv sindslidelse og synet på psykiatrien generelt omkring århundredskiftet.Sophus Thalbitzer (1871-1941) var en dansk psykiater og læge, hvis speciale inden for psykiatri var maniodepressive psykoser. Han er desuden kendt for at være en af de vigtigste fortalere for at afkriminalisere homoseksualitet i Danmark.

"Jeg blev stille og nemfandt mine fingres bestandige mønstremod lyset i tomhedens land.Fingre kan bøje og strække uendeligt.Vifte og lukke af.Er der altid, parate ved hånden."Gennem en lang række indre monologer lærer vi Alice og hendes verden at kende – både den indre og den ydre. Vi hører om den tragiske barndom, der har gjort hende til den, hun er. Om de inderste tanker og de inderste skrig hos den unge, psykotiske pige, der ikke kan finde sin rette plads i verden."Gammelskræk" udkom første gang i 1989.Anne-Grethe Dahms (1947-2015) var en dansk forfatter og talepædagog. Hun debuterede som forfatter i 1978 med bogen "Mange/få" og skrev efterfølgende både børnebøger, voksenbøger og bøger om talepædagogik.

I mellemkrigstiden – længe før Danmark fik en narkotikalov – endte mange danskere som morfinister. Hårdest ramt var sygeplejersker og læger, som havde adgang til stofferne.Misbrugere blev typisk indlagt på sindssygehospitalet Skt. Hans i Roskilde. Vi ser nærmere på deres skæbner sammen med vores gæst, Ida Nørskov. Hun er historiker og har skrevet et speciale, hvor hun har arbejdet med patientjournaler fra Skt. Hans Hospital i 1920-45.Værter: Tommy Heisz og Simon AnkjærgaardGæst: Ida NørskovKlip: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Det er ejendommeligt for det sunde sjæleliv, at dets enkelte elementer eller dannelser sammenvirker som en hensigtsmæssig helhed: Er individet stillet i en bestemt situation, strømmer de forestillinger og tanker (’associationer’) til, som kan være individet nyttige og sætte det i stand til at magte den opgave, situationen stiller; har subjektet anerkendt noget som hovedformålet for dets stræben i øjeblikket eller for bestandigt, så koncentrerer individets hele sjælelige kraft sig om realisationen af dette formål, medens alt andet, som er unyttigt eller skadeligt med hensyn til dette formål, holdes nede."Kort K. Kortsens bog fra 1916 giver et spændende indblik i psykologiens syn på personlighedsdannelse, selvbevidsthed og personlighedsopfattelse. Bogen beskriver, hvad der sker med bevidstheden under sjælelig uro, og de sygdomstegn, der kan opstå hos visse personer."Dobbeltbevidsthed og andre sygelige sjælelige tilstande" udkom første gang i 1916 og skal læses som et historisk dokument mere end en fagbog, da videnskaben efterfølgende har modbevist mange af bogens påstande.Kort Kristian Kortsen (1882-1939) var en dansk filosof, journalist og forfatter, der skrev en lang række bøger om emner som filosofi og psykisk sygdom. Han blev den første professor ved Aarhus Universitet, da han i 1928 opnåede sit professorat i filosofi, og havde op til da blandt andet være lektor i dansk ved universitetet i Reykjavik og undervist på en række skoler rundt om i Danmark.

Det har altid været Geos største frygt at minde om sin far. Og igennem mange år har tanken om hans og farens mulige ligheder opslugt ham fuldstændigt: Er jeg også psykopat, ligesom min far var det? Og hvilke konsekvenser har det for mig selv og min familie? I denne bog søger Geo tilbage igennem sit liv for at finde ud af, om han virkelig har en rem af huden. Vi er med på et vildt, underholdende og også rørende ridt, når han med sin genkendelige direkte og humoristiske stil fortæller om en opvækst præget af farens løgne, vold og trusler, om et utal af farens groteske handlinger og om absurde situationer, hvor Geos af og til grænsesøgende adfærd har overrasket ham selv.Chefpsykolog Tine Wöbbe bidrager med viden om psykopater, og endelig følger vi Geo med ind til psykologen, hvor han får det endegyldige svar på, om han bærer sin fars gale sind videre.

"Talrige nervøse og rent sjælelige lidelser giver forstyrrelser af hukommelsen rsp. erindringsevnen, forstyrrelser, der ofte får afgørende klinisk betydning, for sygdommens totalbillede, dens sondring fra andre, lignende, for dens bedømmelse i retsmedicinsk henseende osv."Tanken om, at et menneske kan have mere end én bevidsthed eller ligefrem være to forskellige personer har længe fascineret både fagfolk og lægmand. August Wimmers bog fra 1918 er en lægefaglig redegørelse for dette fænomen, som han selv har bevidnet i løbet af sin tid som direktør for psykiatrisk afdeling på Sankt Hans Hospital. Bogen giver et interessant indblik i hvordan psykiatrien så på dette omstridte emne i starten af det tyvende århundrede.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

"Erfaringen har vist, at disse børn kun i ringe grad eller slet ikke påvirkes af de over for resten af værgebørnene anvendte opdragelsesmidler, og at både barnet og anstalten lider ved, at der over for disse degenererede børn anvendes en opdragelsesmetode, der som sin forudsætning må regne med en nogenlunde psykisk normalitet hos det pågældende barn."Psykiater og læge August Wimmer beskriver psykiatriens tilgang til de børnehjemsbørn, der var særligt svære at få til at fungere i omgivelserne, og som udviste opførsel, som afveg meget fra de andre børns. Bogen udkom i 1909 og giver et indblik i synet på børn, psykisk syge og udviklingshæmmede i starten af 1900-tallet.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

"Har vi glemt eller undladt at sætte spørgsmålstegn ved, hvor mange af disse tragiske handlinger der kunne være afværget, hvis mulighederne havde været til stede for at gribe ind over for de faktorer og omstændigheder, som får et menneske til at tage sit eget liv? Er det ikke på tide at fordybe sig i problemerne for at finde frem til brugbare løsninger, inden vi når at sætte en uhyggelig verdensrekord? Når alt kommer til alt, må vi erkende, at selvmorderen er den konsekvente samfundstaber."Martin Elmer dykker ned i den uhyggelige udvikling i selvmord og selvmordsforsøg blandt danskere i 1960’erne og 1970’erne. Ud fra en række konkrete cases ser han på, hvad der driver folk til selvmord, og hvad der kan gøres for at forhindre det. Særligt fokuserer bogen på de mange homoseksuelle, der selvom sex mellem to af samme køn for længst var blevet legaliseret, stadig blev diskrimineret og udstødt.Martin Elmers bog "Selvmordsrapporten" udkom første gang i 1974 og tegner et interessant og skræmmende billede af virkeligheden i psykiatrien i 1970’erne og homoseksuelles svære og ofte fortvivlede situation i det danske samfund.Robert Cecil Martin Elmer Berg (1930-2008) var en dansk forfatter, der både skrev under navnet Martin Elmer og Robert C. Berg. Han var oprindeligt uddannet journalist, men debuterede allerede i 1949 som forfatter, hvilket blev hans levevej i mange år. Han skrev både børne- og voksenbøger samt artikler om samfundsforhold. Robert C. Berg var homoseksuel, hvilket han skrev om i fagbøger og artikler. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af romaner, fagbøger og artikler, som skaffede ham stor anerkendelse og popularitet.

¿Cuántas pastillas tomas al mes, a la semana, al día? Solo en Gran Bretaña, más del 20 % de los adultos ha consumido al menos una droga psiquiátrica al año. Lo que constata James Davies en su ensayo es que este imprudente aumento de la prescripción médica de fármacos psiquiátricos no ha disminuido el número y gravedad de las enfermedades mentales, sino todo lo contrario.A través de una extensa y profunda documentación, de entrevistas con expertos y de análisis detallados, el doctor James Davies ha llegado a la conclusión de que la comunidad médica está encarando mal el problema de las enfermedades mentales: en lugar de buscar el origen en el entorno y en los problemas sociales, el actual modelo médico se centra en situar el problema únicamente en el paciente y en su cerebro.Este audiolibro está narrado en castellano.James Davies ha estudiado Antropología Social y Salud Mental y enseña en los departamentos de Ciencias de las Vida y Psicología en la Universidad de Roehampton. Obtuvo su doctorado en antropología social y médica en la Universidad de Oxford y también es un psicoterapeuta calificado. Es cofundador del Council for Evidence-based Psychiatry, que ahora es la secretaría del Grupo Parlamentario de Todos los Partidos para la Dependencia de Medicamentos Recetados.

Kristin Leer var 44 år gammel, mor til tre og på vej til at uddanne sig til psykiater, da hun endelig fandt ud af, hvad det var, hun kæmpede med. Til trods for sin lægeuddannelse forstod hun ikke selv, hvorfor simple hverdagsopgaver var uoverkommelige, eller hvorfor hun havde problemer med at huske aftaler, at betale regninger til tiden og følge med i børnenes fritidsinteresser. Samtidig var hun så stresset på sit job at hun overvejede at forlade arbejdsmarkedet.Det var en stor lettelse for forfatteren at få at vide, at det er fordi, hun har ADHD. Og et af hendes budskaber i denne bog er, at man får et bedre liv med en behandlet ADHD. En ubehandlet ADHD kan let føre til, at man som voksen bliver ensom, ikke får en uddannelse, glider ud af arbejdsmarkedet og bruger alkohol eller stoffer som selvmedicinering. ADHD kan have nogle forbløffende positive sider, men kan også betyde et liv med mange svære udfordringer, og spændet i funktionssvigt kan være meget stort.Kristin Leers bog giver nye indfaldsvinkler til, hvordan ADHD kan forstås, den gennemgår diagnosekriterier og behandlingsformer og tilbyder fremragende mestringsstrategier for hverdagen. Bogen er skrevet til dig der har ADHD og til alle i din omgangskreds, der gerne vil være klogere på, hvordan et liv som barn, ung og voksen med ADHD kan leves og mestres.Kristin Leer er fra Trondheim og er uddannet psykiater og psykofarmakolog. Hun arbejder i dag med misbrugere og underviser sundhedspersonale og pårørende om ADHD.

Denne bog handler om uanede muligheder for udvikling. Der kan være mange grunde til, at børn og unge havner i fastlåste situationer, hvor de kan have brug for støtte til at finde en vej videre i deres liv. Men det som umiddelbart forekommer problemfyldt, adfærdsvanskeligt eller sygt, er faktisk en invitation til at forstå det umiddelbart uforståelige og til at handle på måder, der kan gøre en forskel, og som er med til at skabe udvikling. På den baggrund introducerer bogen nye perspektiver på undersøgelses- og behandlingsarbejde og på (special)pædagogik og alternativer til det støtte- og hjælpesystem, som i disse år er under stort pres.Bogen tager afsæt i moderne hjerneforskning, udviklings-psykologi og forskning i børns modstandskraft, som kombineres med forfatterens egne erfaringer fra mange års arbejde med behandling af børn og unge. De samfundsmæssige afsnit præsenterer alternativer til det støtte- og hjælpesystem, som i disse år er under stort pres.Søren Hertz er børne- og ungdomspsykiater og driver PsykCentrum i Hillerød i samarbejde med tre psykologer. Han er en efterspurgt supervisor og foredragsholder både i Danmark og det øvrige Skandinavien.

Forskare har slagit fast att Freuds teorier inte håller och att han ljög om sina behandlingsresultat. Vetenskapsjournalisten Charlotta Sjöstedt visar att det svenska samhället trots detta satsar stora resurser på att utbilda i Freuds pseudovetenskap. Patienter behandlas med traditionell psykodynamisk terapi där idéerna om verkningsmekanismer är de samma som i Freuds psykoanalys. Samtidigt råder det en skriande brist på yrkesfolk i psykiatrin som kan ge vetenskapligt underbyggd psykoterapi. Andra problem är resursbrist och hög personalomsättning. Alltför många patienter får inte den vård de behöver. Tre drabbande fallstudier illustrerar både att det kan sluta riktigt illa och att med rätt behandling och stöd kan en patient leva ett gott liv trots psykisk sjukdom.Charlotta Sjöstedt (1958-) har en bakgrund som vetenskapsjournalist och har haft psykiatrin som ett av sina arbetsfält i flera decennier. Hon har skrivit facklitteratur inom historia och psykologi och har gjort sig känd för bland annat böckerna Öar av frihet (2002) och I skuggan av ett hjälteland (1999).

Denne afhandling fra 1968 omhandler unge mænds adfærd og viden om seksuelle forhold og søger at give svar på, hvorfra unge mænds viden om seksualitet stammer, og hvilken rolle hjemmet, skolen, kammerater og jævnaldrende spiller, når de unge søger viden om intime forhold. Derudover undersøger Preben Hertoft, hvordan den seksuelle udvikling former sig i puberteten, hvornår og hvordan den seksuelle aktivitet begynder, og hvilken holdning de unge mænd udviser over for seksuelle spørgsmål som for eksempel graviditet, homoseksualitet og kønssygdomme.Preben Hertoft (1928-2017) var dansk psykiater, professor, dr.med. overlæge på Rigshospitalets psykiatriske afdeling og sexologisk klinik. Siden sin disputats om unge mænds adfærd, viden og holdning på det seksuelle område fra 1968 var han en af de førende eksperter i psykiatri og sexologi. I 1994 fik Hertoft indført sexologi som fag på universitetet, og han blev ansat som Danmarks første professor på området. Hertoft har modtaget flere hædersbevisninger for sit arbejde i både ind- og udland.

Hver femte dansker bliver ramt af en behandlingskrævende psykisk sygdom. Og endnu flere er pårørende til en person med en psykisk lidelse. Selvom depression og angst i dag betegnes som folkesygdomme, er det stadig mere tabubelagt end somatiske sygdomme. Gennem de seneste hundrede år har psykiatrien og psykologien gennemgået fundamentale forandringer i opfattelsen, forståelsen og behandlingen af psykiske lidelser. Men hvem er de mennesker, det egentlig drejer sig om? Hvordan opfattes livet for en psykiatrisk patient? Virker den psykiatriske behandling optimalt? "Jeg er gal!" fra 1983 rummer ni personlige beretninger fra mennesker med psykiatriske diagnoser. De fortæller om deres sygdom, behandling, men vigtigst af alt om deres kamp for et værdigt liv.Annette Wiborg Sørensen (f. 1950) er journalist, forfatter og oversætter. Hun blev uddannet journalist ved Roskilde Tidende og var i en årrække engageret i etableringen af alternative medier, herunder dagbladet Vejle Avis, der vandt Cavlingprisen i 1973, og avisen KØBENHAVN. I perioden 1988-1996 arbejdede hun som journalist ved BUPL’s fagblad og har siden været freelancer for en lang række forlag, frivillige organisationer og fagblade.

Har du någon gång råkat ut för en psykopat? Kanske misstänker du att någon i din närhet har drabbats? Den som råkar ut för en psykopat riskerar att bli illa behandlad och får kanske till och med utstå fysisk eller psykisk misshandel. Den intet ont anande omgivningen förstår dock ingenting - den charmige psykopaten är nämligen världsmästare på att manipulera. Så hur ska man egentligen göra för att klara sig undan? I "Hjälp - han är psykopat" delar psykiatern Christina Gustavson med sig av såväl verkliga som fiktiva exempel på situationer där psykopater är inblandade. Hon belyser det faktum att dessa människor kan dyka upp precis var som helst i vår vardag: på jobbet, i hemmet eller i mataffären. Boken riktar sig framför allt till den som själv drabbats, eller känner någon som drabbats, av en psykopat. Christina Gustavson är en medicine doktor, forskare och specialistläkare inom både psykiatri och allmänmedicin. Hon är även specialist i rättspsykiatri. Som författare har hon bland annat skrivit flera böcker om att hantera psykisk ohälsa.

"Bortset for frihedsberøvelsen, der tog hårdt på mig de første par dage, har jeg ikke noget at klage over og føler, at stedet her næsten er hjemligt. Jeg har mit eget værelse, og det er større og lysere end det trange pigeværelse, der har været min faste adresse de sidste tretten år (når jeg ikke har været indlagt eller på vandring)."Idun Hov har flere gange i løbet af sit liv været tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling. Det sker gerne, efter hun har været på strejftog rundt omkring i byen, hvor hun har sovet på en bænk hist og her og spist mad af en skraldespand. Indimellem bliver hun grebet af vandrelyst, og så er det kun decideret frihedsberøvelse, der kan holde hende tilbage.I løbet af opholdet på hospitalet fortæller hun om sit turbulente liv, barndommen, der var præget af en dominerende morfar og en far, der var præst i Norges nazistparti, og ungdomslivet, hvor de første tegn på psykisk ustabilitet begyndte at vise sig. Bogen anses for at være Bergljot Hobæk Haffs mest personlige fortælling, og romanen har vundet flere priser og er derudover blevet opført som skuespil på Nationalteatret i Oslo.Bergljot Hobæk Haff (1925-2016) var en norsk forfatter, som skrev en lang række anmelderroste romaner. Hun debuterede i 1956 med romanen "Raset", som blev efterfulgt af mange populære bøger, der er blevet oversat til flere sprog. Bergljot Hobæk Haff modtog en lang række prestigiøse priser og legater for sine bøger heriblandt Gyldendals legat, Amalie Skram-prisen og Kritikerprisen.

Frau Jonas´ Arm ist seit Monaten gelähmt, die Ärzte sind ratlos. Erst als eine Spur zu ihrer Schwiegermutter führt, nimmt ihr Schicksal eine unerwartete Wendung. Herr Vogel ist auf der Flucht vor der 13. Ständig! Nur vier "ungefährliche" Minuten pro Stunde bleiben ihm – sein Leben ist zu einem Slalom zwischen Uhrzeiten, Hausnummern und Autokennzeichen geworden. Und die 16-jährige Nadja spricht nicht, dafür kann ihr Teddybär reden. Wird er ihr helfen?Fallgeschichten, die mal bestürzen, mal zum Schmunzeln bringen, und immer eines gemeinsam haben: Sie zeigen, wie klug unser Unbewusstes ist, wie kreativ die Lösungen sind, mit denen es uns hilft, das Leben zu meistern. Von dieser "Weisheit der Seele" erzählt Thomas Fritzsche, wenn er auf mehr als 30 Jahre als Psychotherapeut zurückblickt.Thomas Fritzsche ist Diplom-Psychologe und arbeitet als Psychotherapeut. Er ist unter anderem zugelassener Verhaltenstherapeut, Familientherapeut, Hypnotherapeut und hat bereits mehrere Bücher veröffentlicht.

I anledning af 50 års jubilæet for det, der med tiden skulle udvikle sig til justitsministeriets psykiatriske undersøgelsesklinik, giver retspsykiater og overlæge Peter Kramp i denne artikel et indblik i retspsykiatriens historie og særligt i dens udvikling i København fra 1935 og frem til midten af 1980’erne.Peter Kramp (1941-2015) var retspsykiater og ledende overlæge ved Retspsykiatrisk Klinik. Han blev uddannet læge fra Københavns Universitet i 1968 og havde ansættelser på bl.a. Rigshospitalet, Gentofte Amtssygehus og Sct. Hans Hospital. Kramp var medlem af Retslægerådet, som han i 1992 blev næstformand for.