Love vedrørende særskilte jurisdiktioner og juridiske områder

Joseph Kallinger var på en mission for Gud. Menneskeheden skulle dø, og hans første prøve var en lille dreng. Derefter kom befalingen fra Gud om, at han skulle dræbe sin ene søn. Og herfra var der ingen vej tilbage – kursen var sat direkte mod afgrunden. Det var held i uheld, at Kallingers egne hallucinationer endte med at modarbejde Guds befaling ...Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

Joseph Kallinger fik en hård start på livet, da han blev efterladt på et børnehjem og adopteret af et ægtepar, der havde ét bestemt formål med et barn. Joseph blev misbrugt gennem hele sin barndom, og det betød blandt andet, at han regelmæssigt skulle have ordnet sin ’lille fugl’. Til tider var han så ensom, at han betalte andre for at gå med i biografen. Og så var det, at han begyndte at høre stemmer ...Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

Historierne om politiet er sjældent opløftende, når man trykker ’afspil’ på et afsnit af "Uskyldigt dømt", men efter det her kommer du til at overveje, om du overhovedet skal adlyde, hvis du bliver blinket ind til siden af en politibil. Forbrydelsen er af den værste skuffe – en tiårig pige bliver brutalt voldtaget og tævet. Men det afholder ikke politiet fra at sige: "Den lukker vi med ham den sorte henne fra hjørnet. De er jo nok alle sammen skyldige i et eller andet alligevel." Tag med på endnu en uforståelig tur i det amerikanske retssystem.USKYLDIGT DØMT. I denne miniserie tager Christoffer og Andreas fat på en række uhyggelige fortællinger om korrupte retssystemer og uretfærdige fængselsdomme.

Det var en bagende varm morgen i Austin, da Charles Whitman i august 1966 rullede sin sækkevogn med udstyr ind i universitetets klokketårn. Det blev begyndelsen på 96 minutter i helvede ...Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

Tiden var en anden, dengang i Det Vilde Vest, hvor man levede fra dag til dag med sin pistol, sin hest og sine drømme. Boone Helm levede livet fuldt ud, og han sørgede altid for at have rigeligt med mad, eller venner, med sig. Hi-Yah!!!Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

"Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945" er en videnskabelig afhandling om politiet under besættelsen i Danmark. Det er en undersøgelse af begrebet ‘nødret’, dens legitimering og håndhævelse, som den tog sig ud i besættelsestidens ekstraordinære situation. Afhandlingen rummer blandt andet komparative analyser af begrebet, en beskrivelse af den politiske kultur i Danmark i 1930’erne, politilovgivningen under besættelsen og overgangen til det upolitiske departementschefstyre.Henning Koch (f. 1949) er dansk professor i forfatningsret og er tilknyttet Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Han blev cand.jur. i 1974 og fik sin ph.d. i 1986 med en afhandling om politistyrken og dens effektivitet overfor forseelser og kriminalitet i forbindelse med patruljering. I 1994 fik han doktorgraden med disputatsen "Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945", der bl.a. omhandler forholdene under besættelsen. Han blev professor på Københavns Universitet i 1997.

Bent Isager-Nielsen svarer på danskernes mange spørgsmål om lov, orden og kriminalsager til foredrag og i ugebladet Ude og Hjemme. I denne bog har han samlet nogle af de bedste spørgsmål og sine svar under en række temaer, som han herefter uddyber. Bent Isager-Nielsen trækker på sine egne erfaringer som efterforsker, drabs- og Rejseholdschef samt politiinspektør og fortæller om sager, han har været med til at opklare, eller som han har fulgt fra sidelinjen helt op til i dag."Engang var det altid mig, der stillede spørgsmålene. Men jeg skal love for, at rollerne i dag er byttet rundt ... Jeg tror, det hænger sammen med det basalt menneskelige i, at vi alle både frygter og fascineres af det menneskelige mørke. Men grundlæggende hersker der bare en dyb interesse for faget."

"Det blå Værelse. Kvindeligt vidnesbyrd fra exilet" fra 1992 handler om, hvordan skam bliver brugt til at kontrollere kvinders adfærd. Gennem samtaler med fyrre kvinder fra Mellemøsten og Latinamerika berettes der om undertrykkelse og vold, incest og voldtægt. Mange steder er den rene og urørte krop det vigtigste for kvinden, og piger lærer allerede fra barnsben, at de selv er ansvarlige for, at andre ikke krænker dem seksuelt. Denne internaliserede skam er en måde at udøve magt over kvinder. Bogen er et vidnesbyrd fra lande langt væk fra Danmark, men også herhjemme er skammen et væsentligt tema, når kvinder for eksempel er ofre for hustruvold eller voldtægt.Inger Agger (f. 1943) er dansk forsker og psykolog med en ph.d. i kultursociologi fra Københavns Universitet. Før hun påbegyndte sin forskning, arbejdede hun som klinisk psykolog med torturofre og flygtninge – et felt hun har beskæftiget sig med siden. Hun har blandt andet forsket i køn og krænkelser med fokus på politisk vold og tortur mod kvinder. Agger har desuden fungeret som konsulent og rådgiver for en række organisationer, herunder "International Rehabilitation Council for Torture Victims", og har desuden udgivet adskillige forskningsartikler, bøger og bidraget til antologier om emnet.

UEFA-cupin loppuottelu Koopenhaminassa 17. toukokuuta 2000 oli paitsi ilon, myos vakivallan paiva. Keskustassa sattui lukuisia yhteenottoja englantilaisten ja turkkilaisten kannattajien valilla, ja vain valtava poliisioperaatio auttoi suojelemaan ihmisia tuhoisilta seurauksilta. Mitka kohtalokkaat tapahtumat johtivat tappelijoiden aggressiivisuuteen?Vakivalta ujuttautuu Fair Playhin -poliisiselonteossa pureudutaan urheilun fair play -kasitteeseen, huliganismiin ja siihen, miten vakivallasta voi tulla osa jalkapallokulttuuria. Selonteko on poliisioperaatiossa mukana olleen poliisin hatkahdyttava tositarina vakivallan kierteesta. Teos on osa Pohjolan poliisit kertoo -sarjaa.Pohjolan poliisi kertoo -sarja sisaltaa laajan valikoiman todellisia rikostapauksia Ruotsista, Norjasta, Suomesta ja Islannista. Henkeasalpaavissa tarinoissa uppoudutaan Pohjolan poliisien jannittavimpiin tapauksiin, ja rikoksista kertovat poliisit ovat itse olleet mukana niiden selvittamisessa. Sarjassa lukija paasee kokoamaan mutkikasta palapelia syyllisten loytamiseksi.

Esther Summerson, abandonada al nacer por sus padres, es la protegida de John Jarndyce, un poderoso bienhechor de buen corazón que lleva años pleiteando a causa de una herencia. Esther vive en la residencia de Jarndyce, Casa Desolada, desde los dieciocho años, junto con Ada Clare y Richard Carstone, primos adolescentes de John, huérfanos e indigentes a causa de la disputada herencia, a los que éste trata de orientar en la vida. Antes de alcanzar la absurda resolución jurídica, los jóvenes experimentan numerosas y dispares aventuras, de lo cómico a lo trágico pasando por lo melodramático y lo policíaco. Entre el humor y la gravedad, y los juegos y trampas de la intriga policial, Dickens logra en estas páginas momentos inolvidables.Casa desolada es sin dudas una de las mejores novelas de Charles Dickens, a través de la cual el autor construye una sátira acerca del sistema judicial inglés de aquellos años. Esta obra sirvió para apoyar el movimiento de reforma judicial, que culminó en la promulgación de una reforma legal en la década de 1870.Reconocido como uno de los mejores escritores de la era Victoriana, Charles Dickens (1812-1870) es recordado por sus personajes icónicos, desde el pequeño e inocente Oliver Twist a el viejo y amargado Ebenezer Scrooge. Sus cuentos han sido adaptados a la pantalla grande incontables veces, y son leídos alrededor del mundo hasta el día de hoy. Gozó de una popularidad inmensa mientras vivía, y los más grandes escritores del siglo XX alabaron su estilo realista y cómico, sus personajes extravagantes y su crítica social.

Vorið 2006 gekk yfir óvenjuleg hrina innbrota í íbúðir í Helsinki þar sem framið var 21 gróft þjófnaðarbrot. Óvenjulegt við innbrotin var fyrst og fremst það, að andstætt því sem gengur og gerist í innbrotum á heimili í Finnlandi, komu gerendurnir frá Suður-Ameríku og voru í skipulögðum glæpagengjum. Annað ákaflega óvenjulegt einkenndi líka þessa vel skipulögðu þjófnaði: Þeir beindust eingöngu að íbúðum fólks af asískum uppruna.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Í eftirlitsmyndavélinni sáu rannsóknarlögreglumennirnir mennina þrjá koma út úr húsinu. „Sá langi" settist undir stýri, „sá feiti" í farþegasætið við hlið hans og „sá ungi" í aftursætið. Bíllinn var settur í gang og síðan óku þeir út á eina veginn sem þarna var, í átt að hlöðunni og lögreglumönnunum. Þegar bíllinn var kominn milli hlöðunnar og íbúðarhússins var látið til skarar skríða. Strákarnir í lögreglubílnum voru tilbúnir, rannsóknarlögreglumennirnir voru tilbúnir. Margra daga bið var fljótlega lokið.En byrjum á byrjuninni.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Það er ólíku saman að jafna að vera rannsóknarlögreglumaður úti á landi eða á höfðuðborgarsvæðinu. Enda þótt minna sé um alvarleg afbrot úti á landi eru aðstæður þar oft erfiðar og sjaldan sem lögreglumenn fá slíka aðstoð sem lýst er í þessari frásögn.Myndin gæti verið frá sviði sögunnar en er það ekki. Hún er frá Bíldudal.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

New Orleans har en trist verdensrekord ... Det er den by i verden, hvor flest personer pr. indbygger får en fængselsdom. Og når dommene så oven i købet er absurd lange, er grundlaget allerede lagt for, at New Orleans bliver en fast gæst i "På Stribe – Uskyldig Dømt".Daniel Tapia var en helt almindelig ung mand fra et skidt kvarter. Uanset, hvor god en fantasi han måtte have haft, kunne han aldrig have forestillet sig, hvad det ville komme til at betyde for hans liv, den formiddag hvor han gav nogle bekendte et lift.Det blev til en mangeårig kamp, der involverede orkaner, en gammel slavekoloni, falske løfter fra anklagerne og et justitsmord, der udelukkende var designet til at få en irriterende sag ud af systemet.USKYLDIGT DØMT. I denne miniserie tager Christoffer og Andreas fat på en række uhyggelige fortællinger om korrupte retssystemer og uretfærdige fængselsdomme.

Holmes er faldet godt til i Chicago, og hans Morderslot er stille og roligt ved at tage form. Han har nemlig planer for den kommende Verdensudstilling i Chicago i 1893 og alle de intetanende mennesker, der vil blive draget til byen af det stort anlagte arrangement. Og også med de mange unge kvinder, der kommer til byen for at skabe sig en fremtid. Det fik de færreste af dem ... men mødte de deres endeligt i Holmes’ labyrintagtige Morderslot?Dette er andet afsnit om USA’s første seriemorder H.H. Holmes.Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

Tingene er begyndt at smuldre for Holmes, og det er blevet tid til at ordne de løse ender. Det forsøger han at gøre på den eneste måde, han kender til – med flere svindelnumre. Lyt med, når en gøgler af Guds nåde nærmer sig sit sidste tæppefald.Dette er tredje og sidste afsnit om USA’s første seriemorder H.H. Holmes.Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

Så er vi tilbage i det fascinerende amerikanske retssystem – og mere præcist i selve fængselssystemet. Selvom USA på mange områder er et foregangsland, kan det være svært at få øje på hvorfor, når man ser nærmere på den systematiske foragt for de indsatte, der har været praktiseret i landets fængsler.Der skulle flere tragiske hændelser til, før forholdene i fængslerne blev forbedret. Var det de menneskelige tragedier værd? Og har det efterladt sig et vedvarende aftryk på ’The Prison Nation of the World’?Dette afsnit af "På Stribe" handler om fængselsoprøret i Attica, New York i 1971.Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien 'Uforståelig ondskab' om nogle af de mest uhyggelige og ubegribelige fænomener i verden. De to nørdede podcastere står også bag serien 'På stribe - Din seriemorderpodcast' og serierne 'I kultens favn' og 'Uskyldig dømt'.

Herman Webster Mudgett kom fra et godt hjem, var dygtig i skolen og havde ingen nævneværdige mentale skavanker.Hvorfor er han så endt i podcast-serien "På Stribe"? I tre afsnit præsenterer vi historien om manden, der var en naturlig svindler, havde bonuskoner og endte med at blive kendt som H.H. Holmes – og måske var Amerikas første seriemorder. Dette er første afsnit.Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

I 2001 blev en vellidt sportsjournalist brutalt tævet og kvalt. Sagen var ’kold’ i de næste to år, selvom der både var blod, fingeraftryk og andre beviser. Gennembruddet i sagen kom først, da en ung mand begyndte at have drømme om mordet ... Sagen har alt, hvad man normalt forbinder med et justitsmord - og så en hel del mere.USKYLDIGT DØMT. I denne miniserie tager Christoffer og Andreas fat på en række uhyggelige fortællinger om korrupte retssystemer og uretfærdige fængselsdomme.

Vi kommer vidt omkring i tid og sted i denne historie. Fra Storbritanniens kolonitid, over mytteriet på Bounty og til en billedskøn ø, der på overfladen ligner et ferie- og dykkerparadis, selvom virkeligheden er langt fra at være sådan ... og det er ikke blevet bedre med årene.Dette afsnit af "På Stribe" handler om sexskandalen på Pitcairn Island i 2004.Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien 'Uforståelig ondskab' om nogle af de mest uhyggelige og ubegribelige fænomener i verden. De to nørdede podcastere står også bag serien 'På stribe - Din seriemorderpodcast' og serierne 'I kultens favn' og 'Uskyldig dømt'.

Kolme menestyvää poliitikkoa murhataan eri puolilla Suomea. Onko kyseessä netissä leviävä julma kuolemanpeli vai ovatko murhat sattumanvaraisia?Sosiaalisessa mediassa viljellään murhista valeuutisia, ja nettisivuilla vellova vihapuhe muuttuu uhkaavaksi. Murhien tutkimusta hankaloittaa poliisien rasistinen kommentointi salaisessa Facebook-ryhmässä. Kyberrikosten torjuntakeskuksen päälliköksi nimitetty Pasi Nurminen joutuu elämänsä rankimpaan työtehtävään kohtalokkain seurauksin.Asetelma kääntyy päälaelleen, kun murhien tutkintaan otetaan mukaan nettifriikki Minttu Järvisen kehittämä tekoäly. Se seuloo nopeasti esiin faktoja, joiden avulla järkyttävä totuus alkaa paljastua.Kuollut piste porautuu nettivalheiden syövereihin tekoälyn avulla. Vaihtoehtoinen totuus murtaa niin yksilöitä kuin yhteiskuntaakin.Kirsi Merimaan dekkarisarjassa sukelletaan nettirikollisuuden maailmaan. Rikoksia ratkaisevat nettifriikki Minttu Järvinen sekä nettipoliisi Pasi Nurminen.Kirsi Merimaa on kirjailijanimi, jonka takana on kaksi kokenutta toimittajaa ja kirjailijaa, Marja Lennes ja Pirjo Peltoniemi. Nimimerkki syntyi kaksikon lyödessä vetoa siitä, että he pystyisivät kirjoittamaan dekkarin kahdessa viikossa.

Mange tænker nok, at det først var med bilernes indtog i gaderne, at der blev brug for færdselsregler. Tværtimod, i gamle dage var gader snævrere og snoede, større byers gadenet var indelukket bag porte i bymure. Der var fartgrænser for hestevogne og regler om højretrafik (og hvorfor netop til højre?). Kristian Hvidt bladrer i lovsamlinger fra 1600-tallet og frem og finder bestemmelser om parkering, overhaling, vigepligt og tilhørende strenge strafferegler."Færdselsreglernes historie" udkom oprindeligt i 1991.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

Kaksi arvoituksellista viestiä laukaisee jännittävien tapahtumien sarjan. Baltia expressistä tuttu Minttu Järvinen selvittää, onko hänelle tullut viesti karkea pila – vai onko viestin lähettänyt nettiystävä todella kuolemanvaarassa? Minttu ottaa äkkilähdön Arabiemiraatteihin ja joutuu keskelle taistelua, jonka motiivit selviävät hänelle aivan liian myöhään.Mintun ystävä, rikosylikonstaapeli Pasi Nurminen, etsii syyllistä Helsingin keskustassa tapahtuneeseen tuhoisaan itsemurhaiskuun. Rikosta tutkiessaan Pasi joutuu vastakkain internetin pimeän puolen kanssa. Voiko poliisin saamalla salaperäisellä nettiavunpyynnöllä olla yhteyksiä iskuun?Nettiviestien arvoitus ratkeaa yllätyksellisesti luksushotellissa Omaninlahden rannalla. Silloin selviää myös hotellista kidnapatun seitsemänvuotiaan venäläispojan kohtalo. On-off-suhteessa räpiköivät Minttu ja Pasi joutuvat yhdistämään tietonsa ennen kuin palaset loksahtavat paikalleen.Hotelli Kalifornia on jatkoa 2010 ilmestyneelle Baltia express -kirjalle.Kirsi Merimaan dekkarisarjassa sukelletaan nettirikollisuuden maailmaan. Rikoksia ratkaisevat nettifriikki Minttu Järvinen sekä nettipoliisi Pasi Nurminen.Kirsi Merimaa on kirjailijanimi, jonka takana on kaksi kokenutta toimittajaa ja kirjailijaa, Marja Lennes ja Pirjo Peltoniemi. Nimimerkki syntyi kaksikon lyödessä vetoa siitä, että he pystyisivät kirjoittamaan dekkarin kahdessa viikossa.

Það lék aldrei neinn vafi á því að hinum 25 ára Brian fannst sér mjög létt og hann vera frjálsari en áður eftir að hann hafði skotið tvo fyrrum vini sína með afsagaðri haglabyssu fimmtudaginn 13. júní 2002, um kl. 21.50. Hinir látnu voru báðir tengdir glæpasamtökunum Vítisenglum (Hell’s Angels). Brian fannst þarna sem hann hefði loksins fengið frið fyrir þessum tveimur kvölurum sínum. Honum fannst einnig að hann hefði breytt rétt og hindrað að fleira ungt fólk eins og hann lenti í sömu aðstöðu og hann hafði gert. Hinn horaði Brian var lærður bakari. Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Under Den kolde krig blev forsvaret af Danmark ikke kun anset som en militær opgave. Man talte derimod ofte om et totalforsvar, hvor man udnyttede alle ressourcer til at opretholde et velorganiseret og funktionsdygtigt samfund til beskyttelse af civilbefolkningen og forsvaret af landet.I denne artikel giver Jørgen Fried Pedersen og Poul Holt Pedersen et indblik i politiets og det civile beredskabs rolle som en del af totalforsvaret under Den kolde krig.Jørgen Fried Pedersen er tidligere politiinspektør i Rigspolitiet.Poul Holt Pedersen beskæftiger sig med kvalitetssikring og projektledelse og er forfatter til flere bøger og artikler.

Det begyndte med slaget på Store Torv i Aarhus i marts 1849. I denne artikel redegør historiker Kenn Tarbensen for de optøjer og uroligheder, der satte sit præg på den danske provins i årene 1850-1870 og førte til ændringen af politiloven i 1871.Kenn Tarbensen (f. 1964) er arkivar, seniorforsker og ph.d. i historie. Hans primære forskningsområder er dansk historie 1750-2000, dansk erhvervshistorie i 1900-tallet i internationalt perspektiv og udenlandske investeringer i dansk erhvervsliv.

"Ni skulle ha sett honom när han stod där i trappuppgången med portföljen på magen, jag tyckte att han var så söt, och han såg så tafatt ut och det tog evigheter innan han fick sagt vad han ville, och fast jag inte var ett dugg intresserad av hans försäkringar kunde jag inte låta bli att släppa in honom."Skenet kan bedra. Brown, mannen som beskrivs, är en lurendrejare efterlyst för försäkringsbedrägerier.Sökandet efter Brown driver boken framåt och han är en fascinerande skuggfigur. Motiven som i ena stunden framstår som förståeliga visar sig i andra stunden vara dunkla. Någonstans under alla frågetecken kan man skönja ett alternativt levnadssätt, som kanske kan leda till förståelse för enigmat som herr Brown utgör.Alice Staffan Beckman är författare och journalist. Jobbade för Svenska Dagbladet och Sveriges Radio mellan 1957-1965 och debuterade under den tiden som författare. Böckerna är ofta politiskt inriktade. Staffan Beckman har senare get ut under namnet Alice Staffan Beckman, men han ser sig som både han och hon.

Den 18. maj 1993 stødte politi og demonstranter sammen i de værste uroligheder i Danmark siden anden verdenskrig. Politiet affyrede 113 skud, der sårede mindst 11 demonstranter. 96 betjente blev kvæstet.Især to grupper stod stejlt over for hinanden den nat på Nørrebro. På den ene side de autonome – og på den anden deres ærkefjende Uropatruljen. Mere end 20 års opsparet fjendskab forvandlede Fælledvej til en krigszone.Dette afsnit tager sin begyndelse først i 70’erne. For det er her vi skal finde de første spirer til det had, der op gennem 70’erne og 80’erne opstår mellem husbesættere og Uropatruljen.Værter: Julie Giese & Frederik StrandReporter: Steffen WaltonTilrettelæggelse, produktion og musik: Frederik Strand og MoxStoryDer er i podcasten anvendt citater fra:Balladen om Byggeren, Jomfru Ane Band 1980 (Sanne Brüel/Rebecca Brüel/Claus Flygare)Sangen om Byggeren (1980) (Ida Hoffmeyer, Jens Frimodt)Husker du Benjamin, Magtens Korridorer (1998) (Magtens korridorer)Denne podcast-serie er baseret på Frederik Strands bog "Uropatruljen – Politiets hårde halse". Her beretter tidligere urobetjente om livet på gaderne, om mødet og omgangen med slumstormere, christianitter, rockere, pushere og narkomaner og prostituerede, bz’ere og autonome.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi".

Uropatruljens folk var bekymrede. Man havde omkring nytåret 1970-71 observeret, at et større antal unge fra blandt andet det nu nedrevne Sofiegården var begyndt at søge over mod Bådsmandsstrædes Kaserne og Ammunitionsarsenal. Allerede i løbet af 60’erne var militæret begyndt at rømme det store område, og mange bygninger lå derfor tomme hen. I april 1971 var militæret endeligt ude af bygningerne. De unge mennesker sivede langsomt ind i området, og Uropatruljens folk var urolige for, at man snart stod overfor et nyt Sofiegården.Værter: Julie Giese & Frederik StrandReporter: Steffen WaltonTilrettelæggelse, produktion og musik: Frederik Strand og MoxStoryDenne podcast-serie er baseret på Frederik Strands bog "Uropatruljen – Politiets hårde halse". Her beretter tidligere urobetjente om livet på gaderne, om mødet og omgangen med slumstormere, christianitter, rockere, pushere og narkomaner og prostituerede, bz’ere og autonome.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi".

Vesterbro var sidst i 70erne under radikal forandring. Det gamle arbejderkvarter var præget af prostitution og porno – og var kendt for et særligt hårdkogt kriminelt miljø. Og nu rykkede narkoen så også ind i kvarteret. Der var brug for Uropatruljen. Dette afsnit tager sin begyndelse i et andet brokvarter i København, nemlig Nørrebro, der op gennem 70’erne var kendt for handel med hårde stoffer og narkokriminalitet.Værter: Julie Giese & Frederik StrandTilrettelæggelse, produktion og musik: Frederik Strand og MoxStoryDer er i podcasten anvendt citater fra:Istedgade, Sylvester & Svalerne (1979) (Leif Sylvester/Søren Wolff)Livet i Istedgade, Dan Turell og Halfdan E (2019) (Dan Turell/Halfdan E)Denne podcast-serie er baseret på Frederik Strands bog "Uropatruljen – Politiets hårde halse". Her beretter tidligere urobetjente om livet på gaderne, om mødet og omgangen med slumstormere, christianitter, rockere, pushere og narkomaner og prostituerede, bz’ere og autonome.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi".