Præklinisk medicin: basale fag

”Den gren af naturvidenskaben, som kaldes embryologi, omhandler de fænomener, som finder sted ved organismernes individuelle opståen, og dens endelige opgave er erkendelsen af de fysiske årsager til disse fænomener. Men om disse årsager har vi foreløbig ingen anelse.”Rudolph Sophus Berghs forelæsninger giver et interessant indblik i embryologiens spæde start som videnskab i Danmark. Da forelæsningerne blev udgivet som bog i 1887, blev det den første beskrivelse af embryologien på dansk og var på den måde med til at udbrede dette spændende forskningsområde i det danske videnskabelige miljø.Rudolph Sophus Bergh (1859-1924) var dansk zoolog og komponist. Han underviste ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og som komponist skrev han både kammermusik, orkesterværker og større korværker. Før han for alvor gav sig i kast med den klassiske musik, var han ansat ved Københavns Universitet, hvor han modtog stor anerkendelse for sit arbejde med mikroskopi og udviklingslære inden for zoologien. Han blev medlem af Videnskabernes Selskab i 1898.

Smell is arguably the least understood sense, yet it has always been a vital component of the human experience, and that of all living creatures.Smell has been used by plants and animals for millions of years to warn, to attract, to identify, to navigate and even to mislead. Smelling to Survive explains some of these fascinating processes and explores how the past would have smelt quite different to our ancestors, and how future technologies will further change the world of scents.Along the way, leading scientist Bill S. Hansson recounts amazing stories from the world of olfactory research: from the tobacco plant that excretes an alarm odour, to mosquitos that cherish the smell of sweaty feet, to lilies that imitate the fragrance of a dead horse. Hansson explains why scientists are interested in the smell that surrounds teenage males, and how climate change affects the smell of our environment. He describes research trips to Christmas Island, where crabs with particularly keen noses crack coconuts on the beach, and outlines studies that reveal how penguins recognize their partner by their scent.Born in Sweden, the neuroethologist Bill S. Hansson served as Vice President of the Max Planck Society and is currently Director of the Max Planck Institute for Chemical Ecology in Jena, Germany, and an honorary professor at Friedrich Schiller University. His research centres on the question of how plants and insects communicate through scent.

”Arvelighedsforholdet hos mennesket” består af seks foredrag, som læge og professor Oluf Thomsen afholdt i radioen i 1930. De giver et interessant indblik i datidens lægevidenskabs forståelse af hvilke karakteristika, der nedarves, hvad der er tilegnet gennem miljøet, og hvordan disse to ting spiller sammen og kommer til udtryk i et menneskes fysiske og psykiske tilstand.Oluf Thomsen (1878-1940) var en dansk læge og professor i almindelig patologi ved Københavns Universitet. Han var en af sin tids førende videnskabsmænd i spørgsmål om infektion og smitte og var i mange år afdelingschef for Statens Seruminstitut.

”Det er en alt andet end let opgave på en stærkt begrænset plads at skulle give en samlet fremstilling af mandens seksualliv og seksuelle hygiejne. Vanskelighederne stammer både fra emnets overvældende omfang og – ikke mindst – fra dets intime og vanskelige karakter. Det er på begge områder svært at finde de rigtige grænser, og jeg tør da heller ikke stole på, at det her er lykkedes for mig. Og når jeg overhovedet har indladt mig på dette forsøg, er det kun for at efterkomme Studenterrådets udtrykkelige anmodning.”Læge Svend Lomholt giver i sin bog fra 1920 en gennemgang af mandens seksualliv, seksuelle hygiejne og mulige seksuelle problemer. I bogen beskrives både kønssygdomme, deres forebyggelse og behandling, og der gives en detaljeret beskrivelse af mandens kønsorganers anatomi og fysiologi, som de normalt ser ud, samt abnormale tilfælde.Svend Lomholt (1888-1949) var en dansk læge og dyrlæge, der stod bag en lang række forskningsartikler og bøger. Hans arbejde med køns- og hudsygdomme var bredt anerkendt i både ind- og udland, og han var endvidere en af de første i Danmark, der beskæftigede sig med seksualhygiejne. Svend Lomholt var professor ved Københavns Universitet og i mange år leder af Finseninstituttet. Han opnåede flere hædersbevisninger i løbet af sin karriere og var blandt andet Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Alt for mange kvinder døjer med cykliske problemer som smertefulde menstruationer, kraftige blødninger, humørsvingninger, PMS, træthed, barnløshed, depression, migræne og hedestigninger, som vi tror, vi bare må lære at leve med eller dæmpe med medicin, som slukker hormonsystemet. Men alle disse symptomer er signaler fra kvindekroppen, der fortæller, at noget er i vejen. Ubalancer, som kan påvirkes med næring, nydelse og ved at give kroppen det, som den råber på. Vi har bare ikke lært at forstå kvindekroppens sprog. Før nu.CYKLUS – guide til kvindekroppens sprog lærer os at lytte til vores krop og forstå, hvordan en sund cyklus fungerer, og hvordan vi kan bruge vores cyklus til at tolke kroppens beskeder til os. Bogen beskriver, hvilke hormoner der har indvirkning på hvilke symptomer, og leverer til sidst forslag til, hvad vi selv kan gøre for at få det bedre. I bogen kombinerer forfatterne den traditionelle og den alternative medicin, når de lærer os at tolke den magiske kvindekrops kommunikation.Stine Fürst er speciallæge i gynækologi og obsterik og har arbejdet som læge i over 20 år.Caroline Fibæk er naturopath og komplementær hormonterapeut. Hun har over 23.000 følgere på instagram og 20.000 på Facebook, udvikler produkter, skriver blogindlæg og podcaster på www.carolinefibaek.dk.Sammen har Stine og Caroline grundlagt Institut for Komplementær Hormonterapi, hvorfra Caroline og et fagteam driver den 2-årige læge- eksaminerede uddannelse til Komplementær HormonterapeutTM. Forfatterduoen har tidligere udgivet bestselleren "Hormonel Harmoni".

"Bestræbelserne efter at forlænge livet, den såkaldte ’makrobiotik’, når meget langt tilbage i tiden. Både i oldtiden, middelalderen og nyere tid beskæftigede mange gode hoveder sig med denne ’kunst’."Alfred Bramsen fortæller, hvordan mennesket gennem historien har forsøgt at forlænge og forbedre sit liv med alverdens mærkelige metoder. Ofte havde metoderne rod i overtro og personlige erfaringer og ikke moderne videnskabelige forsøg. Hans egen bog fra 1906 fortæller om synet på helbred, ungdommelighed og livskvalitet omkring århundredeskiftet. Han lægger stor vægt på ernæring som havende afgørende betydning for både livskvalitet og livslængde.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

In English for the first time, with a foreword written by Zindzi Mandela, daughter of Nelson Mandela, this is a heartbreaking memoir of infertility, adoption, and fatherhood from one of Denmark’s most beloved tv personalities. One summer evening, on a blind date that is almost cancelled, Pelle Hvenegaard meets Caroline. He knows right away that this woman is the love of his life and the mother of his children. Their path to a family is not smooth. But after six years of infertility and the trials of the adoption system, they finally open the doors of their Copenhagen home to little Zoe Ukhona. Pelle’s account, told through letters to his daughter, is brutally honest, heart-wrenchingly tragic, and yet filled with warmth and good humour. It is a story of love, family, and hope. Highly recommended to those moved by Sarah Sentilles’ "Stranger Care" and "Finding Chika" by Mitch Albom. Pelle Hvenegaard first became world famous at twelve years old when he played the lead role in Bille August's Oscar-winning film "Pelle the Conqueror". A career in television and broadcast journalism followed. He has written four books on themes of adoption, love and identity.

Fysiolog August Krogh gennemgår menneskets fysiologi lige fra celler og væv til stofskifte, nerver, muskler og sanser. "Kortfattet lærebog i menneskets fysiologi" udkom første gang i 1908.August Krogh – Schack August Steenberg Krogh – (1874-1949) var en dansk fysiolog og professor i zoofysiologi ved Københavns Universitet fra 1916-1945. I 1920 modtog han nobelprisen i fysiologi/medicin for opdagelsen af den kapillærmotoriske regulationsmekanisme. Han regnes blandt 1900-tallets største fysiologer og har skrevet flere bøger om fysiologi og medicin.

Fysiolog August Krogh gennemgår i denne lille bog den menneskelige forplantning – de kvindelige og de mandlige kønsorganer samt æggets befrugtning og udvikling. "Forplantningen", der udkom første gang i 1931, blev oprindeligt udgivet til brug i undervisningen i fysiologi i gymnasiet.August Krogh – Schack August Steenberg Krogh – (1874-1949) var en dansk fysiolog og professor i zoofysiologi ved Københavns Universitet fra 1916-1945. I 1920 modtog han nobelprisen i fysiologi/medicin for opdagelsen af den kapillærmotoriske regulationsmekanisme. Han regnes blandt 1900-tallets største fysiologer og har skrevet flere bøger om fysiologi og medicin.

Vor tids pensionister har fået en hel generation foræret - tyve år, hvor kroppens motor kører lydefrit - og DE blev den første generation, der ikke bare fortsatte forældrenes liv, men fik uddannelse og selvværd. Rigtig mange seniorer stortrives med de nye muligheder, men alt for mange kører fast i seniorlivets mangel på struktur. At det, der tidligere var fritid, skal nu pludselig fylde et døgn ud. En seminarielærer fortæller i bogen, at de første måneder var fantastiske, føltes som en regulær forelskelse, men så faldt han ned i et dybt hul, hvor han blev i flere år. Det var ikke bare tab af identitet og intellektuel sparring med kollegaer, en dag bemærkede han i spejlet, at han så gammel ud, og det var kommet snigende, uden at han bemærkede det. NU tog han sig sammen, og alle kan bruge den nemme løsningsmodel.Hanne Faldborgs bog er skabt som en regulær værktøjskasse. Inspiration og nye vinkler til de velfungerende seniorer, nemme værktøjer og løsninger til de ensomme og triste. Det bærende fundament i bogen er forskere og fagfolk, men også kendte seniorer som Stine Bosse, Asger Aamund, Herbert Pundik og stressekspert Bo Netterstrøm. Og der er dybe snakke om seniorliv med Ghita Nørby, Eddie Skoller og rigtig mange danske seniorer. Bogen er udkommet i 2022.Hanne Faldborg er forfatter, coach og foredragsholder. Hun er landmandsdatter fra Vestjylland, men har også en lang karriere bag sig i erhvervslivet. Begge dele kommer til udtryk i hendes bøger, som spænder over genrerne biografi, roman og samfundsværker.

Professor Carl Julius Salomonsens bog "Menneskets dyriske snyltere" behandler de større og mindre snyltere, der kan leve af, i og på menneskekroppen. Bogen er skrevet til brug i undervisningen på universitetet, og selvom mange teorier og påstande er blevet modbevist siden bogens udgivelse i 1913, fungerer den stadig som et spændende historisk dokument over bakteriologien og lægevidenskabens standpunkter i starten af 1900-tallet.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomonsen havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

La calidad del esperma en el mundo occidental ha disminuido en casi un 60% en menos de 40 años. Cada vez más parejas de no tienen hijos de forma involuntaria o luchan por tenerlos. La fertilidad está disminuyendo en todo el mundo. Podrías pensar que ya somos demasiados seres humanos en la tierra, pero el problema es que los hombres con espermatozoides pobres también tienen vidas más cortas y sufren más enfermedades y problemas de salud que otros hombres. Y un problema igualmente grave es que no solo afecta a las personas. La misma tendencia se observa entre peces, anfibios, insectos, aves, reptiles y mamíferos. ¿Cuál es entonces el culpable de esta disminución de la reproductividad? ¿Hay algo que podamos hacer para revertir esta tendencia? ¿Todo ello conducirá simplemente a la extinción de la humanidad y otras formas de vida?En este emocionante y oportuno libro, Niels Christian Geelmuyden arroja luz sobre la investigación actual que se está realizando en este campo.Un libro que te concierne a ti, a tus hijos y nietos, y para todo aquél que quiera mejorar su salud y vida sexual y reproductiva.Niels Christian Geelmuyden (1960) es un escritor y periodista que ha alcanzado la fama gracias a sus entrevistas para las revisas Kapital y Henne. También escribe artículos de opinión para la radio y para medios como Bergens Tidende. Con sus libros sobre la salud reproductiva ha llegado a una amplia audiencia, con gran éxito de público y crítica.

Under et ophold i USA i begyndelsen af 1920’erne blev den danske fysiolog August Krogh bekendt med de amerikanske videnskabsmænd Frederick Banting og Charles Bests succesfulde forsøg på at fremstille insulin til behandling af sukkersyge. Krogh opnåede eksklusiv tilladelse til at forsøge sig med insulinproduktion herhjemme, og det gav hurtigt Danmark en førende position i sukkersygebehandlingen. I "Insulin. En opdagelse og dens betydning" redegør han for hele processen. Bogen udkom første gang i 1924.August Krogh – Schack August Steenberg Krogh – (1874-1949) var en dansk fysiolog og professor i zoofysiologi ved Københavns Universitet fra 1916-1945. I 1920 modtog han nobelprisen i fysiologi/medicin for opdagelsen af den kapillærmotoriske regulationsmekanisme. Han regnes blandt 1900-tallets største fysiologer og har skrevet flere bøger om fysiologi og medicin.

”I et svimlende tempo er lægekunstens omfang vokset, og hvis der er noget, der har holdt trit med dette tempo, så er det kun den vækst, som medicinens indhold har at opvise. Thi denne ny videnskab er tillige blevet videnskaben om noget nyt. Indtil i går var den måske virkelig den kunst at helbrede sygdomme.”Den tysk-bøhmiske læge Josef Löbel gennemgår kapitel for kapitel de forskellige grene af lægevidenskaben, som den så ud ved bogens udgivelse i 1935. Bogen fortæller blandt andet om anatomi, kirurgi, farmakologi, som endnu spiller en stor rolle i den moderne lægevidenskab, men den beskriver også begreber som irritationsterapi og personalisme, der er langt mindre kendte og brugte i dag.Josef Löbel (1882-1942) var en tysk-bøhmisk læge og forfatter. Gennem sine bøger var han med til at oplyse folket om lægekunsten, sygdomsforebyggelse og sundhed. Han har spillet en stor rolle i forbedringen af folkesundheden i første halvdel af det 20. århundrede.

I 1600-tallet blev der gjort store opdagelser i den medicinske verden. Thomas Bartholin og Niels Stensen var med til at sætte Danmark på verdenskortet. De to anatomer havde status af superstjerner, men de var ikke for fine til at udføre deres arbejde under ofte usle og primitive forhold. I dette afsnit af Vild Historie skal vi helt ind i menneskekroppen. Vi skal på en tidsrejse tilbage til renæssancen, hvor videnskabsfolk gjorde store og vigtige opdagelser ved at dissekere døde mennesker og levende dyr. Vores gæst er læge og forfatter Jesper Brandt Andersen, som i bogform har portrætteret både Bartholin og Stensen.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Den danske fysiolog August Krogh afsluttede sin forskeruddannelse på Medicinsk fysiologisk institut ved Københavns Universitet med doktordisputatsen "Frøernes hud- og lungerespiration", hvori han påviser at ilt udveksles ved diffusion gennem frøhuden. Bogen udkom første gang i 1903.August Krogh – Schack August Steenberg Krogh – (1874-1949) var en dansk fysiolog og professor i zoofysiologi ved Københavns Universitet fra 1916-1945. I 1920 modtog han nobelprisen i fysiologi/medicin for opdagelsen af den kapillærmotoriske regulationsmekanisme. Han regnes blandt 1900-tallets største fysiologer og har skrevet flere bøger om fysiologi og medicin.

Immer mehr Einzelheiten werden darüber bekannt, wie epigenetische Prozesse die Aktivität von Genen steuern. Bisher wurde vor allem diskutiert, welchen Einfluss die Umwelt so auf unser Erbgut nehmen kann - mit Langzeitfolgen über Generationen hinweg. Doch inzwischen diskutieren Forschende, inwieweit sich diese Erkenntnisse auch gezielt medizinisch nutzen lassen. Wird es also eine Therapie für Gene geben?

Es ist eine Frage, die sich Menschen seit Tausenden von Jahren stellen: Woher kommen wir? Nach Antworten suchen Fachleute auch in unserer DNA – und hier decken sie einige Sensationen auf. Im Erbgut von Homo sapiens befinden sich nämlich Abschnitte, die gar nicht von den Ahnen unserer Spezies stammen. Neandertaler, Denisovianer und weitere, noch unbekannte Vettern der Gattung Homo haben sich offenbar mit unseren Vorfahren gepaart und so zu unserem Genom beigetragen. Und auch unsere jüngere evolutionäre Vergangenheit hat markante Spuren in unseren Genen hinterlassen.Spektrum Kompakt bündelt als Hörbuch Artikel zu aktuellen Themengebieten. Als Teil der Springer Nature Verlagsgruppe gehört es zu den führenden Wissenschaftsverlagen der Welt.

Arnold Møllers "Håndbog i sundhedspleje" er en grundig fremstilling af menneskekroppens fysiologi og den pleje, den skal bruge. Bogen er oprindeligt skrevet i 1909 til brug i undervisning på sundhedsfaglige uddannelser, men den dag i dag er den et spændende historisk dokument over status på forskningen inden for sundhedspleje og fysiologi i starten af det tyvende århundrede.Arnold Møller blev født i 1869 i Køge. Han læste medicin og blev derefter praktiserende læge i Faaborg fra 1897-1900, hvorefter han tog til København, hvor han tidligere havde studeret. Her arbejdede han som almenpraktiserende læge frem til 1907 og igen fra 1909 til sin død i 1924 - denne gang med speciale i mave- og tarmsygdomme. Møller giftede sig i 1897 med sygeplejerske og oldfrue Sophie Cecilie Otterstrøm, men de to blev skilt i 1906. Samme år blev han gift med Marie Louise Müller. De var sammen til hans død. Han blev 55 år gammel.

"PIGELIL" er en personlig og sårbar autofiktiv fortælling om en lang årrække som ufrivilligt barnløs. Om fertilitetsbehandling og ufrivillige aborter. Men det er også en fortælling om den mirakuløse forløsning, det er endelig at skabe et nyt menneske.Det er en bog til alle, der kæmper med ufrivillig barnløshed, og deres pårørende. Bogen blev oprindeligt udgivet i 2021.Tina Rosenvinge (f. 1981) er freelancer og arbejder med kommunikation og formidling. Hun har været igennem fem års fertilitetsbehandling og haft flere ufrivillige aborter. I bogen "PIGELIL" fortæller hun om forløbet.

Eksperten i denne episode er Anja Pinborg, som er professor i reproduktionsmedicin på Rigshospitalets fertilitetsklinik. Hvis du gerne vil vide, hvordan en fertilitetsbehandling i Danmark helt konkret foregår, skal du lytte med her. Anja forklarer, hvordan man foretager insemination, IVF og ICSI.\"Hvis du er ligesom mig, så er der især en ting, du gerne vil vide nu, allerede før, vi overhovedet er gået i gang: Lykkedes behandlingen? Kom der et barn? Men det får du ikke vide. I hvert fald ikke før til sidst. For os, der er i behandling, vi ved heller aldrig, hvordan det ender... Vi er barenødt til at overleve processen.\"Med de ord starter podcasten Hvor bliver du af?, der tager os helt tæt på et par i krise. I løbet af seks afsnit skal vi ind under huden på Sabrina, hendes mand Kristoffer og deres kamp for at få et barn. Vi hører om deres sorg, om det uvirkelige i, at man vælger en sæddonor på sammemåde, som man køber sko på Zalando, og hvor meget det reelt kræver at gå i fertilitetsbehandling.I Danmark bliver næsten hvert 10. barn skabt med medicinsk hjælp, og ca. 20% af befolkningen har oplevet eller kommer til at opleve ufrivillig barnløshed. Alligevel ved den gængse dansker utroligt lidt om at være i fertilitetsbehandling, og hvad det egentlig kræver af krop, psyke og pengepung. Men den uvidenhed vil vi komme til livs i 'Hvor bliver du af?'Vært og tilrettelægger: Sabrina Vitting-SeerupPodcastproducer: Anette Hallstrøm fra HallkomProduktionsassistent: Emma RubinInterviewet ekspert:Anja Pinborg: Professor i Reproduktionsmedicin, RigshospitaletPodcasten er sponsoreret af European Sperm Bank, udgivet af Saga Talks

Eksperten i dette afsnit er Annemette Arndal-Lauritzen, der er CEO i European Sperm Bank. Hun fortæller, hvordan man driver en sædbank, hvor de finder deres donorer, og hvorfor de arbejder tæt med forældrene til donorbørn, selvom de har købt de sædstrå, de skal bruge.\"Hvis du er ligesom mig, så er der især en ting, du gerne vil vide nu, allerede før, vi overhovedet er gået i gang: Lykkedes behandlingen? Kom der et barn? Men det får du ikke vide. I hvert fald ikke før til sidst. For os, der er i behandling, vi ved heller aldrig, hvordan det ender... Vi er barenødt til at overleve processen.\"Med de ord starter podcasten Hvor bliver du af?, der tager os helt tæt på et par i krise. I løbet af seks afsnit skal vi ind under huden på Sabrina, hendes mand Kristoffer og deres kamp for at få et barn. Vi hører om deres sorg, om det uvirkelige i, at man vælger en sæddonor på sammemåde, som man køber sko på Zalando, og hvor meget det reelt kræver at gå i fertilitetsbehandling.I Danmark bliver næsten hvert 10. barn skabt med medicinsk hjælp, og ca. 20% af befolkningen har oplevet eller kommer til at opleve ufrivillig barnløshed. Alligevel ved den gængse dansker utroligt lidt om at være i fertilitetsbehandling, og hvad det egentlig kræver af krop, psyke og pengepung. Men den uvidenhed vil vi komme til livs i 'Hvor bliver du af?'Vært og tilrettelægger: Sabrina Vitting-SeerupPodcastproducer: Anette Hallstrøm fra HallkomProduktionsassistent: Emma RubinInterviewet ekspert:Annemette Arndal-Lauritzen: CEO, European Sperm BankPodcasten er sponsoreret af European Sperm Bank, udgivet af Saga Talks

Lone Schmidt er læge og folkesundhedsforsker fra Københavns Universitet. Hun har forsket i fertilitetsbehandlingens implikationer i mange år, og hun sætter problemet i historisk, samfundsmæssigt og psykologisk perspektiv. Hun kan fortælle om alt fra kostråd under ufrivillig barnløshed, til hvordan mænd og kvinder reagerer psykosocialt på fertilitetsbehandlingens pres.\"Hvis du er ligesom mig, så er der især en ting, du gerne vil vide nu, allerede før, vi overhovedet er gået i gang: Lykkedes behandlingen? Kom der et barn? Men det får du ikke vide. I hvert fald ikke før til sidst. For os, der er i behandling, vi ved heller aldrig, hvordan det ender... Vi er barenødt til at overleve processen.\"Med de ord starter podcasten Hvor bliver du af?, der tager os helt tæt på et par i krise. I løbet af seks afsnit skal vi ind under huden på Sabrina, hendes mand Kristoffer og deres kamp for at få et barn. Vi hører om deres sorg, om det uvirkelige i, at man vælger en sæddonor på sammemåde, som man køber sko på Zalando, og hvor meget det reelt kræver at gå i fertilitetsbehandling.I Danmark bliver næsten hvert 10. barn skabt med medicinsk hjælp, og ca. 20% af befolkningen har oplevet eller kommer til at opleve ufrivillig barnløshed. Alligevel ved den gængse dansker utroligt lidt om at være i fertilitetsbehandling, og hvad det egentlig kræver af krop, psyke og pengepung. Men den uvidenhed vil vi komme til livs i 'Hvor bliver du af?'Vært og tilrettelægger: Sabrina Vitting-SeerupPodcastproducer: Anette Hallstrøm fra HallkomProduktionsassistent: Emma RubinInterviewet ekspert:Lone Schmidt: Professor MSO, ph.d., dr.med. på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns UniversitetPodcasten er sponsoreret af European Sperm Bank, udgivet af Saga Talks

Eksperten, du skal høre mere fra denne gang, er Nina Cederberg. Hun er psykolog og har arbejdet med infertilitetens psykologiske implikationer i over et årti. Hun taler både om, hvordan det enkelte menneske reagerer, når fertilitetsbehandlingerne spidser til, hvordan parforholdet udfordres undervejs, og hvor stort et pres det kan være på alle andre relationer.\"Hvis du er ligesom mig, så er der især en ting, du gerne vil vide nu, allerede før, vi overhovedet er gået i gang: Lykkedes behandlingen? Kom der et barn? Men det får du ikke vide. I hvert fald ikke før til sidst. For os, der er i behandling, vi ved heller aldrig, hvordan det ender... Vi er barenødt til at overleve processen.\"Med de ord starter podcasten Hvor bliver du af?, der tager os helt tæt på et par i krise. I løbet af seks afsnit skal vi ind under huden på Sabrina, hendes mand Kristoffer og deres kamp for at få et barn. Vi hører om deres sorg, om det uvirkelige i, at man vælger en sæddonor på sammemåde, som man køber sko på Zalando, og hvor meget det reelt kræver at gå i fertilitetsbehandling.I Danmark bliver næsten hvert 10. barn skabt med medicinsk hjælp, og ca. 20% af befolkningen har oplevet eller kommer til at opleve ufrivillig barnløshed. Alligevel ved den gængse dansker utroligt lidt om at være i fertilitetsbehandling, og hvad det egentlig kræver af krop, psyke og pengepung. Men den uvidenhed vil vi komme til livs i 'Hvor bliver du af?'Vært og tilrettelægger: Sabrina Vitting-SeerupPodcastproducer: Anette Hallstrøm fra HallkomProduktionsassistent: Emma RubinInterviewet ekspert:Nina Cederberg: Psykolog med speciale i parterapi og fertilitetsbehandlings psykiske konsekvenserPodcasten er sponsoreret af European Sperm Bank, udgivet af Saga Talks

Niels Stensen (1638-1686) er en af de mest betydningsfulde danske naturvidenskabsmænd gennem historien. Gennem 350 år har han fascineret og inspireret både fagfolk og lægfolk i ind- og udland.I løbet af et enkelt årti, 1660’erne, gjorde han en lang række epokegørende opdagelser indenfor anatomi, geologi og krystallografi.I "Niels Stensen. Kongelig anatom og fyrstelig geolog" kaster Jesper Brandt Andersen lys over Niels Stensens naturvidenskabelige indsats, baggrunden for hans enestående karriere og årsagerne til hans konversion til katolicismen, som fik ham til at vende sig fra naturvidenskaben.Jesper Brandt Andersen (f. 1965) er privatpraktiserende speciallæge i pædiatri og faglitterær forfatter. Han har tidligere udgivet "Martin Hammerich. Kunst og dannelse i Guldalderen" (2011), "Børnelægens store bog om barnets sygdomme" (2016), "Thomas Bartholin. Lægen og anatomen. Fra enhjørninger til lymfekar" (2017) og "100 myter om allergi" (2019). Han er forfatter til en lang række artikler om lægefaglige, kulturhistoriske og medicinhistoriske emner i danske og udenlandske fagtidsskrifter samt danske aviser – og foredragsholder om samme emner i Danmark og udlandet.

"Sundhedslære" er en oplysende bog om krop og sundhed fra 1907. Arnold Møller kommer blandt andet ind på fordøjelse, pleje af hud og træning af musklerne. Til mange af disse emner tilhører illustrerede øvelser og gode råd.Arnold Møller blev født i 1869 i Køge. Han læste medicin og blev derefter praktiserende læge i Faaborg fra 1897-1900, hvorefter han tog til København, hvor han tidligere havde studeret. Her arbejdede han som almenpraktiserende læge frem til 1907 og igen fra 1909 til sin død i 1924 - denne gang med speciale i mave- og tarmsygdomme. Møller giftede sig i 1897 med sygeplejerske og oldfrue Sophie Cecilie Otterstrøm, men de to blev skilt i 1906. Samme år blev han gift med Marie Louise Müller. De var sammen til hans død. Han blev 55 år gammel.

Zoolog og lektor i anatomi Henrik Carl Bang Bendz fortæller om anatomi hos mennesker og husdyr. Bogen, der oprindeligt er udgivet i 1847, giver et spændende indblik i status på den anatomiske forskning i midten af det nittende århundrede, og hvor langt forskningen på Københavns Universitet var allerede dengang.Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) var en dansk anatom og zoolog, der spillede en stor rolle i oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Han udgav flere populære og roste håndbøger om dyrenes anatomi, som i lang tid var de eneste dansksprogede værker om dette emne.

Sabrina skal i gang med insemination med donor – men hvordan vælger man sådan en? Hvilke personlige og etiske overvejelser kommer pludselig i spil? I tredje afsnit af podcast-serien "Hvor bliver du af?" hører vi, hvordan Sabrina køber donorsæd på samme måde, som hun køber sko på Zalando. Vi får også fortalt, hvordan en insemination med donorsæd helt konkret foregår, og hører om Kristoffers følelser i forbindelse med behandlingen. Sideløbende fortæller en ekspert fra en sædbank om, hvem det er, der vælger at blive donor her i Danmark.\"Hvis du er ligesom mig, så er der især en ting, du gerne vil vide nu, allerede før, vi overhovedet er gået i gang: Lykkedes behandlingen? Kom der et barn? Men det får du ikke vide. I hvert fald ikke før til sidst. For os, der er i behandling, vi ved heller aldrig, hvordan det ender... Vi er barenødt til at overleve processen.\"Med de ord starter podcasten Hvor bliver du af?, der tager os helt tæt på et par i krise. I løbet af seks afsnit skal vi ind under huden på Sabrina, hendes mand Kristoffer og deres kamp for at få et barn. Vi hører om deres sorg, om det uvirkelige i, at man vælger en sæddonor på sammemåde, som man køber sko på Zalando, og hvor meget det reelt kræver at gå i fertilitetsbehandling.I Danmark bliver næsten hvert 10. barn skabt med medicinsk hjælp, og ca. 20% af befolkningen har oplevet eller kommer til at opleve ufrivillig barnløshed. Alligevel ved den gængse dansker utroligt lidt om at være i fertilitetsbehandling, og hvad det egentlig kræver af krop, psyke og pengepung. Men den uvidenhed vil vi komme til livs i 'Hvor bliver du af?'Medvirkende:Vært og tilrettelægger: Sabrina Vitting-SeerupPodcastproducer: Anette Hallstrøm fra HallkomProduktionsassistent: Emma RubinInterviewede eksperter:Annemette Arndal-Lauritzen: CEO, European Sperm BankTak til Kristoffer Vitting-Seerup for at ville dele sin historiePodcasten er sponsoreret af European Sperm Bank, udgivet af Saga Talks

Mange par kender dansen rundt om børnesnakken. Den går fra "hvis vi en dag får børn", til "når vi skal have børn". Som ufrivillig barnløs skal man igennem den dans en gang til, og det kan blandt andet rive op i gamle traumer. I andet afsnit af podcast-serien "Hvor bliver du af?" hører vi om Sabrinas terapiforløb og om, hvordan Sabrina og Kristoffer besluttede sig for en behandling. Sideløbende hører vi fra en terapeut, der har fokus på ufrivillig barnløshed.\"Hvis du er ligesom mig, så er der især en ting, du gerne vil vide nu, allerede før, vi overhovedet er gået i gang: Lykkedes behandlingen? Kom der et barn? Men det får du ikke vide. I hvert fald ikke før til sidst. For os, der er i behandling, vi ved heller aldrig, hvordan det ender... Vi er barenødt til at overleve processen.\"Med de ord starter podcasten Hvor bliver du af?, der tager os helt tæt på et par i krise. I løbet af seks afsnit skal vi ind under huden på Sabrina, hendes mand Kristoffer og deres kamp for at få et barn. Vi hører om deres sorg, om det uvirkelige i, at man vælger en sæddonor på sammemåde, som man køber sko på Zalando, og hvor meget det reelt kræver at gå i fertilitetsbehandling.I Danmark bliver næsten hvert 10. barn skabt med medicinsk hjælp, og ca. 20% af befolkningen har oplevet eller kommer til at opleve ufrivillig barnløshed. Alligevel ved den gængse dansker utroligt lidt om at være i fertilitetsbehandling, og hvad det egentlig kræver af krop, psyke og pengepung. Men den uvidenhed vil vi komme til livs i 'Hvor bliver du af?'Medvirkende:Vært og tilrettelægger: Sabrina Vitting-SeerupPodcastproducer: Anette Hallstrøm fra HallkomProduktionsassistent: Emma RubinInterviewede eksperter:Lone Schmidt: Professor MSO, ph.d., dr.med. på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns UniversitetNina Cederberg: Psykolog med speciale i parterapi og fertilitetsbehandlings psykiske konsekvenserTak til Kristoffer Vitting-Seerup for at ville dele sin historiePodcasten er sponsoreret af European Sperm Bank, udgivet af Saga Talks

Sabrina og Kristoffer har forsøgt at få børn, men uden held. I første afsnit af podcast-serien "Hvor bliver du af?" bliver vi præsenteret for parret og hører, hvordan de fandt ud af, at de ikke kunne få børn. Vi skal også høre om nogle af de mange tossede råd, de har fået, og om, hvordan det føles at blive stemplet som en, der "ikke er en rigtig" mand eller kvinde. Sideløbende fortæller en læge om, hvor mange par, der egentlig kæmper med ufrivillig barnløshed herhjemme.\"Hvis du er ligesom mig, så er der især en ting, du gerne vil vide nu, allerede før, vi overhovedet er gået i gang: Lykkedes behandlingen? Kom der et barn? Men det får du ikke vide. I hvert fald ikke før til sidst. For os, der er i behandling, vi ved heller aldrig, hvordan det ender... Vi er barenødt til at overleve processen.\"Med de ord starter podcasten Hvor bliver du af?, der tager os helt tæt på et par i krise. I løbet af seks afsnit skal vi ind under huden på Sabrina, hendes mand Kristoffer og deres kamp for at få et barn. Vi hører om deres sorg, om det uvirkelige i, at man vælger en sæddonor på sammemåde, som man køber sko på Zalando, og hvor meget det reelt kræver at gå i fertilitetsbehandling.I Danmark bliver næsten hvert 10. barn skabt med medicinsk hjælp, og ca. 20% af befolkningen har oplevet eller kommer til at opleve ufrivillig barnløshed. Alligevel ved den gængse dansker utroligt lidt om at være i fertilitetsbehandling, og hvad det egentlig kræver af krop, psyke og pengepung. Men den uvidenhed vil vi komme til livs i 'Hvor bliver du af?'Medvirkende:Vært og tilrettelægger: Sabrina Vitting-SeerupPodcastproducer: Anette Hallstrøm fra HallkomProduktionsassistent: Emma RubinInterviewede eksperter:Anja Pinborg: Professor i Reproduktionsmedicin, RigshospitaletLone Schmidt: Professor MSO, ph.d., dr.med. på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns UniversitetTak til Kristoffer Vitting-Seerup for at ville dele sin historiePodcasten er sponsoreret af European Sperm Bank, udgivet af Saga Talks