Kønsrelateret vold

”Vold mod kvinder kan have mange former. Den form, denne bog beskæftiger sig med, er den fysiske (og psykiske) vold, mænd udøver mod den kvinde, de er gift med eller lever sammen med. Det er vold i form af tæv, legemsbeskadigelse, tvang og psykisk terror. Ofte grov vold, der ligner det, vi i andre sammenhænge kalder tortur.”Hvert år udsættes tusindvis af kvinder for vold af deres partner. Mange lever i et voldeligt forhold i årevis uden at kunne eller turde forlade den voldelige mand. På baggrund af sit arbejde på kvindekrisecentret Dannerhuset og mange års forskning i netop dette emne fortæller psykolog Else Christensen om de mekanismer, der er på spil i et voldeligt parforhold.I bogen forsøger hun at kaste lys over, hvorfor det kan være så svært for kvinden at forlade voldsmanden, og hun diskuterer samtidig årsagerne til, at samfundet og de pårørende så sjældent griber ind over for vold i hjemmet, selvom problemet ikke kan skjules.Bogen udkom første gang i 1984, men emnet er desværre stadig uhyggeligt aktuelt.Else Christensen er en dansk rødstrømpe og psykolog, der er kendt for sit store arbejde med voldsramte familier. Hun var en af de første danske forskere, der satte fokus på alkoholmisbrug og vold i hjemmet og de konsekvenser, det har for børnene. I 1979 var Else Christensen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af et af Danmarks første krisecentre, Dannerhuset. I 1990 blev Else Christensen ansat ved SFI-Socialforskningsinstituttet (nu VIVE), hvor hun frem til 2015 gennemførte en lang række undersøgelser om udsatte børn henholdsvis i Grønland og Danmark.

"Gamle straffesager er i sig selv interessante, fordi de giver et indblik i almindelige menneskers hverdag og hvordan denne har ændret sig igennem årene. De fortæller også om, hvordan synet på mennesker og kriminalitet har udviklet sig, og i nogle få tilfælde har de helt konkret givet anledning til en ændring af lovgivningen. En sådan sag er Fannerup-sagen fra 1934-35, som førte til, at der i retsplejeloven blev indført en særlig fængslingsgrund: Hensynet til retshåndhævelsen."Ole Scharf fortæller om den gruppevoldtægt, der fandt sted ved Fannerup i 1934, og om hvordan rettergangen mod gerningsmændene samt behandlingen af ofrene foregik. Den grusomme forbrydelse var ikke enestående, men retssagen, der fulgte, kom til at få vigtige konsekvenser for retsplejeloven, som stadig gør sig gældende i dag.Ole Scharf (f. 1937) er tidligere politimester og har siddet i bestyrelsen i Foreningen af Politimestre samt været en del af Strafferetsplejeudvalget og Retsplejerådet. Ole Scharf har skrevet flere artikler om politihistorie og er far til Jakob Scharf, der i en årrække var chef for Politiets Efterretningstjeneste.

De senaste åren har Sverige sett en stor ökning anmälda sexualbrott, där främst män står anklagade. Men vad händer när dessa fall går till rättegång och det inte finns några bevis utöver anklagandet självt? Hur avgör man vad som är bortom rimligt tvivel när ord står mot ord?Thérèse Juel blev engagerad i frågan när en vän till henne dömdes för ett sexualbrott. I den här boken granskar hon tio rättsfall från verkliga livet där utgången blivit fällande dom och höga skadestånd. I varje enskilt fall upptäcker hon brister och tveksamheter som domstolarna helt verkar ha förbisett. Utan att ta ställning till skuld verkar frågorna vara betydligt fler än svaren.Är det svenska rättssystemet verkligen så säkert som vi vill tro?Thérèse Juel, född 1950, är en svensk frilansjournalist, radiopratare och juridisk utredare. Hon har skrivit flera böcker om rättssäkerheten i Sveriges domstolar.