Juridiske aspekter ved kriminologi

"Skyd efter benene"D. 18. maj 1993 blev en sort og skelsættende dag i dansk politihistorie. På baggrund af en stor folkeafstemning, der udvidede det danske EU-samarbejde, udviklede en stor demonstration på Nørrebro sig til uroligheder. Brosten fløj gennem gaden og biler stod i brand, mens kampklædt politi forgæves forsøgte at sprede demonstrationen. Politiet magtede ikke at få kontrol over demonstrationen og affyrede flere skudsalver mod demonstranterne. Flere måtte behandles for skudsår. Hvem bærer skylden for volden der udspillede sig på den skæbnesvangre dag? Lyt med når vært Frederik Strand fortæller historien om 18. maj urolighederne med udgangspunkt i nogle af de patronhylstre fra politiets tjenestevåben, der blev fundet dagen efter urolighederne.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

En tom barnevogn. Et kidnappet barn. Et uopklaret mysterie.Historien om Basse er Danmarks eneste uløste forsvindingssag med et barn involveret. Det er en ulykkelig historie om en kidnapning, og om en dårligt håndteret presse fra politiets side. Med udgangspunkt i Basses barnevogn, som i dag står fuldstændig som på den skæbnesvangre dag for snart 70 år siden, da Basse blev taget fra sit trygge varme helle, fortæller vært Frederik Strand historien om Basses forsvinding og politiets forgæves forsøg på at finde ham.Forbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

En ubetalt gæld, ulykkelig desperation og et usandsynligt gerningsvåbenI 1993 bliver en højtsstående forretningsmand fundet død foran sin bopæl i Hellerup. Mordet er spektakulært, fordi manden bliver fundet gennemboret af en pil affyret fra en armbrøst. Nogle gange står politiet overfor sager, der vidner om en grad af desperation, der går ud over sædvanlige, og Armbrøstsagen, som denne sag hurtigt blev døbt i medierne, er en af dem. Med udgangspunkt i armbrøsten der affyrede den dræbende bolt, fortæller vært Frederik Strand historien om dansk kriminalhistories eneste drab med en armbrøst.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Et svagt fingeraftryk i en klat blod på en dørkarm var nok til at fange gerningsmanden.I 1991 blev en kvinde myrdet i sit eget hjem i Avedøre stationsby. Til trods for en grundig efterforskning fangede man aldrig morderen og den uløste tragedie blev kendt i medierne som Rikke-sagen. Det eneste bevis politiet stod tilbage med var et udtværet fingeraftryk i en blodplet på en dørkarm i offerets hjem. Fire år senere og udstyret med ny teknologi kan politiet endelig komme på sporet af gerningsmanden. Med udgangspunkt i det blodige fingeraftryk fortæller vært Frederik Strand historien om Rikke-sagen og hvordan det endelig lykkedes politiet at fange gerningsmanden.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

En mand med en ambition. En ambition der fældede ham og hans bande.Shuab Kahn er en mand med store ambitioner, da han kommer op gennem rækkerne i bandegrupperingerne på Blågårdsplads. Ud af resterne af rivaliserende bander stifter han LTF, Loyal to familia, der skal blive en af de mest berygtede bander i København. Kahns store ambitioner er i sidste ende også hvad de fælder ham og ender med et foreningsforbud mod LTF. I dette afsnit af Forbrydelsens genstande fortæller vært frederik Strand historien om LTF med udgangspunkt i de LTF veste, der blev konfiskeret i forbindelse med forbuddet.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

En forsølvet kobberblade med falmede portætter af fire pænt opstillede mænd er alt hvad der er tilbage.Handskemagerbanden var en notorisk og ekstremt voldelig bande der huserede på Lolland i midten af 1800-tallet. Brandstiftelser, afpresning, vold og mord var de skyldige i og midten af bandens store spind sad Handskemageren Hans Jacob Mortensen, der spand folk ind i sit net af løgne og kriminalitet. Banden blev til sidst fanget og ført til domhuset i København, hvor der blev taget såkaldte daguerreotypier, en gammeldags form for fotografier, af banden. Disse fotografier er de første forbryderfotos i Danmark, og er med til at fortælle historien om Handskemagerbanden i dette afsnit alf Forbrydelsens genstande.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Den tionde september 2003 knivhöggs utrikesminister Anna Lindh på varuhuset NK i Stockholm. Gärningsmannen försvann från platsen. Polisutredningen som följde blev hårt bevakad och många tvivlade på polisens förmåga att klara upp mordet. Arbetet leddes av Leif Jennekvist. Det här är hans berättelse om en polisutredning som involverade flera hundra poliser och civilanställda. "När jag på väg tillbaka till mitt tjänsterum skulle passera den stora entréhallens övre plan kände jag en klump i magen, ett starkt vemod, en sorg. Det dök upp tvivel i mina tankar. Klarar vi av det här? Tänk om vi misslyckas?"Leif Jennekvist är en svensk polis som har lett flera stora utredningar, bland annat jakten på OS-bombaren och mordet på Anna Lindh. Han har tidigare arbetat som chef för länskriminalen i Stockholm. Han debuterade som författaren 2005 med Mordet på Anna Lindh: en polisutredning.

Vad som är den slutgiltiga sanningen om fallet Quick blir kanske aldrig klarlagt. Kanske finns det tid nu att fundera över om det är rimligt att en dömd seriemördare går fri på det sätt som skett utan att man först gör en ordentlig ny prövning i domstol av skuldfrågan.Christer van der Kwasts personliga åsikt är att rättsväsendet inte höll måttet när Bergwall beviljades resning och frikändes. Han menar också att de infekterade striderna om vad som är sant i Quickhistorien kommer att avklinga tids nog och då ersättas med en mer eftertänksam debatt."Bortom rimligt tvivel" är en ingående och systematisk genomgång av fallet Quick skriven av Christer van der Kwast som arbetade som åklagare under rättegångarna.Christer van der Kwast, född 1944 i Stockholm, är en pensionerad överåklagare och författare. Han arbetade som åklagare i rättegångarna mot Thomas Quick och 2015 släppte han boken "Bortom rimligt tvivel". Syftet med boken var att ge en mer verklighetsanknuten bild av den juridiska hanteringen av fallet Quick.