Jura

Jimmie C. Gardner havde det hele lige foran sig; en god opvækst med en støttende familie og en sportskarriere, der blot lige var begyndt. Det vendte, da han blev sendt til West Virginia for at spille baseball. Kort tid efter begyndte hans mareridt med racisme, anklager for mord og et retssystem, der nægtede at lade ham gå uanset hvad.USKYLDIGT DØMT. I denne miniserie tager Christoffer og Andreas fat på en række uhyggelige fortællinger om korrupte retssystemer og uretfærdige fængselsdomme.

Er is een groot verschil tussen moordenaars die één moord plegen, massamoordenaars die veel mensen tegelijk ombrengen en seriemoordenaars die zorgvuldig gekozen slachtoffers volgens een ritueel vermoorden. Een seriemoordenaar is een kille jager die geniet van de jacht, wordt gedreven door een ritueel of een bepaalde fixatie en steeds afhankelijker wordt van de kick die het moorden hem geeft. De Duitser Volker Eckert was bijvoorbeeld geobsedeerd door lang haar bij vrouwen, Jeffrey Dahmer genoot ervan om mensen in stukken te snijden en ze op te eten, Aleksandr Pitsjoesjkin hield van schaken en wilde net zoveel mensen vermoorden als er velden zijn op een schaakbord, en David Berkowitz beweerde dat hij moordde in opdracht van demonen. Deze verhalen beschrijven wat seriemoordenaars drijft en hoe ze te werk gaan. De inhoud is verontrustend en niet geschikt voor kinderen.

Seriemoordenaars beginnen vaak met een paar vrij willekeurige moorden. Gaandeweg zoeken ze uit aan welke rituelen ze het meeste plezier beleven. Daarna stalken ze hun zorgvuldig uitgekozen slachtoffers of gaan ze ernaar op zoek speciale plekken, waar bijvoorbeeld prostituees of kinderen komen. Elke seriemoordenaar heeft zijn eigen unieke methoden en routines: hij pikt zijn slachtoffers bijvoorbeeld op bij bushaltes, kiest voor vrouwen met lang blond haar, bewaart trofeeën of snijdt zijn slachtoffers in stukken en eet ze op. Die signatuur kan leiden tot een aanhouding. Volg de politie in haar jacht op vier fanatieke seriemoordenaars. De verhalen bevatten gruwelijke details en zijn niet geschikt voor kinderen.

Deutschland kurz vor dem 2. Weltkrieg: Auf dem Land wird ein Kommunist ermordet. Der ansassige Richter ist ein rechtschaffender und aufrichtiger Mann, der den mutmalichen Morder nach kurzer Zeit entlarvt. Es ist sein eigener Sohn. Ob sich der Sohn auf die Bitte des Vaters, sich selbst auszuliefern, einlasst?-

Mukaansatempaava true crime -teos rovaniemeläisen rikostutkija Martti Karjulan pitkästä urasta ensin järjestyspoliisissa, sitten suojelupoliisin etsivänä ja lopulta keskusrikospoliisissa.Työskennellessään Supossa 1970-luvun loppupuolella nuori poliisi tapasi niin Tanskan kuningattaren kuin Yhdysvaltain presidentin. Omalla tavallaan hohdokas työ ei kuitenkaan ollut sellaista poliisityötä, jota Martti olisi halunnut tehdä. Niinpä hän siirtyi ensin Rovaniemen poliisilaitoksen rikostutkintaan ja päätyi sieltä haluamalleen alalle keskusrikospoliisiin.Työskennellessään huumetutkinnassa Martti alkoikin luoda yhteistyötä KRP:n eri yksiköiden kanssa. Laajojen huumejuttujen lisäksi keskusrikospoliisi tutki myös henkirikoksia ja muita raakoja väkivaltarikoksia. Lisäksi työuraan mahtuu koko maailmaa kohauttanut sopupelitutkinta.Martti kertoo myös omanlaatuista huumoria sisältäneistä rikosjutuista, törkeästä taikatempusta ja erikoisen aseen käytöstä henkirikoksen tekijää pidätettäessä.Sisko Koskiniemi on kirjailija, joka on toiminut Rovaniemen poliisilaitoksen sosiaalityöntekijänä kymmenen vuotta. Häneltä on julkaistu kaksi fiktiivistä romaania poliisilaitoksen sosiaalityöntekijän työstä.

I 1849 kom magtfordelingen i Danmark til at ændre sig markant med indførslen af grundloven og ikke mindst dens paragraf 3, der opdeler statsmagten i den lovgivende, den udøvende og den dømmende. I denne artikel fra 1996 kaster historiker Kristian Hvidt lys over, hvordan forholdet mellem de tre sektorer har ændret sig siden 1849, og han diskuterer, hvilke reformer, der kunne tænkes for at bringe grundloven i overensstemmelse med det moderne folkestyre.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

"Forbrydertyper hos Shakespeare" indeholder seks essays om Shakespeares mest markante forbryderkarakterer: Brutus og Cassius fra "Julius Cæsar", Macbeth og Lady Macbeth fra "Macbeth", Richard III fra skuespillet af samme navn og Iago fra "Othello". Med sin store faglige viden og interesse for retspsykiatri og jura har August Goll analyseret og fortolket forbryderen som type samt de sociale omstændigheder, der leder til forbrydelser. Analyserne kan læses som foregangseksempler på det fag, der senere har fået navnet "law and literature" på engelsk.August Goll (1866-1936) var dansk jurist og rigsadvokat. Hele sit liv var Goll optaget af de sociale og forsorgsmæssige aspekter af kriminalitet og straf. Før sin tid som rigsadvokat, arbejdede han som politiinspektør, hvor han havde oplevet den menneskelige side af de kriminelle og på denne baggrund blev Goll stor fortaler for et mere humant straffesystem i Danmark. Som rigsadvokat fik han stor indflydelse på gennemførelse af nye lovregler på strafferetsområdet i begyndelsen af 1900-tallet. August Goll afholdt gennem sin karriere en lang række foredrag om forbrydelse og straf, som senere blev udgivet i bogform, ligesom han skrev adskillige kronikker, debatindlæg og artikler om emnet. Hans store interesse for Shakespeare affødte desuden bøgerne "Forbrydertyper hos Shakespeare" og "Romeo og Julie og andre Shakespearestudier".

Den 1. april 1957 trådte den lov i kraft, der indførte folkepension i Danmark. Socialdemokratiet kaldte loven det 20. århundredes måske største reform. Senere er datoen blevet betegnet som velfærdsstatens gennembrud. "Velfærdsstatens gennembrud i Danmark", der oprindeligt udkom i 1981, fortæller historien om de mange politiske og offentlige debatter og samtaler, der gik forud for indførelsen af folkepension til alle danskere.Henrik Pers (f. 1949) er dansk historiker, forfatter og oversætter. Han har været tilknyttet Københavns Universitet som ekstern lektor, Undervisningsministeriet som specialkonsulent og Censorsekretariatet for erhvervskommunikation, sprog og medier som sekretariatsleder. Pers har udgivet en række faglitterære bøger om blandt andet velfærdsstatens gennembrud i Danmark og om italiensk politik og historie. Som oversætter står han bag den tidligere FN-generalsekretær Kofi Annans erindringer "I krig og fred" fra 2013.

"Ret og uret" rummer en fremstilling af moralfilosofiske temaer. Severin Christensen beskæftigede sig hele sit voksne liv med spørgsmål om moral, skyld og retsstaten. I denne bog beskiver han moralen som en naturlov og argumenterer for, at moral ikke bør behandles ud fra et religiøst eller emotionelt perspektiv. Man må med andre ord skelne mellem moralfilosofi og moralprædiken. Gennem dette argument beskriver analyserer Christensen en række forskellige spørgsmål, herunder retskaffenhed, ansvar for retskrænkelse, naturlig ret og juridisk ret samt forholdet mellem stat og individ.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

'Til kamp mod utugt og usædelighed'. Sådan lød missionen for politiets IV Inspektorat, der blev oprettet i 1902. I mange årtier fandt og beslaglagde betjentene alt fra frække tekster og postkort til kondomer med billeder af Stauning i spidsen – og endda en onanimaskine. "Vild Historie"-værterne Tommy Heisz og Simon Kratholm Ankjærgaard har museumsleder Frederik Strand i studiet. Han har været i Politimuseets arkiv og skrevet en bog med afsæt i de anstødelige genstande, som politiet har beslaglagt i årenes løb. Turen går blandt andet til Nørrebro i jagten på ’Den kolde jomfru’.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

La última novela de Manuel Bilbao sigue a un grupo delincuentes en Ecuador. Liderados por Bruno Arce, la historia narra las vidas de los delincuentes y las razones injustas que los llevaron a ser presos del sistema penitenciario. La injusticia de este solo los vuelve más criminales, en vez de apoyarlos para poder reestablecerse y volver a ser parte de la sociedad a la que alguna vez pertenecieron. Con «El Pirata de Las Guayas» Bilbao se encarga de denunciar el injusto sistema de civilización y barbarie que deja en falta a jóvenes de bajos recursos injustamente encarcelados y los dirige hacia el peor de los caminos.Manuel Bilbao (1827-1895) fue un escritor y abogado chileno, que dedicó su vida entera a la política. Desde joven se involucró junto a su hermano Francisco en actividades subversivas. Trabajó en sus ideales liberales, anticoloniales y anticatólicos, junto a sus compañeros de La Sociedad de la Igualdad y luego ejerció como redactor del diario La Barra, que le permitió oponerse a los gobiernos de Bulnes y Montt. Esta fue la razón por la cual tuvo que huir a Lima, donde escribió importantísimas obras, tales como «Él Inquisidor Mayor» y «Los Dos Hermanos», fundadoras del género de novela histórica, además de continuar con su carrera como periodista. Terminó su vida en la Argentina, donde también generó fuertes lazos políticos tras haber fundado el diario liberalista La Libertad.

Colección de textos legales que Meléndez Valdés relataba en las Cortes de Madrid, Extremadura y otras provincias. El libro, además de varias causas judiciales, muestra discursos y cartas relacionadas con su labor como abogado. El libro finaliza con una reflexión epístola acerca la mendiguez infantil. Analizando estos textos, es posible ver la fina oratoria del autor, además de su humanidad y sus esfuerzos para defender a los menos privilegiados.Juan Meléndez Valdés (España, 1754 - Francia, 1817) fue poeta y jurista. Dedicó su energía a ambas profesiones por igual desde el principio: mientras estudiaba leyes en la Universidad de Salamanca, escribía sus primeros versos. Es autor de varias obras poéticas y teatrales. Sus pocas obras narrativas fueron ensayos como el Discursos forenses.

I middelalderen og renæssancen var det i Danmark skik, at en drabsmand betalte en bøde til sit offers familie – ikke blot som erstatning for det tabte liv, men også for at sikre sig at de ikke tog hævn. Det var imidlertid kun en tredjedel, drabsmanden selv skulle betale. Det såkaldte slægtsansvar gjorde nemlig, at hans familie ansås som medskyldige, selvom de ikke havde deltaget i selve mordet, og derfor skulle den mødrene og den fædrene side hver betale en tredjedel.Professor i retshistorie Ole Fenger fortæller om traditionen for mandebod og slægtsansvar i Danmark og Tyskland. Han undersøger, hvor fænomenet stammer fra, og hvilke strafformer der efterhånden tog over og udfasede mandeboden.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

Joseph Kallinger blev voksen, fik familie og blev en dygtig skomager – ikke mindst på grund af sine kliniske eksperimenter med hamstere. Men mørket begyndte stille og roligt at sænke sig over Kallinger. I Guds øjne havde han fejlet. Og når han ikke kunne redde menneskeheden med sine skoindlæg, så måtte menneskeheden dø, så Joseph kunne leve op til sin skæbne og blive Gud!Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

I det højreligiøse North Carolina gik John Lawson en helt normal fremtid med sunde interesser i møde. Men det hele tog en voldsom drejning, da han tog navneforandring og opkaldte sig selv efter vinddæmonernes konge. Historien om ham er præget af en forfejlet tilgang til mentalsundhed og af forældre og politi, der den dag i dag ikke kan finde ud af at tale sammen ...Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien 'Uforståelig ondskab' om nogle af de mest uhyggelige og ubegribelige fænomener i verden. De to nørdede podcastere står også bag serien 'På stribe - Din seriemorderpodcast' og serierne 'I kultens favn' og 'Uskyldig dømt'.

Efter mere end et halvt århundrede kan historien om Charles Whitman stadig chokere de fleste. Whitman var en stærk og intelligent ung mand, der havde succes med alt, hvad han rørte ved. Var det Whitman-familiens hemmeligheder, der forfulgte ham og forgiftede hans sind? Og kunne U.S. Marines mon være løsningen?Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

Joseph Kallinger var på en mission for Gud. Menneskeheden skulle dø, og hans første prøve var en lille dreng. Derefter kom befalingen fra Gud om, at han skulle dræbe sin ene søn. Og herfra var der ingen vej tilbage – kursen var sat direkte mod afgrunden. Det var held i uheld, at Kallingers egne hallucinationer endte med at modarbejde Guds befaling ...Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

Joseph Kallinger fik en hård start på livet, da han blev efterladt på et børnehjem og adopteret af et ægtepar, der havde ét bestemt formål med et barn. Joseph blev misbrugt gennem hele sin barndom, og det betød blandt andet, at han regelmæssigt skulle have ordnet sin ’lille fugl’. Til tider var han så ensom, at han betalte andre for at gå med i biografen. Og så var det, at han begyndte at høre stemmer ...Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

Historierne om politiet er sjældent opløftende, når man trykker ’afspil’ på et afsnit af "Uskyldigt dømt", men efter det her kommer du til at overveje, om du overhovedet skal adlyde, hvis du bliver blinket ind til siden af en politibil. Forbrydelsen er af den værste skuffe – en tiårig pige bliver brutalt voldtaget og tævet. Men det afholder ikke politiet fra at sige: "Den lukker vi med ham den sorte henne fra hjørnet. De er jo nok alle sammen skyldige i et eller andet alligevel." Tag med på endnu en uforståelig tur i det amerikanske retssystem.USKYLDIGT DØMT. I denne miniserie tager Christoffer og Andreas fat på en række uhyggelige fortællinger om korrupte retssystemer og uretfærdige fængselsdomme.

Det var en bagende varm morgen i Austin, da Charles Whitman i august 1966 rullede sin sækkevogn med udstyr ind i universitetets klokketårn. Det blev begyndelsen på 96 minutter i helvede ...Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

Tiden var en anden, dengang i Det Vilde Vest, hvor man levede fra dag til dag med sin pistol, sin hest og sine drømme. Boone Helm levede livet fuldt ud, og han sørgede altid for at have rigeligt med mad, eller venner, med sig. Hi-Yah!!!Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

"Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945" er en videnskabelig afhandling om politiet under besættelsen i Danmark. Det er en undersøgelse af begrebet ‘nødret’, dens legitimering og håndhævelse, som den tog sig ud i besættelsestidens ekstraordinære situation. Afhandlingen rummer blandt andet komparative analyser af begrebet, en beskrivelse af den politiske kultur i Danmark i 1930’erne, politilovgivningen under besættelsen og overgangen til det upolitiske departementschefstyre.Henning Koch (f. 1949) er dansk professor i forfatningsret og er tilknyttet Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Han blev cand.jur. i 1974 og fik sin ph.d. i 1986 med en afhandling om politistyrken og dens effektivitet overfor forseelser og kriminalitet i forbindelse med patruljering. I 1994 fik han doktorgraden med disputatsen "Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945", der bl.a. omhandler forholdene under besættelsen. Han blev professor på Københavns Universitet i 1997.

Bent Isager-Nielsen svarer på danskernes mange spørgsmål om lov, orden og kriminalsager til foredrag og i ugebladet Ude og Hjemme. I denne bog har han samlet nogle af de bedste spørgsmål og sine svar under en række temaer, som han herefter uddyber. Bent Isager-Nielsen trækker på sine egne erfaringer som efterforsker, drabs- og Rejseholdschef samt politiinspektør og fortæller om sager, han har været med til at opklare, eller som han har fulgt fra sidelinjen helt op til i dag."Engang var det altid mig, der stillede spørgsmålene. Men jeg skal love for, at rollerne i dag er byttet rundt ... Jeg tror, det hænger sammen med det basalt menneskelige i, at vi alle både frygter og fascineres af det menneskelige mørke. Men grundlæggende hersker der bare en dyb interesse for faget."

"I ordet ’ret’ ligger den dobbelte betydning af det lige og det rigtige. Som det kan forudberegnes, hvor den lige linje fører hen, ved man, hvad det rette, i betydningen det rigtige, kræver af den enkelte. Det bliver til en fælles viden, en samviden eller samvittighed. Derfor er det klogt at makke ret.""At makke ret" består af en lang række artikler og kronikker om retshåndhævelse gennem tiderne skrevet af professor i retshistorie Ole Fenger i årene 1967-1980. Samlingen giver et spændende indblik i den danske retshistorie gennem de sidste mange hundrede år.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

"Det blå Værelse. Kvindeligt vidnesbyrd fra exilet" fra 1992 handler om, hvordan skam bliver brugt til at kontrollere kvinders adfærd. Gennem samtaler med fyrre kvinder fra Mellemøsten og Latinamerika berettes der om undertrykkelse og vold, incest og voldtægt. Mange steder er den rene og urørte krop det vigtigste for kvinden, og piger lærer allerede fra barnsben, at de selv er ansvarlige for, at andre ikke krænker dem seksuelt. Denne internaliserede skam er en måde at udøve magt over kvinder. Bogen er et vidnesbyrd fra lande langt væk fra Danmark, men også herhjemme er skammen et væsentligt tema, når kvinder for eksempel er ofre for hustruvold eller voldtægt.Inger Agger (f. 1943) er dansk forsker og psykolog med en ph.d. i kultursociologi fra Københavns Universitet. Før hun påbegyndte sin forskning, arbejdede hun som klinisk psykolog med torturofre og flygtninge – et felt hun har beskæftiget sig med siden. Hun har blandt andet forsket i køn og krænkelser med fokus på politisk vold og tortur mod kvinder. Agger har desuden fungeret som konsulent og rådgiver for en række organisationer, herunder "International Rehabilitation Council for Torture Victims", og har desuden udgivet adskillige forskningsartikler, bøger og bidraget til antologier om emnet.

UEFA-cupin loppuottelu Koopenhaminassa 17. toukokuuta 2000 oli paitsi ilon, myos vakivallan paiva. Keskustassa sattui lukuisia yhteenottoja englantilaisten ja turkkilaisten kannattajien valilla, ja vain valtava poliisioperaatio auttoi suojelemaan ihmisia tuhoisilta seurauksilta. Mitka kohtalokkaat tapahtumat johtivat tappelijoiden aggressiivisuuteen?Vakivalta ujuttautuu Fair Playhin -poliisiselonteossa pureudutaan urheilun fair play -kasitteeseen, huliganismiin ja siihen, miten vakivallasta voi tulla osa jalkapallokulttuuria. Selonteko on poliisioperaatiossa mukana olleen poliisin hatkahdyttava tositarina vakivallan kierteesta. Teos on osa Pohjolan poliisit kertoo -sarjaa.Pohjolan poliisi kertoo -sarja sisaltaa laajan valikoiman todellisia rikostapauksia Ruotsista, Norjasta, Suomesta ja Islannista. Henkeasalpaavissa tarinoissa uppoudutaan Pohjolan poliisien jannittavimpiin tapauksiin, ja rikoksista kertovat poliisit ovat itse olleet mukana niiden selvittamisessa. Sarjassa lukija paasee kokoamaan mutkikasta palapelia syyllisten loytamiseksi.

Ribe fremstår endnu den dag i dag som et af de centrale områder for hekseprocesser i Danmark. David Grønlunds bog om hekseprocesser og –afbrændinger i Ribe udkom i 1780 og baserer sig på de originale optegnelser fra 12 konkrete hekseprocesser i tiden mellem 1572-1652. Bogen giver et grusomt og spændende indblik i et af de mørkeste kapitler af danmarkshistorien og beretter blandt andet om en af de mest berømte hekseprocesser, nemlig sagen mod Maren Splids, som højesteret under foresæde af Christian IV dømte til døden efter grusom tortur i 1641.David Grønlund (1716-1784) var en dansk forfatter og retshistoriker, der er særligt kendt for bogen "Historisk efterretning om de i Ribe by for hekseri forfulgte og brændte mennesker", som baseret på tingbogsafskrifter fra Ribe dokumenterer 12 hekseprocesser og afbrændinger i Ribe i årene 1572-1652. Udover sit virke som forfatter og retshistoriker var David Grønlund præst i Darum og Bramming og blev senere provst i Gørding Herred.

"Grundloven bevarede kongen. Han kunne ikke længere styre alene. Men han valgte ministrene, og han skulle skrive under på alle love. Faktisk kunne han sige nej til love, han ikke brød sig om. Men det regnede man ikke med, at han ville.Det enkelte menneske fik rettigheder. Grundloven fastslog, at der var frihed til at tro, hvad man ville, og at der var frihed til at mødes og sige sin mening."Grundloven er en af det danske samfunds vigtigste hjørnesten. Det var et afgørende vendepunkt for landet, da Grundloven blev indført, og uden den ville landet se meget anderledes ud. Sven Skovmand fortæller om Grundlovens historie og betydning i et nemt og levende sprog, som både store og små kan forstå.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

Esther Summerson, abandonada al nacer por sus padres, es la protegida de John Jarndyce, un poderoso bienhechor de buen corazón que lleva años pleiteando a causa de una herencia. Esther vive en la residencia de Jarndyce, Casa Desolada, desde los dieciocho años, junto con Ada Clare y Richard Carstone, primos adolescentes de John, huérfanos e indigentes a causa de la disputada herencia, a los que éste trata de orientar en la vida. Antes de alcanzar la absurda resolución jurídica, los jóvenes experimentan numerosas y dispares aventuras, de lo cómico a lo trágico pasando por lo melodramático y lo policíaco. Entre el humor y la gravedad, y los juegos y trampas de la intriga policial, Dickens logra en estas páginas momentos inolvidables.Casa desolada es sin dudas una de las mejores novelas de Charles Dickens, a través de la cual el autor construye una sátira acerca del sistema judicial inglés de aquellos años. Esta obra sirvió para apoyar el movimiento de reforma judicial, que culminó en la promulgación de una reforma legal en la década de 1870.Reconocido como uno de los mejores escritores de la era Victoriana, Charles Dickens (1812-1870) es recordado por sus personajes icónicos, desde el pequeño e inocente Oliver Twist a el viejo y amargado Ebenezer Scrooge. Sus cuentos han sido adaptados a la pantalla grande incontables veces, y son leídos alrededor del mundo hasta el día de hoy. Gozó de una popularidad inmensa mientras vivía, y los más grandes escritores del siglo XX alabaron su estilo realista y cómico, sus personajes extravagantes y su crítica social.

I "Romerret i Norden" forklarer professor i retshistorie Ole Fenger, hvordan og hvorfor "Romerretten er både det ældste og det vigtigste fælles grundlag for de moderne europæiske retssystemer."Indledningsvis gennemgår Fenger rettens funktion i forhistorisk og historisk tid og dernæst behandles Romerretten, kirkeretten, skandinaviske retshistorikeres syn på Romerretten gennem tiderne, baggrunden og betingelserne for romerretlig påvirkning af skandinavisk ret og endelig Romerrettens betydning for gældende ret i Norden.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.