Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Svend Lomholt
    48,99 kr.

    ”Det er en alt andet end let opgave på en stærkt begrænset plads at skulle give en samlet fremstilling af mandens seksualliv og seksuelle hygiejne. Vanskelighederne stammer både fra emnets overvældende omfang og – ikke mindst – fra dets intime og vanskelige karakter. Det er på begge områder svært at finde de rigtige grænser, og jeg tør da heller ikke stole på, at det her er lykkedes for mig. Og når jeg overhovedet har indladt mig på dette forsøg, er det kun for at efterkomme Studenterrådets udtrykkelige anmodning.”Læge Svend Lomholt giver i sin bog fra 1920 en gennemgang af mandens seksualliv, seksuelle hygiejne og mulige seksuelle problemer. I bogen beskrives både kønssygdomme, deres forebyggelse og behandling, og der gives en detaljeret beskrivelse af mandens kønsorganers anatomi og fysiologi, som de normalt ser ud, samt abnormale tilfælde.Svend Lomholt (1888-1949) var en dansk læge og dyrlæge, der stod bag en lang række forskningsartikler og bøger. Hans arbejde med køns- og hudsygdomme var bredt anerkendt i både ind- og udland, og han var endvidere en af de første i Danmark, der beskæftigede sig med seksualhygiejne. Svend Lomholt var professor ved Københavns Universitet og i mange år leder af Finseninstituttet. Han opnåede flere hædersbevisninger i løbet af sin karriere og var blandt andet Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

  • af Tommy Heisz & Simon Kratholm Ankjærgaard
    49,00 kr.

    I 1600-tallet blev der gjort store opdagelser i den medicinske verden. Thomas Bartholin og Niels Stensen var med til at sætte Danmark på verdenskortet. De to anatomer havde status af superstjerner, men de var ikke for fine til at udføre deres arbejde under ofte usle og primitive forhold. I dette afsnit af Vild Historie skal vi helt ind i menneskekroppen. Vi skal på en tidsrejse tilbage til renæssancen, hvor videnskabsfolk gjorde store og vigtige opdagelser ved at dissekere døde mennesker og levende dyr. Vores gæst er læge og forfatter Jesper Brandt Andersen, som i bogform har portrætteret både Bartholin og Stensen.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

  • af Spektrum Kompakt
    51,99 kr.

    Es ist eine Frage, die sich Menschen seit Tausenden von Jahren stellen: Woher kommen wir? Nach Antworten suchen Fachleute auch in unserer DNA – und hier decken sie einige Sensationen auf. Im Erbgut von Homo sapiens befinden sich nämlich Abschnitte, die gar nicht von den Ahnen unserer Spezies stammen. Neandertaler, Denisovianer und weitere, noch unbekannte Vettern der Gattung Homo haben sich offenbar mit unseren Vorfahren gepaart und so zu unserem Genom beigetragen. Und auch unsere jüngere evolutionäre Vergangenheit hat markante Spuren in unseren Genen hinterlassen.Spektrum Kompakt bündelt als Hörbuch Artikel zu aktuellen Themengebieten. Als Teil der Springer Nature Verlagsgruppe gehört es zu den führenden Wissenschaftsverlagen der Welt.

  • af Jesper Brandt Andersen
    Fra 149,00 kr.

    Niels Stensen (1638-1686) er en af de mest betydningsfulde danske naturvidenskabsmænd gennem historien. Gennem 350 år har han fascineret og inspireret både fagfolk og lægfolk i ind- og udland.I løbet af et enkelt årti, 1660’erne, gjorde han en lang række epokegørende opdagelser indenfor anatomi, geologi og krystallografi.I "Niels Stensen. Kongelig anatom og fyrstelig geolog" kaster Jesper Brandt Andersen lys over Niels Stensens naturvidenskabelige indsats, baggrunden for hans enestående karriere og årsagerne til hans konversion til katolicismen, som fik ham til at vende sig fra naturvidenskaben.Jesper Brandt Andersen (f. 1965) er privatpraktiserende speciallæge i pædiatri og faglitterær forfatter. Han har tidligere udgivet "Martin Hammerich. Kunst og dannelse i Guldalderen" (2011), "Børnelægens store bog om barnets sygdomme" (2016), "Thomas Bartholin. Lægen og anatomen. Fra enhjørninger til lymfekar" (2017) og "100 myter om allergi" (2019). Han er forfatter til en lang række artikler om lægefaglige, kulturhistoriske og medicinhistoriske emner i danske og udenlandske fagtidsskrifter samt danske aviser – og foredragsholder om samme emner i Danmark og udlandet.

  • af Henrik Carl Bang Bendz
    149,00 kr.

    Zoolog og lektor i anatomi Henrik Carl Bang Bendz fortæller om anatomi hos mennesker og husdyr. Bogen, der oprindeligt er udgivet i 1847, giver et spændende indblik i status på den anatomiske forskning i midten af det nittende århundrede, og hvor langt forskningen på Københavns Universitet var allerede dengang.Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) var en dansk anatom og zoolog, der spillede en stor rolle i oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Han udgav flere populære og roste håndbøger om dyrenes anatomi, som i lang tid var de eneste dansksprogede værker om dette emne.

  • af Carl Julius Salomonsen
    49,00 kr.

    "Adolph Hannovers liv og virke" er en samling af tre taler, som blev afholdt på Københavns Universitet i 1914 ved 100-året for den danske læge Adolph Hannovers fødsel. Hannover er kendt i historisk-medicinske kredse for sit omfattende videnskabelige forfatterskab, hvor han især har beskæftiget sig med mikroskopi og patologisk anatomi. Bogen rummer taler fra læge og professor i patologisk anatomi, Johannes Fibiger, ridder af dannebrog og professor i normal anatomi, Frederik Carl Christian Hansen, samt forfatter og professor i almen patologi Carl Julius Salomonsen.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.