Sundhedsvæsen

Hvordan hjælper man som pårørende eller som plejepersonale en døende til en god død? Hvordan kommer man videre med sit eget liv, når sorgen rammer? Og skal børn have lov at møde døden, eller bør de skånes?Det er bare nogle af de mange spørgsmål, som Rolf Slot-Henriksen med stor indsigt og ærlighed forsøger at svare på i denne bog.”En god død” udkom første gang i 1985.Rolf Slot-Henriksen (1951-2012) var sognepræst og grundlægger af Grundlovsforeningen Dansk Kultur, som han var formand for frem til sin død. Som forfatter har han skrevet adskillige bøger og artikler om blandt andet døden, nærdødsoplevelser, kristendom og dansk kultur.

”»I skal udskrive og overflytte så mange, I kan komme afsted med,« befaler hun og minder om det årlige effektiviseringskrav på 2%. »Men husk nu at spørge, om de kan love ikke at begå selvmord, inden I udskriver dem. Og allervigtigst, sørg for, at det bliver journalnoteret.«”Mellem de kridhvide, nøgne betonvægge på Ny Rosenhøj Psykiatrisk Hospital, går en nyudklækket læge og drømmer om en mere menneskelig psykiatri. Om plads til blomster, kunst og omsorg. Det, der som det eneste, kunne få hans egen mor ud af mørket. Men overalt mødes han af kyniske krav om effektivisering. Over to nattevagter domineret af underbemanding, overbelægning, svigt og stress, drives han ud over sammenbruddets rand. Fortidens traumer begynder at vælde op i hans nutid, og snart er det ikke til at kende behandler fra patient. Med store konsekvenser for de mentalt lidende, han har ansvaret for.Intethvid er en roman med et mangesidigt blik på et udpint og åndsforladt psykiatrisk system. Anders Meidahl (f.1988) er forfatter, hjerneforsker og læge, og har bl.a. arbejdet i psykiatrien.

Notre système de santé a de nombreux avantages, mais tout n’est pas rose. Les soignants ne sont pas des héros, mais des êtres humains à qui l’on demande sacrifices et oubli de soi.Le système est tombé malade et tous ses acteurs en souffrent, aussi bien les professionnels de santé que les patients.S’appuyant sur des témoignages, son expérience et le socle scientifique, l’auteur propose un état des lieux et des solutions concrètes innovantes : neurosciences, psychologie, méditation, communication non violente, compétences psychosociales, effet placebo, méthodes pédagogiques, prévention, compassion et auto compassion, alliance thérapeutique… Autant de possibilités pour aider à retrouver du sens et du cœur. Cela transformera la perception de la santé, ainsi que la relation à soi et au patient.L’auteure développera plus particulièrement le thème de la méditation de pleine conscience qui est son domaine d’expertise et propose un programme audio ludique (gratuit) de 12 jours pour prendre « soin de soi lorsque l’on prend soin d’autrui ».Docteure en Pharmacie, Valérie Marchand a vite compris l’impact du mental sur notre santé. En 2005, elle découvre la méditation et la vit comme un accès à notre « pharmacie intérieure » et notre « être profond et authentique ». Aujourd’hui, elle intervient auprès d’Universités, des enseignants, des familles, des soignants, des entreprises, des associations comme SEVE et EMERGENCES. Elle est l’auteure de plusieurs ouvrages ludiques, alliant méditation, psychologie et santé.

Jeder von uns kennt die unschönen, immer wiederkehrenden alten Wunden und Geschichten aus unserer Vergangenheit, die im Jetzt immer wieder auftauchen und uns das Leben schwer machen. Ob in Gesprächen mit der Familie, mit Freunden oder Kollegen- wir projizieren unsere alten Verhaltensmuster auf unser Umfeld, werden unzufrieden und erhalten eine verzerrte Selbstwahrnehmung. Die Ursachen dieser erlernten Verhaltensmuster liegen weder in unserem Umfeld noch an den äußeren Umständen- sie liegen in uns selbst.In diesem Ratgeber helfen die Autoren dabei, sich mit der Vergangenheit und dem inneren Kind auseinanderzusetzen, zu akzeptieren und Frieden zu schließen, um so mit Kraft und Energie die Konzentration auf die wichtigen Dinge des Lebens zu lenken.Die in München lebende Autorin Gabriele Stöger ist ausgebildete Sozialwissenschaftlerin und ist bereits seit 30 Jahren als Beraterin in den Bereichen Teamentwicklung und Konfliktmanagement tätig. Zudem hat sie bisher mehrere Fachbücher und Ratgeber veröffentlicht.Gemeinsam mit Wilfried Reiter veröffentlichte sie den Ratgeber "Alte Wunden heilen".Wilfried Reiter ist seit mehr als 20 Jahren als Berater, Autor und Trainer tätig. Mit seinem fundierten Wissen, welches er durch sein Studium in den Bereichen der Psychologie und der Pädagogik sowie durch sein Studium der Elektrotechnik erlangte, konnte er bereits vielen Menschen zu Fortschritten in der Persönlichkeitsentwicklung sowie Erfolg und Karriere im Beruf verhelfen.

"Den danske Diakonissestiftelse" er et festskrift i anledningen af stiftelsens 25 års jubilæum i 1888. Bogen giver et overblik over Diakonissestiftelsens grundlæggelse og kristelige formål, som har sin baggrund i en lang kristen tradition af mellemmenneskelige gerninger. Det er historien om, hvordan stiftelsens hjem blev forberedt og arrangeret og hvordan arbejdet med de syge og udsatte udføres og organiseres.Nicolai Dalhoff (1843 - 1927) var en dansk præst, forfatter og filantrop. Dalhoff blev student i 1962 fra Borgerdydskolen i København og meldte sig efterfølgende frivilligt til tjeneste under krigen i 1864. Efter sin hjemkomst blev han uddannet teolog og blev i 1875 ansat som præst ved Sankt Hans Hospital. Arbejdet med psykiske syge og udsatte mennesker kom til at præge resten af hans liv og efter sin ansættelse ved Diakonissestiftelsen på Frederiksberg skrev han flere artikler og afholdte en række forelæsninger om emnet og institutionen. Dalhoff var medlem af flere komiteer og kommissioner vedrørende arbejdsløse, handicappede, enlige mænd og døvstumme.

Hvordan kan der være så stor ulighed i sundhed i et velfærdssamfund som det danske? Bor man i Aalborg Øst, får man i gennemsnit konstateret kræft tretten år tidligere, end hvis man bor i velhaverkvarteret Hasseris blot syv kilometer derfra. Folk i Aalborg Øst dør også i gennemsnit tretten år tidligere end dem i Hasseris, og ligger dermed på linje med gennemsnitslevetiden i Pakistan.I denne bog tager professor i Folkesundhedsvidenskab Signild Vallgårda fat på nogle af de misforståelser og fejlopfattelser, der kendetegner vores sundhedsdebat og kommer med sit bud på en ’sundere’ måde at se på uligheden i sundhed.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Signild Vallgårda (f. 1952) er historiker, dr.med. og professor i sundhedspolitiske analyser ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Hun forsker i politiske og etiske aspekter af ulighed i sundhed og høj vægt.

"Alting er klart, skrivemaskinen er tændt, mine notater fra afdelingen ligger her ved siden af og skal stort set bare føres over på papiret. Det medicinske skal jeg ikke bekymre mig om. Og alligevel kan jeg ikke mobilisere den nødvendige koncentration. Værdineutrale data, navn, personnummer og tidligere bopæle, så langt går det, men så heller ikke længere. Selv ansigterne kan jeg ikke få til at dukke frem, ikke engang Frøken Kjærs ansigt mens hun monomant tæller sine kort. Det er en masse andet, der står på spring. Det står oven i hinanden. Erik, afdelingen og Kristina."I dagbogsromanen "Kristinas tavshed" sidder en tidligere institutionsleder på Island og bladrer igennem journalerne over de psykisk syge mennesker, han engang havde i sin varetægt. Ét navn bliver ved med at dukke op. Det er navnet på den autistiske beboer, han forførte og derefter overlod til en trist skæbne. Hendes navn var Kristina.Robert Zola Christensen (f. 1964) er en dansk forfatter og forsker ved Lund Universitet. Han har en ph.d. i nordisk filologi og har udgivet en lang række bøger i forskellige genrer. Robert Zola Christensen debuterede som forfatter i 1997 med romanen "Kristinas tavshed". Sidenhen har han udgivet både fagbøger, krimier, børnebøger og romaner. I 2009 blev han nomineret til Danmarks Radios Romanpris for samtidsromanen "Aldrig så jeg så dejligt et bjerg".

Det kan være noget af en kunst at gå til lægen – i hvert fald, hvis man vil have det bedste ud af sin konsultation. Med en række humoristiske tekster og tegninger giver Rina Dahlerup med "Forstå din læge" gode råd til, hvordan man som patient og pårørende skal opføre sig, når man er ved lægen eller på hospitalet.Rina Dahlerup (f.1938) er en svenskfødt forfatter, illustrator og skribent. Hun har siden 1950'erne været baseret i København. Hun har blandt andet bidraget med adskillige tegnefilm til DR, hvoraf flere af dem siden er blevet internationalt distribueret. Hun skriver desuden billedbøger til børn, hvor hun forsøger at skabe et trygt rum afskåret fra kaosset i tidens medieflimmer. Udover sit virke for de yngste er hun medforfatter af det feministiske tegneseriealbum "Kanindræberen Kaj".

I 2014 fik Bjørn Jacobsen konstateret demenssygdommen Alzheimers, kun 48 år gammel. Blot fem år senere døde han efter nogle år, hvor han forsvandt mere og mere ind i sig selv og mistede evnen til at kommunikere med sin omverden.JEG SER DIG STADIG er hustruen Julie Rubows hjerteskærende, barske og kærlige fortælling om langsomt at miste sin mand til en sygdom, der rammer flere og flere. Bogen er en historie om om at få demens tæt ind på livet i en ung alder og ikke bare skulle kæmpe med sygdommen, men også det system, der burde hjælpe og aflaste de pårørende.JEG SER DIG STADIG er en beretning om omsorg, smerte, sorg, afmagt og en kærlighed, der bliver ramt af forandring, når demensen sætter ind og langsomt skiller mennesker fra hinanden.Julie Rubow og Bjørn Jacobsen blev landskendte, da de for nogle år siden lod DR følge Bjørns kamp mod demens i tv-dokumentarserien "En stille forsvinden".

I den gripande boken "Är du full? Nej jag har haft stroke" berättar doktor Magnus Edner om sin egna erfarenhet som patient. I samband med att han skulle utföra en operation så fick han en stroke. Efter att den inledande kampen för överlevnad var över, hade Edner kommit ut segrande. Men rehabiliteringen som följde stroken skulle komma att ta sex år, och vara allt annat än smärtfri.Edner beskriver här om de upplyftande delarna av sin sjukhustid, och sitt tillfrisknande. Han skyggar dock inte undan från den andra sidan av att vara patient och navigera sig runt olika rehabiliteringsprogram, och sjukhus för att få den hjälp han behövde. Sjuhusen kritiseras för sin oförmåga att ta ansvar för ett helhetsperspektiv i rehabiliteringen av patienter, och Edner beskriver på ett målande sätt hur detta påverkade honom som patient.Varje år drabbas 30 000 personer i Sverige av stroke, häri berättas den sanna historien om en av dessa. Denna bok vänder sig till drabbade och anhöriga, men också till personer som arbetar på sjukhus och med rehabilitering av strokepatienter.Magnus Edner är en svensk läkare och författare som bland annat skrivit om sina egna erfarenheter som läkare och patient på svenska sjukhus.

I denna debattbok undersöker den legitimerade läkaren Magnus Edner hur svensk sjukvård har utvecklats, och på många sätt försämrats under de senaste 20 åren. Genom fyra exempel på sjukhus och mottagningar som inte fungerar så skapas en dyster bild av sjukvården, som många läkare, sjuksköterskor och patienter kan känna igen sig i. Bland dessa exempel finns den sanna historien om BB Sophia, som blivit omskrivet i media för sina brister.Den svenska modellen av politisk styrning över sjukhus och sjukvård har allvarliga brister, menar Edner. Sjukvården är ineffektiv, och använder inte de ekonomiska medel som kommer in från skattebetalarna på ett rimligt sätt. Sjukhus har också blivit en allt mer oattraktiv arbetsplats för läkare och sjuksköterskor, vilket på sikt kan leda till personalbrist och en försämrad vårdmiljö för patienter.Magnus Edner är en svensk läkare och författare som bland annat skrivit om sina egna erfarenheter som läkare och patient på svenska sjukhus.

"Kællingehaven har sin egen magi. Det er sådan et allemandsingenmandsland hvor alt hvad der vokser synes vildere, saftigere, mere frodigt, end hvor det ellers måtte gro, et sted hvor græsset bestøver sig selv og aldrig blir slået; og selv om det ene enige byråd efter det andet blir ved med at lægge planer om meget snarlig civilisering – sker der ingenting, slet ingenting, når det kommer til stykket."Jette Nordbo arbejder som plejer på Sct. Hans Hospital, hvor hun tager sig af de psykisk syge patienter. Det er en del nemmere end at tage sig af sit eget liv, synes hun. For Jette kæmper for at finde glæden i et kedeligt parforhold og resten af livets trivialiteter. Vi følger Jette, mens hun tager sig af patienterne og tager dem med ned til Kællingehaven bag hospitalet, hvor hun kan få ting til at gro.Dortea Birkedal (f. 1957) er en dansk forfatter, som har skrevet en lang række bøger inden for forskellige genrer. De første bøger fortæller om hendes rejser, efter hun som 16-årig tog på eventyr i den store verden. Sidenhen har Dortea Birkedal skrevet romaner til både voksne, unge og børn. Hun står desuden bag manuskripter til to af 1980‘ernes store ungdomsfilm, "Negerkys og labre larver" i 1987 og "17 op" i 1989.

Data kan redde liv, men kun hvis de bliver brugt rigtigt. Det er professor Klaus Høyers centrale pointe i denne bog. Sundhedsvæsnet er ramt af en sand dataeksplosion. Næsten alt, hvad et moderne menneske foretager sig, producerer data, der kan sige noget om sundhed. Men hvad skal alle de sundhedsdata bruges til?Vi mangler en konstruktiv debat mellem de databegejstrede og de mere dataskeptiske, der frygter for privatliv og misbrug. Sundhedsdata er en vigtig forudsætning for bedre forskning og behandling.Det er mennesker, ikke data, der skal drive sundhedsvæsenet. Klaus Høyer giver her et bud på, hvordan vi kan tænke data på nye og mere nyttige måder.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Klaus Høyer (f. 1972), MA, cand.scient.anth., ph.d. og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Leder af et forskningsprojekt om 
brugen af sundhedsdata finansieret af Det Europæiske Forskningsråd og modtager af EliteForsk-prisen 2017 for sine analyser af sociale og etiske aspekter af ny teknologi i sundhedsvæsenet.

I "Lægeren" tager den erfarne læge og debattør Tage Voss sundhedssektoren under lup og spørger, om det virkelig er rigtigt, at Danmark har et af verdens bedste sundhedssystem. Meget har ændret sig op igennem 1900-tallet, og hvor den praktiserende læge engang var hjørnestenen i sundhedsvæsnet, er dennes rolle i høj grad blevet overtaget af ambulatorier, specialklinikker og hospitaler, og derved er tillidsforholdet mellem læge og patient blevet ringere.Tage Voss gør status over sundhedsvæsnet anno 1980'erne og sparkede med den gang i en tiltrængt debat.Tage Voss (f. 1918) er en dansk læge, forfatter og samfundsdebattør, der står bag en lang række romaner, essays og fagbøger. Han har bred erfaring inden for mange sundhedsområder og har gennem årene engageret sig i både den praktiske og den etiske side af lægegerningen.

Han blev landskendt som L:Ron:Harald - Pornogangsteren - den Sønderjyske rapper med den grove mund, den vilde Kadett, håndvåben, dåseøl og nøgne damer. Virkeligheden var imidlertid en ganske anden for Lars Jensen. Bag den prangende og bevidst platte facade skjulte sig en følsom person med et skrøbeligt sind, der allerede tre år før gennembruddet blev alvorligt psykisk syg og to gange indlagt på psykiatriske hospitaler - og under hele karrieren som rapper var under medicinsk behandling. Patient er hans egen beretning, ikke mindst om tiden på Den Lukkede, Gøgereden. Det er en barsk beretning om sygdom, selvmord, stoffer, sorg og svigt. Og et sønderlemmende angreb på det psykiatriske behandlingssystem i almindelighed og lokalpsykiatrien i særdeleshed.