Lægevidenskab: generelle emner

Levevilkår og livsstil hænger uløseligt sammen med en befolkning og et individs generelle sundhedstilstand. Læge og forfatter Alfred Bertelsen tilbragte mange år af sit liv i Grønland, hvor han indsamlede viden om og skildrede den oprindelige grønlandske befolknings levevilkår og sundhed. Hans bog ”Grønlandsk medicinsk statistik og nosografi” skildrer grønlændernes levevilkår både i de huse, den danske stat byggede til dem, og i de oprindelige grønlandske huse.Bogen udkom oprindeligt i 1937 og er udgivet med datidens sprogbrug.Alfred Bertelsen (1877-1950) var en dansk læge, medicinalkonsulent og forfatter, der i mange år arbejdede som læge i Grønland. Han skrev en række anerkendte bøger om Grønland med fokus på den oprindelige befolknings sundhedstilstand og livsvilkår, som endnu den dag i dag har stor værdi som historiske dokumenter.

Mitä tapahtuu, kun elämään astuu syöpä?Erikoissairaanhoitaja Kari Häkkisen elämä mullistui, kun hän sai kuulla sairastavansa imusolmukesyöpää. Hoitajasta tulee kertaheitolla hoidettava, ja mielessä alkavat pyöriä pelko ja ahdistus. Toivoa ei saa kuitenkaan menettää, vaikka sairaus pelottaa.Kirjoittajan omiin kokemuksiin pohjaava tietokirja sukeltaa syöpään sairastuneen ihmisen kokemuksiin ja kuvaa niin sairastamista kuin selviytymistä. Omakohtaisen sairastarinan lisäksi kirjassa tarkastellaan syöpähoitoja ja hoitokäytäntöjä sekä saattohoitoon ja eutanasiaan liittyviä kysymyksiä. Kirja tarjoaa tiedon ohella vertaistukea sekä sairastuneille että näiden läheisille.Kari Häkkinen on suomalainen kirjailija ja pitkän kokemuksen omaava erikoissairaanhoitaja.

Hvordan hjælper man som pårørende eller som plejepersonale en døende til en god død? Hvordan kommer man videre med sit eget liv, når sorgen rammer? Og skal børn have lov at møde døden, eller bør de skånes?Det er bare nogle af de mange spørgsmål, som Rolf Slot-Henriksen med stor indsigt og ærlighed forsøger at svare på i denne bog.”En god død” udkom første gang i 1985.Rolf Slot-Henriksen (1951-2012) var sognepræst og grundlægger af Grundlovsforeningen Dansk Kultur, som han var formand for frem til sin død. Som forfatter har han skrevet adskillige bøger og artikler om blandt andet døden, nærdødsoplevelser, kristendom og dansk kultur.

”Jeg er spændt på, om W. formår at fremlægge noget lignende for sin alkoholopfattelse, den ret magre tilslutning, han har fået fra lægekyndig side, skæpper ikke meget, ’rækken af vore mest ansete læger’ må virkelig forøges betydeligt ud over dem, hvis navne allerede er betroede os, for at vi skal blive overbeviste.”Omkring århundredeskiftet rasede der en voldsom debat omkring alkoholen og dens indvirkning på kroppen, psyken og samfundet. Gottlieb Poulsens pjece fra 1911 ”Alkoholvidenskab” er skrevet som svar på professor Weis’ pjece om alkoholens skadelige virkninger og hans opfordring til at man afholder sig fra at drikke alkohol. I Gottlieb Poulsens pjece hører vi mange andre førende læger og forskeres holdninger til spørgsmålet og får på den måde en spændende indsigt i datidens debat om alkohol.Gottlieb Poulsen var en dansk læge og forfatter, der skrev en lang række pjecer til oplysning for både menigmand og fagfolk. Han var en aktiv deltager i debatten om alkohol og afholdsbevægelsen omkring århundredeskiftet.

I starten af det tyvende århundrede begyndte retsvæsenet at få øjnene op for, hvordan retsmedicinere og læger kunne bidrage til at få bevist så vigtige ting som hvem, der var et barns biologiske forældre.Læge og professor i patologi Oluf Thomsen forklarer i sin bog fra 1932, hvordan man kunne bruge videnskabens nye opdagelser til at afklare retslige spørgsmål, der ellers virkede umulige at bevise.Bogen udkom første gang i 1932, og videnskaben har muligvis modbevist nogle af dens påstande. Den bør derfor læses som et historisk dokument.Oluf Thomsen (1878-1940) var en dansk læge og professor i almindelig patologi ved Københavns Universitet. Han var en af sin tids førende videnskabsmænd i spørgsmål om infektion og smitte og var i mange år afdelingschef for Statens Seruminstitut.

Efter bakteriologien blev etableret som videnskab i midten af 1800-tallet, har videnskaben taget det ene højdespring efter det andet i forståelsen og behandlingen af infektionssygdomme. Læge og professor Oluf Thomsens bog fra 1933 giver et spændende indblik i, hvor meget lægevidenskaben vidste om infektionssygdommene, og hvordan man behandlede dem i 1930’ernes Danmark. Bogen omhandler nogle af datidens mest udbredte infektionssygdomme som tuberkulose, kolera, miltbrand og difteri.Oluf Thomsen (1878-1940) var en dansk læge og professor i almindelig patologi ved Københavns Universitet. Han var en af sin tids førende videnskabsmænd i spørgsmål om infektion og smitte og var i mange år afdelingschef for Statens Seruminstitut.

Alternativ behandling, traditionel medicin, overnaturlige evner – der er mange forskellige udtryk, der kan beskrive det, som kredslæge J.S. Møller kalder kvaksalveri. I sin bog fra 1942 tordner han mod de stigende tendenser i det danske samfund til at søge helbredelse uden om det anerkendte sundhedsvæsen. Systematisk og sagligt beskriver han de fremherskende alternative metoder, og hvordan kvaksalverne får patienter og pårørende til at tro på dem. I bogen omtales blandt andet emner som kiropraktik, dyrisk magnetisme, behandling med elektricitet og naturlægemetoder.Jens Schou Christensen Møller (1865-1950) var en dansk læge og folkemindeforsker, der udgav flere værker om traditioner, folklore og fortællinger fra gamle dage. Han er særligt kendt for værkerne ”Fester og højtider i gamle dage” og ”Folkedragter i Nordvestsjælland” og beskæftigede sig hovedsageligt med sjællandsk lokalhistorie.

"Moderens bog" fra 1916 er en lettilgængelig håndbog om god spædbarnspleje, som blev utrolig populær i sin samtid.I bogen, som er inddelt i tre hovedafsnit, der handler om henholdsvis spædbarnet, hjemmebarnet og skolebarnet, kan man hente mange værdifulde råd om ernæring og generel børnepleje.Hovedformålet med bogen var i sin tid at forebygge de værste børnesygdomme, men i bogen berøres også emner som amning, opdragelse og meget andet.Svenn Monrad (1867-1945) var overlæge på Dronning Louises børnehospital og var gennem sit liv aktiv i forskelligt foreningsarbejde, bl.a. som formand for Danske børnelægers organisation 1916-1918. Han blev især kendt for sin bog om børnepleje, ”Moderens bog” (1916), der udkom i adskillige oplag, og han bidrog i øvrigt til folkeoplysningen med sundhedsstyrelsens officielle vejledning i spædbarnspleje (1926).

Theorie en praktijk: Wat is tinnitus en hoe is het te beheersen?Oorsuizen (of 'tinnitus' wat 'gerinkel in het oor' betekent) is het horen van geluiden zonder dat er een aanwijsbare geluidsbron is. Als er wel een externe bron is en iemand daar overgevoelig op reageert, noemen we dat hyperacusis. Het komt helaas veel voor: zo'n 10 tot 15% van de mensen heeft echt last van oorsuizen. Soms leidt dat tot ziekte met ernstige slaapproblemen, angst of zelfs depressies. De auteur beschrijft dit als het tinnitussyndroom, met desastreuze gevolgen in het dagelijks leven. Dit boek geeft antwoord op de vraag wat tinnitus (en hyperacusis) is en door middel van veel praktische tips en ideeën wordt een handvat geboden om het oorsuizen te leren beheersen en in ernst terug te dringen.'In dit boek legt Olav Wagenaar heel goed uit hoe oorsuizen ontstaat, waardoor het niet over gaat en hoe het met behulp van het biopsychosociale model is te behandelen. Hiermee geeft hij hoop aan de ongeveer één miljoen patiënten die last van oorsuizen hebben. Een aanrader voor alle patiënten en hun zorgverleners, want die weten er helaas vaak ook nog te weinig van.' - huisarts Carine den Boer, NALKNeuropsycholoog Olav Wagenaar heeft zich elf jaar lang in het Erasmus MC gespecialiseerd in tinnitus en hyperacusis. Daarna werkte hij lange tijd in ouderenpsychiatrie en dementiezorg. Sinds 2021 werkt hij in neurorevalidatie bij Rijndam Revalidatiecentrum. Hij heeft duizenden tinnituspatiënten begeleid, ontwikkelde een patiëntencursus en een eHealth module voor tinnitus. Als freelance tinnitusconsulent adviseert en traint hij hulpverleners in de gezondheidszorg en doet hij onderzoek naar zelfhulp bij tinnitus.

”Det var en broget flok, der kæmpede for ’seksualreform’ i Danmark, alle ud fra en social indignation, nogle med en revolutionær baggrund, andre med et mere borgerligt politisk ståsted. Nogle uden specielle professionelle forudsætninger, arbejdere, agitatorer, forfattere, artister m.m. Andre var læger, psykoanalytikere, lærere, studerende etc.”Seksualreformbevægelsen mødte meget modstand og foragt, da den i løbet af det 20. århundrede begyndte at spire i Danmark. Både svangerskabsforebyggelse, abort og sågar seksuel nydelse var overordentligt svært at tale om for rigtig mange mennesker.I ”Det er måske en galskab” fra 1983 fortæller psykiater og sexolog Preben Hertoft om de mennesker, der kæmpede på mange forskellige fronter i kampen for seksuel frigørelse og for retten til at bestemme over sin egen krop.Preben Hertoft (1928-2017) var dansk psykiater, professor, dr.med. overlæge på Rigshospitalets psykiatriske afdeling og sexologisk klinik. Siden sin disputats om unge mænds adfærd, viden og holdning på det seksuelle område fra 1968 var han en af de førende eksperter i psykiatri og sexologi. I 1994 fik Hertoft indført sexologi som fag på universitetet, og han blev ansat som Danmarks første professor på området. Hertoft har modtaget flere hædersbevisninger for sit arbejde i både ind- og udland.

Mange mennesker opfatter statistik som noget tørt og kedeligt – men de gør sig skyldige i selvbedrag, skriver den danske økonom Adolph Jensen i indledningen til ”Tallenes tale”, der udkom første gang i 1941. Statistik taler muligvis i tal, men det handler om mennesker og menneskeskæbner. Adolph Jensen giver i denne bog et indblik i statistikkens metode og virkeområde, hvor også den helt almindelige læser, der ikke arbejder med tal og økonomi, kan være med.Adolph Jensen (1866-1948) var en dansk økonom og statistiker, der gennem sit virke spillede en afgørende rolle for udviklingen af den offentlige statistik som hjælpemiddel for statsstyrelsen. Fra 1913-1936 var han chef for Det Statistiske Departement, der i dag er kendt som Danmarks Statistik.

”Hvad nu selve de patologiske musikalske forhold angår, så er de vist nok ikke sjældne. For det første findes der talrige umusikalske mennesker, som ærlig vedgår deres mangler; for det andet fejler man næppe ved at tro, at der til disse må lægges et stort antal, som ikke vil være ved, at musik er dem ganske ligegyldig, at de ikke kunne høre forskel på falske eller rene toner, ikke kunne synge en tone eller lignende.”Læge C.H. Würtzen fortæller om høreskader, der fører til, at patienten ikke kan skelne mellem rene og falske toner hverken i sin egen stemme eller hos andre. Bogen udkom første gang i 1903 og er baseret på datidens nyeste videnskabelige undersøgelser.C.H. Würtzen var en dansk læge, der udgav en lang række videnskabelige bøger og artikler. C.H. Würtzen står blandt andet bag bøger om psykiske lidelser hos børn.

”Den tid må være forbi, hvor man mente, at børnenervøsiteten som sygdom betragtet kun fortjente et vantro smil; men endnu træffer man dog alt for ofte forældre, der i uvidenhed anser dens symptomer for skaberi, og for hvem det ikke er gået op, at det må være dem en samvittighedssag ikke at stå ganske blottede for kundskab om forhold, der så let kan kaste sine slagskygger inden for hjemmets vægge.”Læge C.H. Würtzen fortæller om synet på nervøse børn omkring århundredeskiftet. Han beskriver, hvor vigtigt det er at tage børnenes problemer alvorligt og ikke bare bortforklare dem med, at børnene vil have opmærksomhed, eller at de ter sig. Bogen giver et interessant indblik i synet på børn og psykisk sygdom i starten af det tyvende århundrede.”Nervøse børn” udkom første gang i 1908.C.H. Würtzen var en dansk læge, der udgav en lang række videnskabelige bøger og artikler. C.H. Würtzen står blandt andet bag bøger om psykiske lidelser hos børn.

Er personer med lungetuberkulose særligt udsatte for at få influenza?Hvor meget indvirker influenza på forløbet med lungetuberkulose?Har influenza en særlig evne til at fremme udbruddet af ftise?Disse spørgsmål optog mange danske læger i tiden omkring århundredeskiftet, hvor både influenza og tuberkulose udgjorde alvorlig sundhedsfare. Med udgangspunkt i influenzaepidemien i 1889-90 fortæller læge C.H. Würtzen om disse to frygtede sygdomme, og hvad lægevidenskaben på daværende tidspunkt mente forbandt dem.”Influenza og lungetuberkulose” udkom første gang i 1919 i Ugeskrift for Læger.C.H. Würtzen var en dansk læge, der udgav en lang række videnskabelige bøger og artikler. C.H. Würtzen står blandt andet bag bøger om psykiske lidelser hos børn.

I artiklen ”Kighostevaccination”, en meddelelse fra Statens Seruminstitut, gennemgår den danske børnelæge Adolph H. Meyer sammen med Martin Kristensen og Einar Sørensen en række kendte forsøg på en vaccination mod kighoste og slutter af med en bedømmelse af vaccinen på baggrund af det samlede materiale.Artiklen udkom første gang i 1925.Adolph H. Meyer (1871-1947) var en dansk børnelæge og medstifter af DPS, Dansk Pædiatrisk Selskab. Han er forfatter til en række bøger om forskellige børnesygdomme.

I bogen ”Infektion og smitte” fortæller professor i medicin og afdelingschef på Statens Serum Institut om disse to evigt relevante emner. Bogen udkom første gang i 1923 og viser både, hvor meget man vidste om infektion og smitte dengang, men også – sammenholdt med vore dages viden – hvor langt vi er nået i løbet af et århundrede.Oluf Thomsen (1878-1940) var læge og professor i almindelig patologi ved Københavns Universitet. Han var en af sin tids førende videnskabsmænd i spørgsmål om infektion og smitte og var i mange år afdelingschef for Statens Serum Institut.

”Arvelighedsforholdet hos mennesket” består af seks foredrag, som læge og professor Oluf Thomsen afholdt i radioen i 1930. De giver et interessant indblik i datidens lægevidenskabs forståelse af hvilke karakteristika, der nedarves, hvad der er tilegnet gennem miljøet, og hvordan disse to ting spiller sammen og kommer til udtryk i et menneskes fysiske og psykiske tilstand.Oluf Thomsen (1878-1940) var en dansk læge og professor i almindelig patologi ved Københavns Universitet. Han var en af sin tids førende videnskabsmænd i spørgsmål om infektion og smitte og var i mange år afdelingschef for Statens Seruminstitut.

Flere mennesker udvikler demens eller er i risiko for at udvikle den. Den gode nyhed er, at demenssygdomme kan forebygges, hæmmes og bremses.I bogen introducerer Norges førende demensforsker, professor Geir Selbæk, helt nye og hidtil ukendte risikofaktorer for at udvikle demens. Viden om sammenhængen mellem de enkelte livsstilsfaktorer og demensrisiko, hvorfor der er en sammenhæng, og hvordan du selv kan påvirke risikoen.Han demonstrerer, hvordan hver enkelt kan reducere disse risikofaktorer og dermed sænke chancerne for at udvikle kognitiv svækkelse. Der er meget, vi selv kan gøre for at forebygge demens, og forfatteren fokuserer især på otte afgørende faktorer, som vi kan forholde os til.Demens er en af ​​vor tids største folkesundhedsmæssige udfordringer, og forebyggelse af demens er et positivt budskab, men det involverer også svære etiske spørgsmål. Vejen fra videnskabelige resultater til den virkelige verden og ny behandling er ofte lang.Geir Selbæk har en Ph.d. i Geriatri fra Universitetet i Oslo og er kendt som Norges førende demensprofessor. Hans forskning i aldring fokuserer især på kognitiv svækkelse og demens. Selbæk er forskningsleder ved Nationalt Center for Aldring og Sundhed og blev i 2018 tildelt Demensforskningsprisen fra Landsforeningen for Folkesundhed.“Måske den bedste og vigtigste bog om den klynge af hjernelidelser, der falder ind under begrebet demens. ‘Demens’ rammer plet for alle, der frygter, kender nogen med eller selv oplever en tidlig demens”. Jan Øyvind Helgesen, 6 stjerner Nettavisen

Ni una moda pasajera más ni una dieta novedosa para perder peso; el ayuno intermitente es una práctica ancestral que contribuye al bienestar.La historia del ayuno se remonta a la antigüedad; ya en el siglo VI se usaba para sanar a los enfermos. Sin embargo, en un mundo donde comer de manera abundante todos los días se considera sinónimo de salud y donde el mercantilismo promueve los excesos alimenticios, todavía mucha gente ve con escepticismo la práctica recurrente del ayuno.Y, a pesar de las falsas creencias, la evidencia científica respalda este método no solo por contribuir a la pérdida de peso de manera natural y saludable, sino también porque promueve la salud general del organismo.“Ayuno intermitente” es una guía para entender los beneficios del ayuno, como el control de la glucemia, los triglicéridos y la presión arterial, su capacidad para desencadenar la lipólisis o la liberación de hormonas del crecimiento, su accesibilidad —ya que solo depende de nosotros mismos— y su compatibilidad con muchos tratamientos convencionales.En este libro, Carlos Aguado nos invita a cambiar nuestra perspectiva sobre la alimentación y a dar los primeros pasos para incorporar el ayuno en nuestra vida diaria.Este audiolibro está narrado en castellano.Carlos Aguado es un atleta y entrenador español que ha convertido su pasión por el deporte y la nutrición en una fuente de inspiración para miles de personas.Comenzó a correr en la década de los 80 y desde entonces ha participado en maratones como el Maratón Sables y el Ultra Trail del Mont Blanc.Su canal de YouTube «Soy mayor, y ahora ¿qué?», donde promueve la práctica del deporte en la tercera edad, tiene más de ciento treinta mil suscriptores y ha publicado libros sobre la carrera a pie y la alimentación sana, como “Comenzar a correr a partir de los 50”, “Ayuno intermitente” o “Actívate. Entrenamiento funcional”.

”Få sygdomme giver anledning til så megen tale mand og kvinde imellem som kønssygdommene, og få sygdomme vides der i virkeligheden så dårlig besked med. Deres oprindelse i det skjulte omgiver dem med en mystik og gru, som de i virkeligheden kun i få tilfælde fortjener.”Der har altid været kønssygdomme, og det har aldrig været rart at snakke om. Læge Svend Lomholts bog om kønssygdomme og forebyggelse af dem blev udgivet i 1925 af Studentersamfundets Oplysningsforening. Bogen giver et interessant indblik i debatten omkring kønssygdomme og den lægefaglige viden om dem, som det så ud i 1920’ernes Danmark.Svend Lomholt (1888-1949) var en dansk læge og dyrlæge, der stod bag en lang række forskningsartikler og bøger. Hans arbejde med køns- og hudsygdomme var bredt anerkendt i både ind- og udland, og han var endvidere en af de første i Danmark, der beskæftigede sig med seksualhygiejne. Svend Lomholt var professor ved Københavns Universitet og i mange år leder af Finseninstituttet. Han opnåede flere hædersbevisninger i løbet af sin karriere og var blandt andet Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

”Psykiatriens opgaver er at beskrive sjælelivets sygelige forstyrrelser, at undersøge disse forstyrrelsers indre sammenhæng, deres nærmere og fjærnere årsager, deres udviklings- og forløbsmåder, for derved at blive i stand til at samle forstyrrelserne i naturlige, nosologiske grupper, sygdomsenheder og derigennem muliggøre en sikker diagnose, prognose og behandling.”Hvilke forskningsmetoder gjorde man brug af i psykiatrien i starten af 1900-tallet? Det fortæller professor i psykiatri August Wimmer om i sin artikel fra 1911. Meget har ændret sig siden da både inden for forskningsmetoder, behandlingsmetoder og sprogbruget i psykiatrien, men det er stadig interessant at læse, hvordan man greb emnet an for over 100 år siden.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

”Grunden til, at den psykologiske bevisførelse kan behøve en særegen undersøgelse, er naturligvis ikke den, at der gælder en anden logik over for psykiske fænomener end for fysiske. Foreligger en række pålidelige iagttagelser over psykiske tildragelser og forholder disse iagttagelser sig således til hinanden, at der af dem kan udledes ny viden om sjælelivet, sker denne videnskabelige erhvervelse på lignende måde og med samme ret som opbygningen af de fysiske videnskaber.”Når man skal forske i psykologi, fungerer det i sagens natur anderledes end med den traditionelle lægevidenskab. I starten af det tyvende århundrede havde man færre muligheder for indsamling af evidens end forskerne har i dag, og alligevel formåede man at tage store spring i den psykologiske forskning netop i denne periode. Christian Lambek fortæller om nogle af de mest brugte metoder til indsamling af psykologiske beviser omkring bogens udgivelse i 1909. Bogen giver et interessant indblik i status på psykologi som videnskab i starten af det tyvende århundrede.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

Franziska Setare Koohestani bezeichnet sich selbst als »Hairy Queen«. Und zwar nicht nur, weil sie seit jeher mit starkem Haarwuchs zu kämpfen hat, sondern weil sie erhobenen Hauptes aus diesem Kampf hervortritt. Schon in der Grundschule schickten ihre iranischen Tanten ihr Bleichcreme nach Deutschland, um den Oberlippenbart zu beseitigen. Seitdem folgten etliche Versuche sowohl der Haarentfernung als auch der Haarwuchs-Akzeptanz. Heute weiß Franziska Setare Koohestani: Unser Umgang mit Körperbehaarung hat wenig mit Hygiene und Körperpflege zu tun, sondern vielmehr mit den patriarchalen, rassistischen und kapitalistischen Normen, die unsere Gesellschaft verinnerlicht hat. Ausgehend von historischen, kulturellen und medizinischen Quellen sowie persönlichen Erfahrungen erklärt sie, warum Körperbehaarung politisch ist, und weist den Weg in eine Welt, in der Hairy Queens das Sagen haben und wir mit unserem Körperhaar endlich so umgehen können wie mit Kleidung: selbstbewusst, spielerisch und kreativ. Cause Baby, we were born this way.Franziska Setare Koohestani wurde 1996 in Köln geboren und bezeichnet sich selbst als »Hairy Queen«. Sie studierte Allgemeine und Vergleichende Literaturwissenschaft und ist als freie Journalistin tätig. In ihrer Arbeit beschäftigt sie sich vor allem mit Diskriminierung, Migration, Aktivismus, Pop- wie Subkultur – und mit Schönheitsnormen.

”Når man daglig erfarer hvor forholdsvis få de er, der kender bare antallet på de blivende tænder og mælketænderne, eller som gør forskel mellem disse sidste og seksårstænderne, synes det ganske unødigt at motivere denne vejlednings fremkomst.Men også for andre vil den muligvis indeholde adskillige enkeltheder, der kan være til nytte.”Den danske tandlæge Alfred Bramsen var en af de første i Danmark, der skrev bøger om sundhed og sundhedspleje, der henvendte sig til den almindelige dansker. ”Vore børns tænder under opvæksten” fra 1887 adresserede et problem, der fandtes i næsten alle danske familier: børnenes tandhygiejne eller mangel på samme.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

I bogen "Defekt og deporteret", der udkom første gang i 1997, fortæller Birgit Kirkebæk om livet for de indsatte på De Kellerske Anstalter på Livø mellem 1911 og 1961, hvor den endelig blev erklæret for forældet i sine metoder. Hun beskriver de "samfundsfarlige individer", der blev deporteret til øen, lægerne, der herskede over de indsatte med forfærdeligt vidtrækkende beføjelser, og om tvangssterilisation af "afvigerne og de moralsk åndssvage".Gennem interviews med tidligere indsatte beskriver Birgit Kirkebæk drømmene om et liv uden for øen og de flugtforsøg og fangeoprør, som frihedstrangen og følelsen af uretfærdighed uundgåeligt førte til.Birgit Kirkebæk (f. 1938) er en dansk forsker og debattør. Hun er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men blev efter en årrække ansat som lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet. I 1993 forsvarede hun sin afhandling “Da de åndssvage blev farlige" om den historiske udvikling af åndssvageforsorgen i Danmark. Siden har hun udgivet en lang række bøger og artikler om samme emne.

I det lille hæfte ”Dansk husførelse” gennemgår seminarieforstander Birgitte Berg Nielsen den gennemsnitlige pris og ernæringsværdi for den daglige kost for henholdsvis en gård i Jylland, et embedsmandshjem i en by på Sjælland og et pensionat i København. Hæftet udkom første gang i 1904.Birgitte Berg Nielsen (1861-1951) var seminarieforstander og kvindesagsforkæmper. Hun havde særlig tilknytning til husholdningssagen og åbnede i 1905 seminarium og husholdningsskole på Frederiksberg. Hun kæmpede gennem mange år for at gøre husholdningsfaget til et videnskabeligt fag på linje med andre universitetsfag – hvilket dog aldrig lykkedes. Birgitte Berg Nielsen er forfatter til flere lærebøger om kost, ernæring og husholdning.

”Grunden til at legemet ikke længere er i en sådan ’kondition’ at det som naturbestemt kan klare sig uden lægens hjælp, er, at legemets forsvars- og reparationsmekanisme – som de gamle kaldte ’vis medicatrix naturæ’: naturens helbredende kraft – i årenes løb har fået lov til gradvis at forfalde.”I starten af det tyvende århundrede skabte den franske psykolog og apoteker Émile Coué bølger over hele den vestlige verden med sin teori om, at man med selvsuggestion kan helbrede sig selv for alverdens lidelser og ubalancer. I arbejdet som apoteker opdagede han det, vi i dag kender som placeboeffekten, og han brugte den til at hjælpe mennesker overalt i verden.Alfred Bramsen var en af hans mest prominente danske følgere, og han fortæller her om selvsuggestionens spændende virkning, og hvorfor der var så stor brug for et Émile Coué-intitut i Danmark. Bogen udkom første gang i 1926.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

I dette lille hæfte gennemgår den danske seminarieforstander Birgitte Berg Nielsen hovedgrupperne af fødevarer i det danske køkken, deres næringsindhold og tilberedning. Hæftet var beregnet som hjælp til den første undervisning i næringsmiddellære og blev brugt på Dansk Kvindesamfunds kurser.”Lidt om vore fødemidler” udkom første gang i 1915.Birgitte Berg Nielsen (1861-1951) var seminarieforstander og kvindesagsforkæmper. Hun havde særlig tilknytning til husholdningssagen og åbnede i 1905 seminarium og husholdningsskole på Frederiksberg. Hun kæmpede gennem mange år for at gøre husholdningsfaget til et videnskabeligt fag på linje med andre universitetsfag – hvilket dog aldrig lykkedes. Birgitte Berg Nielsen er forfatter til flere lærebøger om kost, ernæring og husholdning.

”Ingen vover at nægte at alkohol er årsagen til uberegnelig elendighed for slægten; men samtidigt må det siges at et landsforbud er et utiltalende indgreb i den personlige frihed, eftersom det synes uretfærdigt at et mådeholdent flertal skal straffes med berøvelse af et nydelsesmiddel fordi et mindretal af drankere bælger sig.”I starten af det tyvende århundrede rasede der en heftig debat i det danske samfund om alkoholens gode og dårlige egenskaber. Nogle fastholdt, at alkohol ikke førte til dårligdomme, mens andre mente, at alkohol var så usundt for både krop og sjæl og samfund, at det helt burde forbydes.Tandlæge og forfatter Alfred Bramsen beskriver i sin lille bog fra 1921, hvorfor folk drikker alkohol, hvorfor nogle mennesker kan drikke det med måde, mens andre ikke kan stoppe, når først de går i gang.Siden bogens udgivelse i 1921 har videnskaben gjort mange opdagelser omkring alkohol, og hvordan det påvirker mennesket. Bogen skal derfor læses som et historisk dokument, der giver et interessant indblik i datidens debat om alkohol.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”At ikke alle børn er så vellykkede i intellektuel og moralsk henseende, som ønskeligt var, er en dagligdagserfaring. En pædagog, Strümpell, opregner omtrent 300 ’børnefejl’, fra ret uskyldige unoder til de hæsligste laster. Størstedelen af disse børnefejl har heldigvis samme godartede forløb som de almindelige børnesygdomme, forsvinder enten af sig selv eller for de sædvanlige opdragelsesmetoder.””Degenererede børn” giver et klart og usødet billede af fagpersonernes syn på børn, der skilte sig ud fra de andre, i starten af 1900-tallet. Bogen består af en samling forelæsninger, som psykiater og neurolog August Wimmer holdt ved Københavns Universitet i 1908, hvori han redegør for alle de måder, børn kan afvige på og udvise uønsket adfærd. Bogen har et menneskesyn og et sprogbrug, som har ændret sig enormt sidenhen, og den skal derfor læses som et historisk dokument over pædagogikken og børnepsykologiens status omkring århundredskiftet.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.