Retshistorie

”Religion og ret er historisk set to sider af samme sag med rødder i sædvane, som på græsk hedder ’etik’ og på latin ’moral’. Man skal gøre som man plejer, og det, man plejer, bliver med tiden til pligt. En af oldtidens romerske jurister sagde, at en gerning kan være umoralsk, selvom den ikke er forbudt i loven; men den kristne kirke tilstræbte, at det umoralske var ensbetydende med det ulovlige, som skulle angres, hvis gengældelse skulle undgås – her eller hisset.”Professor i retshistorie Ole Fenger har samlet en lang række artikler om tro, love og retshistorie. Én artikel handler om synet på retfærdighed i romerretten under det gamle Rom. En anden beskriver Danmarks første lov, Jydske Lov, fra år 750, og en tredje diskuterer, hvad der skal til for, at man kan sige, at et samfund er et retssamfund.Bogen udkom første gang i 1995.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i ”Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie” og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet ”Spørg Århus” i 1970’erne.

Kongeloven fra 1665 var et af de vigtigste retslige dokumenter under enevælden i Danmark. Loven fastsatte den kongelige arvefølge og var dermed med til at undgå de blodige stride, der ellers kunne opstå om tronen, når flere personer gjorde krav på den på én gang.A.D. Jørgensen fremlægger her Kongeloven i dens oprindelige form samt en indledning, der fortæller om dens historie. Noget af teksten står på tysk, andet på latin og endnu noget på dansk. Selve Kongeloven er gengivet på det oprindelige latin med dansk oversættelse ved siden af.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

”Jeg mødte her et grelt eksempel på, hvor vanskeligt det også i dag kan være her i landet for en enlig kvinde, som er fattig og venneløs, og som kun behersker vort sprog mådeligt, at gøre sig gældende over for en kompakt falanks, bestående af en stor religiøs orden, der er hende uvenlig sindet, og som er støttet af venner blandt politi og læger.”Svend Lomholt undersøger en af det 20. århundredes mest spektakulære retssager, nemlig den mod en udenlandsk nonne, søster Agnes, der blev kendt skyldig i at have forgiftet først sin priorinde og derefter sin vicepriorinde. Bogen, som udkom første gang i 1943, lægger særligt vægt på, at der ikke var nogen konkrete beviser imod hende, og at hun hele tiden fastholdt sin uskyld. Med stor alvor spørger Svend Lomholt, om den værgeløse nonne i virkeligheden blev udsat for et justitsmord.Svend Lomholt (1888-1949) var en dansk læge og dyrlæge, der stod bag en lang række forskningsartikler og bøger. Hans arbejde med køns- og hudsygdomme var bredt anerkendt i både ind- og udland, og han var endvidere en af de første i Danmark, der beskæftigede sig med seksualhygiejne. Svend Lomholt var professor ved Københavns Universitet og i mange år leder af Finseninstituttet. Han opnåede flere hædersbevisninger i løbet af sin karriere og var blandt andet Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

I "Fred og ret i middelalderen" tager professor i retshistorie Ole Fenger os med tilbage til middelalderen og fortæller, hvad man dengang anså for retfærdighed og et ordentligt retssystem. I løbet af bogen inddrager han både flere historiske skildringer, men også mere grundlæggende problemstillinger om, hvorvidt vi i fællesskab bliver enige om retsprincipper, om de kommer fra konge eller kirke, eller om det er noget, der ligger naturligt indlejret i alle mennesker.Bogen udkom første gang i 1993.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i ”Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie” og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet ”Spørg Århus” i 1970’erne.

”Sædvanligvis læres det, at domstolenes således grundlovshjemlede adgang til at efterprøve forvaltningens afgørelser, er begrænset på to punkter, idet prøvelsen dels ikke omfatter forvaltningens frie skøn, dels kan indskrænkes derved, at de enkelte lovregler kan eliminere eller modificere prøvelsesretten.Det er min opfattelse, at et svar på spørgsmålet om prøvelsens udstrækning ikke kan gives uden en detaljeret redegørelse for en række forskellige prøvelsessituationer. En sådan undersøgelse kan foretages uafhængigt af begrebet det frie skøn; men redegørelsen vil afsløre betydelig uklarhed m.h.t. spørgsmålet om prøvelsens forenelighed med sætningen om domstolenes inkompetence over for forvaltningens frie skøn.””Øvrighedsmyndighedens grænser” er Ole Krarups doktorafhandling fra 1969. Ole Krarup opnåede stor anerkendelse som en af de førende autoriteter inden for retsvidenskaben i Danmark, og hans doktorafhandling viser tydeligt hans blik for vigtigheden i de små detaljer i forholdet mellem myndighederne og loven.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

I starten af det tyvende århundrede begyndte retsvæsenet at få øjnene op for, hvordan retsmedicinere og læger kunne bidrage til at få bevist så vigtige ting som hvem, der var et barns biologiske forældre.Læge og professor i patologi Oluf Thomsen forklarer i sin bog fra 1932, hvordan man kunne bruge videnskabens nye opdagelser til at afklare retslige spørgsmål, der ellers virkede umulige at bevise.Bogen udkom første gang i 1932, og videnskaben har muligvis modbevist nogle af dens påstande. Den bør derfor læses som et historisk dokument.Oluf Thomsen (1878-1940) var en dansk læge og professor i almindelig patologi ved Københavns Universitet. Han var en af sin tids førende videnskabsmænd i spørgsmål om infektion og smitte og var i mange år afdelingschef for Statens Seruminstitut.

”Tilsyneladende gør en blodprop det af med en køn og sund dreng på et børnehjem i København. Men efter begravelsen begynder rygerne at svirre om et erotisk forhold mellem drengen og hjemmets forstanderinde – Vilhelmine Møller. Politiet graver drengens lig op og afhører forstanderinden, som ender med at chokere hele Danmark med århundredets mest hårrejsende hemmeligheder.”Den danske historie bugner af uhyggelige mordsager, når bare man ved, hvor man skal kigge. ”Mord i Nord” tager os med tilbage gennem historien og beskriver nogle af de mest spektakulære og grusomme mordsager i løbet af 1800 og 1900-tallet.”Mord i Nord” udkom første gang i 2023 som en del af samlingen ”Alt om historie”.”Alt om historie” tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. ”Alt om historie” er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Ethvert samfund, der er baseret på love og regler, vil have borgere, der ikke formår eller ikke ønsker at følge dem. Forbryder man sig imod samfundets love, er man per definition en forbryder. Men kan enhver blive forbryder, hvis omstændighederne er til det?Sådan spørger Johnny Thiedecke i bogen her, mens han fortæller om kriminalitetens udvikling i danmarkshistorien. Bogen handler også om, hvordan samfundets syn på forbrydere har ændret sig med tiden, og om hvordan man har behandlet forbrydere for at forhindre dem i at forbryde sig mod samfundet igen. I bogen spekulerer forfatteren desuden i, hvordan synet på kriminalitet og behandlingen af forbrydere vil ændre sig i fremtiden.Bogen ”Er vi alle forbrydere?” udkom første gang i 1996.Johnny Thiedecke (f. 1946) er dansk forfatter og lektor i historie. Han har udgivet en lang række undervisningsbøger til fagene historie, religion, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet. Thiedeckes viden spænder bredt, og hans mange bøger omhandler alt fra hekseforfølgelser og historiske sygdomme til hellig krig og oplysningstiden.

”Hele sagen begyndte i juli 1997 med at moren til en pige, nr. 1 – for at skjule identiteten af børnene bruger jeg det senere anklageskrifts numre som navne – gik til Vadstrupgårds leder og fortalte at hendes lille pige havde mareridt om natten, og at hun havde fortalt at pædagogmedhjælperen Per, som jeg vil kalde ham, havde kysset hende på kinden – hvilket moren var utilfreds med.”Inden længe begynder sagen at få sit eget liv. Moren bliver opfordret til at gå til lægen med pigen. Lægen fatter mistanke til, at pigen har været udsat for overgreb og melder det til politiet. I løbet af efterforskningen bliver der begået en række krænkelser af Pers retssikkerhed, og han bliver idømt tre et halvt års fængsel på vidneudsagn, der ikke kan bakkes op af nogle som helst beviser.Leif Blædel afdækker hele Vadstrupgårdsagen fra 1997 og beskriver, hvordan det eneste overgreb der kan føres bevis for er det, der blev begået imod Pers retssikkerhed. Bogen stiller skarpt på de mange huller, der er i det danske retssystem, og som gør, at uskyldige nemt kan blive dømt for en forbrydelse, der aldrig har fundet sted.Bogen udkom første gang i 1999.Leif Blædel (1923-2013) var en dansk journalist, gastronom og forfatter. Han skrev i mange år for Dagbladet Information og Weekendavisen og var begge steder kendt for sine samfundskritiske artikler. Leif Blædel var endvidere Danmarks første madkritiker, og han insisterede på, at artikler om mad hørte hjemme på kultursiderne. Han blev hædret med både PH-prisen og Cavling-prisen og var i mange år redaktør på forbrugerbladet Tænk. I løbet af sit liv udgav han både bøger om gastronomi og en selvbiografi. Leif Blædel er søn af den kendte journalist Nic. Blædel og far til den populære forfatter Sara Blædel.

”Hvis nu mit gæt og mit håb holder stik har vi to af Christianiaspillets hovedpersoner på vej ud, den ene i højre side, den anden i venstre. Det fælles job, at styre Christiania, har de forvaltet med tankevækkende forskellighed. Den ene forvandles gradvis fra due til sympatisør, den anden forvandles fra høg til skurk fordi han forveksler kynisme, forhandling med holdningsløshed.Skulle det mon herefter være muligt at man fandt frem til nye rollehavende der drog de korrekte konsekvenser af Christianias eksistens og lod fristaden leve på egne betingelser?”Professor i retsvidenskab Ole Krarup diskuterer de komplicerede mekanismer, der fører til polariseringen i debatten om Christiania og den rolle, christianitterne og det omliggende samfund ønsker fristaden skal spille. Artiklen udkom første gang i 1974 og giver et interessant indblik i debatten om Christiania i 1970’erne.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

Mörkt, skrämmande och tragiskt nog verkligt. Det här är berättelsen om fyra av Nordens mest skrämmande mordfall under 1800- och 1900-talet.Nu för tiden slår deckarförfattare nästan knut på sig själva för att tänka ut fasansfulla brott. En titt i historieböckerna avslöjar att även i det fredliga Norden överträffar verkligheten ofta fantasin. I ett av dessa fall tar en blodpropp livet av en pojke på ett barnhem i Köpenhamn. Men efter begravningen börjar rykten spridas om barnhemmets föreståndare, Vilhelmine Møller. När polisen gräver upp pojkens kropp och förhör Møller, avtäcks avskyvärda hemligheter som skakar om hela Danmark.”Mord i norr” är en samling hårresande berättelser som kastar ljus över några av de mest skrämmande mordfallen i Nordens historia. En absolut måste-läsning för alla true crime-entusiaster. "Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du ska kunna njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egyptiernas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är serien för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Der findes utallige beskrivelser af hekse- og trolddomsprocesser i 1600-tallets Danmark. I denne bog undersøger Jens Christian V. Johansen gennem retsdokumenter fra de konkrete retssager flere af lighedstrækkene imellem dem og spørger samtidig, hvad der i sin tid førte til, at trolddomsprocesserne holdt op.”Da Djævelen var ude – Trolddom i det 17. århundredes Danmark” er Jens Christian V. Johansens disputats fra 1991 og er fortsat grundbogen indenfor forskning i dansk trolddom.”Tirsdag den 20. april 1619 stod enken Ane Nielskone fra Hostrup ved Skast herredsting og afventede nævningernes kendelse. De to foregående tirsdage havde hun hørt vidneudsagn efter vidneudsagn erklære, at hun var en troldkvinde. Nævningerne var da også blevet overbevist af de mange enslydende vidneudsagn om hendes onde gerninger. Deres kendelse lød på, at hun var en troldkvinde. Nu kunne den lange rejse til landstinget i Viborg begynde.” (fra bogens indledning)Jens Christian V. Johansen (1949-2017), dr. phil., ekstern lektor ved SAXO-instituttet, Københavns Universitet, hvor han blandt andet underviste i metode, dansk og spansk historie i det 16.-18. århundrede.

”I et samfund, hvor ingen regulerende kræfter virkede, ville den tilstand komme til at herske, som man har kaldt alles krig mod alle. Mennesket er jo, i lighed med planter og dyr, et væsen hvis hele tragten går ud på at gribe, fastholde og udnytte livsmidler.”Ejendomsprincippet er et af de grundlæggende principper i vores moderne samfund, og det har ført mange både positive og negative ting med sig. Filosof Christian Lambek diskuterer blandt andet ejendomsretten og dens moralske berettigelse i sin bog ”Retsmoralske grundrids" fra 1918. Bogen kommer også ind på emner som lighed mellem mennesker og retsstatens betydning for samfundet.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”OmertàDet er i bredeste forstand en modvilje mod at samarbejde med myndighederne ved at vidne i retsager eller at gå til politiet med sin viden.Omertà kan udspringe af gruppeloyalitet, mistro til staten, eller af ren og skær skræk for repressalier fra de mafiøse.Omertà har i mange år beskyttet mafiaen og vanskeliggjort vidneførelse i retssager, da vidner ikke har turdet udtale sig.”Nina Bisgaard fortæller om mafiaens plads i det italienske samfund i slutningen af det tyvende århundrede. Hun forklarer nogle af de begreber, der kendetegner den kriminelle organisation, og som gør den så svær at få bugt med. Bogen fortæller om myndighedernes hårde kamp mod mafiaen, der har gennemsyret hele det italienske samfund i årtier.”Cosa Nostra” udkom første gang i 1999 og giver et spændende indblik i mafiaens historie, som den så ud ved årtusindeskiftet.Nina Bisgaard (f. 1948) er en dansk lektor og forfatter. Hun er uddannet cand.mag i historie, dansk og italiensk ved Københavns Universitet og arbejder som lektor i historie og italiensk på HF og VUC i København. Som forfatter står hun bag flere udgivelser om kvinders rolle i historien, herunder "Kvinder i modstandskampen" fra 1986. Hun har desuden været medforfatter på bøgerne "Kvinde kend din krop", "Med søsterlig hilsen" og "Kvinder og kvindebevægelse".

I bogen "Defekt og deporteret", der udkom første gang i 1997, fortæller Birgit Kirkebæk om livet for de indsatte på De Kellerske Anstalter på Livø mellem 1911 og 1961, hvor den endelig blev erklæret for forældet i sine metoder. Hun beskriver de "samfundsfarlige individer", der blev deporteret til øen, lægerne, der herskede over de indsatte med forfærdeligt vidtrækkende beføjelser, og om tvangssterilisation af "afvigerne og de moralsk åndssvage".Gennem interviews med tidligere indsatte beskriver Birgit Kirkebæk drømmene om et liv uden for øen og de flugtforsøg og fangeoprør, som frihedstrangen og følelsen af uretfærdighed uundgåeligt førte til.Birgit Kirkebæk (f. 1938) er en dansk forsker og debattør. Hun er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men blev efter en årrække ansat som lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet. I 1993 forsvarede hun sin afhandling “Da de åndssvage blev farlige" om den historiske udvikling af åndssvageforsorgen i Danmark. Siden har hun udgivet en lang række bøger og artikler om samme emne.

”Djævletro og folkemagi”, der udkom første gang i 1986, indeholder en lang række sande historier om mænd og kvinder, der blev beskyldt for at udøve trolddom, hvoraf mange blev henrettet for det. I bogen undersøger historiker Kim Tørnsø hvilke handlinger og omstændigheder, der kunne føre til beskyldninger og dom, men han ser også på, hvad de underliggende årsager i samfundet kunne være til, at trolddomsforfølgelserne fandt sted. I bogen fokuseres på trolddomsforfølgelserne i Vestjylland, fordi området var kendt for at have usædvanligt mange trolddomsprocesser i 1500- og 1600-tallet.Kim Tørnsø (f. 1956) er historiker, oprindeligt uddannet på Aarhus Universitet, og forfatteren bag "Djævletro og folkemagi".

Deuntzers arveret.Anden udgave, oprindeligt udgivet i 1897.Omhandler læren om overgangen af en afdød persons formue til andre. Fremstillingen falder i to hovedafsnit: arveadkomsten og arvefaldet.Indhold: 1. kapitel, Intestatarv; 2. kapitel, Testamentsarv; 3. kapitel, Fortabelse og opgivelse af arveadkomst.For læsere med interesse i jura og ældre love. For læsere med interesse i politikeren J. H. Deuntzer.J. H. Deuntzer, (1845-1918) var dansk jurist og politiker. Han sad i folketinget i en årrække, og han fungerede som udenrigsminister fra 1901 til 1905. Han var professor ved universitetet, og er kendt som forfatter for sine bøger om retshistorie og civilproces.

"Meddelelse til politimestrene. Tyskland har i øjeblikket besat dele af Danmark. I den anledning skal jeg anmode de danske politimyndigheder om, når det ønskes, at træde i forbindelse med de besættende myndigheder og samarbejde med disse. I øvrigt påhviler det politimyndighederne som hidtil at sørge for opretholdelse af ro og orden i landet."Alt ændrede sig i Danmark den 9. april 1940, da tyskerne besatte landet. Alligevel var der lige så meget brug for det danske politi som altid, og politimestrene i de forskellige landsdele stod med den svære opgave at opretholde ro og orden i denne helt uvante situation. Juraprofessor Henning Koch fortæller om politimestrene og de uniformerede betjentes forsøg på at navigere i det helt nye landskab, hvor fremtiden var usikker, og behovet for ro og orden var større end nogensinde før.Artiklen udkom første gang i 1995 i Politihistorisk Selskabs Årsskrift.Henning Koch (f. 1949) er dansk professor i forfatningsret og er tilknyttet Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Han blev cand.jur. i 1974 og fik sin ph.d. i 1986 med en afhandling om politistyrken og dens effektivitet overfor forseelser og kriminalitet i forbindelse med patruljering. I 1994 fik han doktorgraden med disputatsen "Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945", der bl.a. omhandler forholdene under besættelsen. Han blev professor på Københavns Universitet i 1997.

I det tyvende århundrede voksede byerne i Danmark med enorm fart. Det blev hurtigt tydeligt for forskere og lovudøvere, at den voksende befolkningstæthed førte til en eksplosiv vækst i kriminaliteten, og politiet fik sværere og sværere ved at følge med samfundsudviklingen.Mikkel Jarle Christensen fortæller om den store reform, som denne udvikling førte til i 1973. Reformen kom til at få indflydelse på mange forskellige forhold i det danske samfund, og den almindelige borgers forhold til politiet blev helt anderledes end før.Mikkel Jarle Christensen har en bachelor i litteraturvidenskab, en kandidat i idéhistorie og en ph.d. fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor han i dag er professor MSO. Han har udgivet en lang række artikler og debatindlæg om idéhistorie, politihistorie og samfundsforhold.

"Retten synes at være med som en uundværlig følgesvend i sammenhænge hvor mennesker virker sammen. Samfund og lov, stat og ret er tvillingepar der går hånd i hånd, tilsyneladende som en slags social naturlov der virker lige så uafvendelig som de lovmæssigheder der bestemmer menneskers biologiske udviklingsbetingelser. Det er derfor ikke sært at retsteoretikere og filosoffer i tidens løb har ført – og stadig fører – hårdnakkede diskussioner om rettens væsen, betydning og funktion. Retsbegrebet er så at sige indbefattet i samfundsbegrebet."I "Den juridiske virksomhed" diskuterer professor i retsvidenskab Ole Krarup det danske retsvæsen, dets plads i samfundet og de problemer og udfordringer, der følger med det. Bogen beskæftiger sig med emner som strafferet, privatret, retfærdighed, rettens klasseafhængighed og lighed for loven."Den juridiske virksomhed" udkom første gang i 1987.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

"I de europæiske samfund, hvis værdisystemer i stigende grad dominerer den resterende verden, er det en selvfølge at retten behersker samfundslivet. Næppe nogen kan forestille sig et samfundsliv uden ret. Det betyder ikke nødvendigvis at vi er fuldt tilfredse med den lov og ret der hersker nu. Men retten som en samlende kraft er det svært at tænke bort."I "Retten, magten og moralen" stiller professor i retsvidenskab Ole Krarup skarpt på en lang række af de udfordringer og dilemmaer, der følger med ethvert retssamfund. I bogen spørger han også, hvordan man ville kunne ændre på retspraksis, så samfundet og retssystemet bliver mere retfærdigt for både de lavere og de højere klasser."Retten, magten og moralen" udkom første gang i 1996.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

Selvtægt er ulovligt, og som borger har man ret til ikke at blive overfaldet af sin nabo og såmænd også af staten. Den tankegang er helt banal for os i dag. Den måde at tænke på er urgammel, men et afgørende trin i forhold til at få os alle til at tænke på den måde var Valdemar II Sejr’s Jydske Lov fra 1241, hvor han fik fred og vi fik ret.Her er podcasten til dig der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Den amerikanske højesteret er en hel integral del af det amerikanske demokrati, og er også en af de mest omstridte institutioner i landet. Hver gang en ny højesteretsdommer skal indstilles af præsidenten og godkendes af Senatet, begynder det helt store politiske slagsmål om hvem der skal indtage et af de 9 sagnomspundne sæder. Men hvad er egentlig højesterets rolle i det amerikanske samfund, og hvilken betydning har højesterets afgørelser? Det kan du høre om i dette særafsnit af POTUS, hvor værterne Lars Græsborg Mathiasen og Anders Agner får besøg af juridisk analytiker på Kongressen.com Emil Friis Lauszus til at hjælpe med at fortælle historien om Supreme Court of the United States eller slet og ret ‘SCOTUS’.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Det är mitten av 1800-talet och Sveriges fängelseväsende har moderniserats, och Dufvan är en av de anstalter som ligger i framkant.Dufvans fångar är inte bara en rafflande skildring av dåtidens brottslingar utan även en socialhistorisk studie. Boken utgår från en grupp individer vars gemensamma nämnare är deras avtjänade straff i länsfängelset Dufvan i Härnösand. Vi får stifta bekantskap med några av fångarna och följa deras livsöden i kronologisk ordning – från uppväxt till brottet, domen och fängelsetiden – och dyka ner i 1800-talets, något annorlunda, rättsystem.Marja Taussi Sjöberg (1943-) är en svensk författare och professor i Historia vid Umeå Universitet. Hon är specialiserad på idé och samhällsstudier och har bland annat studerat kriminalitet och social utsatthet.

Runt 1500-talets mitt börjar förändringens vindar att blåsa i Sverige. Landet är på väg mot en reformation, där statsmakten ska förstärkas och kyrkan bli statlig. I samband med att den centrala makten blir allt större får också de rättsliga processerna ett nytt ansikte. Den auktoritet som under lång tid legat hos släkt och familj flyttas nu över till staten. Och det är här kvinnans roll i samhället långsamt börjar förändras.I "Rätten och kvinnorna" fördjupar sig Marja Taussi Sjöberg i den rättsliga omvandling som skedde i Sverige när släktmakten försvann och staten klev in. Hon redogör bl.a. för tingets utformning och det balansskifte inom könsrelationerna som blev en utav reformationens konsekvenser. Hur behandlades ogifta kvinnor, jämfört med hustrur och änkor, när de befann sig i tinget? Och vad hände när kvinnan inte längre stod under släktens beskydd, utan istället blev ensam inför stat och kyrka?Marja Taussi Sjöberg, född 1943, är en svensk författare och professor emerita vid Umeå Universitet. Hon skriver framförallt om rätts- och kvinnohistoria.

"Lov er lov og lov skal holdes", siger man. Men loven er blevet ændret hele danmarkshistorien igennem. I professor Ole Fengers utraditionelle retshistorie om lov og ret vises, hvordan reglerne hele tiden skifter. For eksempel maner det til eftertanke, at "staten" og dens magtapparat højst er 300 år gammel, og at begrebet den private ejendomsret er endnu yngre.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

I 1849 kom magtfordelingen i Danmark til at ændre sig markant med indførslen af grundloven og ikke mindst dens paragraf 3, der opdeler statsmagten i den lovgivende, den udøvende og den dømmende. I denne artikel fra 1996 kaster historiker Kristian Hvidt lys over, hvordan forholdet mellem de tre sektorer har ændret sig siden 1849, og han diskuterer, hvilke reformer, der kunne tænkes for at bringe grundloven i overensstemmelse med det moderne folkestyre.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

Colección de textos legales que Meléndez Valdés relataba en las Cortes de Madrid, Extremadura y otras provincias. El libro, además de varias causas judiciales, muestra discursos y cartas relacionadas con su labor como abogado. El libro finaliza con una reflexión epístola acerca la mendiguez infantil. Analizando estos textos, es posible ver la fina oratoria del autor, además de su humanidad y sus esfuerzos para defender a los menos privilegiados.Juan Meléndez Valdés (España, 1754 - Francia, 1817) fue poeta y jurista. Dedicó su energía a ambas profesiones por igual desde el principio: mientras estudiaba leyes en la Universidad de Salamanca, escribía sus primeros versos. Es autor de varias obras poéticas y teatrales. Sus pocas obras narrativas fueron ensayos como el Discursos forenses.

I middelalderen og renæssancen var det i Danmark skik, at en drabsmand betalte en bøde til sit offers familie – ikke blot som erstatning for det tabte liv, men også for at sikre sig at de ikke tog hævn. Det var imidlertid kun en tredjedel, drabsmanden selv skulle betale. Det såkaldte slægtsansvar gjorde nemlig, at hans familie ansås som medskyldige, selvom de ikke havde deltaget i selve mordet, og derfor skulle den mødrene og den fædrene side hver betale en tredjedel.Professor i retshistorie Ole Fenger fortæller om traditionen for mandebod og slægtsansvar i Danmark og Tyskland. Han undersøger, hvor fænomenet stammer fra, og hvilke strafformer der efterhånden tog over og udfasede mandeboden.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

"Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945" er en videnskabelig afhandling om politiet under besættelsen i Danmark. Det er en undersøgelse af begrebet ‘nødret’, dens legitimering og håndhævelse, som den tog sig ud i besættelsestidens ekstraordinære situation. Afhandlingen rummer blandt andet komparative analyser af begrebet, en beskrivelse af den politiske kultur i Danmark i 1930’erne, politilovgivningen under besættelsen og overgangen til det upolitiske departementschefstyre.Henning Koch (f. 1949) er dansk professor i forfatningsret og er tilknyttet Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Han blev cand.jur. i 1974 og fik sin ph.d. i 1986 med en afhandling om politistyrken og dens effektivitet overfor forseelser og kriminalitet i forbindelse med patruljering. I 1994 fik han doktorgraden med disputatsen "Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945", der bl.a. omhandler forholdene under besættelsen. Han blev professor på Københavns Universitet i 1997.