Jura, generelle emner

'Incel' - "involuntary celibate" eller ufrivillig cølibat er blevet en fællesbetegnelse for en subkultur af mænd, der ikke er i stand til at få et romantisk forhold til en kvinde til trods for, at de ønsker det. Ordet 'incel' er blevet berygtet for den kvindefjendske diskussion fra mandsdominerede chatfora, og desværre også fra en række drab rettet mod kvinder.Og det er netop hvad dette afsnit af Forbrydelse og straf handler om, når værterne Lone Theils og Janne Aagaard dykker ned i to sager, hvor gerningsmænd har rettet deres våben specifikt mod kvinder. Den ene er en amerikansk sag om de såkaldte Isla Vista mord, og den anden er den dansk sag fra 90erne, hvor en mandlig studerende åbnede ild på Århus Universitet.Afsnittet er ikke egnet for børn og sarte sjæle.Værter: Lone Theils og Janne AagaardTilrettelæggelse: Janne AagaardKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

El capitalismo está codificado por abogados. Esta es la conclusión a la que ha llegado la jurista Katharina Pistor. El empresario multimillonario y la gran fábrica como imagen del capitalismo es posible que esté desfasada. Hoy en día la producción industrial ha perdido su hegemonía frente al sector financiero, un sector que conoce bien las reglas del juego, porque muchas de ellas las ha fomentado.La ley está configurada para crear desigualdad. Las grandes corporaciones y las clases más acomodadas establecen condiciones favorables para los más poderosos de forma contractual.El Estado protege el código del libre mercado, un código que en un futuro cercano podría ser sustituido por algoritmos.Este audiolibro está narrado en castellano.Katharina Pistor (1963) es una jurista alemana. Es profesora de Derecho en la Facultad de Derecho de Columbia, en Nueva York, y directora del Law Schoolʼs Center on Global Legal Transformation. Se ha especializado en el estudio de las diferentes legislaciones a propósito de la creación de la riqueza y las desigualdades económicas.

Skoleskyderier er blevet et nærmest kulturelt fænomen i USA, hvor vi gang på gang hører om nye tragiske sager, hvor der er blevet skudt løs på en skole. På vores egen side af Atlanten er skoleskyderier et noget mere sjældent fænomen, men hvad kan vi sige om dem der sker her tættere på hjem? Og er det det samme fænomen som i USA?Dette afsnit af Forbrydelse og Straf handler om skoleskyderier, hvor værterne Janne Aagaard og Lone Theils hver har taget en sag med om et skoleskyderi, der har fundet sted her i Europa. De undersøger baggrunden for skyderierne, og hvad det var der drev gerningsmanden ud i noget så tragisk som at skyde på børn og unge.Afsnittet er ikke egnet for børn og sarte sjæle.Værter: Janne Aagaard og Lone TheilsTilrettelæggelse: Janne AagaardKlipper: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

Olof Palme, John F. Kennedy og Yitzhak Rabin. Alle tre var ofre for politisk motiverede attentater og står som historiske begivenheder. Men politiske attentater er desværre en hyppigere hændelse end man lige skulle tro.I dette afsnit af Forbrydelse og straf handler det om politiske attentater. De to værter Janne Aagaard og Lone Theils har en sag med fra henholdsvis Sverige og England, hvor offeret afgik ved døden.Afsnittet er ikke egnet for børn og sarte sjæleVærter: Janne Aagaard og Lone TheilsTilrettelæggelse: Janne AagaardKlipper: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

Profilering er et vigtigt redskab i politiets værktøjskasse, når de jager en seriemorder. Det kan hjælpe dem med at komme på forkant, og måske kan de ligefrem regne ud, hvor og hvornår seriemorderen slår til igen. Men hvad sker der når profilering går galt?Dette afsnit af Forbrydelse og straf handler netop om profilering, når de to værter Janne Aagaard og Lone Theils kigger nærmere på to sager, hvor nogle efterforskere holdt så stædigt fast i en fejlagtig profilering, at det forhindrede dem i at fange seriemorderen tidligere.Afsnittet er ikke egnet for børn og sarte sjæleVærter: Janne Aagaard og Lone TheilsTilrettelæggelse: Janne AagaardKlipper: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

Efterforskningen af et mord starter næsten altid med fundet af et lig. Og hvor præcis dette lig findes, kan ofte være et fingerpeg om hvem morderen er.Dette afsnit af Forbrydelse og straf handler om spektakulære findesteder. Altså et fund af et lig der sætter gang i en drabsefterforskning. De to værter Janne Aagaard og Lone Theils har hver en mordsag med, hvor findestederne satte gang i store efterforskninger af seriemordersager.Værter: Janne Aagaard og Lone TheilsTilrettelæggelse: Janne AagaardKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

Et lig uden gerningsmand. Eller i hvert fald en gerningsmand, der i bogstaveligste forstand er flygtet over land og bjerge for at komme i sikkerhed i sit hjemland.Hvad har det af betydning for efterforskningen, når gerningsmanden slår ihjel på tværs af landegrænser? I dette afsnit af Forbrydelse og Straf tager værterne Janne Aagaard og Lone Theils fat i to sager om mord, hvor drabsmanden er fra udlandet.Afsnittet er ikke egnet for børn og sarte sjæle.Værter: Lone Theils og Janne AagaardTilrettelæggelse: Janne AagaardKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

Unschuldig hinter GitternJens Söring wurde in den USA wegen angeblichen Doppelmordes trotz fragwürdiger Beweislage verurteilt – 33 Jahre verbrachte er zu Unrecht im Gefängnis. Ein solches Fehlurteil ist in Deutschland undenkbar? Mitnichten! Zwei der renommiertesten Strafverteidiger Deutschlands packen aus und nehmen das deutsche (Un-)Rechtswesen auseinander.»Im Zweifel gegen den Angeklagten« ist bedauerlicher Alltag in deutschen Strafprozessen. Justizirrtümer sind an der Tagesordnung. Die beiden Strafrechtsexperten Burkhard Benecken und Hans Reinhardt decken auf, warum unschuldige Bürger von der deutschen Strafjustiz reihenweise zu Unrecht verurteilt werden: wie die Polizei versagt, was Richter und Staatsanwälte in der Kantine dealen, wie Pflichtverteidiger unschuldige Mandanten zu falschen Geständnissen zwingen.Die beiden Autoren geben einen erschreckenden Blick hinter die Kulissen. Und fordern die Justiz auf, endlich das Recht auf Gerechtigkeit ernst zu nehmen.Burkhard Benecken, 1975 geboren, hat das Who’s who der deutschen Clan-Szene vertreten sowie etliche Prominente wie Leon Goretzka oder Nastassja Kinski. Zusammen mit Hans Reinhardt betreibt er den True-Crime-Podcast »Advokaten des Bösen«, in dem sie von wahren Fällen erzählen und einen Blick hinter die Kulissen des Verbrechens werfen. Zudem haben sie bei Hit Radio FFH die Sendung »FFH Crime Time« und treten regelmäßig als TV-Experten auf.Hans Reinhardt ist Hauptkanzleipartner von Burkhard Benecken. Auch er hat eine Vielzahl von Aufsehen erregenden Fällen betreut, darunter den Satanisten-Mord von Witten oder die Panama Papers.

Når man rejser ud i verden, er man på eventyr. Man er åben, nysgerrig og på udkig efter hvad der er befinder sig om det næste hjørne og over den næste bakketop. Men man er også sårbar. I hvert tilfælde hvis man render ind i en skrupelløs seriemorder.I dette afsnit af Forbrydelse og Straf handler det om mord på turister. Om hvordan man er særligt udsat og skrøbelig, når man er afsted med den store rygsæk på ryggen. I dette afsnit af Forbrydelse og Straf gransker værterne Lone Theils og Janne Aagaard to spektakulære sager, hvor det netop har været turister, der har været målet for de to seriemordere som afsnittet handler om.Afsnittet er ikke egnet for børn og sarte sjæle.Værter: Lone Theils og Janne AagaardTilrettelæggelse: Janne AagaardKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

En tilstoppet kloak er begyndt at lugte fælt i en ejendom i London. Da blikkenslageren kommer ud for at gøre sit arbejde gør han et usædvanligt fund, der senere skal sætte en stoppe for en af Englands mest effektive seriemordere.Hvorfor slår seriemordere ihjel? Det er et spørgsmål der er blevet stillet mange gange, og som er behandlet i adskillige film og tv-serier. Et aspekt af det store spørgsmål "hvorfor" ligger i hvem det er som seriemorderen vælger at slå ihjel. Og det er netop hvad dette afsnit af Forbrydelse og Straf skal handle om: Offerudvælgelse.Værterne Lone Theils og Janne Aagaard har hver deres sag med om seriemordere fra henholdsvis England og Australien. De tegner hver sit billede af hvorfor disse mordere slog netop de mennesker ihjel som de gjorde, og hjælper med at kaste lys på det store spørgsmål om hvorfor seriemordere slår ihjel.Afsnittet er ikke egnet for ben og sarte sjæle og indeholder beskrivelser af nekrofili og drab.Værter: Janne Aagaard og Lone TheilsTilrettelæggelse: Janne AagaardKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

En torsdag aften i 1965 går en ung mand til politiet. Han er fuldstændig ude af sig selv. For det han lige har oplevet den dag har sat et uudsletteligt spor i ham, da han besøgte parret Myra Hindley og Ian Brady.Hvordan beslutter to mennesker sig for at slå et tredje ihjel? At indgå en pagt hvor deres liv er bundet op på, at de skal slå ihjel sammen? Det er det som det allerførste afsnit af serien Forbrydelse og Straf handler om, når de to værter Janne Aagaard og Lone Theils graver ned i to forskellige sager om seriemorderpar.Lone Theils har en sag med fra England om det berygtede par Myra Hindley og Ian Brady, mens Janne Aagaard har en sag med fra Australien om et par der kidnappede, mishandlede og myrdede unge kvinder. Hvad kan de to sager lære os om de mennesker der valgte at begå de mest forfærdelige forbrydelser?Programmet er ikke egnet for børn og sarte sjæle.Værter: Lone Theils og Janne AagaardTilrettelæggelse: Janne AagaardKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

"Meddelelse til politimestrene. Tyskland har i øjeblikket besat dele af Danmark. I den anledning skal jeg anmode de danske politimyndigheder om, når det ønskes, at træde i forbindelse med de besættende myndigheder og samarbejde med disse. I øvrigt påhviler det politimyndighederne som hidtil at sørge for opretholdelse af ro og orden i landet."Alt ændrede sig i Danmark den 9. april 1940, da tyskerne besatte landet. Alligevel var der lige så meget brug for det danske politi som altid, og politimestrene i de forskellige landsdele stod med den svære opgave at opretholde ro og orden i denne helt uvante situation. Juraprofessor Henning Koch fortæller om politimestrene og de uniformerede betjentes forsøg på at navigere i det helt nye landskab, hvor fremtiden var usikker, og behovet for ro og orden var større end nogensinde før.Artiklen udkom første gang i 1995 i Politihistorisk Selskabs Årsskrift.Henning Koch (f. 1949) er dansk professor i forfatningsret og er tilknyttet Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Han blev cand.jur. i 1974 og fik sin ph.d. i 1986 med en afhandling om politistyrken og dens effektivitet overfor forseelser og kriminalitet i forbindelse med patruljering. I 1994 fik han doktorgraden med disputatsen "Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945", der bl.a. omhandler forholdene under besættelsen. Han blev professor på Københavns Universitet i 1997.

I det tyvende århundrede voksede byerne i Danmark med enorm fart. Det blev hurtigt tydeligt for forskere og lovudøvere, at den voksende befolkningstæthed førte til en eksplosiv vækst i kriminaliteten, og politiet fik sværere og sværere ved at følge med samfundsudviklingen.Mikkel Jarle Christensen fortæller om den store reform, som denne udvikling førte til i 1973. Reformen kom til at få indflydelse på mange forskellige forhold i det danske samfund, og den almindelige borgers forhold til politiet blev helt anderledes end før.Mikkel Jarle Christensen har en bachelor i litteraturvidenskab, en kandidat i idéhistorie og en ph.d. fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor han i dag er professor MSO. Han har udgivet en lang række artikler og debatindlæg om idéhistorie, politihistorie og samfundsforhold.

Kunstsvindel på højeste niveau rammer Danmark.Hvad gør et maleri til et kostbart kunstværk? Det spørgsmål er ikke typisk et spørgsmål, som politiet skal besvare. Det er ikke desto mindre et af de mange spørgsmål, som melder sig, da dansk politi bliver en del af en af verdenshistoriens største sager om kunstsvindel ovenpå fundet af 1700 malerier og tryk af nogle af historiens største kunstmalere. Fundet viser sig at være en del af en større international konspiration, hvor der er blevet svindlet og handlet falsk kunst for adskillige millioner kroner gennem en verdensomspændende kunsthandler. Med udgangspunkt i en forfalsket Miro fortæller vært Frederik Strand om det danske islæt i en af verdenshistoriens største kunstskandaler.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Likvidering på åben gade rammer Herlev.En tilsyneladende helt almindelig dag forvandles drastisk, da to mænd dræbes af skud af flere maskerede mænd med store automatrifler. Det bliver starten på en jagt af gerningsmændene gennem Danmark, hvor især elektronisk overvågning bliver afgørende for at lokalisere mændene, imens et par Adidas-sko, er med til at fælde dem. Med udgangspunkt i skoene fortæller vært Frederik Strand historien om dobbeltmordet i Sennepshaven, der trækker tråde til Sverige, hvor bandekrigen raserer på fuldt blus i 2020.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

En tur til bageren endte fatalt for 6-årige Joachim.En af de absolut værste sager i dansk kriminalhistorie. Så kort kan det opsummeres, når vi taler om Joachimsagen, der rystede lokalsamfundet i Randers i 1986. En lille dreng forsvinder på en tur til bageren og bliver efterfølgende fundet, stukket ihjel med adskillige knivstik. Med udgangspunkt i drengen Joachims pung og huskeseddel, som han havde fået med af sine forældre, udfolder vært Frederik Strand den efterfølgende efterforskning af mordet på Joachim.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

De troede de havde begået det perfekte mord, men selv i mørket er der øjne der ser alt.Tolnesagen er navnet på en af de mere brutale sager fra dansk kriminalhistorie. En mand bliver dræbt i den lille by Tolne, hvorefter offeret forsøges ryddet af vejen på ret så spektakulær vis. I dette afsnit af Forbrydelsens Genstande fortæller vært Frederik Strand den dystre historie bag Tolnesagen med udgangspunkt i de cementblokke, som offerets jordiske rester blev fundet i.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

"Skyd efter benene"D. 18. maj 1993 blev en sort og skelsættende dag i dansk politihistorie. På baggrund af en stor folkeafstemning, der udvidede det danske EU-samarbejde, udviklede en stor demonstration på Nørrebro sig til uroligheder. Brosten fløj gennem gaden og biler stod i brand, mens kampklædt politi forgæves forsøgte at sprede demonstrationen. Politiet magtede ikke at få kontrol over demonstrationen og affyrede flere skudsalver mod demonstranterne. Flere måtte behandles for skudsår. Hvem bærer skylden for volden der udspillede sig på den skæbnesvangre dag? Lyt med når vært Frederik Strand fortæller historien om 18. maj urolighederne med udgangspunkt i nogle af de patronhylstre fra politiets tjenestevåben, der blev fundet dagen efter urolighederne.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

En tom barnevogn. Et kidnappet barn. Et uopklaret mysterie.Historien om Basse er Danmarks eneste uløste forsvindingssag med et barn involveret. Det er en ulykkelig historie om en kidnapning, og om en dårligt håndteret presse fra politiets side. Med udgangspunkt i Basses barnevogn, som i dag står fuldstændig som på den skæbnesvangre dag for snart 70 år siden, da Basse blev taget fra sit trygge varme helle, fortæller vært Frederik Strand historien om Basses forsvinding og politiets forgæves forsøg på at finde ham.Forbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

En ubetalt gæld, ulykkelig desperation og et usandsynligt gerningsvåbenI 1993 bliver en højtsstående forretningsmand fundet død foran sin bopæl i Hellerup. Mordet er spektakulært, fordi manden bliver fundet gennemboret af en pil affyret fra en armbrøst. Nogle gange står politiet overfor sager, der vidner om en grad af desperation, der går ud over sædvanlige, og Armbrøstsagen, som denne sag hurtigt blev døbt i medierne, er en af dem. Med udgangspunkt i armbrøsten der affyrede den dræbende bolt, fortæller vært Frederik Strand historien om dansk kriminalhistories eneste drab med en armbrøst.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Et svagt fingeraftryk i en klat blod på en dørkarm var nok til at fange gerningsmanden.I 1991 blev en kvinde myrdet i sit eget hjem i Avedøre stationsby. Til trods for en grundig efterforskning fangede man aldrig morderen og den uløste tragedie blev kendt i medierne som Rikke-sagen. Det eneste bevis politiet stod tilbage med var et udtværet fingeraftryk i en blodplet på en dørkarm i offerets hjem. Fire år senere og udstyret med ny teknologi kan politiet endelig komme på sporet af gerningsmanden. Med udgangspunkt i det blodige fingeraftryk fortæller vært Frederik Strand historien om Rikke-sagen og hvordan det endelig lykkedes politiet at fange gerningsmanden.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

En mand med en ambition. En ambition der fældede ham og hans bande.Shuab Kahn er en mand med store ambitioner, da han kommer op gennem rækkerne i bandegrupperingerne på Blågårdsplads. Ud af resterne af rivaliserende bander stifter han LTF, Loyal to familia, der skal blive en af de mest berygtede bander i København. Kahns store ambitioner er i sidste ende også hvad de fælder ham og ender med et foreningsforbud mod LTF. I dette afsnit af Forbrydelsens genstande fortæller vært frederik Strand historien om LTF med udgangspunkt i de LTF veste, der blev konfiskeret i forbindelse med forbuddet.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

En forsølvet kobberblade med falmede portætter af fire pænt opstillede mænd er alt hvad der er tilbage.Handskemagerbanden var en notorisk og ekstremt voldelig bande der huserede på Lolland i midten af 1800-tallet. Brandstiftelser, afpresning, vold og mord var de skyldige i og midten af bandens store spind sad Handskemageren Hans Jacob Mortensen, der spand folk ind i sit net af løgne og kriminalitet. Banden blev til sidst fanget og ført til domhuset i København, hvor der blev taget såkaldte daguerreotypier, en gammeldags form for fotografier, af banden. Disse fotografier er de første forbryderfotos i Danmark, og er med til at fortælle historien om Handskemagerbanden i dette afsnit alf Forbrydelsens genstande.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

"Retten synes at være med som en uundværlig følgesvend i sammenhænge hvor mennesker virker sammen. Samfund og lov, stat og ret er tvillingepar der går hånd i hånd, tilsyneladende som en slags social naturlov der virker lige så uafvendelig som de lovmæssigheder der bestemmer menneskers biologiske udviklingsbetingelser. Det er derfor ikke sært at retsteoretikere og filosoffer i tidens løb har ført – og stadig fører – hårdnakkede diskussioner om rettens væsen, betydning og funktion. Retsbegrebet er så at sige indbefattet i samfundsbegrebet."I "Den juridiske virksomhed" diskuterer professor i retsvidenskab Ole Krarup det danske retsvæsen, dets plads i samfundet og de problemer og udfordringer, der følger med det. Bogen beskæftiger sig med emner som strafferet, privatret, retfærdighed, rettens klasseafhængighed og lighed for loven."Den juridiske virksomhed" udkom første gang i 1987.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

"I de europæiske samfund, hvis værdisystemer i stigende grad dominerer den resterende verden, er det en selvfølge at retten behersker samfundslivet. Næppe nogen kan forestille sig et samfundsliv uden ret. Det betyder ikke nødvendigvis at vi er fuldt tilfredse med den lov og ret der hersker nu. Men retten som en samlende kraft er det svært at tænke bort."I "Retten, magten og moralen" stiller professor i retsvidenskab Ole Krarup skarpt på en lang række af de udfordringer og dilemmaer, der følger med ethvert retssamfund. I bogen spørger han også, hvordan man ville kunne ændre på retspraksis, så samfundet og retssystemet bliver mere retfærdigt for både de lavere og de højere klasser."Retten, magten og moralen" udkom første gang i 1996.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

Selvtægt er ulovligt, og som borger har man ret til ikke at blive overfaldet af sin nabo og såmænd også af staten. Den tankegang er helt banal for os i dag. Den måde at tænke på er urgammel, men et afgørende trin i forhold til at få os alle til at tænke på den måde var Valdemar II Sejr’s Jydske Lov fra 1241, hvor han fik fred og vi fik ret.Her er podcasten til dig der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Unschuldig schuldig – wie dieser Widerspruch wahr werden kann, zeigt Kriminalreporterin Sabine Rückert in ihrem Werk „Unrecht im Namen des Volkes". Zuvor hatte die Autorin in ihrem aufsehenerregenden Titel „Tote haben keine Lobby" anhand konkreter Fälle erzählt, wie viele Morde ungesühnt bleiben. In ihrem neuen Buch schildert sie nun anhand eines Missbrauchsvorwurfs, wie zwei unschuldige Menschen von der Justiz trotz eindeutiger Beweise fälschlicherweise zu vielen Jahren Haft verurteilt wurden. Schockierend, haarsträubend, wahr und im Namen des Volkes: Rückert stellt erneut unsere Vorstellung des deutschen Rechtskorpus infrage.Sabine Rückert ist stellvertretende Chefredakteurin der Hamburger Wochenzeitung „Die Zeit". Gemeinsam mit Andreas Senkter veröffentlicht sie zudem seit 2018 den Podcast „Die Zeit – Verbrechen". Bekannt geworden ist die 1961 in München geborene Journalistin vor allem durch ihr 2000 erschienenes Sachbuch „Tote haben keine Lobby", in welchem sie über zahlreiche Tötungsdelikte in Deutschland berichtet, denen aufgrund einer fehlenden Obduktion nie nachgegangen wurde. Sabine Reichter erhielt für ihre Arbeit jede Menge Auszeichnungen.

Den amerikanske højesteret er en hel integral del af det amerikanske demokrati, og er også en af de mest omstridte institutioner i landet. Hver gang en ny højesteretsdommer skal indstilles af præsidenten og godkendes af Senatet, begynder det helt store politiske slagsmål om hvem der skal indtage et af de 9 sagnomspundne sæder. Men hvad er egentlig højesterets rolle i det amerikanske samfund, og hvilken betydning har højesterets afgørelser? Det kan du høre om i dette særafsnit af POTUS, hvor værterne Lars Græsborg Mathiasen og Anders Agner får besøg af juridisk analytiker på Kongressen.com Emil Friis Lauszus til at hjælpe med at fortælle historien om Supreme Court of the United States eller slet og ret ‘SCOTUS’.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Imprescindible ensayo jurídico de Concepción Arenal en el que la autora analiza en profundidad el concepto de Derecho de Gentes y pormenoriza las circunstancias que deben darse para su implantación y uso en España.Concepción Arenal fue una periodista y pensadora nacida en Ferrol en 1820 y fallecida en Vigo en 1893. Encuadrada en el movimiento del realismo, cultivó tanto la poesía como la narrativa y, sobre todo, el ensayo de corte feminista. Se la considera una de las pioneras del protofeminismo español del siglo XIX, con ideas revolucionarias para su época que terminaron influenciando a muchas intelectuales sucesoras. Asimismo, en su obra siempre estuvo presente un fuerte componente social, que abarcó desde la denuncia de la situación insalubre de las cárceles españolas a la defensa de la labor de varias comunidades religiosas en España.

Hanne Rahbæk er medejer af Nyborg & Rørdam. Til dagligt beskæftiger hun sig med strafferet. Hun er det, vi sammen finder frem til, at man kan kalde ordentlig. Dette ord, ordentlighed, er fuldstændig gennemgående i både hendes person, metodik og fremtoning. TOPKVINDER er en podcast om og med de skarpeste karrierekvinder, som insisterer på at skabe et arbejdsliv på deres egen måde.TOPKVINDER er en karrierepodcast for dig, der vil inspireres af kickass kvinder, der har taget en masse karrieremæssige satsninger.Sophie Bech graver de vigtige personlige beretninger frem om spændende karrierer fra kvinder rundt om i hele landet. Du vil høre om op- og nedture, få skarpe karrierehacks, og forhåbentlig skubber det til dig i din lyst til at bringe dig selv, og det du er, vil og kan ind i ligningen.Sophie Bech (f. 1984) har studeret ved SDU og er cand.mag. i Medievidenskab. Hun står blandt meget andet bag podcasten "Topkvinder".