Lægevidenskab og sygepleje

Stress af med naturens lyde!Bølgerne slår ind over dine fødder på stranden ved Vesterhavet, mens du går og sopper. Vindens sus kilder dine ører, mens måger og andre vadefugle skratter og synger. En gang i mellem sejler en fiskekutter forbi længere ude på vandet.Undersøgelser har vist, at naturens lyde kan have en både afstressende og stimulerende effekt på hjernen. Afslapning fra Saga Talks er en serie af behagelige, varierede lydlandskaber, som du kan lytte til, når du vil slappe af, når du skal sove eller når du skal arbejde fokuseret. Et specialdesignet lydunivers skaber en afslappende atmosfære, også kaldet 'ambience', som du kan træde ind i når og hvor, du har lyst.Afslapning fra Saga Talks er en serie af behagelige, afslappende lydlandskaber, som du kan lytte til, når du vil slappe af, når du skal sove, eller når du skal arbejde fokuseret.

Van stappenteller tot onsterfelijkheid, zo breed is het terrein van "biohacking": de wens van de mens in te grijpen in zijn geestelijke en lichamelijke prestaties. We praten met Peter Joosten, die zich heeft verdiept in alle aspecten van biohacking. Hoe ver kun je gaan bij het verbeteren van de natuur, bij zieke én gezonde mensen? Baby's ter wereld brengen die resistent zijn tegen ziektes? Wat nu moreel onverantwoord lijkt, is binnenkort misschien geaccepteerd. En kunnen we spoedig de eerste bio-criminelen verwachten, of zijn ze er al? Maar ook: waar doen we het voor? Is ons huidige leven, met al zijn beperkingen, niet juist het leven waard omdat het eindig is?De luidspreker in je woonkamer voert jouw bevelen uit. Een synthetische stem stippelt een route voor je uit. Bitcoin is zowel een valuta als een technologie. En Kunstmatige Intelligentie wordt met de dag slimmer. Ben jij nog mee met de laatste technologieën? Ken jij de kansen en bedreigingen in de toekomst? De serie "Nieuwe technologie" legt het allemaal haarfijn uit. Niet aan experts, maar aan iedereen met een gezonde dosis nieuwsgierigheid naar de toekomst.Peter de Ruiter (1960) heeft een neus voor technische ontwikkelingen die het leven van mensen verbeteren of veraangenamen. Daar schrijft hij boeken over. Ook geeft hij workshops over dergelijke maatschappelijke en technologische veranderingen. De Ruiter heeft zijn sporen verdiend met uitgaven over onder meer digitaal fotograferen, elektrische auto's en bitcoins & blockchains. Een lange staat van dienst als podcastmaker was de aanleiding voor het boek 'De podcastprofessor', dat in 2018 verscheen.

In de huidige gezondheidszorg is de patiënt een partner van zijn behandelaars. Arts en patiënt beslissen samen over de beste behandeling. Maar hoe zorg je er voor dat die patiënt kennis van zaken heeft? Daar worden veel digitale hulpmiddelen voor ontwikkeld, opdat de patiënt over de benodigde informatie beschikt en hij die kan begrijpen. De patiënt zelf is de grootste bron van informatie en moet daarom de spil zijn, zo wordt gezegd. Werkt dat goed? Bereid je voor op je volgende ziekenhuisbezoek en luister naar deze aflevering van "Nieuwe technologie".De luidspreker in je woonkamer voert jouw bevelen uit. Een synthetische stem stippelt een route voor je uit. Bitcoin is zowel een valuta als een technologie. En Kunstmatige Intelligentie wordt met de dag slimmer. Ben jij nog mee met de laatste technologieën? Ken jij de kansen en bedreigingen in de toekomst? De serie "Nieuwe technologie" legt het allemaal haarfijn uit. Niet aan experts, maar aan iedereen met een gezonde dosis nieuwsgierigheid naar de toekomst.Peter de Ruiter (1960) heeft een neus voor technische ontwikkelingen die het leven van mensen verbeteren of veraangenamen. Daar schrijft hij boeken over. Ook geeft hij workshops over dergelijke maatschappelijke en technologische veranderingen. De Ruiter heeft zijn sporen verdiend met uitgaven over onder meer digitaal fotograferen, elektrische auto's en bitcoins & blockchains. Een lange staat van dienst als podcastmaker was de aanleiding voor het boek 'De podcastprofessor', dat in 2018 verscheen.

'Storia nera di un naso rosso' è un noir corale: le vite di cinque persone si incrociano scatenando una serie di eventi nefasti. Un uomo, attorno al quale tutto gira, e quattro donne, ognuna con un ruolo ben preciso nella storia. L’uomo, Angelo, è un medico, ma è anche Willy il clown per i bambini ricoverati nel suo reparto. E come tutti i clown nasconde un aspetto inquietante. Quanto inquietante? Lo scoprirete ascoltando la storia, attraverso le parole e i punti di vista delle donne che, per motivi diversi, hanno a che fare con lui. La morte di un bambino sarà la causa scatenante del susseguirsi degli eventi, ma anche il motivo del suo epilogo. Sullo sfondo Milano e la sua periferia, dinamica ma anche dimessa. Una narrazione "intima" sempre in prima persona, con continue sovrapposizioni temporali, animata da personaggi che vi resteranno "appiccicati" anche quando avrete terminato l'ascolto.©2017 Todaro Editore Srls (P)2021 Saga EgmontAlessandro Morbidelli (1978) vive e lavora come libero professionista in una località collinare tra il mare e i monti delle Marche. Oltre ad aver pubblicato due romanzi noir, 'Storia nera di un naso rosso' e 'Ogni cosa al posto giusto', Morbidelli ha anche curato diverse antologie letterarie dedicate al mare.

Eksperten i denne episode er Anja Pinborg, som er professor i reproduktionsmedicin på Rigshospitalets fertilitetsklinik. Hvis du gerne vil vide, hvordan en fertilitetsbehandling i Danmark helt konkret foregår, skal du lytte med her. Anja forklarer, hvordan man foretager insemination, IVF og ICSI.\"Hvis du er ligesom mig, så er der især en ting, du gerne vil vide nu, allerede før, vi overhovedet er gået i gang: Lykkedes behandlingen? Kom der et barn? Men det får du ikke vide. I hvert fald ikke før til sidst. For os, der er i behandling, vi ved heller aldrig, hvordan det ender... Vi er barenødt til at overleve processen.\"Med de ord starter podcasten Hvor bliver du af?, der tager os helt tæt på et par i krise. I løbet af seks afsnit skal vi ind under huden på Sabrina, hendes mand Kristoffer og deres kamp for at få et barn. Vi hører om deres sorg, om det uvirkelige i, at man vælger en sæddonor på sammemåde, som man køber sko på Zalando, og hvor meget det reelt kræver at gå i fertilitetsbehandling.I Danmark bliver næsten hvert 10. barn skabt med medicinsk hjælp, og ca. 20% af befolkningen har oplevet eller kommer til at opleve ufrivillig barnløshed. Alligevel ved den gængse dansker utroligt lidt om at være i fertilitetsbehandling, og hvad det egentlig kræver af krop, psyke og pengepung. Men den uvidenhed vil vi komme til livs i 'Hvor bliver du af?'Vært og tilrettelægger: Sabrina Vitting-SeerupPodcastproducer: Anette Hallstrøm fra HallkomProduktionsassistent: Emma RubinInterviewet ekspert:Anja Pinborg: Professor i Reproduktionsmedicin, RigshospitaletPodcasten er sponsoreret af European Sperm Bank, udgivet af Saga Talks

Eksperten i dette afsnit er Annemette Arndal-Lauritzen, der er CEO i European Sperm Bank. Hun fortæller, hvordan man driver en sædbank, hvor de finder deres donorer, og hvorfor de arbejder tæt med forældrene til donorbørn, selvom de har købt de sædstrå, de skal bruge.\"Hvis du er ligesom mig, så er der især en ting, du gerne vil vide nu, allerede før, vi overhovedet er gået i gang: Lykkedes behandlingen? Kom der et barn? Men det får du ikke vide. I hvert fald ikke før til sidst. For os, der er i behandling, vi ved heller aldrig, hvordan det ender... Vi er barenødt til at overleve processen.\"Med de ord starter podcasten Hvor bliver du af?, der tager os helt tæt på et par i krise. I løbet af seks afsnit skal vi ind under huden på Sabrina, hendes mand Kristoffer og deres kamp for at få et barn. Vi hører om deres sorg, om det uvirkelige i, at man vælger en sæddonor på sammemåde, som man køber sko på Zalando, og hvor meget det reelt kræver at gå i fertilitetsbehandling.I Danmark bliver næsten hvert 10. barn skabt med medicinsk hjælp, og ca. 20% af befolkningen har oplevet eller kommer til at opleve ufrivillig barnløshed. Alligevel ved den gængse dansker utroligt lidt om at være i fertilitetsbehandling, og hvad det egentlig kræver af krop, psyke og pengepung. Men den uvidenhed vil vi komme til livs i 'Hvor bliver du af?'Vært og tilrettelægger: Sabrina Vitting-SeerupPodcastproducer: Anette Hallstrøm fra HallkomProduktionsassistent: Emma RubinInterviewet ekspert:Annemette Arndal-Lauritzen: CEO, European Sperm BankPodcasten er sponsoreret af European Sperm Bank, udgivet af Saga Talks

Lone Schmidt er læge og folkesundhedsforsker fra Københavns Universitet. Hun har forsket i fertilitetsbehandlingens implikationer i mange år, og hun sætter problemet i historisk, samfundsmæssigt og psykologisk perspektiv. Hun kan fortælle om alt fra kostråd under ufrivillig barnløshed, til hvordan mænd og kvinder reagerer psykosocialt på fertilitetsbehandlingens pres.\"Hvis du er ligesom mig, så er der især en ting, du gerne vil vide nu, allerede før, vi overhovedet er gået i gang: Lykkedes behandlingen? Kom der et barn? Men det får du ikke vide. I hvert fald ikke før til sidst. For os, der er i behandling, vi ved heller aldrig, hvordan det ender... Vi er barenødt til at overleve processen.\"Med de ord starter podcasten Hvor bliver du af?, der tager os helt tæt på et par i krise. I løbet af seks afsnit skal vi ind under huden på Sabrina, hendes mand Kristoffer og deres kamp for at få et barn. Vi hører om deres sorg, om det uvirkelige i, at man vælger en sæddonor på sammemåde, som man køber sko på Zalando, og hvor meget det reelt kræver at gå i fertilitetsbehandling.I Danmark bliver næsten hvert 10. barn skabt med medicinsk hjælp, og ca. 20% af befolkningen har oplevet eller kommer til at opleve ufrivillig barnløshed. Alligevel ved den gængse dansker utroligt lidt om at være i fertilitetsbehandling, og hvad det egentlig kræver af krop, psyke og pengepung. Men den uvidenhed vil vi komme til livs i 'Hvor bliver du af?'Vært og tilrettelægger: Sabrina Vitting-SeerupPodcastproducer: Anette Hallstrøm fra HallkomProduktionsassistent: Emma RubinInterviewet ekspert:Lone Schmidt: Professor MSO, ph.d., dr.med. på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns UniversitetPodcasten er sponsoreret af European Sperm Bank, udgivet af Saga Talks

Eksperten, du skal høre mere fra denne gang, er Nina Cederberg. Hun er psykolog og har arbejdet med infertilitetens psykologiske implikationer i over et årti. Hun taler både om, hvordan det enkelte menneske reagerer, når fertilitetsbehandlingerne spidser til, hvordan parforholdet udfordres undervejs, og hvor stort et pres det kan være på alle andre relationer.\"Hvis du er ligesom mig, så er der især en ting, du gerne vil vide nu, allerede før, vi overhovedet er gået i gang: Lykkedes behandlingen? Kom der et barn? Men det får du ikke vide. I hvert fald ikke før til sidst. For os, der er i behandling, vi ved heller aldrig, hvordan det ender... Vi er barenødt til at overleve processen.\"Med de ord starter podcasten Hvor bliver du af?, der tager os helt tæt på et par i krise. I løbet af seks afsnit skal vi ind under huden på Sabrina, hendes mand Kristoffer og deres kamp for at få et barn. Vi hører om deres sorg, om det uvirkelige i, at man vælger en sæddonor på sammemåde, som man køber sko på Zalando, og hvor meget det reelt kræver at gå i fertilitetsbehandling.I Danmark bliver næsten hvert 10. barn skabt med medicinsk hjælp, og ca. 20% af befolkningen har oplevet eller kommer til at opleve ufrivillig barnløshed. Alligevel ved den gængse dansker utroligt lidt om at være i fertilitetsbehandling, og hvad det egentlig kræver af krop, psyke og pengepung. Men den uvidenhed vil vi komme til livs i 'Hvor bliver du af?'Vært og tilrettelægger: Sabrina Vitting-SeerupPodcastproducer: Anette Hallstrøm fra HallkomProduktionsassistent: Emma RubinInterviewet ekspert:Nina Cederberg: Psykolog med speciale i parterapi og fertilitetsbehandlings psykiske konsekvenserPodcasten er sponsoreret af European Sperm Bank, udgivet af Saga Talks

In der großen Historiensaga kämpft die Ärztin Ricarda gegen Bleichsucht, Diphtherie oder Nervenschwäche. Manche Behandlungsmethode, mit denen Mediziner zur Kaiserzeit Krankheiten zu Leibe rückten, wirkt aus heutiger Sicht ungewöhnlich. Dieses Buch versammelt die Perlen aus jenen Nachschlagewerken, die Helene Sommerfeld inspirierten, und zeigt, vor welchen Problemen speziell weibliche Patienten standen. Die Ratschläge muten abenteuerlich, kurios und skurril an. Und vermitteln unterhaltsam ein lebendiges Bild des medizinischen Wissens einer wichtigen deutschen Epoche.Helene Sommerfeld ist das Pseudonym eines deutschen Autoren-Ehepaares. Viele ihrer Romane und Sachbücher waren internationale Bestseller. Die beiden wohnen mittlerweile in Berlin und suchen in ihrer Freizeit wie jeder „richtige Berliner" nach den schönsten Flecken im umliegenden Brandenburg. Die Kleinode, die sie dabei (auch mit Hilfe ihres Hundes) entdecken, verwandeln sie zu Hause in die wunderbaren Schauplätze ihrer Romane.

"Mit barn slog mig i panden med en sten. Mit barn kastede en taburet efter mig. En hammer. En pude. Mit barn slog mig i hovedet. Mit barn slog mig i hovedet. Mit barn slog mig. Sparkede. Slog sit hoved tilbage mod mit hoved. Mit barn ligger i mine arme og sparker mig. Mit barn.""SOL" er en poetisk fortælling om livet som mor til et barn med autisme. Digtet beskriver familiens liv og hverdag, den indre og ydre smerte, der nager, fordi barnet bliver ved med at slå, og den kærlighed og skønhed, der blomstrer op mellem mor og barn på trods af alle udfordringerne.Sine Bang Nielsen (f. 1980) er en dansk forfatter og digter. Hun er uddannet på Forfatterskolen og står blandt andet bag bøgerne "Appelsin", "Den grønne ø: Karin Michaelïs’ asyl" og det episke digt "SOL" om livet som mor til et barn med autisme.

Ser padre es todo un desafío. Cuando se tiene un primer hijo, el desconocimiento hace que nuestra miedo crezca y las visitas al pediatra se convierten en habituales. No dejamos de visitarlo con nuestro segundo hijo, aunque quizá la frecuencia disminuye un poco. Al fin y al cabo, cada hijo es único y distinto y las experiencias también, lo cual convierte al pediatra en la persona más importante para los padres después del propio vástago. En este libro se recopilan anécdotas divertidas sobre pediatras y se incluyen consejos prácticos de médicos renombrados de España.David Escamilla es comunicador, editor, escritor y músico. Ha trabajado como director y presentador tanto en radio como en televisión para cadenas como RNE, Catalunya Ràdio, TVE o Cuatro. Ha publicado más de cincuenta libros desde 1992 entre los que se incluyen ensayos, biografías, novelas, relatos breves, guías culturales y poesía.

Denne afhandling fra 1968 omhandler unge mænds adfærd og viden om seksuelle forhold og søger at give svar på, hvorfra unge mænds viden om seksualitet stammer, og hvilken rolle hjemmet, skolen, kammerater og jævnaldrende spiller, når de unge søger viden om intime forhold. Derudover undersøger Preben Hertoft, hvordan den seksuelle udvikling former sig i puberteten, hvornår og hvordan den seksuelle aktivitet begynder, og hvilken holdning de unge mænd udviser over for seksuelle spørgsmål som for eksempel graviditet, homoseksualitet og kønssygdomme.Preben Hertoft (1928-2017) var dansk psykiater, professor, dr.med. overlæge på Rigshospitalets psykiatriske afdeling og sexologisk klinik. Siden sin disputats om unge mænds adfærd, viden og holdning på det seksuelle område fra 1968 var han en af de førende eksperter i psykiatri og sexologi. I 1994 fik Hertoft indført sexologi som fag på universitetet, og han blev ansat som Danmarks første professor på området. Hertoft har modtaget flere hædersbevisninger for sit arbejde i både ind- og udland.

Den franske psykolog og apoteker Émile Coués teori om selvhelbredelse gennem optimistisk selvsuggestion var intet mindre end revolutionerende. Den lagde vægt på, at tankens kraft i høj grad kunne bruges til at helbrede alverdens fysiske sygdomme. I sin bog om Émile Coués spændende metode lægger Alfred Bramsen vægt på, at metoden skal ses som et supplement til den traditionelle lægekunst, ikke som en erstatning. Han beskriver selvhelbredelsen, dens sammenhæng med og adskillelse fra mere traditionel hypnose, samt hvilke psykologiske mekanismer den baserer sig på.Alfred Bramsens bog udkom første gang i 1923, og nogle af de behandlingsmetoder og psykologiske teorier, han beskriver, kan være blevet modbevist sidenhen. Bogen giver ikke desto mindre et spændende indblik i Émile Coués teori og den psykologiske forskning i første halvdel af 1900-tallet.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

Niels Stensen (1638-1686) er en af de mest betydningsfulde danske naturvidenskabsmænd gennem historien. Gennem 350 år har han fascineret og inspireret både fagfolk og lægfolk i ind- og udland.I løbet af et enkelt årti, 1660’erne, gjorde han en lang række epokegørende opdagelser indenfor anatomi, geologi og krystallografi.I "Niels Stensen. Kongelig anatom og fyrstelig geolog" kaster Jesper Brandt Andersen lys over Niels Stensens naturvidenskabelige indsats, baggrunden for hans enestående karriere og årsagerne til hans konversion til katolicismen, som fik ham til at vende sig fra naturvidenskaben.Jesper Brandt Andersen (f. 1965) er privatpraktiserende speciallæge i pædiatri og faglitterær forfatter. Han har tidligere udgivet "Martin Hammerich. Kunst og dannelse i Guldalderen" (2011), "Børnelægens store bog om barnets sygdomme" (2016), "Thomas Bartholin. Lægen og anatomen. Fra enhjørninger til lymfekar" (2017) og "100 myter om allergi" (2019). Han er forfatter til en lang række artikler om lægefaglige, kulturhistoriske og medicinhistoriske emner i danske og udenlandske fagtidsskrifter samt danske aviser – og foredragsholder om samme emner i Danmark og udlandet.

I denna popularisering av Masters & Johnssons verk Human Sexual Response, skildrar Per Meurling vad som sker i mäns och kvinnors kroppar vid samlag eller självtillfredsställelse – något som var sensationellt och helt nytt när boken först gavs ut 1967. Materialet ramas in av en diskussion om den då pågående sexuella revolutionen och boken riktade sig till läkare, psykologer och sociologer.tSexuellt gensvar är ett tidsdokument som kan ge en bild av människans sätt att se på sexualitet och våra kroppar under en spännande period i den moderna historien.Per Meurling (1906-1984) var en svensk religionshistoriker, författare och litteraturkritiker. Han var skribent för bland annat Social-Demokraten och Folkviljan, och skrev även pornografi för Hsons tidskrifter.

«La higiene en la familia obrera» es una conferencia de Rosario de Acuña realizada en el Centro Obrero de Santander el 23 de abril de 1902. Durante esta conferencia, la autora, aunque miembro de la burguesía española, se presentó ante los obreros como su igual y les habló sobre la higiene, la salud pública y los avances científicos.Rosario de Acuña (1850-1923) fue una escritora, librepensadora y periodista española. Fue una defensora de la igualdad social entre hombres y mujeres y de los derechos humanos. Colaboró con medios de comunicación como «Las Dominicales del Libre Pensamiento», «El Imparcial» o «El Liberal», sus obras se estrenaron en los principales teatros del país y se convirtió en la primera mujer del Ateneo de Madrid.

I 1983 fik Rejseholdet ny chef. Hans navn var Per Kanding. Og han varslede nye tider i afdelingen, der blev opdelt i forskellige sektioner, som specialiserede sig inden for bl.a. drab, narko og økonomisk kriminalitet. Og spydspidsen blev drabssektionen, der i 1985 fik en fast stab på 15 medarbejdere, som kun skulle arbejde med drab.Den nye drabssektion kom hurtigt på arbejde med en kompliceret sag i det nordlige Jylland. Sagen starter ved Roddenbjerg sø den 1. september 1985, hvor en jagthund markerer i sivkanten. To jægere går nærmere for at se, hvad hunden har regeret på. Det er et afskåret menneskeben.I dette afsnit ser vi nærmere på nærdrab og politiets samarbejde med retsmedicinere.Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand.Rejseholdets Historie er en podcast-serie, der fortæller historien om det legendariske Rejsehold, der blev grundlagt i 1927 og nedlagt i 2002.Afdelingen blev oprindelig grundlagt som en rejsende enhed, der skulle hjælpe det lokale politi med at opklare de mange gårdbrande, der hærgede i provinsen.Det første rejsehold, der bestod af en leder og otte mand, nøjedes dog ikke med at efterforske gårdbrande. Hurtigt blev de kendt i offentligheden som et elitekorps, man satte ind, når de lokale politikredse stod over for komplicerede drabssager.Løbende fik afdelingen nye opgaver, efterhånden som nye kriminalitetsformer kom til. I 1960erne kom der fokus på økonomisk kriminalitet, og da narkoen – og den medfølgende narkokriminalitet – kom til landet i 70erne og 80erne, blev narkoefterforskningen afdelingens mest krævende og ressourcetunge afdeling.I podcastserien kan du møde tidligere efterforskere, der fortæller historien om en legendarisk afdeling i dansk politi.Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand.Studievært: Julie GieseReporter: Steffen WaltonMedvirkende: Frederik Strand, Per Kanding, Asser Hedegård Thomsen, Bent Isager-Nielsen.

Hvert år bliver der begået mellem 50 og 80 drab i Danmark. Af disse var mellem fem og ti relevante for Rejseholdet. Her var der tale om drab med ukendt gerningsmand. Politiet havde et lig, men ingen anelse om, hvad der var op og ned. Definitionen på et rejseholdsdrab var, at det lokale politi stod på bar bund, hvad angik gerningsmand, motiv og andre spor.I juni 1969 fik Rejseholdet en assistancemelding fra Varde Politi, der stod med tre lig. Og det skulle blive en sag, der involverede både tysk og svensk politi.I dette afsnit ser vi nærmere på retsmedicinernes rolle i efterforskningen og Rejseholdets samarbejde med andre landes politimyndigheder.Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand.Rejseholdets Historie er en podcast-serie, der fortæller historien om det legendariske Rejsehold, der blev grundlagt i 1927 og nedlagt i 2002.Afdelingen blev oprindelig grundlagt som en rejsende enhed, der skulle hjælpe det lokale politi med at opklare de mange gårdbrande, der hærgede i provinsen.Det første rejsehold, der bestod af en leder og otte mand, nøjedes dog ikke med at efterforske gårdbrande. Hurtigt blev de kendt i offentligheden som et elitekorps, man satte ind, når de lokale politikredse stod over for komplicerede drabssager.Løbende fik afdelingen nye opgaver, efterhånden som nye kriminalitetsformer kom til. I 1960erne kom der fokus på økonomisk kriminalitet, og da narkoen – og den medfølgende narkokriminalitet – kom til landet i 70erne og 80erne, blev narkoefterforskningen afdelingens mest krævende og ressourcetunge afdeling.I podcastserien kan du møde tidligere efterforskere, der fortæller historien om en legendarisk afdeling i dansk politi.Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand.Studievært: Julie GieseReporter: Steffen WaltonMedvirkende: Frederik Strand, Asser Hedegård Thomsen, Bent Isager-Nielsen.

I en tid hvor man noget oftere havde folk liggende i i sengen med sygdom derhjemme, kom denne bog om hvordan man bedst passer og plejer en syg hjemmefra. Udover generelle råd til mad, sengelejet og andet, så er der også specifikke råd til forskellige typer af sygdom og hvordan disse bedst plejes.Arnold Møller blev født i 1869 i Køge. Han læste medicin og blev derefter praktiserende læge i Faaborg fra 1897-1900, hvorefter han tog til København, hvor han tidligere havde studeret. Her arbejdede han som almenpraktiserende læge frem til 1907 og igen fra 1909 til sin død i 1924 - denne gang med speciale i mave- og tarmsygdomme. Møller giftede sig i 1897 med sygeplejerske og oldfrue Sophie Cecilie Otterstrøm, men de to blev skilt i 1906. Samme år blev han gift med Marie Louise Müller. De var sammen til hans død. Han blev 55 år gammel.

Kun Nuutilla todettiin kaksivuotiaana lapsuusiän autismi, se oli vanhemmille helpotus. Vain autismi. Tästä alkoi taival täynnä testauksia ja terapioita. Itkua, naurua ja rakkautta. Alkoi elämä, joka Nuutin kautta katsottuna on kaunis, ihmeellinen ja pelottava.Kun Nuutti oppi kirjoittamaan neljävuotiaana, aukesi puhumattomalle lapselle uusi väylä tuoda itsensä ja tarpeensa kuulluksi. Nuutin viisaus ei asunut enää vain silmissä, se asui myös sanoissa. "Haluaisin vain rauhan. Haluan kuulua teihin ihmisiin."Erilaisuus pelottaa monia. Pyrkimys normaaliuteen ja hyväksyntään voi ohjata elämäämme joskus liikaakin, estää näkemästä sitä, mitä kohti voisimme ehkä kasvaa. Mitä jos joukossamme oleva lapsi onkin tullut muuttamaan maailmaamme suvaitsevammaksi? Onko autismissa sittenkin voimaa, jota emme vielä tunne?"Jos mä oon oikee – Nuutin tarina" on koskettava ja silmiä avaava tosikertomus autistisen pojan elämästä ja hänen tärkeistä askelistaan tulla osaksi ympäröivää maailmaa.Noora Koponen (s. 1983) on Vihreiden kansanedustaja ja Nuutti-pojan äiti. Nooralle tärkeää on erityislasten oikeuksien edistäminen ja se, että jokaisella lapsella olisi mahdollisuus elää yhdenvertaista elämää. Hän on äiti, joka ei pelkää tai usko ketään, joka yrittää sivuuttaa Nuutin. Siksi syntyi kirja, jossa Noora haluaa kertoa siitä, millä tavoin autistinen lapsi voisi muuttaa maailmaa paremmaksi. Ja toisaalta siitä, kuinka kaukana maailma vielä on tilanteesta, jossa nuuteilla olisi mahdollisuus tehdä niin.

Hver femte dansker bliver ramt af en behandlingskrævende psykisk sygdom. Og endnu flere er pårørende til en person med en psykisk lidelse. Selvom depression og angst i dag betegnes som folkesygdomme, er det stadig mere tabubelagt end somatiske sygdomme. Gennem de seneste hundrede år har psykiatrien og psykologien gennemgået fundamentale forandringer i opfattelsen, forståelsen og behandlingen af psykiske lidelser. Men hvem er de mennesker, det egentlig drejer sig om? Hvordan opfattes livet for en psykiatrisk patient? Virker den psykiatriske behandling optimalt? "Jeg er gal!" fra 1983 rummer ni personlige beretninger fra mennesker med psykiatriske diagnoser. De fortæller om deres sygdom, behandling, men vigtigst af alt om deres kamp for et værdigt liv.Annette Wiborg Sørensen (f. 1950) er journalist, forfatter og oversætter. Hun blev uddannet journalist ved Roskilde Tidende og var i en årrække engageret i etableringen af alternative medier, herunder dagbladet Vejle Avis, der vandt Cavlingprisen i 1973, og avisen KØBENHAVN. I perioden 1988-1996 arbejdede hun som journalist ved BUPL’s fagblad og har siden været freelancer for en lang række forlag, frivillige organisationer og fagblade.

La humanidad ha vivido varias pandemias a lo largo de su historia más letales que la de la COVID-19, sin embargo, es posiblemente la peor que hayamos vivido en mucho tiempo y se ha convertido en un enemigo que nadie vio venir y que genera tanto miedo como dudas. En este libro, los autores nos presentan un recorrido divulgativo por el funcionamiento del virus: cómo actúa, cómo se propaga, qué podemos aprender de las pandemias del pasado y cómo prevenir las del futuro son algunos de los temas que abordan Sonia de Miguel y Juan Carlos Ruiz en estas páginas.Este audiolibro está narrado en castellano.Juan Carlos Ruiz de la Roja es licenciado en Medicina y Cirugía y especialista en urología. Ejerce como jefe de servicio de urología en el Hospital Universitario Santa Cristina. Ha publicado diversos libros sobre divulgación de temas relacionados con la medicina y en la salud. Colabora con el programa radiofónico «Agropopular» de la cadena COPE.Sonia de Miguel Fernández es licenciada en Medicina y Cirugía. Sus campos de especialización son la microbiología y la parasitología. En la actualidad es la presidenta de la Comisión de Infecciones Hospitalarias, Profilaxis y Política Antibiótica del Hospital Universitario Santa Cristina, donde también ejerce como microbióloga.

Denne tredje bog i serien om "Lille doktor" følger den unge Richard Gordon kort efter, at han langt om længe har afsluttet sin lægeuddannelse. Den unge doktors første arbejde er som assisterende kirurg, et job han går til med stor entusiasme. Men efter flere uheldige begivenheder, der involverer Hr. Justice Hopwood – og en af Richards patienter, der pludselig hoster møtrikker og bolte op – bliver den unge doktor ikke forfremmet, som han ellers havde regnet med. I stedet går stillingen til Richards rival, Bingham, og Richard søger efter andre veje. Dette fører til noget af en tur rundt i den medicinske praksis' afkroge.Richard Gordon er et pseudonym for den britiske kirurg og anæstesilæge Gordon Ostlere (1921-2017). Under dette navn skrev han en række romaner, manuskripter og populærhistoriske tekster, der hovedsageligt omhandler det at praktisere medicin. Gordon er mest kendt for en serie af komedier, der begynder med "Lille doktor, hvad nu?" fra 1954. Bogen og dens efterfølger er blevet filmatiseret både som spillefilm og TV-serie.

Esquizo és, més que un llibre, un altaveu per dónar la paraula a aquells que normalment no la tenen. El llibre recull quinze testimonis reals d’esquizofrènics i familiars que conviuem amb la malaltia, quinze relats que parlen del rebuig social de la malaltia, del dolor i el neguit que pateixen els que la viuen dia a dia. En Ricard Ruiz Garzón fa una tasca importantíssima per allunyar prejudicis i contribuir a la desaparició de l’estigma que s’associa amb aquesta malaltia i ho fa donant veu als propis personatges d’aquesta història. Una aproximació testimonial intimista, punyent i gens complaent sobre la malaltia i tot el que l'envolta.Ricard Ruiz Garzón (Barcelona, 1973) és un escriptor, periodista i professor d'escriptura. Es va especialitzar en el gènere fantàstic desde els seus inicis com a lletraferit i s'ha convertit en una figura essèncial al món literari, tant per la seva tasca com a divulgador com per les seves obres de ficció. Escriu ciència ficció, fantasia, literatura juvenil i assaig. Ha coordinat algunes antologies com Mañana Todavía (Fantascy, 2014) o Extraordinàries (Males Herbes, 2020). Ha guanyat diversos premis, entre ells el Premi Edebé de Literatura infantil o el Ramón Muntaner de literatura juvenil.

Under industrialiseringen blev også helt små børn sat til at arbejde på de mange nye fabrikker under kummerlige og uhygiejniske forhold, der hverken var forsvarlige for voksne eller børn. Den berømte læge Emil Hornemann, der hele sit liv kæmpede for at fremme folkesundheden hos de laveste klasser, udgav i 1872 artiklen "Om børns anvendelse på fabrikker". Artiklen beskriver de hårde vilkår og deres påvirkning af børnenes sundhed så indgående, at det førte til et forbud mod fabriksarbejde for børn under 10 år. Emil Hornemann giver et spændende og uhyggeligt indblik i arbejdernes vilkår i 1870’ernes Danmark.Emil Hornemann var en dansk læge, der gjorde en enorm indsats for folkesundheden i Danmark og i særdeleshed for børn af fattige familier. Under koleraepidemien i København i 1853 spillede Emil Hornemann en stor rolle, da han som professor og medlem af sundhedskommissionen brugte sin store indflydelse til at få indført en lang række reformer for at forbedre hygiejnen og drikkevandet og derved bremse smitten med den livsfarlige sygdom.Emil Hornemann stod bag en lang række bøger, pjecer og artikler om, hvordan folkesundheden kunne forbedres. For sit store arbejde for nationen blev han udnævnt titulær professer, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

I denne anden bog i serien om Lille doktor møder vi igen den spøjse læge Richard Gordon. Richard føler, at hans liv alt for hurtigt bevæger sig mod midaldrende kedsomhed. Han er ansat som assistent for en alment praktiserende læge, det mest intetsigende arbejde en doktor kan foretage sig, og han er overbevist om, at ægteskab er en lige så stor forpligtelse, som cølibat er det for en præst. Som kaldet opstår en mulighed; at blive læge for et dampskibskompagni. Dette leder hurtigt Richard til søs, hvor mangt og meget går galt, og de mærkeligste havrelaterede sygdomme skaber problemer. Men han bliver også involveret i et mysterium – hvad er der i Kaptajnens mavemedicin, og hvad skete der egentlig med den sidste doktor på skibet?Richard Gordon er et pseudonym for den britiske kirurg og anæstesilæge Gordon Ostlere (1921-2017). Under dette navn skrev han en række romaner, manuskripter og populærhistoriske tekster, der hovedsageligt omhandler det at praktisere medicin. Gordon er mest kendt for en serie af komedier, der begynder med "Lille doktor, hvad nu?" fra 1954. Bogen og dens efterfølger er blevet filmatiseret både som spillefilm og TV-serie.

Kennen Sie das: Sie haben acht Stunden geschlafen und sind immer noch komplett platt? Oder sie liegen seit Stunden im Bett, die Gedanken drehen sich schneller als ein Highspeed-Karussel und sie können einfach nicht einschlafen? Kein Stress. Chris Surel zeigt ihnen, worauf es beim Schlafen wirklich ankommt. Er befreit sie von dem Druck auf eine bestimmte Schlafstundenanzahl zu kommen und erklärt, wie sie innerhalb kürzester Zeit Einschlafstörungen überwinden. Surel erklärt anschaulich, dass es auf den Tiefschlaf ankommt, wie lange der dauern muss und welche Tricks es dafür gibt. Das Hörbuch für alle, die erholt und leistungsfähig sein wollen, ohne zu viel zu verschlafen.Chris Surel ist ein ehemaliger Tennisspieler, der nach einer schweren Verletzung als Unternehmensberater Karriere machte. Heute ist er erfolg-reicher Recovery- und Schlaf-Coach und als Speaker für Weltkonzerne tätig.

"Den danske Diakonissestiftelse" er et festskrift i anledningen af stiftelsens 25 års jubilæum i 1888. Bogen giver et overblik over Diakonissestiftelsens grundlæggelse og kristelige formål, som har sin baggrund i en lang kristen tradition af mellemmenneskelige gerninger. Det er historien om, hvordan stiftelsens hjem blev forberedt og arrangeret og hvordan arbejdet med de syge og udsatte udføres og organiseres.Nicolai Dalhoff (1843 - 1927) var en dansk præst, forfatter og filantrop. Dalhoff blev student i 1962 fra Borgerdydskolen i København og meldte sig efterfølgende frivilligt til tjeneste under krigen i 1864. Efter sin hjemkomst blev han uddannet teolog og blev i 1875 ansat som præst ved Sankt Hans Hospital. Arbejdet med psykiske syge og udsatte mennesker kom til at præge resten af hans liv og efter sin ansættelse ved Diakonissestiftelsen på Frederiksberg skrev han flere artikler og afholdte en række forelæsninger om emnet og institutionen. Dalhoff var medlem af flere komiteer og kommissioner vedrørende arbejdsløse, handicappede, enlige mænd og døvstumme.

”En sund kvindekrop” er bogen til kvinder, der ønsker at leve et aktivt liv med et godt helbred. Indgangsvinklen er grundlæggende holistisk – det handler om det hele menneske, om sundhed, kost og livsstil og samspillet mellem krop, sind og ånd.Uden at fokusere på en specifik diæt eller kur guides du, via enkle ændringer, til en velfungerende krop – med en optimal fordøjelse, et stærkt immunforsvar, hormoner i balance, stærke knogler, smuk hud, en hjerne i topform, bedre nattesøvn og mere energi.Anne van der Merwede arbejder som ernæringsterapeut, komplementærbehandler, ergoterapeut med undervisning og vejledning i Danmark og Norge, og afholder herudover workshops.

Wer schwer oder lange erkrankt, der leidet oft auch emotional. Schmerz und seine Komplizen werden zum Mittelpunkt des Lebens. Der eigene Körper wird fremd oder sogar zum Feind. Nossrat Peseschkian entwickelte eine Methode, die den Umgang mit Krankheit und Schmerz erleichtert und neue Lebensfreude schenkt. Zehn Jahre nach seinem Tod hat seine Enkeltochter Samira Peseschkian die Grundlagen seiner Methode mit den neuesten medizinischen Erkenntnissen zum Umgang mit Schmerz kombiniert. Die junge Medizinstudentin, die aufgrund einer seltenen chronischen Erkrankung selbst Patientin wurde, wandte die Methoden ihres Großvaters erfolgreich an. Sie gibt einen Einblick in die sichtbaren und verborgenen Herausforderungen eines chronisch Erkrankten und ermöglicht dem Leser praktische Anwendungsmöglichkeiten der Methode.Samira Peseschkian (geb. 1998) ist Medizinstudentin an der Kassel School of Medicine. Für ihre Hörer verbindet sie medizinisches Fachwissen mit der von ihrem Großvater Nossrat Peseschkian entwickelten Positiven Psychotherapie – für einen neuen Umgang mit chronischen Krankheiten, der Körper und Psyche als Einheit versteht.