Komparativ ret

Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Ole Krarup
    148,99 kr.

    ”Sædvanligvis læres det, at domstolenes således grundlovshjemlede adgang til at efterprøve forvaltningens afgørelser, er begrænset på to punkter, idet prøvelsen dels ikke omfatter forvaltningens frie skøn, dels kan indskrænkes derved, at de enkelte lovregler kan eliminere eller modificere prøvelsesretten.Det er min opfattelse, at et svar på spørgsmålet om prøvelsens udstrækning ikke kan gives uden en detaljeret redegørelse for en række forskellige prøvelsessituationer. En sådan undersøgelse kan foretages uafhængigt af begrebet det frie skøn; men redegørelsen vil afsløre betydelig uklarhed m.h.t. spørgsmålet om prøvelsens forenelighed med sætningen om domstolenes inkompetence over for forvaltningens frie skøn.””Øvrighedsmyndighedens grænser” er Ole Krarups doktorafhandling fra 1969. Ole Krarup opnåede stor anerkendelse som en af de førende autoriteter inden for retsvidenskaben i Danmark, og hans doktorafhandling viser tydeligt hans blik for vigtigheden i de små detaljer i forholdet mellem myndighederne og loven.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

  • af Ole Krarup
    69,00 kr.

    "I de europæiske samfund, hvis værdisystemer i stigende grad dominerer den resterende verden, er det en selvfølge at retten behersker samfundslivet. Næppe nogen kan forestille sig et samfundsliv uden ret. Det betyder ikke nødvendigvis at vi er fuldt tilfredse med den lov og ret der hersker nu. Men retten som en samlende kraft er det svært at tænke bort."I "Retten, magten og moralen" stiller professor i retsvidenskab Ole Krarup skarpt på en lang række af de udfordringer og dilemmaer, der følger med ethvert retssamfund. I bogen spørger han også, hvordan man ville kunne ændre på retspraksis, så samfundet og retssystemet bliver mere retfærdigt for både de lavere og de højere klasser."Retten, magten og moralen" udkom første gang i 1996.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

  • af Kristian Hvidt
    39,00 kr.

    I 1849 kom magtfordelingen i Danmark til at ændre sig markant med indførslen af grundloven og ikke mindst dens paragraf 3, der opdeler statsmagten i den lovgivende, den udøvende og den dømmende. I denne artikel fra 1996 kaster historiker Kristian Hvidt lys over, hvordan forholdet mellem de tre sektorer har ændret sig siden 1849, og han diskuterer, hvilke reformer, der kunne tænkes for at bringe grundloven i overensstemmelse med det moderne folkestyre.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.