Lægevidenskab: generelle emner

”Nutidsmennesket fører som alle ved, et helt igennem kunstigt liv. Oprindelig levede menneskene i naturen og tilbragte de 16 af døgnets timer i fri luft. Føden bestod af kød med sener og knogler, lidt eller slet ikke kogt, grov plantekost med hårde, kiselholdige stængler, desuden rødder og frugter, som var urensede, og som derfor fordrede en ret alvorlig knusning inden synkningen.”Tandlæge Alfred Bramsen fortæller, hvordan menneskets tandsæt har været sat på hård prøve igennem tiden. Bogen udkom i starten af det tyvende århundrede, hvor man både havde et anderledes syn på, hvordan tænderne bedst blev plejet, men også så på menneskets historie med andre briller ud fra datidens videnskab. Bogen udkom første gang i 1903 og skal læses som et historisk dokument.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”En stjålen kartoffel i lommen eller en pjalt rødt flonel om det venstre håndled er knap så almindelig brugte midler mod gigt som for et halvt århundrede siden; og det indtørrede hjerte af en mus i en lille pose om halsen har vel også i de senere år tabt noget af sin kraft mod epileptiske anfald. Alligevel bevæger store dele af menneskeheden sig endnu inden for den tryllering som består af fortidsovertroens slakker.”Mennesket har til enhver tid søgt efter kilden til et evigt eller i hvert fald længere liv. Alfred Bramsens bog fra 1909 fortæller om nogle af de traditionelle husgeråd, som man mente kunne skaffe en sundhed og et langt liv. Han kommer også ind på, hvilke visioner store videnskabsfolk har haft om udødelighed, som måske bare venter på den rette opfinder til at sætte det hele i værk. Bogen beskriver endvidere, hvordan kroppen efterhånden går i et naturligt forfald, og hvad man helt konkret kan gøre for at bremse processen.Videnskaben er nået langt siden bogens udgivelse i 1909, og Alfred Bramsens påstande kan efterfølgende være blevet modbevist af nyere forskning. Ikke desto mindre giver hans bog et spændende indblik i synet på sundhed, alderdom og døden i starten af det tyvende århundrede.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”Vor konstitution undergår så gennemgribende forandringer i livets løb, at fødemidler, som engang var skadelige, senere viser sig højst gavnlige – eller omvendt, at den ernæring, som tidligere var den bedste, senere bliver ufordelagtig. Der er altså intet som helst til hinder for, at en kost, som væsentlig består af planteføde, er gavnlig under visse forhold og i en vis alder, men at samme kost under andre forhold og på et andet alderstrin er den ravgaleste af alle.”Det har i mange år været en heftig diskussion både blandt fagfolk og den brede befolkning om, hvorvidt det er sundt at leve vegetarisk, eller om det er nødvendigt at spise kød for at fungere optimalt. Alfred Bramsens bog fra 1903 viser, at diskussionen også florerede i starten af det tyvende århundrede, selvom argumenterne på begge sider var anderledes dengang end i dag.I løbet af det tyvende århundrede og starten af det enogtyvende har forskningen rykket sig enormt inden for ernæringsområdet, og mange af Alfred Bramsens påstande og argumenter holder ikke længere vand. Ikke desto mindre giver bogen et interessant indblik i, hvordan folkestemningen var omkring dette kontroversielle emne omkring århundredeskiftet.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”Udover de enkelte sygdomssymptomer hævede oldtidens lægevidenskab sig ikke. At være læge var altså en virkelig kunst, som næsten udelukkede hvilede på erfaringen og talentet. En langt senere tid var det forbeholdt at finde de videnskabelige forklaringer: påvisningen af årsagen til det, der går for sig i legement i sund og syg tilstand.”Mennesket har siden oldtiden beskæftiget sig med sundhed, sygdomsforebyggelse og helbredelse. Gennem tiden har tilgangene ændret sig utroligt meget, og dog er der stadig meget at lære fra oldtidens lægekunst. Alfred Bramsen fortæller om synet på sundhed og sygdom gennem historien. Bogen beskriver nogle af de største tænkere inden for dette til alle tider vigtige emne.”Livets manna” udkom første gang i 1907.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”I den skarpere forsknings – især det planmæssige eksperiments – lys har man erkendt, at mange af de alkoholens tillagte virkninger enten slet ikke er til stede eller i alt fald langt fra når den højde, det omfang, som man troede tidligere.”Omkring århundredeskiftet begyndte mange at stille spørgsmål ved, om alkohol virkelig var det universallægemiddel og den harmløse fornøjelsesforøger, som man hidtil havde ment. Flere og flere medicinske undersøgelser viste, at alkohol havde en negativ indflydelse på kroppen og psyken, som man ellers ikke havde kædet sammen med alkoholindtag.Læge og forfatter Gottlieb Poulsen fortæller om de forskellige videnskabelige undersøgelser og deres fund. Bogen udkom første gang i 1903 og giver et interessant indblik i datidens syn på alkohol.Gottlieb Poulsen var en dansk læge og forfatter, der skrev en lang række pjecer til oplysning for både menigmand og fagfolk. Han var en aktiv deltager i debatten om alkohol og afholdsbevægelsen omkring århundredeskiftet.

”I vore dage er de fleste, som når over på den forkerte side af 40, syge. Ikke at de ligger tilsengs med feber, men således at forstå at de kun kortere tid ad gangen føler sig fuldkommen raske. De plages af en eller anden kronisk ernæringsforstyrrelse, som med stadig kortere mellemrum lader høre fra sig, for til sidst at blive en uadskillelig ledsager som giver resten af deres liv dets særpræg.”I sin bog fra 1910 gør tandlæge og forfatter Alfred Bramsen status over danskernes generelle fysiske og psykiske helbred. Bogen fortæller om angst som folkesygdom, alkoholisme, og hvad der driver folk ud på det sidespor, og de fysiske sygdomme, der var almindelige hos den brede befolkning. Alfred Bramsen sammenligner det danske samfunds daværende sundhedsproblemer med fortidens og med andre verdensdeles sundhedstilstand.Bogen udkom første gang i 1910 og er udgivet med datidens sprogbrug.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

"Bestræbelserne efter at forlænge livet, den såkaldte ’makrobiotik’, når meget langt tilbage i tiden. Både i oldtiden, middelalderen og nyere tid beskæftigede mange gode hoveder sig med denne ’kunst’."Alfred Bramsen fortæller, hvordan mennesket gennem historien har forsøgt at forlænge og forbedre sit liv med alverdens mærkelige metoder. Ofte havde metoderne rod i overtro og personlige erfaringer og ikke moderne videnskabelige forsøg. Hans egen bog fra 1906 fortæller om synet på helbred, ungdommelighed og livskvalitet omkring århundredeskiftet. Han lægger stor vægt på ernæring som havende afgørende betydning for både livskvalitet og livslængde.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

Innoittava puheenvuoro rohkean vanhenemisen puolesta. Vanheneminen merkitsee monelle huolta ja uusia haasteita, mutta mitä jos vanhenemisen voisikin nähdä myös voimavarana? Uusi vaihe elämässä on askel tuntemattomaan, mutta se voi myös toimia henkisen kasvun ja vapautumisen lähtökohtana. Vanhene rohkeasti lähestyy vanhenemista uteliaisuudella, joka tarttuu myös lukijaan. Sekä kokemuksiin että tutkimukseen perustuva teos antaa avaimia vanhenemisen tuomien käytännön haasteiden ratkaisemiseen työelämän, asumisen, terveyden ja ihmissuhteiden näkökulmien kautta. Samalla se auttaa myös vanhuuteen liittyvien pelkojen kohtaamisessa. Lukukokemus kannustaa jokaista omaa tai läheisen ikääntymistä pohtivaa lukijaa lähestymään vanhuutta ennakkoluulottomasti.Anne Kauhanen-Simanainen on suomalainen valtiotieteen maisteri ja tietoasiantuntija. Hän on tehnyt työuran valtiovarainministeriössä, ja eläkkeelle siirrytyään Kauhanen-Simanainen on toiminut yrittäjänä ja kirjoittajana.

”Når man taler om alkoholens indflydelse på organismen, da forstås der ved ’alkohol’ ikke alene alkohol i snævrere forstand, dvs. den kemiske forbindelse, som vi kalder ætylalkohol eller vinånd eller absolut alkohol eller koncentreret spiritus, og som udgør den vigtigste bestanddel i alle alkoholiske drikke ved siden af hvilken de andre bestanddele kun har en underordnet betydning. Nej, med alkohol, som det anvendes i daglig tale, forstås i al almindelighed de alkoholiske drikke.”Læge Gottlieb Poulsen fortæller om alkoholens påvirkning af kroppen og de sygdomstilstande, den sættes i forbindelse med. Bogen udkom i 1905, da lægerne var begyndt at få øjnene op for, at alkohol også havde skadelige virkninger.Gottlieb Poulsen var en dansk læge og forfatter, der skrev en lang række pjecer til oplysning for både menigmand og fagfolk. Han var en aktiv deltager i debatten om alkohol og afholdsbevægelsen omkring århundredeskiftet.

”Af disse er gonorreen langt den hyppigst forekommende, og den har allerede i oldtiden været meget udbredt, således som det blandt andet navnlig fremgår af dens omtale i Det Gamle Testamente, hvor der af Moses endog gives påbud om visse forholdsregler af forebyggende art.”Gonorré har i årtusinder været en plage for mennesker over hele verden. For at komme sygdommen til livs var det først og fremmest nødvendigt at oplyse befolkningen om den. Læge Ludvig Valdemar Nielsens bog fra 1901 er en af de første danske bøger om gonorré. Den fik stor betydning for kampen mod sygdommens udbredelse i starten af det 20. århundrede. Selvom lægevidenskaben har gjort nye opdagelser om sygdommen sidenhen, er det stadig interessant at læse om datidens opfattelse og behandling af den meget smitsomme kønssygdom.Ludvig Valdemar Nielsen (1857-1931) var en dansk læge og forfatter, der beskæftigede sig med hudsygdomme og kønssygdomme. Han var i en lang årrække afdelingsleder på Frederiksberg Hospitals dermato-venerologiske afdeling og udgav i løbet af sin karriere flere bøger blandt andet om kønssygdomme.

”Denne mærkelige lidelse, som nu hører til de stærkest udbredt i alle fremskredne samfund, kaldtes for et halvt århundrede siden den ’amerikanske’ sygdom – fordi den var så sjælden her i Europa. Derovre, i ’urobacillens’ land, trivedes den ’nervøse dyspepsi’ allerede dengang fortræffeligt, ligesom dens slægtning, ’dipsomanien’, den uimodståelige alkoholtrang, og høfeberen – som alle beror på nervøse anlæg, der udløses gennem forkert levemåde.”I starten af det tyvende århundrede rasede der en hed debat blandt læger og andre sundhedsfaglige personer om, hvad dårlig mave skyldtes, og hvordan det skulle behandles. Alfred Bramsens bog fra 1911 giver hans bud på dette aktuelle og omstridte emne. Selvom mange af hans teorier er blevet modbevist af senere videnskabelig forskning, er det stadig interessant den dag i dag at læse, hvordan man dengang så på problemet med dårlig mave, som mange også plages af den dag i dag.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”Ingen sygdom skræmmer som kræft. Det er dog næppe alene dens heftige og ret pludselige stigning, der indjager skræk. Der er desuden noget kometlignende ved dens optræden. Ligesom kometen bevæger også den sig tilsyneladende uden for den almindelige orden og vækker derfor stor angst hos uvidende menneskebørn. Sammen med det uforklarlige, det gådefulde, forsvinder heldigvis også rædslen.”I starten af det tyvende århundrede oplevede man en voldsom stigning i kræfttilfældene i Danmark. Faktisk var andelen af befolkningen, der fik kræft, større i København end i nogen anden europæisk hovedstad. Alfred Bramsen sætter fokus på denne uhyggelige udvikling og spørger, hvorfor der ikke er blevet forsket mere i årsagen til kræftstigningen, og hvordan man kan forebygge udviklingen særligt hos den ældre del af befolkning, hvor risikoen for kræft var langt større end hos den yngre.”Den virkelige fare i den farlige alder” udkom første gang i 1911.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”Der er sikkert den største sandsynlighed for, at syfilis har eksisteret fra de ældste tider, blandt andet kunne afvigelser i gamle indiske skrifter næppe tydes på anden måde; men da den ved middelalderens slutning pludseligt brød frem og bredte sig i Europa, betragtedes den af datidens læger som en ny sygdom.”Syfilis har i århundreder været en plage for mennesker over hele verden. For at komme sygdommen til livs var det først og fremmest nødvendigt at oplyse befolkningen om den. Læge Ludvig Valdemar Nielsens bog fra 1900 er en af de første danske bøger om syfilis. Den fik stor betydning for kampen mod sygdommens udbredelse i starten af det 20. århundrede. Selvom lægevidenskaben har gjort nye opdagelser om sygdommen sidenhen, er det stadig interessant at læse om datidens opfattelse og behandling af den frygtede kønssygdom.Ludvig Valdemar Nielsen (1857-1931) var en dansk læge og forfatter, der beskæftigede sig med hudsygdomme og kønssygdomme. Han var i en lang årrække afdelingsleder på Frederiksberg Hospitals dermato-venerologiske afdeling og udgav i løbet af sin karriere flere bøger blandt andet om kønssygdomme.

”»I skal udskrive og overflytte så mange, I kan komme afsted med,« befaler hun og minder om det årlige effektiviseringskrav på 2%. »Men husk nu at spørge, om de kan love ikke at begå selvmord, inden I udskriver dem. Og allervigtigst, sørg for, at det bliver journalnoteret.«”Mellem de kridhvide, nøgne betonvægge på Ny Rosenhøj Psykiatrisk Hospital, går en nyudklækket læge og drømmer om en mere menneskelig psykiatri. Om plads til blomster, kunst og omsorg. Det, der som det eneste, kunne få hans egen mor ud af mørket. Men overalt mødes han af kyniske krav om effektivisering. Over to nattevagter domineret af underbemanding, overbelægning, svigt og stress, drives han ud over sammenbruddets rand. Fortidens traumer begynder at vælde op i hans nutid, og snart er det ikke til at kende behandler fra patient. Med store konsekvenser for de mentalt lidende, han har ansvaret for.Intethvid er en roman med et mangesidigt blik på et udpint og åndsforladt psykiatrisk system. Anders Meidahl (f.1988) er forfatter, hjerneforsker og læge, og har bl.a. arbejdet i psykiatrien.

”Forrykthedslæren er af forholdsvis ny dato. Man kan vel hos tidligere århundreders forfattere finde udtalelser, der tyder på, at forrykthedens enkelte symptomer ikke har været dem ukendte; men det er dog først med det nittende århundredes begyndelse, at man møder forsøg på over disse symptomer at forme et klinisk sygdomsbillede, sideordnet med de gammelkendte sindssygdomsformer, melankolien og manien.”Psykiater August Wimmer var en af de førende danske autoriteter inden for psykiatrien i Danmark omkring århundredskiftet. I denne bog beskriver han de kroniske tilstande af paranoia, som nogle mennesker oplevede, og hvor han mente paranoiaen stammede fra.”Evolutiv paranoia” udkom første gang i 1902 og er et interessant glimt af opfattelsen af psykisk sygdom i starten af det tyvende århundrede.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

”I en del tilfælde synes vi med næsten absolut sikkerhed at kunne fastslå traumet som eneårsag til de senere optrædende hjernetilfælde. Men hos andre tilskadekomne er det derimod lige så klart, at traumet har ramt en forud mere eller mindre invalid hjerne, der var mærket af neuropatisk disposition, af syfilis, arteriosklerose eller årelangt alkoholmisbrug.”Forskere har længe været enige om, at et voldsomt traume kan føre til psykisk sygdom eller psykiske problemer. I ”Trauma og hjernelidelse” får vi et indblik i opfattelsen af denne sammenhæng, som psykiatere og neurologer så på det omkring århundredeskiftet. Artiklen er skrevet af neurolog og psykiater August Wimmer, der var en af de førende autoriteter på områder i 1909, hvor artiklen blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

”Pt. er en 38-årig g. skomager, der den 20. maj 1905 henvistes til afdelingen fra dr. med. J.C. Krarup. Ingen psyko- eller neuropatisk disposition. Rask som barn og til nuværende sygdom begyndte. Benægter genitalaffektioner.”Psykiater og neurolog August Wimmer oplevede i sit arbejde på Frederiksberg Poliklinik et så interessant tilfælde af unilateral syringomyeli, at han besluttede sig for at skrive en artikel om det til offentliggørelse for andre læger. Artiklen giver et interessant indblik i lægernes måde at beskrive både patient, sygdom og behandling på. Den udkom første gang i 1906.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

I mellemkrigstiden – længe før Danmark fik en narkotikalov – endte mange danskere som morfinister. Hårdest ramt var sygeplejersker og læger, som havde adgang til stofferne.Misbrugere blev typisk indlagt på sindssygehospitalet Skt. Hans i Roskilde. Vi ser nærmere på deres skæbner sammen med vores gæst, Ida Nørskov. Hun er historiker og har skrevet et speciale, hvor hun har arbejdet med patientjournaler fra Skt. Hans Hospital i 1920-45.Værter: Tommy Heisz og Simon AnkjærgaardGæst: Ida NørskovKlip: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Det er ejendommeligt for det sunde sjæleliv, at dets enkelte elementer eller dannelser sammenvirker som en hensigtsmæssig helhed: Er individet stillet i en bestemt situation, strømmer de forestillinger og tanker (’associationer’) til, som kan være individet nyttige og sætte det i stand til at magte den opgave, situationen stiller; har subjektet anerkendt noget som hovedformålet for dets stræben i øjeblikket eller for bestandigt, så koncentrerer individets hele sjælelige kraft sig om realisationen af dette formål, medens alt andet, som er unyttigt eller skadeligt med hensyn til dette formål, holdes nede."Kort K. Kortsens bog fra 1916 giver et spændende indblik i psykologiens syn på personlighedsdannelse, selvbevidsthed og personlighedsopfattelse. Bogen beskriver, hvad der sker med bevidstheden under sjælelig uro, og de sygdomstegn, der kan opstå hos visse personer."Dobbeltbevidsthed og andre sygelige sjælelige tilstande" udkom første gang i 1916 og skal læses som et historisk dokument mere end en fagbog, da videnskaben efterfølgende har modbevist mange af bogens påstande.Kort Kristian Kortsen (1882-1939) var en dansk filosof, journalist og forfatter, der skrev en lang række bøger om emner som filosofi og psykisk sygdom. Han blev den første professor ved Aarhus Universitet, da han i 1928 opnåede sit professorat i filosofi, og havde op til da blandt andet være lektor i dansk ved universitetet i Reykjavik og undervist på en række skoler rundt om i Danmark.

Flere og flere danskere vælger at sige farvel til kød. De gør det fx af hensyn til klimaet eller dyrenes velfærd. Men hvordan kan man passe på klimaet ved at droppe bøffer og bacon? Og hvordan hænger dyrevelfærd sammen med at blive vegetar eller veganer? Det kan du blive klogere på her, hvor du også kan høre om at være fx ovo-vegetar eller fleksitar. Og om at spise efter madpyramiden og få næringsstoffer til kroppen og hjernen.Maja Plesner er uddannet journalist og arbejder til daglig med kommunikation og tekstredigering. Hun har udgivet en lang række letlæsningsbøger for både børn og unge.

"Talrige nervøse og rent sjælelige lidelser giver forstyrrelser af hukommelsen rsp. erindringsevnen, forstyrrelser, der ofte får afgørende klinisk betydning, for sygdommens totalbillede, dens sondring fra andre, lignende, for dens bedømmelse i retsmedicinsk henseende osv."Tanken om, at et menneske kan have mere end én bevidsthed eller ligefrem være to forskellige personer har længe fascineret både fagfolk og lægmand. August Wimmers bog fra 1918 er en lægefaglig redegørelse for dette fænomen, som han selv har bevidnet i løbet af sin tid som direktør for psykiatrisk afdeling på Sankt Hans Hospital. Bogen giver et interessant indblik i hvordan psykiatrien så på dette omstridte emne i starten af det tyvende århundrede.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

Vores sind har en langt større effekt på både sygdom og helbredelse, end de fleste forestiller sig.Thomas Breinholt har interviewet førende forskere og fremlægger videnskaben om, hvordan vores sind og krop påvirker hinanden. Han stiller spørgsmålet, om vi har indrettet vores samfund og sundhedssystem rigtigt. Forstår vi overhovedet mange af folks sygdomme, hvis vi ikke kender deres livshistorier?Denne bog handler om årtiers forskning i kroppens selvhelbredende kræfter. Vi hører om placeboens forunderlige effekter og dens onde tvilling nocebo, som kan gøre os syge. Om traumers betydning for fysiske og psykiske sygdomme. Og om mennesker, der har oplevet overraskende helbredelser.Thomas Breinholt (f. 1964) er uddannet cand.agro. og har gennem mange år arbejdet som programtilrettelægger og fakta- og dokumentarchef på TV 2. Han har lavet flere programrækker, der kredser om denne bogs emne – fra "Åndernes Magt" til "Kan man tænke sig rask?"

"Erfaringen har vist, at disse børn kun i ringe grad eller slet ikke påvirkes af de over for resten af værgebørnene anvendte opdragelsesmidler, og at både barnet og anstalten lider ved, at der over for disse degenererede børn anvendes en opdragelsesmetode, der som sin forudsætning må regne med en nogenlunde psykisk normalitet hos det pågældende barn."Psykiater og læge August Wimmer beskriver psykiatriens tilgang til de børnehjemsbørn, der var særligt svære at få til at fungere i omgivelserne, og som udviste opførsel, som afveg meget fra de andre børns. Bogen udkom i 1909 og giver et indblik i synet på børn, psykisk syge og udviklingshæmmede i starten af 1900-tallet.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

"Alkoholismen medfører til en vis grad en forøget dødelighed og sygelighed. Herhjemme har man opgivet de dødsfald, hvor alkoholen var eneårsag eller medvirkende årsag til døden til 23 % af alle dødsfald hos mænd og 3 % hos kvinder. Alkoholismen forøger sygdomsmodtageligheden over for smitsomme sygdomme eller forværrer sygdomsforløb (hjertesvækkelse, komplicerende delirium tremens)."August Wimmers pjece fra 1911 redegør kort og videnskabeligt for alkoholens indvirkning på individets liv og legeme samt på samfundet som helhed. Bogen er skrevet ud fra ideen om, at kun ved at se på fakta og tal nøgternt, vil man kunne begribe problemets omfang og gøre noget ved det. Selvom bogen udelukkende giver et objektivt indblik i danskernes alkoholvaner og konsekvenserne deraf, er det stadig interessant og tankevækkende læsning at se, hvor gennemgribende et problem alkoholisme faktisk var i starten af det 20. århundrede.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

Forebyggelse af miljøbetinget sygdom er omdrejningspunktet i tidligere embedslæges Jens Steensbergs essaysamling "Medicin, miljø og mennesker".Under de tre overskrifter handler artiklerne om psykologi, miljøpolitik og sundhedsfaglige problemstillinger, som forfatteren har haft direkte berøring med via sit arbejde, og flere af artiklerne har dermed også en personlig, menneskelig vinkling.Artiklerne er alle tidligere er udkommet i pressen.Bogen, der udkom første gang i 1990, henvender sig til læsere med interesse for sygdomsforebyggelse og miljøpolitik, og til fagfolk, der arbejder med klima- og miljøpolitikJens Steensberg er speciallæge i samfundsmedicin og forfatter. Han fungerede som embedslæge i Frederiksborg Amt og bidrog i sit arbejdsliv til den offentlige debat med en lang række indlæg om forskellige emner. Han har bl.a. udgivet bogen "Trafik og alkohol" (2007) om spirituskørsel. Han er søn af professor i folkekultur Axel Steensberg.

Over 90 % af danske kvinder har et ønske om at amme, men nedskæringer på fødeområdet betyder mindre støtte, vejledning og viden om amning i det offentlige. Her er bogen, der hjælper mor og barn på vej.Bøger om graviditet, forældreskab og børn kan fylde en hel boghandel, men der findes få bøger om amning og endnu færre skrevet af nogen med sundhedsfaglig baggrund. Dette er den første og eneste bog om amning skrevet af en læge. Forfatter Azadeh Houshmand-Øregaard har som den eneste læge i Danmark, taget den internationalt anerkendte certificering som ammevejleder (IBCLC). Bogens formål er at give hjælp, støtte og vejledning til kvinder, der ønsker at amme.Azadeh Houshmand-Øregaard er læge, ph.d. og mor til tre. Hun har, som den eneste læge i Danmark, taget den internationalt anerkendte certificering som ammevejleder (IBCLC). Hun driver også bloggen og Instagramprofilen Maelkevejen.nu med over 12.000 følgere. Her deler hun evidensbaseret viden om amning og gør op med misinformation og myter. Hun har desuden medvirket i diverse podcasts om amning, fx P1-podcasten Sygt Nok samt Tryg Amning i samarbejde med Læger Formidler.Både til jer, der har ammet før, og til jer, der skal amme for første gang: Azadeh Houshmand-Øregaards bog vil ikke kunne undgå at gøre jer klogere og mere sikre på, hvad I har med at gøre.- Charlotte Wilken-Jensen, Cheflæge, fødeafdelingen, Hvidovre HospitalAzadeh har med sin uddannelse en rigtig fin baggrund for at skrive bogen, der først og fremmest henvender til mødre, men som også kan bruges af fagfolk, der arbejder med ammende kvinder, og som gerne vil være bedre klædt på i mødet med patienterne.- Peter Qvortrup Geisling, læge og journalist

Ny seksuallære der vil indvie - navnlig de mandlige læsere - i kunsten at adskille ejakulation og orgasme. Bogen søger at lære læserne, hvordan både kvinden og manden med enkle greb og teknikker kan opnå større velvære - både fysisk og psykisk - og opnå større nydelser i seksuallivet. En af de vigtigste teknikker i bogen er den, hvormed manden lærer at tilbageholde ejakulation og alligevel opnå orgasme - ja, mange orgasmer. Herved kan mænd - ligesom kvinder - blive multiorgastiske og opnå større sundhed og balance i livet.Mantak Chia underviser i taoistisk medicin og seksualitet og har sammen med Maneewan Chia udgivet talrige bøger. Chia er stifter af Universal Tao Center, hvis hovedkvarter ligger i Thailand.

Jokainen meistä kohtaa kipua elämänsä varrella. Tilanne on erityisen haastava, kun kivulle ei löydy selitystä. Miten kivusta kärsivän tulisi toimia, jos lääkärit eivät ota vaivaa todesta, tai keksi diagnoosia? Kipupotilaan tilanne on usein monimutkainen, eivätkä ammattilaisetkaan aina osaa kohdata ihmistä psykofyysisenä kokonaisuutena.Lääketieteen tohtori Anneli Vainio on anestesiologian erikoislääkäri, jolla on pitkä kokemus saattohoidosta ja vaativasta kivunhoidosta. Ansiokas tietoteos luotaa kivunhoidon kokonaisuutta monipuolisesti ja oivaltavasti. Kivun kohtaaminen herättää pohtimaan, miten oikeastaan määrittelemme terveyden ja sairauden. Terveys on muutakin kuin lihasten toimintaa, kokenut kipulääkäri muistuttaa.Anneli Vainio on anestesiologian erikoislääkäri ja lääketieteen tohtori. Hän on julkaissut useita kivunhallintaa käsitteleviä teoksia sekä matkakirjallisuutta.

Gesund werden und gesund bleibenDoc Felix behandelt seine Patientinnen und Patienten, bevor sie krank werden – auf YouTube, Instagram, TikTok und in seinem erfolgreichen Podcast DocTalk. Hier holen sich seine Fans Ernährungstipps, lernen, wie sie Rückenschmerzen vorbeugen können, was es mit Migräne oder Ohrenschmalz auf sich hat und vor allem: dass Ärztinnen und Ärzte eigentlich immer zu spät kommen. Nämlich dann, wenn wir längst krank sind. Wir müssen uns also vorher um Gesundheit und Fitness kümmern. Aber ist das nicht aufwendig? Ständig Sport machen und Grünzeug essen? Nein, nicht mit Doc Felix. Er zeigt, wie Gesundheit geht, und das ohne den täglichen Kampf – denn gesund leben heißt glücklich leben.Felix M. Berndt, geboren 1992 in Hagen, begann nach seinem Medizinstudium in Heidelberg und Düsseldorf, als Doc Felix über Gesundheit, Ernährung und Sport zu bloggen – und das mit riesigem Erfolg. Auf seinen Social-Media-Kanälen erreicht der Arzt inzwischen Hunderttausende begeisterte Fans. Seine millionenfach geklickten Videos sind unterhaltsam und informativ zugleich, und das Versprechen wird eingelöst: Mit Doc Felix macht Gesundheit Spaß!

I ’Veganske kålhydrater’ fortæller forsker Anette Sams, og hendes datter, Celine Sams, hvorfor danskerne kan nyde godt af at droppe kødet og spise (endnu) flere grøntsager.Anette Sams har i flere bøger – blandt andet i bestsellerne ’Sandheden om sukker’ og ’Kålhydrater’ – på basis af forskning forklaret, hvorfor danskerne bør spise flere uforarbejdede fødevarer – både grøntsager og animalske produkter. Men da datteren Celine først blev vegetar og siden veganer, måtte Anette ændre sit syn på både kroppens og jordens sundhed. Resultatet er blevet ’Veganske kålhydrater’, hvor Anette og Celine Sams med et dybdeborende blik på kroppens biologi viser, hvordan raffinerede kulhydrater fra pasta, brød og sukker skaber en krop i ubalance.Vejen til en stærk(ere) og sund(ere) krop går derimod ifølge forfatterne og videnskaben gennem at spise masser af uforarbejdede grøntsager, der skaber et stabilt blodsukker, et balanceret immunsystem og et aktivt hormonsystem. Ved enten helt at droppe eller blot skære ned på de animalske produkter giver vi samtidig vores klode bedre muligheder for at skabe en så sund og mangfoldig natur, der kan eksistere for de kommende generationer. Sammen med videnskaben får læseren 35 lækre, velsmagende veganske opskrifter, udviklet af kokken Morten Fenger. Opskrifter, der kan kombineres med animalske fødevarer, skulle læseren ønske det.