Jura, generelle emner

"Grundloven bevarede kongen. Han kunne ikke længere styre alene. Men han valgte ministrene, og han skulle skrive under på alle love. Faktisk kunne han sige nej til love, han ikke brød sig om. Men det regnede man ikke med, at han ville.Det enkelte menneske fik rettigheder. Grundloven fastslog, at der var frihed til at tro, hvad man ville, og at der var frihed til at mødes og sige sin mening."Grundloven er en af det danske samfunds vigtigste hjørnesten. Det var et afgørende vendepunkt for landet, da Grundloven blev indført, og uden den ville landet se meget anderledes ud. Sven Skovmand fortæller om Grundlovens historie og betydning i et nemt og levende sprog, som både store og små kan forstå.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

I "Romerret i Norden" forklarer professor i retshistorie Ole Fenger, hvordan og hvorfor "Romerretten er både det ældste og det vigtigste fælles grundlag for de moderne europæiske retssystemer."Indledningsvis gennemgår Fenger rettens funktion i forhistorisk og historisk tid og dernæst behandles Romerretten, kirkeretten, skandinaviske retshistorikeres syn på Romerretten gennem tiderne, baggrunden og betingelserne for romerretlig påvirkning af skandinavisk ret og endelig Romerrettens betydning for gældende ret i Norden.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

Professor i retshistorie Ole Fenger har samlet et kompendium over den danske privatrets historie. Kompendiet, der blandt andet omhandler arveret, familieret, bod og erstatning under forskellige tiders retssystemer, er skrevet i 1964 og henvender sig hovedsageligt til jurastuderende. Det er imidlertid spændende læsning for enhver, der interesserer sig for dansk retshistorie.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

Gennem tiden har man i historiebøger som oftest haft fokus på mænds liv og virke eller på samfundet set med mandens øjne. Men historieforskning er ikke bare en neutral, objektiv disciplin. Som det beskrives i afhandlingen “Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600” har en analyse af et historisk emne behov for et kønsperspektiv, fordi hvert køn har sin særegne erfaring. Det er udgangspunktet for Grethe Jacobsens analyse af sammenhængen mellem kvinder, køn og lovgivning. I analysen tager hun fat i emner som kvinders rolle i og uden for familien, giftermål og værgemål, vold og tyveri samt kvinders rolle i borgerskabet. Det er et relevant værk om kvinders historie under reformationen og bidrager til at forstå, hvordan lovgivning historisk har skelnet mellem kønnene og har skabt - og fortsat skaber - ulighed i retssystemet mellem mænd og kvinder.Grethe Jacobsen (f. 1945) er dr. phil. i historie og uddannet bibliotekar, senest ansat som seniorkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek. Som universitetsstuderende i USA deltog Jacobsen i de første Berkshire-konferencer om kvindehistorie i 1970’erne, og her gik det op for hende, at der i historien har eksisteret en kønsblindhed, og at der i historieforskningen var en stor mangel på kvindelige perspektiver og erfaringer. Siden har hun udgivet en lang række afhandlinger og artikler om kvindehistorie og kvindelige perspektiver af rets- og socialhistorie. Med afhandlingen “Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600” fra 1995 blev hun dr. phil.

I 1500- og 1600-tallet anvendte man i Danmark den såkaldte båreprøve i tvivlsomme drabssager. Den mistænkte skulle lægge sin hånd på liget, og var han skyldig, ville den dødes sår begynde at bløde. Skete det, ansås den mistænktes skyld for bevist.I denne bog dykker Villads Christensen ned i historien og undersøger fænomenets oprindelse, kirkens indflydelse på lov og ret i middelalderen og renæssancen, båreprøvens endeligt og lægernes bekæmpelse af troen.Christian Villads Christensen (1864-1922) var historiker og arkivar. I år 1900 erhvervede han sig doktorgraden med en afhandling om "Båreprøven", og fra 1896 og frem til sin død arbejdede han som arkivar ved Københavns rådstuearkiv. Sideløbende skrev og udgav han flere bøger om særligt Københavns historie.

"Magt og ret i oldtiden" handler om retssystemet og regeringsformerne i antikkens verden, men den indeholder også interessante overvejelser om retssamfundet og magthavernes beføjelser, som har været relevante i alle civilisationer lige siden oldtiden. Bogen er både en beskrivelse af antikkens samfund, retsprincipperne, som de kommer til udtryk i græsk og romersk mytologi og udviklingen af retssamfundet fra Homers tid til Perserkrigene.Hartvig Marcus Frisch var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger.Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.

Många yrkesgrupper kan idag vittna om att det har blivit vanligare med hot och våld på arbetsplatsen. Läkare, lärare, myndighetspersonal, parkeringsvakter, busschaufförer, poliser, blåljuspersonal och många fler som arbetar i s.k. skarpt läge vittnar i denna bok om att hot och våld – ibland även handgripligt våld – har eskalerat. Vad beror detta på? Och hur gör vi för att bemöta en våldsam individ eller situation i arbetslivet? Hur kan man vända en hotfull situation till ett fungerande samspel? Detta är en samhällsviktig och lärorik bok om hur man kan hantera hot och våld på arbetsplatser.Vivian Rössner Wejke är en svensk författare och företagsutbildare inom kommunikation, konflikthantering och bemötande. Hon har arbetat med såväl svenska och internationella företag som offentliga myndigheter och organisationer. Under de senaste 25 åren har hon specialiserat sig på yrkesgrupper som i sitt arbete ofta möter stress, aggressivitet och ibland till och med hot och våld.

I anledning af 50 års jubilæet for det, der med tiden skulle udvikle sig til justitsministeriets psykiatriske undersøgelsesklinik, giver retspsykiater og overlæge Peter Kramp i denne artikel et indblik i retspsykiatriens historie og særligt i dens udvikling i København fra 1935 og frem til midten af 1980’erne.Peter Kramp (1941-2015) var retspsykiater og ledende overlæge ved Retspsykiatrisk Klinik. Han blev uddannet læge fra Københavns Universitet i 1968 og havde ansættelser på bl.a. Rigshospitalet, Gentofte Amtssygehus og Sct. Hans Hospital. Kramp var medlem af Retslægerådet, som han i 1992 blev næstformand for.

Findes der en grænse for flertallets magt og for statens formynderi? Kan der formuleres et socialt princip, som sikrer fredeligt samarbejde? Hvordan sikres den enkeltes ret, så den ikke tilsidesættes for flertallets interesser? Er der mulighed for en almengyldig morallære? Gennem disse spørgsmål analyserer Severin Christensen retsstatens formål og historie. Argumentet er, at retsstaten bør adskilles fra politiske, religiøse og kulturelle interesser for at beskytte individets ret til personlige frihed og frigøre det fra både religiøse dogmer og statslig indblanding.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

Højesteretssagfører Bernt Hjejle ser tilbage på sin karriere i advokatkontoret Shawlaw, hvor han startede som fuldmægtig i 1920’erne. Han præsenterer os for grundlæggeren, Charles Shaw, og dennes søn Guy Shaw, der ligesom sin far blev højesteretssagfører. I bogen får vi et enestående indblik i en traditionsbundet verden og de særprægede karakterer, der lever i den. Bogen er på én og samme tid en skildring af et advokatkontors lukkede miljø og af en kulturhistorisk periode af danmarkshistorien.Bernt Hjejle (1901-1994) var dr.jur. og højesteretssagfører. Han har blandt meget andet været formand for den internationale advokatorganisation, International Bar Association, og formand for Advokatrådet. Bernt Hjejle var ridder af Dannebrog.

I "Naturlig ret" analyserer Severin Christensen begrebet "retfærdighed" i et historisk perspektiv. Han opstiller og diskuterer to forskellige definitioner af begrebet: Den ene peger på, at retfærdighed er afledt af autoritative bestemmelser og derfor ændrer sig over tid med forskellige autoriteter, mens den anden definition peger på, at retfærdighed bygger på permanente forhold uafhængig af autoriteter og forbigående faktorer. Christensen selv abonnerer primært på sidstnævnte definition og gennem analyser af græsk og romersk retsfilosofi fremstiller han sit argument grundigt og velfunderet.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

"Den 12. april 1940, tre dage efter tyskernes besættelse af Danmark, aftaltes mellem besætter og besat, at behandlingen af sager om spionage, sabotage og ’Zersetzung’ skulle ske ved det danske politi i samarbejde med besættelsesmagtens militære efterretningsvæsen. Det tyske ’Zersetzung’ blev på dansk oversat til ’nedbrydende virksomhed’. Den foreliggende bog handler om samarbejdet på det politimæssige område, et samarbejde, som fra dansk side varetoges af Statsadvokaten for København og senere af Statsadvokaten for særlige Anliggender, og som vedvarede, indtil den danske regering ophørte med at fungere den 29. august 1943."Henrik Stevnsborg redegør i bogen for politiets rolle i årene op til, under og umiddelbart efter besættelsen i forhold til efterforskning af sabotage, spionage og nedbrydende virksomhed. I bogen beskrives, hvordan samarbejde lidt efter lidt blev til modarbejde og endeligt direkte modstand mod besættelsesmagten.Som den første forsker fik Henrik Stevnsborg adgang til politiets egne arkiver om besættelsestiden og kan således endelig kaste lys over et underbelyst kapitel af danmarkshistorien.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler om.

Den tionde september 2003 knivhöggs utrikesminister Anna Lindh på varuhuset NK i Stockholm. Gärningsmannen försvann från platsen. Polisutredningen som följde blev hårt bevakad och många tvivlade på polisens förmåga att klara upp mordet. Arbetet leddes av Leif Jennekvist. Det här är hans berättelse om en polisutredning som involverade flera hundra poliser och civilanställda. "När jag på väg tillbaka till mitt tjänsterum skulle passera den stora entréhallens övre plan kände jag en klump i magen, ett starkt vemod, en sorg. Det dök upp tvivel i mina tankar. Klarar vi av det här? Tänk om vi misslyckas?"Leif Jennekvist är en svensk polis som har lett flera stora utredningar, bland annat jakten på OS-bombaren och mordet på Anna Lindh. Han har tidigare arbetat som chef för länskriminalen i Stockholm. Han debuterade som författaren 2005 med Mordet på Anna Lindh: en polisutredning.

"Enevældens indførelse i 1660 forstærkede behovet for en loyal embedsadel. Allerede de i juni 1661 udstedte adelsprivilegier anfører hals- og håndsret, patronats- og birkeret m.m. for rigets adel, og med greve- og friherreprivilegiernes indstiftelse i 1671 blev birkeretten også et privilegium for den nye embedsadel. Det tilkom nu grever, baroner og andre særligt privilegerede adelige at lade deres undergivne dømme på eget birketing, ligesom deres ret til hals og hånd blev præciseret."Tommy P. Christensen beskriver de forskellige typer af birkeret, der frem til afskaffelsen af enevælden i 1849 spillede en afgørende rolle i det danske retsvæsen på lokalt plan.Tommy P. Christensen (f. 1955) er Master i Voksenuddannelse fra Roskilde Universitet (MVO) og cand.mag. i historie og kunsthistorie fra Københavns Universitet. Han har i en årrække undervist i retshistorie på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og har desuden haft megen voksenundervisning på daghøjskoler, FVU, folkeuniversitetet og AOF. Som faglitterær forfatter har Tommy P. Christensen beskæftiget sig med kulturhistoriske emner som kvindehistorie, arbejdsløshedshistorie, bygningshistorie, søfartshistorie, retshistorie og slægtshistorie.

"At stemningen var højrøstet fornemmes af det faktum, at over 1.000 politifolk gennem et cirkulære fra Rigspolitiet blev pålagt at afgive en indgående skriftlig redegørelse, fordi de ikke havde tilsluttet sig modstandsbevægelsen. Ren passivitet i forhold til frihedskampen var nu blevet et belastende, tjenstligt forhold."Tommy P. Christensen fortæller om det opgør, der udfoldede sig i det danske politi i tiden efter besættelsen. Det begyndte, da Københavns politidirektør Stamm allerede på befrielsesnatten til den 5. maj 1945 blev sat fra bestilling, fordi hverken befolkningen eller politistyrken havde tillid til ham. Derefter fortsatte granskningen af politiets og de enkelte betjentes arbejde og loyalitet under besættelsen hele vejen ned gennem rangordenen.Tommy P. Christensen (f. 1955) er Master i Voksenuddannelse fra Roskilde Universitet (MVO) og cand.mag. i historie og kunsthistorie fra Københavns Universitet. Han har i en årrække undervist i retshistorie på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og har desuden haft megen voksenundervisning på daghøjskoler, FVU, folkeuniversitetet og AOF. Som faglitterær forfatter har Tommy P. Christensen beskæftiget sig med kulturhistoriske emner som kvindehistorie, arbejdsløshedshistorie, bygningshistorie, søfartshistorie, retshistorie og slægtshistorie.

Den danske politimester Aage Valdemar Seidenfaden (1877-1966) kom til at have stor indflydelse på dansk politis opbygning samt politiets rolle under besættelsen.Ole Scharf fortæller om denne usædvanlige mand og hans karriere inden for retsvæsnet og politiet, hans aktive rolle under besættelsen og hans deltagelse i processerne efter krigens afslutning, da dødsstraf for forbrydelser begået under besættelsen blev indført.Ole Scharf (f. 1937) er tidligere politimester og har siddet i bestyrelsen i Foreningen af Politimestre samt været en del af Strafferetsplejeudvalget og Retsplejerådet. Ole Scharf har skrevet flere artikler om politihistorie og er far til Jakob Scharf, der i en årrække var chef for Politiets Efterretningstjeneste.

"Man skulle da ikke synes, at bødlen kunne have mange ledige stunder; ejendommeligt nok anvendte han en del af den tid, han havde tilovers, til at hele de sår, han selv havde slået, og følgelig da også dem, som andre havde tilføjet; det kom ligesom af sig selv; thi hans embedsvirksomhed med dens mange slags lemlæstelser og henrettelser gav ham jo en anderledes lejlighed til anatomiske iagttagelser, end der faldt i både lægernes og bartskærernes lod, og der er næppe tvivl om, at mange af bødlerne har været virkelig dygtige kirurger."I dag er det svært at forestille sig, at den samme person kan stå for både henrettelse, tortur og lemlæstelse og for at læge, helbrede og sy sårene sammen igen. Ikke desto mindre var det tilfældet mange steder i Europa, at man var afhængig af bødlens hjælp til både at skade og at læge. Kristian Carøe fortæller om bødlens dobbelttydige rolle i 1500-, 1600- og 1700-tallet, indtil hans lægelige pligter blev overtaget af uddannede læger, og lemlæstelse, tortur og henrettelse blev sjældnere brugt som straf.Kristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.

Den europæiske retskultur, som vi kender den i dag, udspringer af romerretten, som således har stor betydning for forståelsen af både dansk og europæisk retshistorie. Professor Ditlev Tamm præsenterer i denne bog nogle af grundtrækkene i den europæiske retsudvikling med det formål at give den nødvendige baggrund for forståelsen af dansk retshistorie som en del af den europæiske retshistorie.Ditlev Tamm (f. 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Ditlev Tamm er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie samt æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub. Han har udgivet en lang række bøger om danmarkshistorien og er endvidere dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet.

Professor i historie Claus Bryld undersøger hemmelighedsbestemmelserne og adgangsmulighederne til samtidshistoriske kilder i både Danmark og andre lande. Han opdager, at det er betydeligt sværere for danskerne at få adgang til deres lands akter, end det er i andre lande, og særligt arkiverne fra besættelsestiden holdes hemmelige. Claus Bryld foreslår en måde, hvorpå man kan reformere arkivadgangen, så landets historie kan komme for en dag.Claus Bryld (f. 1940) er en dansk forfatter og professor i historie. I 1961 var Claus Bryld med til at stifte SF’s studenterorganisation, Socialistiske Studenter, og han har i det hele taget været meget aktiv på den politiske venstrefløj samt i Atomkampagnen i starten af 1960’erne. Claus Bryld har udgivet en lang række bøger om historie.

"I dag har de fleste en ret præcis forestilling om, hvad begrebet ’politi’ dækker. Situationen var en anden i begyndelsen af det 19. århundrede. Dengang tænkte ingen på politiet som et organ eller et korps; et sådant fandtes dårligt nok. Politiet var snarere en funktion eller en opgave. Og opgaven var ambitiøs, for ’politi’ ville sige ’at holde statsorganismen i sin naturlige, uforstyrrede gang’."Professor Henrik Stevnsborg tager os med tilbage til det 19. århundrede, hvor politiet endnu var en spirende og svært definerbar størrelse. Han fortæller om politiets rolle i samfundet, og om hvordan institutionen har udviklet sig gennem historien.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler om.

Valdemar Henrik Mensen (1875-1933) er en af de største og mest indflydelsesrige skikkelser i dansk politihistorie. Han kæmpede en indædt kamp for at få dannet et enhedspoliti i Danmark, som han havde oplevet det i udlandet, for på den måde at kunne bekæmpe kriminaliteten langt mere effektivt. Hans utrættelige arbejde vandt ham blandt andet Dannebrogsmændenes Hæderstegn, og som chef for Statspolitiet fra dets etablering i 1911 og frem til sin død i 1933 var han med til at præge dansk politi som få andre.Tidligere politimester Ole Scharf fortæller om Valdemar Henrik Mensens store bedrift, og hvad hans arbejde har betydet for dansk politis videre historie.Ole Scharf (f. 1937) er tidligere politimester og har siddet i bestyrelsen i Foreningen af Politimestre samt været en del af Strafferetsplejeudvalget og Retsplejerådet. Ole Scharf har skrevet flere artikler om politihistorie og er far til Jakob Scharf, der i en årrække var chef for Politiets Efterretningstjeneste.

I år 1941, 700 år efter Jyske Lov blev nedskrevet, blev lovens vedtagelse fejret vidt og bredt i det besatte Danmark. Her var noget, danskerne kunne være stolte af, og som tyskerne ikke havde taget fra dem. Vilhelm la Cour fortæller om Jyske Lov og omstændighederne omkring den i midten af 1200-tallet og drager samtidig paralleller til sin egen tid, hvor både dansk lov og kultur var under pres.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

I 1863 blev det vedtaget, at det københavnske politi skulle deles i seks politistationer byen over. Også Nørrebro skulle have sin egen politistation, og den kom til at ligge på Fælledvej i lokaler, der helt fra starten var alt for små.Frank Bøgh fortæller om politistationens vanskelige fødsel, om de betjente, der fik arbejde på den, og det utaknemmelige arbejde, de måtte udføre i den fattige bydel.Frank Bøgh (f. 1942) er dansk forfatter og tidligere kriminalassistent. Han har skrevet en lang række bøger om politihistorie og autentiske krimisager. Han står blandt andet bag en biografi om den firedobbelte politimorder Palle Sørensen.

"Gamle straffesager er i sig selv interessante, fordi de giver et indblik i almindelige menneskers hverdag og hvordan denne har ændret sig igennem årene. De fortæller også om, hvordan synet på mennesker og kriminalitet har udviklet sig, og i nogle få tilfælde har de helt konkret givet anledning til en ændring af lovgivningen. En sådan sag er Fannerup-sagen fra 1934-35, som førte til, at der i retsplejeloven blev indført en særlig fængslingsgrund: Hensynet til retshåndhævelsen."Ole Scharf fortæller om den gruppevoldtægt, der fandt sted ved Fannerup i 1934, og om hvordan rettergangen mod gerningsmændene samt behandlingen af ofrene foregik. Den grusomme forbrydelse var ikke enestående, men retssagen, der fulgte, kom til at få vigtige konsekvenser for retsplejeloven, som stadig gør sig gældende i dag.Ole Scharf (f. 1937) er tidligere politimester og har siddet i bestyrelsen i Foreningen af Politimestre samt været en del af Strafferetsplejeudvalget og Retsplejerådet. Ole Scharf har skrevet flere artikler om politihistorie og er far til Jakob Scharf, der i en årrække var chef for Politiets Efterretningstjeneste.

Professor og politihistoriker Henrik Stevnsborg tager os igennem Politiets Efterretningstjenestes historie og fortæller om de begivenheder, der førte til, at denne særlige enhed måtte oprettes. Efter anden verdenskrig blev det pludselig tydeligt, at der var brug for at oprette en tjeneste, der fungerede i det skjulte og skaffede beviser og efterretninger, som kunne hjælpe og styrke resten af politiet og sikkerhedstjenesternes arbejde.Teksten er en afskrift af den tale, Henrik Stevnsborg selv holdt til PET’s 60 års jubilæum d. 14. januar 2011.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler om.

"At ’kvindens plads’ i vore dages Danmark er ligestillet med mandens, forekommer os helt naturligt. I dag er der ingen, der undrer sig over, at Københavns Politis øverste chef hedder Hanne til fornavn, men ligestillingen kom ikke af sig selv. Den krævede en lang og sej kamp, der vel endnu ikke er forbi."Politibetjent Erik Lottrup tager os med tilbage til starten af det tyvende århundrede, da den første kvinde blev ansat i det danske politi. Det skete i Aalborg Politi, og der skulle gå hele tre år, før Aarhus og København fulgte Aalborgs eksempel. Kvinderne ville frem i verden, og politiet måtte indrømme, at de havde brug for dem.Erik Lottrup (1917-2019) gik som ganske ung ind i Aalborgs politi. Her oplevede han voldsomme og spændende begivenheder, som han senere fortalte om i både bøger og artikler.

"Hen imod slutningen af 1920’erne begyndte automobilerne for alvor at vinde indpas i vor daglige tilværelse. Det var også på den tid, at Aalborg politi fik sit første motorkøretøj i form af en udrykningsvogn. Inden det kom så vidt, havde man en aftale med en vognmand om bl.a. udrykningskørsel, og det er blevet fortalt, at politifolkene løb ham i møde, når det hastede særlig meget."Meget ændrede sig i mellemkrigstidens Danmark. Særligt bilernes indtog forandrede bybilledet, og snart stod politiet over for nye udfordringer såvel som nye muligheder. Forbryderne kunne stikke hurtigere af i de nye køretøjer, og det krævede, at politiet måtte motoriseres, så de kunne følge med tiden og ikke mindst forbryderne.Politibetjent Erik Lottrup fortæller om motoriseringen af Aalborgs politi, og hvordan det påvirkede politiets dagligdag.Erik Lottrup (1917-2019) gik som ganske ung ind i Aalborgs politi. Her oplevede han voldsomme og spændende begivenheder, som han senere fortalte om i både bøger og artikler.

Vad som är den slutgiltiga sanningen om fallet Quick blir kanske aldrig klarlagt. Kanske finns det tid nu att fundera över om det är rimligt att en dömd seriemördare går fri på det sätt som skett utan att man först gör en ordentlig ny prövning i domstol av skuldfrågan.Christer van der Kwasts personliga åsikt är att rättsväsendet inte höll måttet när Bergwall beviljades resning och frikändes. Han menar också att de infekterade striderna om vad som är sant i Quickhistorien kommer att avklinga tids nog och då ersättas med en mer eftertänksam debatt."Bortom rimligt tvivel" är en ingående och systematisk genomgång av fallet Quick skriven av Christer van der Kwast som arbetade som åklagare under rättegångarna.Christer van der Kwast, född 1944 i Stockholm, är en pensionerad överåklagare och författare. Han arbetade som åklagare i rättegångarna mot Thomas Quick och 2015 släppte han boken "Bortom rimligt tvivel". Syftet med boken var att ge en mer verklighetsanknuten bild av den juridiska hanteringen av fallet Quick.

“Fire breve om Clara Raphael til en ung pige fra hendes søster” er et flyveskrift om Mathilde Fibigers brevroman “Clara Raphael” fra 1851. Brevromanen omhandler guvernanten Clara Raphaels valg mellem kampen for kvinders frigørelse og ægteskabet med baronen. Fibigers roman affødte en voldsom offentlig debat om kvinders plads i samfundet, og Pauline Worm skrev og udgav dette flyveskrift i kølvandet på debatten. I skriftet kritiserer hun Fibiger for at skrive en verdensfjern og idealistisk roman, og hun argumenterer for, at frigørelsen bør ske gennem pragmatiske samfundsforandringer såsom forbedret skolegang for piger frem for gennem åndelig vækkelse.Pauline Worm (1825-1883) var en dansk forfatter og kvindesagsforkæmper. Allerede i sin ungdom blev hun optaget af kvindesagen, og hun kæmpede hele sit liv for kvinders ligestilling i samfundet. Hun ernærede sig som lærerinde i størstedelen af sit liv og åbnede flere pigeskoler. Ved siden af lærergerningen var hun en dybt passioneret skribent, og hun skrev en lang række småskrifter og debatindlæg samt talrige artikler og digte. I 1865 blev hun den første danske kvinde, der holdt et offentligt foredrag. Worm fik sit litterære gennembrud med romanen “De fornuftige” i 1857.

Læge og ernæringsforsker Mikkel Hindhedes morbror, N.J. Fjord, ledede en række mejeri- og fodringsforsøg, der havde stor betydning for de danske landmænds økonomi, og da disse blev angrebet af Landbohøjskolens professor V. Henriques som uvidenskabelige, kom Hindhede ham til undsætning og udgav "Brændende punkter i fordringsspørgsmålet". Her opstillede han tretten teser, hvor den vigtigste var, at man kunne nøjes med langt mindre protein til mælkeproduktion, end tidligere antaget.Mikkel Hindhede (1862-1945) var en dansk læge og ernæringsforsker. Han var leder af Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser i København 1910-32 og fødevarerådgiver for den danske regering under 1. verdenskrig. Hindhede påviste blandt andet, at mennesket har brug for langt mindre protein, end det man hidtil havde antaget, og fødevarerationeringen under både 1. og 2. verdenskrig blev tilrettelagt efter hans principper.