Strafferet: proces og forbrydelser

5. nóvember 2002 var ég á kvöldvakt og um klukkan 19.00 fékk ég símtal frá rannsóknarlögreglunni í Þrændalögum. Erindið var að biðja mig um aðstoð vegna atburðar sem þeir höfðu frétt af. Blaðaljósmyndari hafði hringt í þá og spurt hvaða upplýsingar þeir hefðu um dauðsfall í Lade. Lítil stúlka átti að hafa dottið út um glugga þar og látist. Stúlkan hafði að sögn verið flutt á St. Olavs-sjúkrahúsið með sjúkrabíl.Lögreglan hafði ekki fengið neina tilkynningu um þetta eftir hefðbundnum leiðum. Tilkynningin um slysið hafði farið beint til bráðamóttöku sjúkrahússins en lögreglan hafði ekki verið látin vita. Hjá miðstöð rannsóknarlögreglunnar í Þrændalögum fékk ég þær litlu upplýsingar sem þeir höfðu um málið. Álitið var að þriggja ára stúlka hefði dottið út um glugga eða niður frá húsi og látist í kjölfarið.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Hér segir frá 33 ára manni sem verður eftirleiðis kallaður Per. 11. maí 2003 var honum rænt frá sambýlinu Kanalgården í Næstved og hann fluttur á sveitabýli í Dannemare, þar sem hann mátti þola mjög gróft og hættulegt ofbeldi og misþyrmingar á meðan grillveisla var haldin þar. Eftir grillveisluna var hann lokaður inni í heila viku, á ýmsum stöðum á Lálandi, þar til honum tókst að flýja.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Það hljómar ef til vill undarlega að síbrotamaður fyllist siðferðilegri hneykslun og móðgun vegna atburðar sem snertir hann ekki sjálfan. En í ágúst 2003 var slík móðgun einmitt orsök fyrir grimmúðlegu, tvöföldu morði í Lahtis.Með þessum verknaði vildi morðinginn fá uppreisn til handa systur sinni fyrir það sem hafði komið fyrir hana nálægt 20 árum áður, nokkuð sem hann hafði fengið vitneskju um fyrir tilviljun. Systirin hafði ekki áhuga á að finna neinn í fjöru vegna þessa atburðar. En morðingjanum fannst að gerðir hans ættu rétt á sér og hann iðraðist einskis, – heldur ekki þótt hann við sama tækifæri myrti saklausa manneskju sem var sambýliskona fórnarlambsins.Nöfn sögupersónanna eru tilbúin.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Þú er nú að handleika 7. bókina í ritröðinni Norræn Sakamál. Þessi bók er sérstök að því leyti að nær helmingur hennar eru frásagnir af íslenskum sakamálum. Og þau eru öll sérstök og áhugaverð. Sum þeirra vöktu sérstakan áhuga almennings og voru mikið á forsíðum dagblaða meðan þau voru í rannsókn. Þau höfðu líka áhrif á íslenskt samfélag og einstöku áhrifa þeirra gætir enn í dag, mörgum árum síðar.Þar má nefna málverkafölsunarmálið en afleiðingar þess hafa enn áhrif á verð íslenskra málvera á uppboðsmörkuðum að sögn kunnugra. Frásögnin um slysið á Viðeyjarsundi er ógleymanleg og eftirmálar þess eru enn á dagskrá fjölmiðla. Líkfundarmálið á Neskaupstað var forsíðuefni dagblaða í margar vikur, það komst einnig á síður erlendra blaða og enn er mjög áhugavert að lesa um það sem raunverulega gerðist.Sveðjumálið í Garðabæ er frásögn af máli sem olli skjálfta í heilu bæjarfélagi og áhrif þess finnast enn í dag. Frásögnin um kynferðisbrot er nokkuð sem allir ættu að lesa því hún er ekki aðeins frásögn af sérstökum og áhugaverðum málum, heldur líka lýsing á þessum viðkvæma og erfiða málaflokki sem allir ættu að kynnast nánar.Hundurinn leysti málið er hugnæm frásögn af því hvað fíkniefnahundur er á margan hátt hæfileikaríkari en við sjálfir. Sagan allt í lagi þið náðuð mér lýsir því vel að við erum ekki lengur afskekktir heldur í miðri hringiðu afbrota heimsins þótt við gerum okkur það ekki alltaf ljóst.Auk þessara íslensku frásagna eru greinar um mál frá hinum Norðurlöndunum. Þær eru margar mjög sérstakar og þess eðlis að enginn ætti að láta þær fram hjá sér fara. Þær eru líka spennandi og margt hægt af þeim að læra. Það er tvímælalaust að frásagnirnar í þessari bók eru bæði áhugaverðar og lærdómsríkar og enginn ætti að láta þær ólesnar.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Friðurinn á hvítasunnuhátíðinni árið 2005 var rofinn með frétt af óhugnanlegu manndrápi í fjölbýlishúsi í Kópavogi. Eins og stundum áður virtist það hafa verið óþarfi að þetta gerðist og erfitt að skilja ástæður þess. En síðar kom í ljós að þarna höfðu legið að baki aldagamlir siðir og hefðir fjarlægs menningarsamfélags og trúarbragða sem Íslendingum voru ókunnug. Það var ekki auðvelt að setja sig inn í þau sterku áhrif sem slíkur arfur hefur á fólk sem elst upp við þessar aðstæður. Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Málið fékk fljótlega heitið Möllevangsmálið í rannsókninni og í stórum fyrirsögnum fjölmiðla. Tilefnið var íkveikja í Möllevangsskólanum í Árósum 14. janúar 2003, kl. 00.38, sem leiddi til þess að heil álma brann til grunna en hún var 1200 fermetrar og metin á um 20 milljónir danskra króna. Auk íkveikjunnar í Möllevangsskólanum fjallaði málið um mörg önnur alvarleg afbrot, og náði einnig yfir brot sem áður hafði verið fjallað um með stórum fyrirsögnum í dagblöðunum. Meðal annars voru þetta alvarleg skemmdarverk sem höfðu verið framin fjórum sinnum á 400 grafreitum í tveimur kirkjugörðum í Árósum og Hornslet.Þá var fjallað um grimmdarleg dráp á fjórum kanínum við leikvöllinn Barnaland.Sömu piltarnir höfðu einnig kveikt tvisvar í Aðventukirkjunni, kveikt í Samsögötuskóla, í Elísu Smith-skólanum, í sveitabýli í Hornslet, auk þess að hafa kveikt þrisvar í bílum.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Þriðjudagurinn 6. júlí 2004 byrjaði eins og hver annar dagur í tæknideildinni. Starfsmenn hittust yfir kaffibolla og ræddu um verkefni síðustu helgar og ýmsar rannsóknir þeim tengdar. Árið hafði verið annasamt fram að þessu en þetta yrði líklegast bara viðráðanlegt sumar, ekki endalausir staflar af skýrslum, verkbeiðnum og rannsóknargögnum. Engan okkar grunaði að eftir hádegi þennan sama dag yrði komin upp önnur staða og við flestir uppteknir við rannsóknir og skýrslugerð næstu tvo mánuðina. Tæknideild LR starfar á landsvísu og megum við búast við því að geta verið ræstir út hvert á land sem er og á hvaða tíma sólarhringsins sem er. Vont en það venst, eins og segir einhvers staðar. Við vorum grunlausir um að tveimur sólarhringum áður, aðfaranótt sunnudagsins 4. júlí, hafði rúmlega þrítug kona verið myrt á hrottafenginn hátt, skammt frá lögreglustöðinni við Hverfisgötu.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Málið, sem sagt er frá hér á eftir, hófst með einu símtali frá Þýskalandi. Það þróaðist í góðri samvinnu milli landanna í það að verða með stærri fíkniefnamálum sem fíkniefnadeild lögreglunnar í Reykjavík hefur rannsakað. Vissulega voru sumir Íslendinganna, sem komu við sögu, ekki nýliðar í þessum málum en þetta var nýtt skipulag sem aðilar þess töldu öruggt. Annað kom í ljós eins og fram kemur í þessari frásögn. Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Tvær átján ára stúlkur fundust látnar á snævi þöktum vegi á Hallandsåsen síðla sunnudagsins 18. janúar 2004 og voru báðar skólausar og fáklæddar. Daginn áður hafði lögreglan fengið tilkynningu um að bíll annarrar stúlkunnar lægi illa skemmdur í skurði. Fjarlægðin frá fundarstað bílsins til stúlknanna var um fimm kílómetrar. Fjöldi spurninga helltist yfir okkur. Hvern eða hverja höfðu stúlkurnar hitt? Af hverju höfðu þær verið skildar eftir á afskekktum malarvegi, án fótabúnaðar og yfirhafna?Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Hér kemur fyrir sjónir lesenda sjötti árgangur og þar með sjötta bókin með norrænum sakamálum. Í þessari bók eru fimm íslenskar frásagnir sem ég held að séu áhugaverðar og þess virði að gefa sér tíma til að lesa þær. Þessar frásagnir eru ólíkar bæði í efni og framsetningu. Hér er frásögn af stóru fíkniefnamáli, sem ekki er aðeins sérstakt vegna þess mikla magns af fíkniefnum sem er fjallað um að hafi verið flutt inn til Íslands, heldur einnig af því að þetta mál var árangur af sérstöku samstarfi íslenskra og þýskra lögregluyfirvalda sem bar svo góðan árangur. Þá er frásögn af manndrápsmáli og rannsókn þess lýst af tæknideildarmönnum í Reykjavík sem segja frá því hvernig sannleikurinn birtist þeim í blóðinu á vettvangi. Í þessari bók eru einnig frásagnir af tveimur öðrum manndrápsmálum sem hvort um sig er sérstakt, bæði vegna þess hvernig verknaðirnir eru framdir og einnig vegna þeirra aðila sem málin fjalla um. Annað þeirra lýsir því hvernig trúarbrögð og siðir, sem okkur eru fjarlæg, geta haft ótrúlega mikil áhrif á líf nútímafólks á Íslandi. Síðast en alls ekki síst er frásögn af máli um umhverfisbrot, en það varð fyrsta málið á sínu sviði, sem endaði með áfellisdómi. Þetta er skemmtileg og hlýleg frásögn sem mun falla öllum unnendum íslenskra náttúru vel í geð.Það er ekki síður áhugavert að lesa frásagnirnar frá hinum Norðurlöndunum. Þær fjalla um margvísleg efni og engin þeirra er annarri lík. Margar þeirra eru svo sérstakar að lesandinn hlýtur að hugsa með sér hvernig þetta geti eiginlega gerst. Það er líka mjög athyglisvert og fróðlegt að lesa um erfiðleika lögreglumannanna og þrautseigju þeirra við að leysa þessi mál þótt það hafi í sumum tilfellum tekið fleiri ár.Ég er viss um að lesendur hafa ánægju af að kynnast þessum málum og þeir verða einnig á margan hátt fróðari eftir lestur þeirra.Njótið vel!Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Den 11 september år 2001 drabbas USA av de terrorattacker som ska komma att förändra världen för alltid. I de omedelbara efterdyningarna väljer FN att ta i med hårdhandskarna och utfärdar sanktioner mot personer med misstänkta kopplingar till terrororganisationer. Tre av dessa är svenska medborgare som nu anklagas för samröre med al Qaida. Tillsammans med resten av FN:s svarta lista stämplas de som mänsklighetens fiender.I Sverige blir det Anders Kruse, chef för Utrikesdepartementets rättssekretariat, som får i uppgift att hantera situationen. Han kastar sig in i de internationella förhandlingarna med ett tydligt mål: att ändra reglerna så att sanktionerna kan lyftas. Men när EU bestämmer sig för att införliva FN:s regler ställs han plötsligt även i en kamp mot klockan. Rättssäkerheten lever nu riktigt farligt - och måste till varje pris räddas.Anders Kruse är en domarutbildad jurist och hedersdoktor i juridik vid Lunds universitet. Han har tidigare varit chef för Utrikesdepartementets rättssekretariat för EU-frågor.

Så længe menneskeheden har eksisteret, har vi stjålet og røvet fra hinanden. Der har altid været mennesker, der ønskede at komme lidt lettere til goderne og det gode liv. Og hvad er mere naturligt end at gå derhen hvor pengene er – i bankerne. Man skulle så tro, at bankrøverier har eksisteret siden bankerne opstod. Både ja og nej. Op gennem den første halvdel af det forrige århundrede, var der kun ganske få bankrøverier i Danmark. Men så skete der noget. En dristig og intelligent røver startede i 1967 en epidemi af bankrøverier i Danmark. En lavine der rullede over de næste 40 år.Det starter den 4. april 1967 i Skovlunde Sparekasse. En mand iført kvindeparyk og elefanthue går ind i banken. Med sig har han et oversavet jagtgevær.Medvirkende: Tidligere natportier Frank Kærgaard Nielsen og tidligere chef for Røveriafdelingen i Københavns Politi Henrik SvindtDrabsrummet er en ny podcastserie med leder af Politimuseet, Frederik Strand. Serien handler om en række personfarlige, danske kriminalsager, der på den ene eller anden måde har haft en stor betydning for dansk politihistorie. I serien fortæller efterforskere, vidner og eksperter om seks forskellige, fascinerende og foruroligende danske kriminalsager.Serien præsenteres af studievært Julie Giese og leder af Politimuseet Frederik Strand. Tilrettelæggelse, produktion og musik: MoxStory.

Del 2:2Fredag den 10. juli 1987 tidligt om morgenen springer en kraftig bombe i kælderen under Glostrup Hospital. Samtidig modtager politiet et trusselsbrev, hvor en gruppe, der kalder sig Mercury, kræver 16 millioner kroner, for ikke at udløse flere bomber i bl.a. Magasin og Illum. Elektronikken i bomben var avanceret og spillede en vigtig rolle i opklaringen af forbrydelsen.Medvirkende: Tidligere kriminalassistent Eiler Larsen og eksperter i trusselsbreve Tanya Karoli Christensen & Marie Bojsen-MøllerDrabsrummet er en ny podcastserie med leder af Politimuseet, Frederik Strand. Serien handler om en række personfarlige, danske kriminalsager, der på den ene eller anden måde har haft en stor betydning for dansk politihistorie. I serien fortæller efterforskere, vidner og eksperter om seks forskellige, fascinerende og foruroligende danske kriminalsager.Serien præsenteres af studievært Julie Giese og leder af Politimuseet Frederik Strand. Tilrettelæggelse, produktion og musik: MoxStory.

Onsdag den 12. september 1973 er fem unge ryttere fra Elleslettegård på tur i den nærliggende Rude Skov. De standser, da de ser en person ligge helt stille i skovbunden, op ad et træ, få meter fra den brede sti. De stiger af hesten. Og bliver mødt af et forfærdeligt syn. Der ligger en blodig mand bagbundet med hæfteplaster. Han er død. Da det er et drab med en ukendt gerningsmand, bliver Rigspolitiets Rejsehold tilkaldt.Medvirkende: Tidligere kriminalassistent i Rigspolitiets Rejsehold Ove KrygerDrabsrummet er en ny podcastserie med leder af Politimuseet, Frederik Strand. Serien handler om en række personfarlige, danske kriminalsager, der på den ene eller anden måde har haft en stor betydning for dansk politihistorie. I serien fortæller efterforskere, vidner og eksperter om seks forskellige, fascinerende og foruroligende danske kriminalsager.Serien præsenteres af studievært Julie Giese og leder af Politimuseet Frederik Strand. Tilrettelæggelse, produktion og musik: MoxStory.

I 1965 bliver fire unge politibetjente likvideret på Amager. Efterfølgende var der debat om årsagerne til den tragiske begivenhed. Var det våbenlovgivningen, der var for slap, eller politiets skyderegulativ, der skulle strammes op. Og havde politiet den rette uddannelse til at håndtere sådanne situationer? Følgen blev, at politiet fik nye tjenestepistoler, der blev indført mere skydeundervisning på Politiskolen, og det blev en pligt for alle uniformerede politifolk at bære våben, når de var i tjeneste.Beretningen om mordene på de fire unge politibetjente begynder den 18. september 1965 klokken halv fire om natten mellem lørdag og søndag. Her likviderer den 38-årige vanekriminelle Palle Sørensen fire unge politifolk. Og jagten går ind på politimorderen.Medvirkende: Tidligere kriminalassistent i Rigspolitiets Rejsehold Ove Kryger og tidligere politiassistent Peder WinterbergDrabsrummet er en ny podcastserie med leder af Politimuseet, Frederik Strand. Serien handler om en række personfarlige, danske kriminalsager, der på den ene eller anden måde har haft en stor betydning for dansk politihistorie. I serien fortæller efterforskere, vidner og eksperter om seks forskellige, fascinerende og foruroligende danske kriminalsager.Serien præsenteres af studievært Julie Giese og leder af Politimuseet Frederik Strand. Tilrettelæggelse, produktion og musik: MoxStory.

Del 1:2Fredag den 10. juli 1987 tidligt om morgenen springer en kraftig bombe i kælderen under Glostrup Hospital. Samtidig modtager politiet et trusselsbrev, hvor en gruppe, der kalder sig Mercury, kræver 16 millioner kroner, for ikke at udløse flere bomber i bl.a. Magasin og Illum. Elektronikken i bomben var avanceret og spillede en vigtig rolle i opklaringen af forbrydelsen.Medvirkende: Tidligere kriminalassistent Eiler Larsen og eksperter i trusselsbreve Tanya Karoli Christensen & Marie Bojsen-MøllerDrabsrummet er en ny podcastserie med leder af Politimuseet, Frederik Strand. Serien handler om en række personfarlige, danske kriminalsager, der på den ene eller anden måde har haft en stor betydning for dansk politihistorie. I serien fortæller efterforskere, vidner og eksperter om seks forskellige, fascinerende og foruroligende danske kriminalsager.Serien præsenteres af studievært Julie Giese og leder af Politimuseet Frederik Strand. Tilrettelæggelse, produktion og musik: MoxStory.

Fredag den 29. maj 1998 ved 20-tiden gik 10-årige Susan ud for at sælge lodsedler i Tranumparken i Brøndby Strand. Susan havde en udpræget tillid til sine omgivelser. For hende var det helt naturligt at gå ind til de andre beboere i bebyggelsen, når hun faldt i snak med dem. En tillid, der kom til at koste hende dyrt. Susan kom ikke hjem igen. Politiet satte alt ind på at finde den lille pige, men uden held. En uge efter blev Susan fundet dræbt. Og politiet begyndte jagten på drabsmanden.Medvirkende: Tidligere kriminalinspektør Willy Eliasen, beboer Sajad HussainDrabsrummet er en ny podcastserie med leder af Politimuseet, Frederik Strand. Serien handler om en række personfarlige, danske kriminalsager, der på den ene eller anden måde har haft en stor betydning for dansk politihistorie. I serien fortæller efterforskere, vidner og eksperter om seks forskellige, fascinerende og foruroligende danske kriminalsager.Serien præsenteres af studievært Julie Giese og leder af Politimuseet Frederik Strand. Tilrettelæggelse, produktion og musik: MoxStory.

Författaren Thérèse Juel strävar efter att belysa rättssäkerheten och dess brister, och hon granskar flera kända rättsfall som tagit stor plats i svensk media. Juel ger läsaren en bild av vad som hänt, genom att ta upp sådant som media lämnat ute. Har dessa fall verkligen behandlats på ett rättssäkert sätt? Och vilka tveksamheter kan man urskilja vid en djupare granskning?Bland de fall som tas upp återfinns den så kallade "Kulturprofilen", SOS-sjuksköterskan som inte skickade ambulans, samt friandet av den morddömde Esa Teittinen, där Thérèse själv var på plats under rättegången."Dömda: om rättssäkerheten i Sverige" är en fristående uppföljare till boken "Fällda för sexövergrepp: om rättsfall i Sverige".Thérèse Juel, född 1950, är en svensk frilansjournalist, radiopratare och juridisk utredare. Hon har skrivit flera böcker om rättssäkerheten i Sveriges domstolar.

"Gamle straffesager er i sig selv interessante, fordi de giver et indblik i almindelige menneskers hverdag og hvordan denne har ændret sig igennem årene. De fortæller også om, hvordan synet på mennesker og kriminalitet har udviklet sig, og i nogle få tilfælde har de helt konkret givet anledning til en ændring af lovgivningen. En sådan sag er Fannerup-sagen fra 1934-35, som førte til, at der i retsplejeloven blev indført en særlig fængslingsgrund: Hensynet til retshåndhævelsen."Ole Scharf fortæller om den gruppevoldtægt, der fandt sted ved Fannerup i 1934, og om hvordan rettergangen mod gerningsmændene samt behandlingen af ofrene foregik. Den grusomme forbrydelse var ikke enestående, men retssagen, der fulgte, kom til at få vigtige konsekvenser for retsplejeloven, som stadig gør sig gældende i dag.Ole Scharf (f. 1937) er tidligere politimester og har siddet i bestyrelsen i Foreningen af Politimestre samt været en del af Strafferetsplejeudvalget og Retsplejerådet. Ole Scharf har skrevet flere artikler om politihistorie og er far til Jakob Scharf, der i en årrække var chef for Politiets Efterretningstjeneste.

De senaste åren har Sverige sett en stor ökning anmälda sexualbrott, där främst män står anklagade. Men vad händer när dessa fall går till rättegång och det inte finns några bevis utöver anklagandet självt? Hur avgör man vad som är bortom rimligt tvivel när ord står mot ord?Thérèse Juel blev engagerad i frågan när en vän till henne dömdes för ett sexualbrott. I den här boken granskar hon tio rättsfall från verkliga livet där utgången blivit fällande dom och höga skadestånd. I varje enskilt fall upptäcker hon brister och tveksamheter som domstolarna helt verkar ha förbisett. Utan att ta ställning till skuld verkar frågorna vara betydligt fler än svaren.Är det svenska rättssystemet verkligen så säkert som vi vill tro?Thérèse Juel, född 1950, är en svensk frilansjournalist, radiopratare och juridisk utredare. Hon har skrivit flera böcker om rättssäkerheten i Sveriges domstolar.

Københavns politi har en lang og farverig historie. Henrik Stevnsborg tager os med tilbage til politienhedens oprettelse i 1793 og fortæller, hvorfor det netop nu var nødvendigt med et politi i hovedstaden. Artiklen giver et spændende indblik i Københavns politi- og retshistorie.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler og bøger om.

Historien om De'Marchoe Carpenter og Malcolm Scott.Det gik ellers så godt i Tulsa i starten af det 20. århundrede, men det ændrede sig brat i 1921, hvor byen, der var kendt som "Det Sorte Wall Street" blev ramt af optøjer. Siden da er det gået ned ad bakke, og byen er kendt for sit korrupte politi, fattigdom og bander.Lyt med i dette afsnit af 'Uskyldigt dømt', når Christoffer fortæller Andreas om De'Marchoe Carpenter og Malcolm Scott, der endte bag tremmer i 22 år for noget alle vidste, at de ikke havde gjort.I ‘Uskyldigt dømt' beretter Christoffer Greenfort og Andreas Illum om nogle af historiens mest korrupte retssystemer og uretfærdige fængselsdomme.Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien ‘Uskyldigt dømt’ de mest hårrejsende historier om korrupte retssystemer og uretfærdige domme. De to nørdede podcastere står også bag serien 'På stribe - Din seriemorderpodcast' og serierne 'Uforståelig ondskab' og ‘I kultens favn’.

John var en dreven mand. Når det kom til forretning, politik og det sociale ville han være på toppen! Ikke for sin egen skyld, men for at opnå sin fars accept og ros. Det er en lang og mørk vej, når man samtidig er opsat på at lægge sin virkelige seksualitet i graven.'På Stribe - din seriemorderpodcast' er en podcast, der i hver episode dykker ned i én specifik seriemorders liv, gerninger og mentale tilstand for at give et billede af, hvorfor det gik så galt, som det gjorde.Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien ‘På Stribe - din seriemorderpodcast’ om verdenshistoriens mest berygtede seriemordere. De to nørdede podcastere står også bag podcastserierne ‘I kultens favn’, 'Uforståelig ondskab' og 'Uskyldigt dømt'.

Jane Toppan var en stor munter kvinde - i hvert fald set udefra. Indeni boblede en af de få kendte kvindelige lystmordere i vores tid. Hendes barndom var som forventet, men burde alligevel ikke have ført hende ned ad den vej, som hun valgte. Var manglende fysisk nærvær årsagen, eller var det mest bare en undskyldning for at holde af at dræbe?‘På Stribe - din seriemorderpodcast’ er en podcast, der i hver episode dykker ned i én specifik seriemorders liv, gerninger og mentale tilstand for at give et billede af, hvorfor det gik så galt, som det gjorde.Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien ‘På Stribe - din seriemorderpodcast’ om verdenshistoriens mest berygtede seriemordere. De to nørdede podcastere står også bag podcastserierne ‘I kultens favn’, 'Uforståelig ondskab' og 'Uskyldigt dømt'.

Richard voksede op i en kerne-ghettofamilie i det fattige New Jersey, hvor nærvær med familien var fællestæv i deres 1-værelses lejlighed.Allerede som 13-årig hang han ud med sin drengebande og fandt sit kald i livet – han ville være morder, og så slog han sig ellers løs.‘På Stribe - din seriemorderpodcast’ er en podcast, der i hver episode dykker ned i én specifik seriemorders liv, gerninger og mentale tilstand for at give et billede af, hvorfor det gik så galt, som det gjorde.Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien ‘På Stribe - din seriemorderpodcast’ om verdenshistoriens mest berygtede seriemordere. De to nørdede podcastere står også bag podcastserierne ‘I kultens favn’, 'Uforståelig ondskab' og 'Uskyldigt dømt'.

Ytringsfriheden er en af de mest debatterede rettigheder, vi har. Og det spørgsmål, der ofte bliver stillet, er: Er der grænser for ytringsfriheden? Mange ville nok sige "Nej", og Andreas og Christoffer er enige, men en gang imellem bliver man alligevel udfordret på sine grundholdninger ... NAMBLA er en af de situationer.Selvom Christoffer og Andreas er vant til at tale om grusomme seriemordere, så er historien om NAMBLA, en amerikansk pædofiliorganisation, en af de hårdeste og mest uforståelige ting, de har undersøgt. Det bliver ikke rart, men det er helt centralt, at der bliver kastet lys over det mørke som NAMBLA og lignende organisationer spreder i verden.I 'Uforståelig ondskab' dykker Christoffer Greenfort og Andreas Illum ned i nogle af de mest ubegribelige og uhyrlige fænomener i verden.Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien 'Uforståelig ondskab' om nogle af de mest uhyggelige og ubegribelige fænomener i verden. De to nørdede podcastere står også bag serien 'På stribe - Din seriemorderpodcast' og serierne 'I kultens favn' og 'Uskyldig dømt'.

"Når man laver det man elsker, så kommer man aldrig til at arbejde en dag i sit liv". Det ordsprog passer godt på seriemorderen Richard Kuklinski ... Men hvordan er det nu med, at "med ærlighed kommer man længst"?‘På Stribe - din seriemorderpodcast’ er en podcast, der i hver episode dykker ned i én specifik seriemorders liv, gerninger og mentale tilstand for at give et billede af, hvorfor det gik så galt, som det gjorde.Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien ‘På Stribe - din seriemorderpodcast’ om verdenshistoriens mest berygtede seriemordere. De to nørdede podcastere står også bag podcastserierne ‘I kultens favn’, 'Uforståelig ondskab' og 'Uskyldigt dømt'.

Ingen kone og børn gør John til en meget farlig mand ... Forretningen gik godt, pengene strømmede ind, men John var mest optaget af de mange teenage-drenge, der gik fra byggepladsen til krybekælderen i en lind strøm.‘På Stribe - din seriemorderpodcast’ er en podcast, der i hver episode dykker ned i én specifik seriemorders liv, gerninger og mentale tilstand for at give et billede af, hvorfor det gik så galt, som det gjorde.Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien ‘På Stribe - din seriemorderpodcast’ om verdenshistoriens mest berygtede seriemordere. De to nørdede podcastere står også bag podcastserierne ‘I kultens favn’, 'Uforståelig ondskab' og 'Uskyldigt dømt'.

Een vrouw en haar twee kinderen worden gevonden in bed, vredig bijna, maar hun kelen zijn met een enge precisie doorgesneden. Conny Sjöberg en zijn team komen in hun zoektocht naar antwoorden alleen maar vragen tegen: het motief is een groot vraagteken, er zijn geen verdachten – en hoe kan het eigenlijk dat deze Filipijnse schoonmaakster in zo’n dure flat kon wonen?Als een van zijn agenten op mysterieuze wijze verdwijnt, wordt het voor Conny Sjöberg steeds moeilijker om zijn team bij elkaar te houden. Tot het hele verhaal op z’n kop komt te staan.Carin Gerhardsen is een Zweedse schrijfster van thrillers. Haar achtergrond als wiskundige is terug te vinden in haar boeken, die ingenieus berekende puzzels bevatten. Gerhardsen brak door met de Hammarby-serie rondom inspecteur Conny Sjöberg.

DU HAR IKKE FORTJENT KVINDER! Endnu et skub fra Ed Kempers mor, der fik ham til at se kvinder, som noget man øvede sig på at få med i bilen ...Tiden begynder at rinde ud for en af det 20. århundredes mest kendte seriemordere.Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier.\r\n"På Stribe" er en podcast, der i hver episode dykker ned i én specifik seriemorders liv, gerninger og mentale tilstand for at give et billede af, hvorfor det gik så galt som det gjorde.Christoffer Greenfort og Andreas Illum mødte hinanden gennem en fælles passion for amerikansk fodbold. De fandt hurtigt ud af, at lighederne strakte sig længere end det. Computerspil, fantastiske fortællinger og ikke mindst seriemordere har en helt central plads i livet hos juristen og civilingeniøren. I På Stribe deler de ud af deres viden om virkelighedens dæmoner blandt os. Det bliver både spændende, lærerigt og uhyggeligt.