Jura

Professor i retshistorie Ole Fenger har samlet et kompendium over den danske privatrets historie. Kompendiet, der blandt andet omhandler arveret, familieret, bod og erstatning under forskellige tiders retssystemer, er skrevet i 1964 og henvender sig hovedsageligt til jurastuderende. Det er imidlertid spændende læsning for enhver, der interesserer sig for dansk retshistorie.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

Gennem tiden har man i historiebøger som oftest haft fokus på mænds liv og virke eller på samfundet set med mandens øjne. Men historieforskning er ikke bare en neutral, objektiv disciplin. Som det beskrives i afhandlingen “Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600” har en analyse af et historisk emne behov for et kønsperspektiv, fordi hvert køn har sin særegne erfaring. Det er udgangspunktet for Grethe Jacobsens analyse af sammenhængen mellem kvinder, køn og lovgivning. I analysen tager hun fat i emner som kvinders rolle i og uden for familien, giftermål og værgemål, vold og tyveri samt kvinders rolle i borgerskabet. Det er et relevant værk om kvinders historie under reformationen og bidrager til at forstå, hvordan lovgivning historisk har skelnet mellem kønnene og har skabt - og fortsat skaber - ulighed i retssystemet mellem mænd og kvinder.Grethe Jacobsen (f. 1945) er dr. phil. i historie og uddannet bibliotekar, senest ansat som seniorkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek. Som universitetsstuderende i USA deltog Jacobsen i de første Berkshire-konferencer om kvindehistorie i 1970’erne, og her gik det op for hende, at der i historien har eksisteret en kønsblindhed, og at der i historieforskningen var en stor mangel på kvindelige perspektiver og erfaringer. Siden har hun udgivet en lang række afhandlinger og artikler om kvindehistorie og kvindelige perspektiver af rets- og socialhistorie. Med afhandlingen “Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600” fra 1995 blev hun dr. phil.

I 1500- og 1600-tallet anvendte man i Danmark den såkaldte båreprøve i tvivlsomme drabssager. Den mistænkte skulle lægge sin hånd på liget, og var han skyldig, ville den dødes sår begynde at bløde. Skete det, ansås den mistænktes skyld for bevist.I denne bog dykker Villads Christensen ned i historien og undersøger fænomenets oprindelse, kirkens indflydelse på lov og ret i middelalderen og renæssancen, båreprøvens endeligt og lægernes bekæmpelse af troen.Christian Villads Christensen (1864-1922) var historiker og arkivar. I år 1900 erhvervede han sig doktorgraden med en afhandling om "Båreprøven", og fra 1896 og frem til sin død arbejdede han som arkivar ved Københavns rådstuearkiv. Sideløbende skrev og udgav han flere bøger om særligt Københavns historie.

Vorið 2006 gekk yfir óvenjuleg hrina innbrota í íbúðir í Helsinki þar sem framið var 21 gróft þjófnaðarbrot. Óvenjulegt við innbrotin var fyrst og fremst það, að andstætt því sem gengur og gerist í innbrotum á heimili í Finnlandi, komu gerendurnir frá Suður-Ameríku og voru í skipulögðum glæpagengjum. Annað ákaflega óvenjulegt einkenndi líka þessa vel skipulögðu þjófnaði: Þeir beindust eingöngu að íbúðum fólks af asískum uppruna.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Í eftirlitsmyndavélinni sáu rannsóknarlögreglumennirnir mennina þrjá koma út úr húsinu. „Sá langi" settist undir stýri, „sá feiti" í farþegasætið við hlið hans og „sá ungi" í aftursætið. Bíllinn var settur í gang og síðan óku þeir út á eina veginn sem þarna var, í átt að hlöðunni og lögreglumönnunum. Þegar bíllinn var kominn milli hlöðunnar og íbúðarhússins var látið til skarar skríða. Strákarnir í lögreglubílnum voru tilbúnir, rannsóknarlögreglumennirnir voru tilbúnir. Margra daga bið var fljótlega lokið.En byrjum á byrjuninni.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Það er ólíku saman að jafna að vera rannsóknarlögreglumaður úti á landi eða á höfðuðborgarsvæðinu. Enda þótt minna sé um alvarleg afbrot úti á landi eru aðstæður þar oft erfiðar og sjaldan sem lögreglumenn fá slíka aðstoð sem lýst er í þessari frásögn.Myndin gæti verið frá sviði sögunnar en er það ekki. Hún er frá Bíldudal.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

New Orleans har en trist verdensrekord ... Det er den by i verden, hvor flest personer pr. indbygger får en fængselsdom. Og når dommene så oven i købet er absurd lange, er grundlaget allerede lagt for, at New Orleans bliver en fast gæst i "På Stribe – Uskyldig Dømt".Daniel Tapia var en helt almindelig ung mand fra et skidt kvarter. Uanset, hvor god en fantasi han måtte have haft, kunne han aldrig have forestillet sig, hvad det ville komme til at betyde for hans liv, den formiddag hvor han gav nogle bekendte et lift.Det blev til en mangeårig kamp, der involverede orkaner, en gammel slavekoloni, falske løfter fra anklagerne og et justitsmord, der udelukkende var designet til at få en irriterende sag ud af systemet.USKYLDIGT DØMT. I denne miniserie tager Christoffer og Andreas fat på en række uhyggelige fortællinger om korrupte retssystemer og uretfærdige fængselsdomme.

Holmes er faldet godt til i Chicago, og hans Morderslot er stille og roligt ved at tage form. Han har nemlig planer for den kommende Verdensudstilling i Chicago i 1893 og alle de intetanende mennesker, der vil blive draget til byen af det stort anlagte arrangement. Og også med de mange unge kvinder, der kommer til byen for at skabe sig en fremtid. Det fik de færreste af dem ... men mødte de deres endeligt i Holmes’ labyrintagtige Morderslot?Dette er andet afsnit om USA’s første seriemorder H.H. Holmes.Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

Tingene er begyndt at smuldre for Holmes, og det er blevet tid til at ordne de løse ender. Det forsøger han at gøre på den eneste måde, han kender til – med flere svindelnumre. Lyt med, når en gøgler af Guds nåde nærmer sig sit sidste tæppefald.Dette er tredje og sidste afsnit om USA’s første seriemorder H.H. Holmes.Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

Så er vi tilbage i det fascinerende amerikanske retssystem – og mere præcist i selve fængselssystemet. Selvom USA på mange områder er et foregangsland, kan det være svært at få øje på hvorfor, når man ser nærmere på den systematiske foragt for de indsatte, der har været praktiseret i landets fængsler.Der skulle flere tragiske hændelser til, før forholdene i fængslerne blev forbedret. Var det de menneskelige tragedier værd? Og har det efterladt sig et vedvarende aftryk på ’The Prison Nation of the World’?Dette afsnit af "På Stribe" handler om fængselsoprøret i Attica, New York i 1971.Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien 'Uforståelig ondskab' om nogle af de mest uhyggelige og ubegribelige fænomener i verden. De to nørdede podcastere står også bag serien 'På stribe - Din seriemorderpodcast' og serierne 'I kultens favn' og 'Uskyldig dømt'.

Herman Webster Mudgett kom fra et godt hjem, var dygtig i skolen og havde ingen nævneværdige mentale skavanker.Hvorfor er han så endt i podcast-serien "På Stribe"? I tre afsnit præsenterer vi historien om manden, der var en naturlig svindler, havde bonuskoner og endte med at blive kendt som H.H. Holmes – og måske var Amerikas første seriemorder. Dette er første afsnit.Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

I 2001 blev en vellidt sportsjournalist brutalt tævet og kvalt. Sagen var ’kold’ i de næste to år, selvom der både var blod, fingeraftryk og andre beviser. Gennembruddet i sagen kom først, da en ung mand begyndte at have drømme om mordet ... Sagen har alt, hvad man normalt forbinder med et justitsmord - og så en hel del mere.USKYLDIGT DØMT. I denne miniserie tager Christoffer og Andreas fat på en række uhyggelige fortællinger om korrupte retssystemer og uretfærdige fængselsdomme.

Vi kommer vidt omkring i tid og sted i denne historie. Fra Storbritanniens kolonitid, over mytteriet på Bounty og til en billedskøn ø, der på overfladen ligner et ferie- og dykkerparadis, selvom virkeligheden er langt fra at være sådan ... og det er ikke blevet bedre med årene.Dette afsnit af "På Stribe" handler om sexskandalen på Pitcairn Island i 2004.Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien 'Uforståelig ondskab' om nogle af de mest uhyggelige og ubegribelige fænomener i verden. De to nørdede podcastere står også bag serien 'På stribe - Din seriemorderpodcast' og serierne 'I kultens favn' og 'Uskyldig dømt'.

Kolme menestyvää poliitikkoa murhataan eri puolilla Suomea. Onko kyseessä netissä leviävä julma kuolemanpeli vai ovatko murhat sattumanvaraisia?Sosiaalisessa mediassa viljellään murhista valeuutisia, ja nettisivuilla vellova vihapuhe muuttuu uhkaavaksi. Murhien tutkimusta hankaloittaa poliisien rasistinen kommentointi salaisessa Facebook-ryhmässä. Kyberrikosten torjuntakeskuksen päälliköksi nimitetty Pasi Nurminen joutuu elämänsä rankimpaan työtehtävään kohtalokkain seurauksin.Asetelma kääntyy päälaelleen, kun murhien tutkintaan otetaan mukaan nettifriikki Minttu Järvisen kehittämä tekoäly. Se seuloo nopeasti esiin faktoja, joiden avulla järkyttävä totuus alkaa paljastua.Kuollut piste porautuu nettivalheiden syövereihin tekoälyn avulla. Vaihtoehtoinen totuus murtaa niin yksilöitä kuin yhteiskuntaakin.Kirsi Merimaan dekkarisarjassa sukelletaan nettirikollisuuden maailmaan. Rikoksia ratkaisevat nettifriikki Minttu Järvinen sekä nettipoliisi Pasi Nurminen.Kirsi Merimaa on kirjailijanimi, jonka takana on kaksi kokenutta toimittajaa ja kirjailijaa, Marja Lennes ja Pirjo Peltoniemi. Nimimerkki syntyi kaksikon lyödessä vetoa siitä, että he pystyisivät kirjoittamaan dekkarin kahdessa viikossa.

"Magt og ret i oldtiden" handler om retssystemet og regeringsformerne i antikkens verden, men den indeholder også interessante overvejelser om retssamfundet og magthavernes beføjelser, som har været relevante i alle civilisationer lige siden oldtiden. Bogen er både en beskrivelse af antikkens samfund, retsprincipperne, som de kommer til udtryk i græsk og romersk mytologi og udviklingen af retssamfundet fra Homers tid til Perserkrigene.Hartvig Marcus Frisch var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger.Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.

Många yrkesgrupper kan idag vittna om att det har blivit vanligare med hot och våld på arbetsplatsen. Läkare, lärare, myndighetspersonal, parkeringsvakter, busschaufförer, poliser, blåljuspersonal och många fler som arbetar i s.k. skarpt läge vittnar i denna bok om att hot och våld – ibland även handgripligt våld – har eskalerat. Vad beror detta på? Och hur gör vi för att bemöta en våldsam individ eller situation i arbetslivet? Hur kan man vända en hotfull situation till ett fungerande samspel? Detta är en samhällsviktig och lärorik bok om hur man kan hantera hot och våld på arbetsplatser.Vivian Rössner Wejke är en svensk författare och företagsutbildare inom kommunikation, konflikthantering och bemötande. Hon har arbetat med såväl svenska och internationella företag som offentliga myndigheter och organisationer. Under de senaste 25 åren har hon specialiserat sig på yrkesgrupper som i sitt arbete ofta möter stress, aggressivitet och ibland till och med hot och våld.

I anledning af 50 års jubilæet for det, der med tiden skulle udvikle sig til justitsministeriets psykiatriske undersøgelsesklinik, giver retspsykiater og overlæge Peter Kramp i denne artikel et indblik i retspsykiatriens historie og særligt i dens udvikling i København fra 1935 og frem til midten af 1980’erne.Peter Kramp (1941-2015) var retspsykiater og ledende overlæge ved Retspsykiatrisk Klinik. Han blev uddannet læge fra Københavns Universitet i 1968 og havde ansættelser på bl.a. Rigshospitalet, Gentofte Amtssygehus og Sct. Hans Hospital. Kramp var medlem af Retslægerådet, som han i 1992 blev næstformand for.

Findes der en grænse for flertallets magt og for statens formynderi? Kan der formuleres et socialt princip, som sikrer fredeligt samarbejde? Hvordan sikres den enkeltes ret, så den ikke tilsidesættes for flertallets interesser? Er der mulighed for en almengyldig morallære? Gennem disse spørgsmål analyserer Severin Christensen retsstatens formål og historie. Argumentet er, at retsstaten bør adskilles fra politiske, religiøse og kulturelle interesser for at beskytte individets ret til personlige frihed og frigøre det fra både religiøse dogmer og statslig indblanding.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

Mange tænker nok, at det først var med bilernes indtog i gaderne, at der blev brug for færdselsregler. Tværtimod, i gamle dage var gader snævrere og snoede, større byers gadenet var indelukket bag porte i bymure. Der var fartgrænser for hestevogne og regler om højretrafik (og hvorfor netop til højre?). Kristian Hvidt bladrer i lovsamlinger fra 1600-tallet og frem og finder bestemmelser om parkering, overhaling, vigepligt og tilhørende strenge strafferegler."Færdselsreglernes historie" udkom oprindeligt i 1991.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

Kaksi arvoituksellista viestiä laukaisee jännittävien tapahtumien sarjan. Baltia expressistä tuttu Minttu Järvinen selvittää, onko hänelle tullut viesti karkea pila – vai onko viestin lähettänyt nettiystävä todella kuolemanvaarassa? Minttu ottaa äkkilähdön Arabiemiraatteihin ja joutuu keskelle taistelua, jonka motiivit selviävät hänelle aivan liian myöhään.Mintun ystävä, rikosylikonstaapeli Pasi Nurminen, etsii syyllistä Helsingin keskustassa tapahtuneeseen tuhoisaan itsemurhaiskuun. Rikosta tutkiessaan Pasi joutuu vastakkain internetin pimeän puolen kanssa. Voiko poliisin saamalla salaperäisellä nettiavunpyynnöllä olla yhteyksiä iskuun?Nettiviestien arvoitus ratkeaa yllätyksellisesti luksushotellissa Omaninlahden rannalla. Silloin selviää myös hotellista kidnapatun seitsemänvuotiaan venäläispojan kohtalo. On-off-suhteessa räpiköivät Minttu ja Pasi joutuvat yhdistämään tietonsa ennen kuin palaset loksahtavat paikalleen.Hotelli Kalifornia on jatkoa 2010 ilmestyneelle Baltia express -kirjalle.Kirsi Merimaan dekkarisarjassa sukelletaan nettirikollisuuden maailmaan. Rikoksia ratkaisevat nettifriikki Minttu Järvinen sekä nettipoliisi Pasi Nurminen.Kirsi Merimaa on kirjailijanimi, jonka takana on kaksi kokenutta toimittajaa ja kirjailijaa, Marja Lennes ja Pirjo Peltoniemi. Nimimerkki syntyi kaksikon lyödessä vetoa siitä, että he pystyisivät kirjoittamaan dekkarin kahdessa viikossa.

Það lék aldrei neinn vafi á því að hinum 25 ára Brian fannst sér mjög létt og hann vera frjálsari en áður eftir að hann hafði skotið tvo fyrrum vini sína með afsagaðri haglabyssu fimmtudaginn 13. júní 2002, um kl. 21.50. Hinir látnu voru báðir tengdir glæpasamtökunum Vítisenglum (Hell’s Angels). Brian fannst þarna sem hann hefði loksins fengið frið fyrir þessum tveimur kvölurum sínum. Honum fannst einnig að hann hefði breytt rétt og hindrað að fleira ungt fólk eins og hann lenti í sömu aðstöðu og hann hafði gert. Hinn horaði Brian var lærður bakari. Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Under Den kolde krig blev forsvaret af Danmark ikke kun anset som en militær opgave. Man talte derimod ofte om et totalforsvar, hvor man udnyttede alle ressourcer til at opretholde et velorganiseret og funktionsdygtigt samfund til beskyttelse af civilbefolkningen og forsvaret af landet.I denne artikel giver Jørgen Fried Pedersen og Poul Holt Pedersen et indblik i politiets og det civile beredskabs rolle som en del af totalforsvaret under Den kolde krig.Jørgen Fried Pedersen er tidligere politiinspektør i Rigspolitiet.Poul Holt Pedersen beskæftiger sig med kvalitetssikring og projektledelse og er forfatter til flere bøger og artikler.

Det begyndte med slaget på Store Torv i Aarhus i marts 1849. I denne artikel redegør historiker Kenn Tarbensen for de optøjer og uroligheder, der satte sit præg på den danske provins i årene 1850-1870 og førte til ændringen af politiloven i 1871.Kenn Tarbensen (f. 1964) er arkivar, seniorforsker og ph.d. i historie. Hans primære forskningsområder er dansk historie 1750-2000, dansk erhvervshistorie i 1900-tallet i internationalt perspektiv og udenlandske investeringer i dansk erhvervsliv.

"Ni skulle ha sett honom när han stod där i trappuppgången med portföljen på magen, jag tyckte att han var så söt, och han såg så tafatt ut och det tog evigheter innan han fick sagt vad han ville, och fast jag inte var ett dugg intresserad av hans försäkringar kunde jag inte låta bli att släppa in honom."Skenet kan bedra. Brown, mannen som beskrivs, är en lurendrejare efterlyst för försäkringsbedrägerier.Sökandet efter Brown driver boken framåt och han är en fascinerande skuggfigur. Motiven som i ena stunden framstår som förståeliga visar sig i andra stunden vara dunkla. Någonstans under alla frågetecken kan man skönja ett alternativt levnadssätt, som kanske kan leda till förståelse för enigmat som herr Brown utgör.Alice Staffan Beckman är författare och journalist. Jobbade för Svenska Dagbladet och Sveriges Radio mellan 1957-1965 och debuterade under den tiden som författare. Böckerna är ofta politiskt inriktade. Staffan Beckman har senare get ut under namnet Alice Staffan Beckman, men han ser sig som både han och hon.

Den 18. maj 1993 stødte politi og demonstranter sammen i de værste uroligheder i Danmark siden anden verdenskrig. Politiet affyrede 113 skud, der sårede mindst 11 demonstranter. 96 betjente blev kvæstet.Især to grupper stod stejlt over for hinanden den nat på Nørrebro. På den ene side de autonome – og på den anden deres ærkefjende Uropatruljen. Mere end 20 års opsparet fjendskab forvandlede Fælledvej til en krigszone.Dette afsnit tager sin begyndelse først i 70’erne. For det er her vi skal finde de første spirer til det had, der op gennem 70’erne og 80’erne opstår mellem husbesættere og Uropatruljen.Værter: Julie Giese & Frederik StrandReporter: Steffen WaltonTilrettelæggelse, produktion og musik: Frederik Strand og MoxStoryDer er i podcasten anvendt citater fra:Balladen om Byggeren, Jomfru Ane Band 1980 (Sanne Brüel/Rebecca Brüel/Claus Flygare)Sangen om Byggeren (1980) (Ida Hoffmeyer, Jens Frimodt)Husker du Benjamin, Magtens Korridorer (1998) (Magtens korridorer)Denne podcast-serie er baseret på Frederik Strands bog "Uropatruljen – Politiets hårde halse". Her beretter tidligere urobetjente om livet på gaderne, om mødet og omgangen med slumstormere, christianitter, rockere, pushere og narkomaner og prostituerede, bz’ere og autonome.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi".

Uropatruljens folk var bekymrede. Man havde omkring nytåret 1970-71 observeret, at et større antal unge fra blandt andet det nu nedrevne Sofiegården var begyndt at søge over mod Bådsmandsstrædes Kaserne og Ammunitionsarsenal. Allerede i løbet af 60’erne var militæret begyndt at rømme det store område, og mange bygninger lå derfor tomme hen. I april 1971 var militæret endeligt ude af bygningerne. De unge mennesker sivede langsomt ind i området, og Uropatruljens folk var urolige for, at man snart stod overfor et nyt Sofiegården.Værter: Julie Giese & Frederik StrandReporter: Steffen WaltonTilrettelæggelse, produktion og musik: Frederik Strand og MoxStoryDenne podcast-serie er baseret på Frederik Strands bog "Uropatruljen – Politiets hårde halse". Her beretter tidligere urobetjente om livet på gaderne, om mødet og omgangen med slumstormere, christianitter, rockere, pushere og narkomaner og prostituerede, bz’ere og autonome.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi".

Vesterbro var sidst i 70erne under radikal forandring. Det gamle arbejderkvarter var præget af prostitution og porno – og var kendt for et særligt hårdkogt kriminelt miljø. Og nu rykkede narkoen så også ind i kvarteret. Der var brug for Uropatruljen. Dette afsnit tager sin begyndelse i et andet brokvarter i København, nemlig Nørrebro, der op gennem 70’erne var kendt for handel med hårde stoffer og narkokriminalitet.Værter: Julie Giese & Frederik StrandTilrettelæggelse, produktion og musik: Frederik Strand og MoxStoryDer er i podcasten anvendt citater fra:Istedgade, Sylvester & Svalerne (1979) (Leif Sylvester/Søren Wolff)Livet i Istedgade, Dan Turell og Halfdan E (2019) (Dan Turell/Halfdan E)Denne podcast-serie er baseret på Frederik Strands bog "Uropatruljen – Politiets hårde halse". Her beretter tidligere urobetjente om livet på gaderne, om mødet og omgangen med slumstormere, christianitter, rockere, pushere og narkomaner og prostituerede, bz’ere og autonome.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi".

I 1980 kunne Uropatruljen afdække et skifte i kriminalitetsstrukturen på Christiania. Det var en tendens, der tilsyneladende gjorde sig gældende i store dele af den vestlige verden, hvor lokale forhandlere af narko siden 1970ernes slutning var blevet fortrængt af mere organiserede grupper, der i kraft af de mange penge, der var involveret, ønskede at kontrollere markedet. En ny spiller var dermed trådt ind på Uropatruljens scene – de amerikansk inspirerede rockergrupper.Værter: Julie Giese & Frederik StrandReporter: Steffen WaltonTilrettelæggelse, produktion og musik: Frederik Strand og MoxStoryDenne podcast-serie er baseret på Frederik Strands bog "Uropatruljen – Politiets hårde halse". Her beretter tidligere urobetjente om livet på gaderne, om mødet og omgangen med slumstormere, christianitter, rockere, pushere og narkomaner og prostituerede, bz’ere og autonome.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi".

I februar 1969 går 217 politifolk, 23 falck-mænd og et større antal arbejdere med nedrivningsmaskiner i aktion på Christianshavn. Aktionen er brutal. Nedrivningsmaskinerne kører direkte ind i bygningerne, mens der stadig er personer i de øverste lejligheder. Andre beboere bliver hårdhændet hevet ud og kørt bort i salatfade.I mere end fire år havde såkaldte slumstormere boet ulovligt i Sofiegården, og nu havde kommunen fået nok. Husene skulle ryddes. Og her spillede en relativt ny afdeling i Københavns Politi en væsentlig rolle. En gruppe af civilklædte politifolk, der op til rydningen havde patruljeret blandt den nye gruppe af hippier, der ikke alene boede ulovligt, men også indtog store mængder hash.Det var ikke første gang, at Uropatruljen – som gruppen hed – lagde sig ud med de unge, der var født i kølvandet på anden verdenskrig. Men med rydningen af Sofiegården blev politiet, og særligt Uropatruljen, lagt for had. For var det ikke politiet, der havde smadret de unges livsdrøm? Og var det ikke Uropatruljen, der gang på gang havde chikaneret de unge under 60’ernes vietnamdemonstrationer? Den rebelske ungdomsgenerations had til Uropatruljen var født.Værter: Julie Giese & Frederik StrandTilrettelæggelse, produktion og musik: Frederik Strand og MoxStoryDer er i podcasten anvendt citater fra:Uropatruljen, Slumstormerne (1971) (Slumstormerne)Det store stygge storkespringvand, Cæsar, (1965) (Trad./Thøger Olesen)Balladen om Provoknud, Gasolin (1972) (Jönsson - Beckerlee - M. Mogensen)Denne podcast-serie er baseret på Frederik Strands bog "Uropatruljen – Politiets hårde halse". Her beretter tidligere urobetjente om livet på gaderne, om mødet og omgangen med slumstormere, christianitter, rockere, pushere og narkomaner og prostituerede, bz’ere og autonome.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi".

Í hvert einasta skipti sem fjölmiðlar fyllast af fréttum um einstaklinga sem hafa svívirt börn, erum við minnt á að í samfélagi okkar eru til menn með svo auvirðilegt hegðunarmynstur að þeir geta aðeins fullnægt kynferðislegum hvötum sínum með börnum, oft mjög ungum.Þrátt fyrir útskýringar á þörfum þeirra dæmir almenningur þá mjög hart, gjörningurinn stríðir gjörsamlega á móti þeim gildum sem við byggjum líf okkar á og auk þess eru lögin skýr hvað varðar þessa siðlausu glæpi.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.