Lægevidenskab og sygepleje

Hvordan påvirkes blodtrykket af bakterierne på tungen? Behøver man virkelig bruge tandtråd? Og hvad er sammenhængen mellem alzheimers og paradentose?Et godt helbred afhænger mere af munden, end vi går rundt og tror. I denne bog får du svar på, hvordan tand- og mundhygiejne påvirker resten af kroppen, og hvordan det hænger sammen med de mest almindelige folkesygdomme.”Din sundhed sidder i munden” indeholder lettilgængelig viden om mundhygiejne samt 101 spørgsmål og svar, der gennemgår folks mest almindelige bekymringer – også dem, man ikke vover at tale med sin tandlæge om!Denne livsvigtige bog byder på konkrete tips og tricks til, hvordan vi kan styrke kroppen ved at undgå dårlig mundhygiejne, samt en tydelig gennemgang af munden og tænderne trin for trin. Hvis vi lærer at tage os ordentligt af vores tænder, kan vi både forbedre vores helbred og leve længere.Björn Klinge er tandlæge, specialist i parodontologi og seniorprofessor på Karolinska Institutet og Malmö Universitet. Han har været dekan for tandlægehøjskolen på Karolinska Institutet og i Malmö. Han er involveret i flere internationale videnskabelige foreninger og er æresprofessor ved University of Ji-Lin i Kina.Pamela Andersson er journalist og forfatter specialiseret i sport og sundhed. Hun har i mange år arbejdet som chefredaktør for sundhedsmagasinet Topphälsa og er foredragsholder og ambassadør for Kræftfonden. I 13 år var hun en del af SVT’s morgen-tv-show, hvor hun blandt andet talte om sport og sundhed.

"Det drejer sig om tillid" er en samling af artikler og andre tekster skrevet af børnelægen Svend Heinild i perioden 1958-1988. Teksterne giver en indsigt i Heinilds syn på børneopdragelse og behandling af børnesygdomme, hvoraf en væsentlig del af artiklerne beskriver hans indstilling til sammenhængen mellem sygdom og sociale forhold. Bogen rummer en række eksempler fra virkelighedens verden på sygdom hos socialt udsatte børn.Artiklerne i bogen er udvalgt og redigeret af den danske forfatter Hugo Hørlych Karlsen (f. 1948).Svend Heinild (1907 - 1994) var en dansk overlæge og forfatter. Han var ansat som børnelæge på Rigshospitalet i en lang årrække og begyndte i denne periode at beskæftige sig med de sociale aspekter ved børnesygdomme. Han var en stor fortaler for, at staten og samfundet skulle spille en rolle i aflastningen af børn og deres forældre, hvis de blev ramt af personlige eller sociale udfordringer. Hans modstand mod afstraffelse af børn og hans indstilling til sygdomme som et socialt og politisk problem gjorde ham til en både populær og kontroversiel figur. Han var medlem af adskillige foreninger, herunder Danske Børnelægers Organisation og Østerbros Boligaktion. Svend Heinild blev tildelt PH-prisen i 1968 og LO’s kulturpris i 1981.

"Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" er en videnskabelig afhandling af den danske læge og bakteriolog Carl Julius Salomonsen. Afhandlingen er en undersøgelse af moderne kunstretninger, herunder kubisme, ekspressionisme og futurisme, som Salomonsen argumenterer for er "sygelige åndsprodukter" og symbol på en fanatisk og voldsom flugt fra naturen. Med andre ord forstår Salomonsen de moderne kunstværker et udtryk for kunstnernes psykopatiske træk. Afhandlingen medførte en heftig kritik fra 1920'ernes kunstkredse, hvor kunstnere som Jean Gauguin, Otto Gelsted og Harald Giersing deltog i debatten.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

"Hvem er vi?" er en bog om de irrationelle kræfter i menneskesindet og rejser grundlæggende eksistentielle spørgsmål om menneskets udvikling af personlighed, identitet og livsforløb. Forfatteren stiller ligeledes spørgsmål ved sygdomsbegrebet og undersøger, hvordan politiske og sociale strukturer påvirker og måske endda producerer sygdomme.Svend Heinild (1907 - 1994) var en dansk overlæge og forfatter. Han var ansat som børnelæge på Rigshospitalet i en lang årrække og begyndte i denne periode at beskæftige sig med de sociale aspekter ved børnesygdomme. Han var en stor fortaler for, at staten og samfundet skulle spille en rolle i aflastningen af børn og deres forældre, hvis de blev ramt af personlige eller sociale udfordringer. Hans modstand mod afstraffelse af børn og hans indstilling til sygdomme som et socialt og politisk problem gjorde ham til en både populær og kontroversiel figur. Han var medlem af adskillige foreninger, herunder Danske Børnelægers Organisation og Østerbros Boligaktion. Svend Heinild blev tildelt PH-prisen i 1968 og LO’s kulturpris i 1981.

Menneskene har i tusindvis af år opdrættet køer, får og geder til at spise samt hunde til at hjælpe sig med at jage, holde vagt og hyrde kvæg og katte til at fange mus og rotter. Veterinærvidenskaben, der beskæftiger sig med disse dyrs fysiologi og helbred, er imidlertid langt nyere.Anatom og zoolog Henrik Carl Bang Bendz var en af pionererne inden for dansk veterinærvidenskab og en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Hans bog "Håndbog i den fysiologiske anatomi af de almindeligste danske huspattedyr" var en af de første lærebøger i veterinærvidenskab på dansk. Værket i fire bind er fra 1853, og selvom forskningen er nået langt siden da og har modbevist nogle af bogens påstande, giver den stadig et unikt indblik i veterinærvidenskaben i Danmark i midten af 1800-tallet.Andet bind fokuserer på dyrenes sanser, nervesystem og hjerne. Både de ydre og indre dele af synsredskabet og lugteredskabet beskrives detaljeret, ligesom hjernen og dens komplicerede forbindelser med resten af dyrets krop gennemgås ned til mindste detalje.Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) var en dansk anatom og zoolog, der spillede en stor rolle i oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Han udgav flere populære og roste håndbøger om dyrenes anatomi, som i lang tid var de eneste dansksprogede værker om dette emne.

Har du någon gång råkat ut för en psykopat? Kanske misstänker du att någon i din närhet har drabbats? Den som råkar ut för en psykopat riskerar att bli illa behandlad och får kanske till och med utstå fysisk eller psykisk misshandel. Den intet ont anande omgivningen förstår dock ingenting - den charmige psykopaten är nämligen världsmästare på att manipulera. Så hur ska man egentligen göra för att klara sig undan? I "Hjälp - han är psykopat" delar psykiatern Christina Gustavson med sig av såväl verkliga som fiktiva exempel på situationer där psykopater är inblandade. Hon belyser det faktum att dessa människor kan dyka upp precis var som helst i vår vardag: på jobbet, i hemmet eller i mataffären. Boken riktar sig framför allt till den som själv drabbats, eller känner någon som drabbats, av en psykopat. Christina Gustavson är en medicine doktor, forskare och specialistläkare inom både psykiatri och allmänmedicin. Hon är även specialist i rättspsykiatri. Som författare har hon bland annat skrivit flera böcker om att hantera psykisk ohälsa.

Kroniske smerter er, ligesom alle andre kroniske sygdomme, noget, der påvirker hele tilværelsen; i hjemmet, på arbejdspladsen og i fritiden. Mange menneskers viden om smerter er desværre forældet, og derfor kan det være svært at forstå, hvordan humør, adfærd og smerter hænger uløseligt sammen.Lotte Heise har selv haft smerter, siden hun var i starten af 20’erne. Sammen med smerteekspert Morten Høgh ønsker hun med denne bog at hjælpe folk med kroniske smerter på vej mod bedring og samtidig hjælpe pårørende til at forstå, hvad det vil sige at leve med kroniske smerter.Bogen beskriver Lottes oplevelser af et liv med smerter, suppleret med den nyeste viden fra smerteforskningen samt gode råd til alle smerteramte. Der er ingen udløbsdato på kroniske smerter, men der findes løsninger! Du kan selv gøre meget for at afhjælpe og mindske smerterne. Det gælder også, selvom du har haft ondt i årevis. Med andre ord viser Lotte og Morten vejen til at lægge smerterne på hylden!Lotte Heise (f. 1959) er entertainer, foredragsholder og radiovært. I 2017 havde hun 30-årsjubilæum med sine solooptrædener over hele Danmark og i udlandet. ”Læg smerterne på hylden” er Lotte Heises 10. bog.Morten Høgh (f. 1973) er ph.d., fysioterapeut og smerteforsker og underviser i smerte- og neurovidenskab i ind- og udland. Han er medforfatter på adskillige lærebøger og videnskabelige artikler og har siddet i flere arbejdsgrupper i bl.a. Sundhedsstyrelsen.

"Bortset for frihedsberøvelsen, der tog hårdt på mig de første par dage, har jeg ikke noget at klage over og føler, at stedet her næsten er hjemligt. Jeg har mit eget værelse, og det er større og lysere end det trange pigeværelse, der har været min faste adresse de sidste tretten år (når jeg ikke har været indlagt eller på vandring)."Idun Hov har flere gange i løbet af sit liv været tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling. Det sker gerne, efter hun har været på strejftog rundt omkring i byen, hvor hun har sovet på en bænk hist og her og spist mad af en skraldespand. Indimellem bliver hun grebet af vandrelyst, og så er det kun decideret frihedsberøvelse, der kan holde hende tilbage.I løbet af opholdet på hospitalet fortæller hun om sit turbulente liv, barndommen, der var præget af en dominerende morfar og en far, der var præst i Norges nazistparti, og ungdomslivet, hvor de første tegn på psykisk ustabilitet begyndte at vise sig. Bogen anses for at være Bergljot Hobæk Haffs mest personlige fortælling, og romanen har vundet flere priser og er derudover blevet opført som skuespil på Nationalteatret i Oslo.Bergljot Hobæk Haff (1925-2016) var en norsk forfatter, som skrev en lang række anmelderroste romaner. Hun debuterede i 1956 med romanen "Raset", som blev efterfulgt af mange populære bøger, der er blevet oversat til flere sprog. Bergljot Hobæk Haff modtog en lang række prestigiøse priser og legater for sine bøger heriblandt Gyldendals legat, Amalie Skram-prisen og Kritikerprisen.

Jutlandia - Krig, kald og kærlighed beretter om de danske sygeplejersker, der ydede humanitær bistand under Korea-krigen på hospitalsskibet Jutlandia fra 1951-53.  Sygeplejerskerne gjorde en kolossal forskel for tusindvis af krigsofre, men deres rolle i krigen og på skibet er ikke tidligere blevet beskrevet. Jutlandia - Krig, kald og kærlighed giver stemme til de sygeplejersker, der gik forrest og var med til at sætte en ny standard for nødhjælp i krigsramte lande.Jutlandia - Krig, kald og kærlighed  giver et unikt indblik i livet ombord på det flydende hospital, både hvad angår krigens rædsler, kaldet til sygeplejegerningen, men også kærligheden. Der kom nemlig hele 16 ægteskaber ud af Jutlandia-ekspeditionen.Bogen indeholder private fotos og dagbogsnotater fra sygeplejerskerne, som ikke tidligere har været publiceret.Udsnit fra sygeplejerske Gyde Rudbecks dagbog:Søndag d. 30/11-52Stille søndag. 1. søndag i advent. Der kom kun et par helikopterpatienter, hvoraf den ene var en dreng på syv med polio. Der var åndedrætsparese, og der blev straks gjort en trachteotomi, men kl. 1 om natten døde drengen. Måske var det også det bedste.

Frau Jonas´ Arm ist seit Monaten gelähmt, die Ärzte sind ratlos. Erst als eine Spur zu ihrer Schwiegermutter führt, nimmt ihr Schicksal eine unerwartete Wendung. Herr Vogel ist auf der Flucht vor der 13. Ständig! Nur vier "ungefährliche" Minuten pro Stunde bleiben ihm – sein Leben ist zu einem Slalom zwischen Uhrzeiten, Hausnummern und Autokennzeichen geworden. Und die 16-jährige Nadja spricht nicht, dafür kann ihr Teddybär reden. Wird er ihr helfen?Fallgeschichten, die mal bestürzen, mal zum Schmunzeln bringen, und immer eines gemeinsam haben: Sie zeigen, wie klug unser Unbewusstes ist, wie kreativ die Lösungen sind, mit denen es uns hilft, das Leben zu meistern. Von dieser "Weisheit der Seele" erzählt Thomas Fritzsche, wenn er auf mehr als 30 Jahre als Psychotherapeut zurückblickt.Thomas Fritzsche ist Diplom-Psychologe und arbeitet als Psychotherapeut. Er ist unter anderem zugelassener Verhaltenstherapeut, Familientherapeut, Hypnotherapeut und hat bereits mehrere Bücher veröffentlicht.

I mange århundreder har der floreret historier om djævlebesættelser og mænd og kvinder, der enten efter eget eller andres udsagn besad overnaturlige evner. Den kristne kirke har stemplet disse mennesker som hekse eller besatte og behandlet dem grusomt som følge deraf.I løbet af 1800-tallet begyndte lægevidenskaben imidlertid at se på disse fænomener med et videnskabeligt blik. Hans Kaarsbergs tekst fra 1896 undersøger fænomenerne djævlebesættelse og heksevæsen og forklarer dem som et udtryk for psykisk sygdom. Teksten giver et spændende indblik i, hvordan lægevidenskaben i 1800-tallet forholdt sig til psykoser og religionens skyggesider.Hans Kaarsberg (1854-1929) var en dansk læge og forfatter, der stod bag en lang række bøger og afhandlinger. Han skrev mange romaner og noveller samt rejsebeskrivelser og studier over folkeslag, han stiftede bekendtskab med på sine rejser ud til civilisationens afkroge. Blandt Hans Kaarsbergs mest kendte værker finder vi fortællingerne "Sort og Rødt", "Dårlige tider", "Vildt og tæmmet" samt rejsebeskrivelserne "Gennem stepperne" og "Nordens sidste nomade".

Sabrina skal i gang med insemination med donor – men hvordan vælger man sådan en? Hvilke personlige og etiske overvejelser kommer pludselig i spil? I tredje afsnit af podcast-serien "Hvor bliver du af?" hører vi, hvordan Sabrina køber donorsæd på samme måde, som hun køber sko på Zalando. Vi får også fortalt, hvordan en insemination med donorsæd helt konkret foregår, og hører om Kristoffers følelser i forbindelse med behandlingen. Sideløbende fortæller en ekspert fra en sædbank om, hvem det er, der vælger at blive donor her i Danmark.\"Hvis du er ligesom mig, så er der især en ting, du gerne vil vide nu, allerede før, vi overhovedet er gået i gang: Lykkedes behandlingen? Kom der et barn? Men det får du ikke vide. I hvert fald ikke før til sidst. For os, der er i behandling, vi ved heller aldrig, hvordan det ender... Vi er barenødt til at overleve processen.\"Med de ord starter podcasten Hvor bliver du af?, der tager os helt tæt på et par i krise. I løbet af seks afsnit skal vi ind under huden på Sabrina, hendes mand Kristoffer og deres kamp for at få et barn. Vi hører om deres sorg, om det uvirkelige i, at man vælger en sæddonor på sammemåde, som man køber sko på Zalando, og hvor meget det reelt kræver at gå i fertilitetsbehandling.I Danmark bliver næsten hvert 10. barn skabt med medicinsk hjælp, og ca. 20% af befolkningen har oplevet eller kommer til at opleve ufrivillig barnløshed. Alligevel ved den gængse dansker utroligt lidt om at være i fertilitetsbehandling, og hvad det egentlig kræver af krop, psyke og pengepung. Men den uvidenhed vil vi komme til livs i 'Hvor bliver du af?'Medvirkende:Vært og tilrettelægger: Sabrina Vitting-SeerupPodcastproducer: Anette Hallstrøm fra HallkomProduktionsassistent: Emma RubinInterviewede eksperter:Annemette Arndal-Lauritzen: CEO, European Sperm BankTak til Kristoffer Vitting-Seerup for at ville dele sin historiePodcasten er sponsoreret af European Sperm Bank, udgivet af Saga Talks

Mange par kender dansen rundt om børnesnakken. Den går fra "hvis vi en dag får børn", til "når vi skal have børn". Som ufrivillig barnløs skal man igennem den dans en gang til, og det kan blandt andet rive op i gamle traumer. I andet afsnit af podcast-serien "Hvor bliver du af?" hører vi om Sabrinas terapiforløb og om, hvordan Sabrina og Kristoffer besluttede sig for en behandling. Sideløbende hører vi fra en terapeut, der har fokus på ufrivillig barnløshed.\"Hvis du er ligesom mig, så er der især en ting, du gerne vil vide nu, allerede før, vi overhovedet er gået i gang: Lykkedes behandlingen? Kom der et barn? Men det får du ikke vide. I hvert fald ikke før til sidst. For os, der er i behandling, vi ved heller aldrig, hvordan det ender... Vi er barenødt til at overleve processen.\"Med de ord starter podcasten Hvor bliver du af?, der tager os helt tæt på et par i krise. I løbet af seks afsnit skal vi ind under huden på Sabrina, hendes mand Kristoffer og deres kamp for at få et barn. Vi hører om deres sorg, om det uvirkelige i, at man vælger en sæddonor på sammemåde, som man køber sko på Zalando, og hvor meget det reelt kræver at gå i fertilitetsbehandling.I Danmark bliver næsten hvert 10. barn skabt med medicinsk hjælp, og ca. 20% af befolkningen har oplevet eller kommer til at opleve ufrivillig barnløshed. Alligevel ved den gængse dansker utroligt lidt om at være i fertilitetsbehandling, og hvad det egentlig kræver af krop, psyke og pengepung. Men den uvidenhed vil vi komme til livs i 'Hvor bliver du af?'Medvirkende:Vært og tilrettelægger: Sabrina Vitting-SeerupPodcastproducer: Anette Hallstrøm fra HallkomProduktionsassistent: Emma RubinInterviewede eksperter:Lone Schmidt: Professor MSO, ph.d., dr.med. på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns UniversitetNina Cederberg: Psykolog med speciale i parterapi og fertilitetsbehandlings psykiske konsekvenserTak til Kristoffer Vitting-Seerup for at ville dele sin historiePodcasten er sponsoreret af European Sperm Bank, udgivet af Saga Talks

Sabrina og Kristoffer har forsøgt at få børn, men uden held. I første afsnit af podcast-serien "Hvor bliver du af?" bliver vi præsenteret for parret og hører, hvordan de fandt ud af, at de ikke kunne få børn. Vi skal også høre om nogle af de mange tossede råd, de har fået, og om, hvordan det føles at blive stemplet som en, der "ikke er en rigtig" mand eller kvinde. Sideløbende fortæller en læge om, hvor mange par, der egentlig kæmper med ufrivillig barnløshed herhjemme.\"Hvis du er ligesom mig, så er der især en ting, du gerne vil vide nu, allerede før, vi overhovedet er gået i gang: Lykkedes behandlingen? Kom der et barn? Men det får du ikke vide. I hvert fald ikke før til sidst. For os, der er i behandling, vi ved heller aldrig, hvordan det ender... Vi er barenødt til at overleve processen.\"Med de ord starter podcasten Hvor bliver du af?, der tager os helt tæt på et par i krise. I løbet af seks afsnit skal vi ind under huden på Sabrina, hendes mand Kristoffer og deres kamp for at få et barn. Vi hører om deres sorg, om det uvirkelige i, at man vælger en sæddonor på sammemåde, som man køber sko på Zalando, og hvor meget det reelt kræver at gå i fertilitetsbehandling.I Danmark bliver næsten hvert 10. barn skabt med medicinsk hjælp, og ca. 20% af befolkningen har oplevet eller kommer til at opleve ufrivillig barnløshed. Alligevel ved den gængse dansker utroligt lidt om at være i fertilitetsbehandling, og hvad det egentlig kræver af krop, psyke og pengepung. Men den uvidenhed vil vi komme til livs i 'Hvor bliver du af?'Medvirkende:Vært og tilrettelægger: Sabrina Vitting-SeerupPodcastproducer: Anette Hallstrøm fra HallkomProduktionsassistent: Emma RubinInterviewede eksperter:Anja Pinborg: Professor i Reproduktionsmedicin, RigshospitaletLone Schmidt: Professor MSO, ph.d., dr.med. på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns UniversitetTak til Kristoffer Vitting-Seerup for at ville dele sin historiePodcasten er sponsoreret af European Sperm Bank, udgivet af Saga Talks

Pludselig står Sabrina og Kristoffer med selveste lykken i hånden: en positiv graviditetstest! Det skal fejres, og alle vennerne skal høre om det – men så går det galt. I femte afsnit af podcast-serien "Hvor bliver du af?" fortæller Sabrina hudløst ærligt om sin spontane abort og om hverken at kunne holde til at blive ved eller give op. Sideløbende fortæller en læge om, hvor tit og hvorfor spontane aborter opstår.\"Hvis du er ligesom mig, så er der især en ting, du gerne vil vide nu, allerede før, vi overhovedet er gået i gang: Lykkedes behandlingen? Kom der et barn? Men det får du ikke vide. I hvert fald ikke før til sidst. For os, der er i behandling, vi ved heller aldrig, hvordan det ender... Vi er barenødt til at overleve processen.\"Med de ord starter podcasten Hvor bliver du af?, der tager os helt tæt på et par i krise. I løbet af seks afsnit skal vi ind under huden på Sabrina, hendes mand Kristoffer og deres kamp for at få et barn. Vi hører om deres sorg, om det uvirkelige i, at man vælger en sæddonor på sammemåde, som man køber sko på Zalando, og hvor meget det reelt kræver at gå i fertilitetsbehandling.I Danmark bliver næsten hvert 10. barn skabt med medicinsk hjælp, og ca. 20% af befolkningen har oplevet eller kommer til at opleve ufrivillig barnløshed. Alligevel ved den gængse dansker utroligt lidt om at være i fertilitetsbehandling, og hvad det egentlig kræver af krop, psyke og pengepung. Men den uvidenhed vil vi komme til livs i 'Hvor bliver du af?'Medvirkende:Vært og tilrettelægger: Sabrina Vitting-SeerupPodcastproducer: Anette Hallstrøm fra HallkomProduktionsassistent: Emma RubinInterviewede eksperter:Anja Pinborg: Professor i Reproduktionsmedicin, RigshospitaletNina Cederberg: Psykolog med speciale i parterapi og fertilitetsbehandlings psykiske konsekvenserTak til Kristoffer Vitting-Seerup for at ville dele sin historiePodcasten er sponsoreret af European Sperm Bank, udgivet af Saga Talks

Inseminationen virker ikke, så Sabrina skal videre i reagensglasbehandling – men det går heller ikke som planlagt. I fjerde afsnit af podcast-serien "Hvor bliver du af?" hører vi, hvad det kræver logistisk, fysisk og psykisk at være i så lang behandling, og hvordan det er som mand at stå hjælpeløs og se til. Vi hører også noget om, hvordan det kan føles, når alle andre får børn i mellemtiden. Sideløbende fortæller en terapeut om, hvordan det lange forløb kan påvirke folk.\"Hvis du er ligesom mig, så er der især en ting, du gerne vil vide nu, allerede før, vi overhovedet er gået i gang: Lykkedes behandlingen? Kom der et barn? Men det får du ikke vide. I hvert fald ikke før til sidst. For os, der er i behandling, vi ved heller aldrig, hvordan det ender... Vi er barenødt til at overleve processen.\"Med de ord starter podcasten Hvor bliver du af?, der tager os helt tæt på et par i krise. I løbet af seks afsnit skal vi ind under huden på Sabrina, hendes mand Kristoffer og deres kamp for at få et barn. Vi hører om deres sorg, om det uvirkelige i, at man vælger en sæddonor på sammemåde, som man køber sko på Zalando, og hvor meget det reelt kræver at gå i fertilitetsbehandling.I Danmark bliver næsten hvert 10. barn skabt med medicinsk hjælp, og ca. 20% af befolkningen har oplevet eller kommer til at opleve ufrivillig barnløshed. Alligevel ved den gængse dansker utroligt lidt om at være i fertilitetsbehandling, og hvad det egentlig kræver af krop, psyke og pengepung. Men den uvidenhed vil vi komme til livs i 'Hvor bliver du af?'Medvirkende:Vært og tilrettelægger: Sabrina Vitting-SeerupPodcastproducer: Anette Hallstrøm fra HallkomProduktionsassistent: Emma RubinInterviewede eksperter:Anja Pinborg: Professor i Reproduktionsmedicin, RigshospitaletNina Cederberg: Psykolog med speciale i parterapi og fertilitetsbehandlings psykiske konsekvenserTak til Kristoffer Vitting-Seerup for at ville dele sin historiePodcasten er sponsoreret af European Sperm Bank, udgivet af Saga Talks

Igen står Sabrina og Kristoffer med en positiv graviditetstest i hånden, men tør de fejre det denne gang? Hvornår kan man være sikker på, at man kommer hjem med en levende baby? Sjette og sidste afsnit af podcast-serien "Hvor bliver du af?" handler om skiftevis at være lykkeligere end nogensinde før – og alligevel ikke helt kunne nyde sin graviditet. Det hele ender med en baby, men hvad så nu? Sideløbende fortæller en læge om, hvornår risikoen for at miste barnet forsvinder, og vi hører også om, hvordan sådan et forløb kan sætte sig i forældrene og f.eks. lede til efterfødselsreaktioner.\"Hvis du er ligesom mig, så er der især en ting, du gerne vil vide nu, allerede før, vi overhovedet er gået i gang: Lykkedes behandlingen? Kom der et barn? Men det får du ikke vide. I hvert fald ikke før til sidst. For os, der er i behandling, vi ved heller aldrig, hvordan det ender... Vi er barenødt til at overleve processen.\"Med de ord starter podcasten Hvor bliver du af?, der tager os helt tæt på et par i krise. I løbet af seks afsnit skal vi ind under huden på Sabrina, hendes mand Kristoffer og deres kamp for at få et barn. Vi hører om deres sorg, om det uvirkelige i, at man vælger en sæddonor på sammemåde, som man køber sko på Zalando, og hvor meget det reelt kræver at gå i fertilitetsbehandling.I Danmark bliver næsten hvert 10. barn skabt med medicinsk hjælp, og ca. 20% af befolkningen har oplevet eller kommer til at opleve ufrivillig barnløshed. Alligevel ved den gængse dansker utroligt lidt om at være i fertilitetsbehandling, og hvad det egentlig kræver af krop, psyke og pengepung. Men den uvidenhed vil vi komme til livs i 'Hvor bliver du af?'Medvirkende:Vært og tilrettelægger: Sabrina Vitting-SeerupPodcastproducer: Anette Hallstrøm fra HallkomProduktionsassistent: Emma RubinInterviewede eksperter:Anja Pinborg: Professor i Reproduktionsmedicin, RigshospitaletLone Schmidt: Professor MSO, ph.d., dr.med. på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns UniversitetNina Cederberg: Psykolog med speciale i parterapi og fertilitetsbehandlings psykiske konsekvenserTak til Kristoffer Vitting-Seerup for at ville dele sin historiePodcasten er sponsoreret af European Sperm Bank, udgivet af Saga Talks

Begrebet læge har ændret sig markant i løbet af historien. Selvom det i mange hundrede år krævede en medicinsk doktorgrad at få lov at operere indvortes på patienter, blev denne regel langt fra altid overholdt, og kirurger, bartskærere og sårlæger praktiserede i mange år, som de lystede, uden at nogen forsøgte at regulere deres virke.Læge og medicinhistoriker Kristian Carøe fortæller om de forskellige læger, der opererede i Danmark og Norge fra 1479 og op til hans egen tid. Bøgerne indeholder ikke blot biografier om hver eneste læge i denne periode, men de fortæller også om lægevidenskabens udvikling i landet og om lægens plads i samfundet gennem tiden.Første bind fortæller om læger og kirurger, der praktiserede i årene 1479-1788. Bogen er i høj grad baseret på oplysninger fra Harald Selmer, Vilhelm Ingerslev og Frantz Kiær, hvis værker indeholder mange vigtige oplysninger om datidens læger.Kristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.

Begrebet læge har ændret sig markant i løbet af historien. Selvom det i mange hundrede år krævede en medicinsk doktorgrad at få lov at operere indvortes på patienter, blev denne regel langt fra altid overholdt, og kirurger, bartskærere og sårlæger praktiserede i mange år, som de lystede, uden at nogen forsøgte at regulere deres virke.Læge og medicinhistoriker Kristian Carøe fortæller om de forskellige læger, der opererede i Danmark og Norge fra 1479 og op til hans egen tid. Bøgerne indeholder ikke blot biografier om hver eneste læge i denne periode, men de fortæller også om lægevidenskabens udvikling i landet og om lægens plads i samfundet gennem tiden.Andet bind fortæller om de kirurger, der praktiserede i Danmark og Norge i årene 1738-1785. Skønt mange opererede på patienter uden at have nogen egentlig uddannelse, fokuserer bogen på de kirurger, som man ved var blevet eksamineret ved Amfiteatret i årene op til 1785.Kristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.

I anledning af 50 års jubilæet for det, der med tiden skulle udvikle sig til justitsministeriets psykiatriske undersøgelsesklinik, giver retspsykiater og overlæge Peter Kramp i denne artikel et indblik i retspsykiatriens historie og særligt i dens udvikling i København fra 1935 og frem til midten af 1980’erne.Peter Kramp (1941-2015) var retspsykiater og ledende overlæge ved Retspsykiatrisk Klinik. Han blev uddannet læge fra Københavns Universitet i 1968 og havde ansættelser på bl.a. Rigshospitalet, Gentofte Amtssygehus og Sct. Hans Hospital. Kramp var medlem af Retslægerådet, som han i 1992 blev næstformand for.

Begrebet læge har ændret sig markant i løbet af historien. Selvom det i mange hundrede år krævede en medicinsk doktorgrad at få lov at operere indvortes på patienter, blev denne regel langt fra altid overholdt, og kirurger, bartskærere og sårlæger praktiserede i mange år, som de lystede, uden at nogen forsøgte at regulere deres virke.Læge og medicinhistoriker Kristian Carøe fortæller om de forskellige læger, der opererede i Danmark og Norge fra 1479 og op til hans egen tid. Bøgerne indeholder ikke blot biografier om hver eneste læge i denne periode, men de fortæller også om lægevidenskabens udvikling i landet og om lægens plads i samfundet gennem tiden.Femte og sidste bind i Kristian Carøes omfattende værk om den danske lægestands historie fungerer som supplementsbind til de første fire bind. Endvidere fortæller bindet om sundhedskollegiets historie og om lægernes hustruer.Kristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.

"Små-arbejder" er en samling af taler, foredrag og afhandlinger af blandt andre den danske læge og professor Carl Julius Salomonsen (1847 - 1924) og den franske læge i mikrobiologi (1912 - 1882). Bogen rummer blandt andet beskrivelser af eksperimental-patologiske øvelser, undersøgelser af miltbrand og tuberkulosekure. Det er et yderst interessant indblik i lægevidenskabens udvikling i den sidste halvdel af det 19. århundrede og i starten af det 20- århundrede, hvor vores viden om bakterier og antiseptik fik central plads i behandlingen af sygdomme.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

Dette værk er en samling af nogle af Freuds mest kendte skrifter om psykoanalysen, og involverer blandt andet tekster om fejlreaktioner, drømme og neuroselære.Sigmund Freud (1856-1939) var en verdensberømt østrigsk nervelæge og forfader til psykoanalysen. Han åbnede i 1886 sin private praksis som nervelæge og giftede sig samme år med Martha Barnays (1861-1951). Han har skrevet adskillige værker om psykologi, og er kendt for sine arbejde inden for dette fag; arbejde, der blandt andet omfatter ødipuskomplekset, den infantiles seksualitet og psykoser og neuroser. I 1938 drog Freud sammen med sin familie til England, hvor han levede sit sidste år.

"Bakteriologisk teknik for medicinere" er en lærebog om bakteriologi og teknik for medicinere og veterinære. Bogen rummer kapitler om blandt andet sterilisation, dyrkningsapparater, varmekasser og dyrkning af mikrober under mikroskopet. Carl Julius Salomonsens arbejde har haft afgørende betydning for vores forståelse af bakterier, vira og epidemiske infektionssygdomme og denne udgivelse giver et enestående indblik i lægevidenskabens udvikling i slutningen af 1800-tallet.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

"Adolph Hannovers liv og virke" er en samling af tre taler, som blev afholdt på Københavns Universitet i 1914 ved 100-året for den danske læge Adolph Hannovers fødsel. Hannover er kendt i historisk-medicinske kredse for sit omfattende videnskabelige forfatterskab, hvor han især har beskæftiget sig med mikroskopi og patologisk anatomi. Bogen rummer taler fra læge og professor i patologisk anatomi, Johannes Fibiger, ridder af dannebrog og professor i normal anatomi, Frederik Carl Christian Hansen, samt forfatter og professor i almen patologi Carl Julius Salomonsen.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

Måste livet förlängas till varje pris - även när det oundvikliga står för dörren? I dagens samhälle är det inte många som tar sig tid att lyssna till en människas sista vilja. Att få hjälp med livskvalitén i livets slutskede är nog många tacksamma för, men vad händer när hen fått nog av mediciner, sprutor och allt som ryms innanför sjukhusets väggar? Vad de flesta inte vet är att det faktiskt går att bestämma hur man vill att ens sista tid i livet ska se ut. Och den behöver inte innehålla en endaste behandling - om man inte vill.I "När slutet kommer - vill jag bestämma själv!" visar cancersjuksköterskan Anita Lanz hur man kan diktera sina egna villkor genom att upprätta ett patienttestamente. Boken har hon författat tillsammans med journalisten Catarina Baldo Zagadou. Tillsammans har de tidigare gett ut boken "Jag vill dö med en ängel vid min sida".Catarina Baldo Zagadou är en svensk författare som under sin författarkarriär skrivit ett flertal fackböcker, främst inom områdena psykologi och hälsa.Anita Lanz är en svensk sjuksköterska och författare. Lanz har under flera år arbetat som "dödsmorska" på sjukhus i Schweiz där hon assisterat patienter nära döden.

Professor Liu Jianlun är på besök i Hong Kong. Han bor på Metropole Hotel, han ser fram emot att gå på bröllop, men känner sig hängig. Hans panna är brännande het, han har andnöd och hostar. Han lägger in sig själv på Kwong-Wah sjukhuset, beordrar personalen att stänga in honom och hålla honom separerad. Två veckor senare har Liu gått bort.Mellan februari 2003 till maj samma år härjade sjukdomen SARS, främst i de östra delarnaAsien. 8096 drabbades och 744 miste livet. "SARS: Jakten på botemedlet" kartlägger händelseförloppet under de intensiva månaderna.VETENSKAP är en serie om olika fenomen som med hjälp av vetenskapen går att förklara, utforska och få en bättre förståelse av. I kortare artiklar och reportage följer vi med i vetenskapens alla vrår för att förklarat såväl vardagliga som extraordinära fenomen.Ursprungligen publicerad av Orage.

Världen hade just grävt sig upp ur de helvetesdjupa skyttegravarna från första världskriget. Miljontals hade stupat i strid och vad ingen visste ännu visste var att en ännu dödligare farsot var på väg att dra in över världen. Spanska sjukan visade ingen nåd, den spreds snabbt och slog till mot alla, utan urskiljning. Unga, gamla, sjuka och friska smittades. En tredjedel av världen sägs blivit drabbade, och av de sjuka strök en av tio med.Artikeln ger en inblick i en tid då en förlupen nysning var en krigshandling och kunde tömma hela gator i skräck över vad smittan kunde innebära.HISTORIA är en serie om historiska händelser och personer som har fängslat och intresserat oss i generationer. I kortare artiklar och reportage får vi en inblick i historiens mest omtalade företeelser och ögonblick.Ursprungligen publicerad av Orage.

"Konsekvenser" er en bog om det lægelige skøn og etiske dilemmaer med omdrejningspunkt i DR-dokumentaren 'Pigen der ikke ville dø'.Efter dokumentaren blev sendt 10. oktober 2012, skete der en kaotisk omvæltning i Benedicte Dahlerups liv, da hun kom i Sundhedsstyrelsens ’gabestok’.Som det fremgår af bogen, endte usandheder med at blive til sandheder efter en fejlbelagt sagsbehandling i nævnene, specielt i Styrelsen for Patientsikkerhed, samt manglende opbakning fra hospitalet. Benedicte Dahlerup klagede efterfølgende til Folketingets Ombudsmand, som efter mere end to års sagsbehandling vurderede, at der ikke var grundlag for at kritisere Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns sagsbehandling i det omfang, han valgte at undersøge sagen.Nu er det op til læserne selv at vurdere nævnenes sagsbehandling i fuldt omfang, og de konsekvenser der kan være for sundhedspersonale og patienters retssikkerhed.Benedicte Dahlerup er født i 1948 og uddannet speciallæge i neurokirurgi i 1985 på Aarhus Universitetshospital. Hun har arbejdet i syv lande på 12 neurokirurgiske afdelinger og har dermed en bred international neurokirurgisk erfaring i mange forskellige kulturelle sammenhænge. Hun har skrevet to bøger om hjernedødskriteriet og har medvirket i fire tv-udsendelser i Danmark om hjernedød og organtransplantation. Hun har derudover skrevet mange artikler og holdt et utal af foredrag om hjernedødskriteriet for at formidle fakta om hjernedøden på en let tilgængelig måde.

I tobindsværket "Om døden" beskriver den danske læge Oscar Bloch den menneskelige død og argumenterer for, at den døende slet ikke føler den dødskamp, der ellers så ofte beskrives i litteraturen. I første bind går han i dybden med de mange forskellige dødsårsager, vi mennesker udsættes for – det være sig sygdom, alderdom eller ulykkestilfælde.Oscar Bloch (1847-1926) var en dansk læge. Han var overkirurg ved Kgl. Frederiks Hospital 1886-1904 og professor i kirurgi ved Københavns Universitet 1897-1913. Oscar Bloch var desuden forfatter til en lang række bøger om medicinalhistorie og behandling.