Strafferetspleje

Bók þessi inniheldur samantekt fjögurra sannsögulegra sakamála sem eru einstaklega áhugaverð aflestrar.Hér kynnast lesendur einum af umtöluðustu sakamönnum Danmerkur, Frank Mouritzen, einnig þekktur sem Tuborgræninginn. Fjallað er um eina umfangsmestu rannsókn sem fram hefur farið á Íslandi, varðandi Málverkafölsunarmálið svokallaða. Rakinn er aðdragandi og atburðarás hörmulegs sjóslyss sem átti sér stað í Reykjavík árið 2005. Þá koma einnig við sögu tveir erlendir ferðamenn sem freistuðu gæfunnar hér á landi með klónuðum greiðslukortum.Í bókunum „Norræn sakamál” segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.Höfundar frásagnanna í samantekt þessari eru: Søren Kreinøe, Sigríður J. Friðjónsdóttir, Arnar Jensson og Hafliði Þórðarson.

Hér fær lesandi innsýn í atburðarás fimm íslenskra sakamála af ólíkum toga. Greint er frá tveimur óhugnanlegum manndrápum, fíkniefnamáli á Hólmsheiði og sagt frá manninum sem dreymdi um að verða höfuðpaur. Loks er skyggnst inn í daglegt líf Lögreglunnar og skoðuð ýmis óvenjuleg mál sem drifið hafa á daga hennar.Í bókunum „Norræn sakamál” segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.Höfundar frásagnanna í samantekt þessari eru: Runólfur Þórhallsson, Þorsteinn Þ. Hraundal, Páll Sigurðsson, Haraldur Haraldsson og Ómar Smári Ármannsson.

Bók þessi hefur að geyma fimm frásagnir af sakamálum sem atvikuðust hér á landi. Rýnt er í mál á borð við skipulagða glæpastarfsemi, miskunnarlaus morð og dularfull ránsmál. Grípandi og fróðleg lesning sem kann að vekja óhug meðal lesenda.Í bókunum „Norræn sakamál” segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.Höfundar frásagnanna í samantekt þessari eru: Kristján Ingi Kristjánsson, Ómar Þ. Pálmason, Ragnar Jónsson, Árni Þór Sigmundsson og Sveinn Ingibergur Magnússon.

„Samantekt fjögurra frásagnarverðra sakamála sem áttu sér stað á Norðurlöndunum í lok 20. aldar“Árið 2001 telja fjórir finnskir unglingspiltar sig hafa framið hinn fullkomna glæp. Aðeins 98 tímum síðar eru þeir handteknir fyrir gróft morð.Í nágrannalandinu Noregi, beinast allra augu að þriggja ára stúlku sem talin er hafa dottið út um glugga og látist í kjölfarið. Það sem undarlegt þykir er að lögreglunni er ekki tilkynnt um málið.Á köldum vetrardegi í febrúar, fær lögreglan í Kolding einkennilegt símtal. Eigandi sumarbústaðar á eyjunni Fanø í Danmörku telur sig hafa séð grilla í barnsfót í brekku skammt frá eign sinni. Tilgáta hans reyndist rétt.Nokkrum árum síðar er fjölmörgum skotum hleypt af á torginu framan við járnbrautarstöðina í Slagelse. Forboðin ást hefur leitt til heiðursdráps á 18 ára gamalli stúlku um hábjartan dag.Í bókunum „Norræn sakamál” segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.Höfundar frásagnanna í samantekt þessari eru: Kaj Nilsen, Jaakko Ridanpää, Trond Arne Ryeng og Arne Ellegaard.

„Margslungin og eftirminnileg afbrot sem halda lesandanum við efnið“Hér fá unnendur glæpasagna innsýn í þrjú raunsönn sakamál sem hafa skekið heimsbyggðina. Farið er í saumana á atburðarás hinnar hrottafengnu og banvænu árás á Önnu Lindh, þáverandi utanríkisráðherra Svíþjóðar. Þá er sagt frá hinu örlagaríka kvöldi þegar syni Lindbergh hjónanna var rænt í skjóli nætur og úr varð eitt eftirminnilegasta afbrot 20. aldarinnar. Að lokum er fjallað um grimmdarverk eins alræmdasta glæpamanns í sögu Bandaríkjanna, Charles Manson, og hvernig hann stóð á bak við morðið á leikkonunni Sharon Tate, sem fylgjendur hans frömdu.Í bókunum „Norræn sakamál” segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.Höfundar frásagnanna í samantekt þessari eru: Christer Nilsson, Dan Boija, Magnus Osvald, Mikael Schönoff, Seppo Sillanpää og Per Dackén.

Atburður sá, er hér segir frá, og dómsmálið, sem á eftir fylgdi, vakti mikla athygli á sínum tíma. Morðið var hrottafengið en einnig þóttu örlög morðingjans og hins myrta sérkennileg og það, hvernig þau höfðu tvinnast saman sem að lokum leiddi til þessa sviplega voðaverks.Í bókunum „Norræn sakamál” segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Hinn 11. september 2001 mun lifa í huga flestra jarðarbúa um ókomna tíð vegna hryðjuverkaárásanna sem gerðar voru á Bandaríkin þann dag. Þennan dag gerðust hér á landi ótengdir atburðir sem urðu kveikjan að því máli sem hér er til umfjöllunar. Ísland, þessi litla eyja norður í Dumbshafi, varð vettvangur skipu- lagðrar fjárglæfrastarfsemi sem átti eftir að teygja anga sína víða áður en yfir lauk. Í eftirfarandi frásögn er nöfnum sakborninganna breytt.Í bókunum „Norræn sakamál” segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Á árinu 2002 var sýndur í sjónvarpinu þáttur í þáttaröðinni Sönn íslensk sakamál. Þátturinn bar nafnið ,,Hinn fullkomni glæpur“. Hann fjallaði um tvö óleyst ránsmál frá árinu 1995. Sýning þessa sjónvarpsþáttar átti sinn þátt í því að rannsókn þessara mála var hafin á ný þegar flestir höfðu gefið upp vonina um að þau leystust. Í bókunum „Norræn sakamál” segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Unschuldig hinter GitternJens Söring wurde in den USA wegen angeblichen Doppelmordes trotz fragwürdiger Beweislage verurteilt – 33 Jahre verbrachte er zu Unrecht im Gefängnis. Ein solches Fehlurteil ist in Deutschland undenkbar? Mitnichten! Zwei der renommiertesten Strafverteidiger Deutschlands packen aus und nehmen das deutsche (Un-)Rechtswesen auseinander.»Im Zweifel gegen den Angeklagten« ist bedauerlicher Alltag in deutschen Strafprozessen. Justizirrtümer sind an der Tagesordnung. Die beiden Strafrechtsexperten Burkhard Benecken und Hans Reinhardt decken auf, warum unschuldige Bürger von der deutschen Strafjustiz reihenweise zu Unrecht verurteilt werden: wie die Polizei versagt, was Richter und Staatsanwälte in der Kantine dealen, wie Pflichtverteidiger unschuldige Mandanten zu falschen Geständnissen zwingen.Die beiden Autoren geben einen erschreckenden Blick hinter die Kulissen. Und fordern die Justiz auf, endlich das Recht auf Gerechtigkeit ernst zu nehmen.Burkhard Benecken, 1975 geboren, hat das Who’s who der deutschen Clan-Szene vertreten sowie etliche Prominente wie Leon Goretzka oder Nastassja Kinski. Zusammen mit Hans Reinhardt betreibt er den True-Crime-Podcast »Advokaten des Bösen«, in dem sie von wahren Fällen erzählen und einen Blick hinter die Kulissen des Verbrechens werfen. Zudem haben sie bei Hit Radio FFH die Sendung »FFH Crime Time« und treten regelmäßig als TV-Experten auf.Hans Reinhardt ist Hauptkanzleipartner von Burkhard Benecken. Auch er hat eine Vielzahl von Aufsehen erregenden Fällen betreut, darunter den Satanisten-Mord von Witten oder die Panama Papers.

I det tyvende århundrede voksede byerne i Danmark med enorm fart. Det blev hurtigt tydeligt for forskere og lovudøvere, at den voksende befolkningstæthed førte til en eksplosiv vækst i kriminaliteten, og politiet fik sværere og sværere ved at følge med samfundsudviklingen.Mikkel Jarle Christensen fortæller om den store reform, som denne udvikling førte til i 1973. Reformen kom til at få indflydelse på mange forskellige forhold i det danske samfund, og den almindelige borgers forhold til politiet blev helt anderledes end før.Mikkel Jarle Christensen har en bachelor i litteraturvidenskab, en kandidat i idéhistorie og en ph.d. fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor han i dag er professor MSO. Han har udgivet en lang række artikler og debatindlæg om idéhistorie, politihistorie og samfundsforhold.

Drabet på Else var brutalt. Hun var en 16-årig pige, vellidt af alle, men en time før midnat den 6. december 1957 traf hun en ung mand på 23 år, der gjorde en ende på hendes liv. Da drabsmanden blev pågrebet, nægtede han at have haft noget med drabet at gøre. ’Else-mordet’ skulle blive en af de mest vanskelige kriminalsager i norsk retshistorie. Dette til trods for, at gerningsmanden blev anholdt kun en time efter at drabet var begået. Det blev de tavse vidner, der til slut skulle fælde ham.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Brottsplats Sörmland är en true crime-serie om historiska brott i Sörmland. Den är baserad på en radioföljetong från Radio Sörmland, där författaren själv figurerat som utredare i många av brotten som diskuteras. Första boken tog avstamp i mitten av artonhundratalet och nu, i bok nummer fem, har författaren Börje R P Carlsson nått moderna brott. Rån, barnamord och fall med Clark Olofson är bara några av de brottshistorier som här återberättas. Det är makabra berättelser som berättas utifrån en polismans blick. Till skillnad från de tidigare böckerna sker en del av brotten i denna bok utanför Sörmland.Dokumentärt ingående teckning över Sörmlands brottshistoria från 1844 och framåt.Börje Roland Palle Carlsson är en svensk författare och pensionerad polis. Börje jobbade inom polisen mellan 1963 och 2009 och hans upplevelser från karriären inom det polisiära inspirerade honom att börja skriva.

"Stiv i instruksen i politivedtægtens forskellige paragraffer var jeg langt fra, men man vænner sig meget hurtigt til, at alle følger en med øjnene, og en følelse af at have myndighed og selve statens autoritet i ryggen stiver en vældig af. Jeg har meget sjældent set en politimand, der var bange, og grunden til at betjenten ikke går til side, selv for en revolverbevæbnet forbryder er sikkert den, at han føler sig beskyttet af hele statsmagten."Georg Peetz begyndte i Københavns Politi i 1897 og blev i tjenesten i næsten 50 år. Gennem hans erindringer, som her er renskrevet af Annie Birkvang, får vi et ærligt og nuanceret billede af, hvordan en politibetjents hverdag så ud i første halvdel af det 20. århundrede. Der er tale om et spændende historisk dokument, som beretter om et emne, der ellers sjældent bliver belyst fra betjentens synsvinkel.Georg Peetz skrev sine erindringer omkring 1946, og i 1984 skrev Annie Birkvang hans blyantsnotater rene direkte fra Peetz’ egen tekst.Annie Birkvang (f. 1938) var i mange år ansat ved Toldvæsenet og har sideløbende og efterfølgende været aktiv i Told-Skat Museet. Hun har endvidere læst etnologi på Københavns Universitet og skrevet for Politimuseet.

Hvad er en forbrydelse? Hvem er forbryderen? Og hvad er formålet med den straf, han modtager for sin forbrydelse? I foredragsrækken "Forbrydelse og straf" dykker den danske jurist August Goll ned i forbrydelsens årsager og principperne for en strafferetlig reaktion, der skulle være baseret på indsigt i sociale og psykologiske forhold. Foredragene udkom første gang i bogform i 1905.August Goll (1866-1936) var dansk jurist og rigsadvokat. Hele sit liv var Goll optaget af de sociale og forsorgsmæssige aspekter af kriminalitet og straf. Før sin tid som rigsadvokat, arbejdede han som politiinspektør, hvor han havde oplevet den menneskelige side af de kriminelle, og på denne baggrund blev Goll stor fortaler for et mere humant straffesystem i Danmark. Som rigsadvokat fik han stor indflydelse på gennemførelse af nye lovregler på strafferetsområdet i begyndelsen af 1900-tallet. August Goll afholdt gennem sin karriere en lang række foredrag om forbrydelse og straf, som senere blev udgivet i bogform, ligesom han skrev adskillige kronikker, debatindlæg og artikler om emnet. Hans store interesse for Shakespeare affødte desuden bøgerne "Forbrydertyper hos Shakespeare" og "Romeo og Julie og andre Shakespearestudier".

Le 10 juillet 1844, une foule s'agglutine au palais de justice d'Auch. Un incroyable procès s'apprête à se dérouler ici-même — le plus grand procès d'Europe : celui de madame Lacoste. Épouse d'un homme à la richesse inégalée dans toute la région, on l'accuse d'avoir empoisonné à l'arsenic monsieur Lacoste afin de récupérer un héritage qui lui revient de droit...En grand maître du true crime, Pierre Bouchardon dépoussière un procès qui défraya la chronique au XIXe, à bien des égards similaire à l'affaire Lafarge.Pierre Bouchardon (1870-1950) est un écrivain et magistrat français. Il instruit de nombreux procès en tant que capitaine-rapporteur au troisième conseil de guerre, ce qui lui vaudra le surnom de « Grand Inquisiteur » par Clémenceau. Fin connaisseur de droit et s’inspirant des affaires criminelles de son époque, il publie de nombreux romans dits de true crime dont il est le précurseur.

Ensayo de Concepción Arenal en el que vuelve a abordar uno de sus temas de especialización: los estudios penintenciarios, en esta ocasión con especial énfasis en el sistema penal y la prisión preventiva, amén de un profundo análisis constructivo sobre puntos de mejora en el sistema de prisiones.Concepción Arenal fue una periodista y pensadora nacida en Ferrol en 1820 y fallecida en Vigo en 1893. Encuadrada en el movimiento del realismo, cultivó tanto la poesía como la narrativa y, sobre todo, el ensayo de corte feminista. Se la considera una de las pioneras del protofeminismo español del siglo XIX, con ideas revolucionarias para su época que terminaron influenciando a muchas intelectuales sucesoras. Asimismo, en su obra siempre estuvo presente un fuerte componente social, que abarcó desde la denuncia de la situación insalubre de las cárceles españolas a la defensa de la labor de varias comunidades religiosas en España.

Torsdag den 28. oktober 1954 ved 19-tiden samledes en stor skare festklædte politimænd for at fejre Oslo politiforenings store jubilæum.På samme tid tumlede en beruset mand ind i en godsvogn, der stod på sporet ved havnemagasinet, for at sove rusen ud. Han blev hurtigt ædru. Inde i vognen, midt på gulvet lå liget af en myrdet kvinde. En splitternøgen, myrdet kvinde.Og så måtte en række politimænd forlade den hyggelige fest for at tage hul på opklaringsarbejdet ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Cuarto volumen que recoge los artículos de corte ensayístico de Concepción Arenal. En ellos la autora analiza desde un punto de vista crítico aunque constructivo las injusticias que se cometían en la España de su época tanto en el sistema de prisiones como en las organizaciones de beneficencia asociadas al estado.Concepción Arenal fue una periodista y pensadora nacida en Ferrol en 1820 y fallecida en Vigo en 1893. Encuadrada en el movimiento del realismo, cultivó tanto la poesía como la narrativa y, sobre todo, el ensayo de corte feminista. Se la considera una de las pioneras del protofeminismo español del siglo XIX, con ideas revolucionarias para su época que terminaron influenciando a muchas intelectuales sucesoras. Asimismo, en su obra siempre estuvo presente un fuerte componente social, que abarcó desde la denuncia de la situación insalubre de las cárceles españolas a la defensa de la labor de varias comunidades religiosas en España.

La cárcel llamada Modelo es un ensayo de la escritora Concepción Arenal. Se articula como un estudio penitenciario centrado en el aspecto penal. En él analiza el estado de la cárcel Modelo de Madrid y propone una serie de mejoras para aumentar tanto las condiciones de los internos como las posibilidades de reinserción.Concepción Arenal fue una periodista y pensadora nacida en Ferrol en 1820 y fallecida en Vigo en 1893. Encuadrada en el movimiento del realismo, cultivó tanto la poesía como la narrativa y, sobre todo, el ensayo de corte feminista. Se la considera una de las pioneras del protofeminismo español del siglo XIX, con ideas revolucionarias para su época que terminaron influenciando a muchas intelectuales sucesoras. Asimismo, en su obra siempre estuvo presente un fuerte componente social, que abarcó desde la denuncia de la situación insalubre de las cárceles españolas a la defensa de la labor de varias comunidades religiosas en España.

Mukaansatempaava true crime -teos rovaniemeläisen rikostutkija Martti Karjulan pitkästä urasta ensin järjestyspoliisissa, sitten suojelupoliisin etsivänä ja lopulta keskusrikospoliisissa.Työskennellessään Supossa 1970-luvun loppupuolella nuori poliisi tapasi niin Tanskan kuningattaren kuin Yhdysvaltain presidentin. Omalla tavallaan hohdokas työ ei kuitenkaan ollut sellaista poliisityötä, jota Martti olisi halunnut tehdä. Niinpä hän siirtyi ensin Rovaniemen poliisilaitoksen rikostutkintaan ja päätyi sieltä haluamalleen alalle keskusrikospoliisiin.Työskennellessään huumetutkinnassa Martti alkoikin luoda yhteistyötä KRP:n eri yksiköiden kanssa. Laajojen huumejuttujen lisäksi keskusrikospoliisi tutki myös henkirikoksia ja muita raakoja väkivaltarikoksia. Lisäksi työuraan mahtuu koko maailmaa kohauttanut sopupelitutkinta.Martti kertoo myös omanlaatuista huumoria sisältäneistä rikosjutuista, törkeästä taikatempusta ja erikoisen aseen käytöstä henkirikoksen tekijää pidätettäessä.Sisko Koskiniemi on kirjailija, joka on toiminut Rovaniemen poliisilaitoksen sosiaalityöntekijänä kymmenen vuotta. Häneltä on julkaistu kaksi fiktiivistä romaania poliisilaitoksen sosiaalityöntekijän työstä.

'Til kamp mod utugt og usædelighed'. Sådan lød missionen for politiets IV Inspektorat, der blev oprettet i 1902. I mange årtier fandt og beslaglagde betjentene alt fra frække tekster og postkort til kondomer med billeder af Stauning i spidsen – og endda en onanimaskine. "Vild Historie"-værterne Tommy Heisz og Simon Kratholm Ankjærgaard har museumsleder Frederik Strand i studiet. Han har været i Politimuseets arkiv og skrevet en bog med afsæt i de anstødelige genstande, som politiet har beslaglagt i årenes løb. Turen går blandt andet til Nørrebro i jagten på ’Den kolde jomfru’.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945" er en videnskabelig afhandling om politiet under besættelsen i Danmark. Det er en undersøgelse af begrebet ‘nødret’, dens legitimering og håndhævelse, som den tog sig ud i besættelsestidens ekstraordinære situation. Afhandlingen rummer blandt andet komparative analyser af begrebet, en beskrivelse af den politiske kultur i Danmark i 1930’erne, politilovgivningen under besættelsen og overgangen til det upolitiske departementschefstyre.Henning Koch (f. 1949) er dansk professor i forfatningsret og er tilknyttet Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Han blev cand.jur. i 1974 og fik sin ph.d. i 1986 med en afhandling om politistyrken og dens effektivitet overfor forseelser og kriminalitet i forbindelse med patruljering. I 1994 fik han doktorgraden med disputatsen "Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945", der bl.a. omhandler forholdene under besættelsen. Han blev professor på Københavns Universitet i 1997.

Bent Isager-Nielsen svarer på danskernes mange spørgsmål om lov, orden og kriminalsager til foredrag og i ugebladet Ude og Hjemme. I denne bog har han samlet nogle af de bedste spørgsmål og sine svar under en række temaer, som han herefter uddyber. Bent Isager-Nielsen trækker på sine egne erfaringer som efterforsker, drabs- og Rejseholdschef samt politiinspektør og fortæller om sager, han har været med til at opklare, eller som han har fulgt fra sidelinjen helt op til i dag."Engang var det altid mig, der stillede spørgsmålene. Men jeg skal love for, at rollerne i dag er byttet rundt ... Jeg tror, det hænger sammen med det basalt menneskelige i, at vi alle både frygter og fascineres af det menneskelige mørke. Men grundlæggende hersker der bare en dyb interesse for faget."

UEFA-cupin loppuottelu Koopenhaminassa 17. toukokuuta 2000 oli paitsi ilon, myos vakivallan paiva. Keskustassa sattui lukuisia yhteenottoja englantilaisten ja turkkilaisten kannattajien valilla, ja vain valtava poliisioperaatio auttoi suojelemaan ihmisia tuhoisilta seurauksilta. Mitka kohtalokkaat tapahtumat johtivat tappelijoiden aggressiivisuuteen?Vakivalta ujuttautuu Fair Playhin -poliisiselonteossa pureudutaan urheilun fair play -kasitteeseen, huliganismiin ja siihen, miten vakivallasta voi tulla osa jalkapallokulttuuria. Selonteko on poliisioperaatiossa mukana olleen poliisin hatkahdyttava tositarina vakivallan kierteesta. Teos on osa Pohjolan poliisit kertoo -sarjaa.Pohjolan poliisi kertoo -sarja sisaltaa laajan valikoiman todellisia rikostapauksia Ruotsista, Norjasta, Suomesta ja Islannista. Henkeasalpaavissa tarinoissa uppoudutaan Pohjolan poliisien jannittavimpiin tapauksiin, ja rikoksista kertovat poliisit ovat itse olleet mukana niiden selvittamisessa. Sarjassa lukija paasee kokoamaan mutkikasta palapelia syyllisten loytamiseksi.

Vorið 2006 gekk yfir óvenjuleg hrina innbrota í íbúðir í Helsinki þar sem framið var 21 gróft þjófnaðarbrot. Óvenjulegt við innbrotin var fyrst og fremst það, að andstætt því sem gengur og gerist í innbrotum á heimili í Finnlandi, komu gerendurnir frá Suður-Ameríku og voru í skipulögðum glæpagengjum. Annað ákaflega óvenjulegt einkenndi líka þessa vel skipulögðu þjófnaði: Þeir beindust eingöngu að íbúðum fólks af asískum uppruna.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Í eftirlitsmyndavélinni sáu rannsóknarlögreglumennirnir mennina þrjá koma út úr húsinu. „Sá langi" settist undir stýri, „sá feiti" í farþegasætið við hlið hans og „sá ungi" í aftursætið. Bíllinn var settur í gang og síðan óku þeir út á eina veginn sem þarna var, í átt að hlöðunni og lögreglumönnunum. Þegar bíllinn var kominn milli hlöðunnar og íbúðarhússins var látið til skarar skríða. Strákarnir í lögreglubílnum voru tilbúnir, rannsóknarlögreglumennirnir voru tilbúnir. Margra daga bið var fljótlega lokið.En byrjum á byrjuninni.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Það er ólíku saman að jafna að vera rannsóknarlögreglumaður úti á landi eða á höfðuðborgarsvæðinu. Enda þótt minna sé um alvarleg afbrot úti á landi eru aðstæður þar oft erfiðar og sjaldan sem lögreglumenn fá slíka aðstoð sem lýst er í þessari frásögn.Myndin gæti verið frá sviði sögunnar en er það ekki. Hún er frá Bíldudal.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Það lék aldrei neinn vafi á því að hinum 25 ára Brian fannst sér mjög létt og hann vera frjálsari en áður eftir að hann hafði skotið tvo fyrrum vini sína með afsagaðri haglabyssu fimmtudaginn 13. júní 2002, um kl. 21.50. Hinir látnu voru báðir tengdir glæpasamtökunum Vítisenglum (Hell’s Angels). Brian fannst þarna sem hann hefði loksins fengið frið fyrir þessum tveimur kvölurum sínum. Honum fannst einnig að hann hefði breytt rétt og hindrað að fleira ungt fólk eins og hann lenti í sömu aðstöðu og hann hafði gert. Hinn horaði Brian var lærður bakari. Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Det begyndte med slaget på Store Torv i Aarhus i marts 1849. I denne artikel redegør historiker Kenn Tarbensen for de optøjer og uroligheder, der satte sit præg på den danske provins i årene 1850-1870 og førte til ændringen af politiloven i 1871.Kenn Tarbensen (f. 1964) er arkivar, seniorforsker og ph.d. i historie. Hans primære forskningsområder er dansk historie 1750-2000, dansk erhvervshistorie i 1900-tallet i internationalt perspektiv og udenlandske investeringer i dansk erhvervsliv.

Den 18. maj 1993 stødte politi og demonstranter sammen i de værste uroligheder i Danmark siden anden verdenskrig. Politiet affyrede 113 skud, der sårede mindst 11 demonstranter. 96 betjente blev kvæstet.Især to grupper stod stejlt over for hinanden den nat på Nørrebro. På den ene side de autonome – og på den anden deres ærkefjende Uropatruljen. Mere end 20 års opsparet fjendskab forvandlede Fælledvej til en krigszone.Dette afsnit tager sin begyndelse først i 70’erne. For det er her vi skal finde de første spirer til det had, der op gennem 70’erne og 80’erne opstår mellem husbesættere og Uropatruljen.Værter: Julie Giese & Frederik StrandReporter: Steffen WaltonTilrettelæggelse, produktion og musik: Frederik Strand og MoxStoryDer er i podcasten anvendt citater fra:Balladen om Byggeren, Jomfru Ane Band 1980 (Sanne Brüel/Rebecca Brüel/Claus Flygare)Sangen om Byggeren (1980) (Ida Hoffmeyer, Jens Frimodt)Husker du Benjamin, Magtens Korridorer (1998) (Magtens korridorer)Denne podcast-serie er baseret på Frederik Strands bog "Uropatruljen – Politiets hårde halse". Her beretter tidligere urobetjente om livet på gaderne, om mødet og omgangen med slumstormere, christianitter, rockere, pushere og narkomaner og prostituerede, bz’ere og autonome.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi".