Jura

”Tilsyneladende gør en blodprop det af med en køn og sund dreng på et børnehjem i København. Men efter begravelsen begynder rygerne at svirre om et erotisk forhold mellem drengen og hjemmets forstanderinde – Vilhelmine Møller. Politiet graver drengens lig op og afhører forstanderinden, som ender med at chokere hele Danmark med århundredets mest hårrejsende hemmeligheder.”Den danske historie bugner af uhyggelige mordsager, når bare man ved, hvor man skal kigge. ”Mord i Nord” tager os med tilbage gennem historien og beskriver nogle af de mest spektakulære og grusomme mordsager i løbet af 1800 og 1900-tallet.”Mord i Nord” udkom første gang i 2023 som en del af samlingen ”Alt om historie”.”Alt om historie” tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. ”Alt om historie” er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Lægen Marcel Petiot dræbte i sin levetid mellem 60 og 200 mennesker i sin klinik og gjorde således sig selv til en af Frankrigs mest berygtede seriemordere. Under den nazistiske besættelse af Paris dræbte han massevis af tyske jøder og andre, som ville flygte, med en giftindsprøjtning foregivet som en vaccination. Der blev fundet ligrester af 23 mennesker, som han havde brændt og forsøgt at opløse i sin kælder. På Politimuseet i København kan man i dag se kalk med hår fra disse lig, som blev fundet på gerningsstedet af en dansk journalist. Det skal vi høre mere om i dagens afsnit af 'Forbrydelsens genstande'.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

D. 7. maj 1972 begår Arthur Shawcross sit første kendte mord. Mordet på den blot 10-årige Jack Blake bliver desværre ikke det sidste, og blot få måneder senere dræber han 8-årige Karen Hill. I dette afsnit af 'Mennesket bag monsteret' undersøger vært Florence McLean hvorfor Shawcross begynder at dræbe, og hvorfor det i disse tilfælde går udover to uskyldige børn. Med i studiet for at hjælpe med at at forstå hvad der sker med en politistyrke, når et barn forsvinder eller findes myrdet er tidligere drabschef og chef for rejseholdet Bent Isager-Nielsen.Vært: Florence McLeanGæst: Bent Isager-NielsenManus, tilrettelæggelse og klip: Ida Frisk CarstensenI rollen son Arthur Shawcross: Peter ZhelderRedaktør: Andreas Lindinger SaxildMennesket bag monsteretHvad får et menneske til at slå ihjel ikke bare én men flere gange? Det er et spørgsmål der jævnligt skaber overskrifter, når en tragisk historie om et grusomt mord får lov til at udspille sig i pressen. Ofte er svaret overfladisk. Han er et monster. Der bliver sjældent gjort nogen særlig indsats for at prøve at forstå mennesket, der har slået ihjel. Måske fordi det er nemmere at kalde det vi ikke har lyst til at forstå for ondskab. Desværre er det ikke monstre men mennesker, der slår mennesker ihjel.I første sæson af podcastserien 'Mennesket bag monsteret' handler det om den amerikanske seriemorder Arthur Shawcross. Shawcross blev også kendt som ”Genesee River Killer” og var primært aktiv i slutningen af 1980’erne i New York State, hvor han slog 11 prostituerede kvinder ihjel i løbet af en meget kort periode. Shawcross blev anholdt og dømt for 10 af mordene i 1990. Han døde i fængslet i 2008. Hvorfor slog Shawcross ihjel? Det er det som 'Mennesket bag monsteret' handler om.Florence McLean (f. 1965) er cand.psych. fra Aarhus Universitet og har siden 2007 haft privat praksis. Hun har desuden en diplomuddannelse i Criminal Profiling og Crime Scene Analysis fra The Forensic Crimonology Institute i USA og er en certificeret uddannelse i Criminal Profiling fra Heritage University/Behavior & Law i USA.

En lørdag formiddag i juli 1997 tager et ældre ægtepar ud for at klunse skrald i et industrikvarter nord for storbyen Melbourne. De samler aluminium, som de sælger videre til skrothandlere for at have lidt ekstra på kistebunden til pensionen. I blandt en dynge af skrald får manden, Ronald, øje på en hånd. Politiet tilkaldes og de finder liget af 40-årige Margaret Maher med sit eget afskårne bryst i munden.I dette afsnit af Forbrydelse og straf tager værterne dig med helt ind i de mørkeste afkroge af verden, når de ser nærmere på seriemordere, der har lemlæstet deres lig.Værter: Lone Theils og Janne AagaardKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHusk at du kan skrive til Lone og Janne på loneogjanne@sagaegmont.comForbrydelse og StrafHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

Ethvert samfund, der er baseret på love og regler, vil have borgere, der ikke formår eller ikke ønsker at følge dem. Forbryder man sig imod samfundets love, er man per definition en forbryder. Men kan enhver blive forbryder, hvis omstændighederne er til det?Sådan spørger Johnny Thiedecke i bogen her, mens han fortæller om kriminalitetens udvikling i danmarkshistorien. Bogen handler også om, hvordan samfundets syn på forbrydere har ændret sig med tiden, og om hvordan man har behandlet forbrydere for at forhindre dem i at forbryde sig mod samfundet igen. I bogen spekulerer forfatteren desuden i, hvordan synet på kriminalitet og behandlingen af forbrydere vil ændre sig i fremtiden.Bogen ”Er vi alle forbrydere?” udkom første gang i 1996.Johnny Thiedecke (f. 1946) er dansk forfatter og lektor i historie. Han har udgivet en lang række undervisningsbøger til fagene historie, religion, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet. Thiedeckes viden spænder bredt, og hans mange bøger omhandler alt fra hekseforfølgelser og historiske sygdomme til hellig krig og oplysningstiden.

”Hvad er arbejdsretten?Hvad bestemmer arbejdsretten?Er arbejdsretten anderledes end andre domstole?Hvad betyder arbejdsretten for fagbevægelsens kampmuligheder?Hvordan dømmer arbejdsretten?Er arbejdsretten retfærdig?Er arbejdsretten en klassedomstol?”Disse og mange andre spørgsmål diskuterer professor i retsvidenskab Ole Krarup i sin bog ”Arbejdsretten” fra 1980. Bogen giver et interessant indblik i denne del af retshistorien.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

Brødrene Franz og Erich Sass har gjort sig selv berømte og berygtede som nogle af de mest innovative pengeskabstyve i verden. Deres storhedstid som pengetyve spredte sig over 1920'erne og 30'erne, hvor de plyndrede sig igennem Tyskland med kreative metoder, der sjældent efterlod spor, og de fandt også vej til Danmark med deres kriminalitet. I dette afsnit vil museumsleder på Politimuseet, Frederik Strand, fortælle om noget af det værktøj, forbryderbrødrene brugte til deres tyverier. Værktøjet er i dag udstillet på Politimuseet.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Som ung melder Arthur Shawcross sig til hæren og bliver sendt til Vietnam som reservespecialist. Der findes ingen optegnelser fra Shawcross tid i Vietnam, men de ting han fortæller efter han kommer hjem er skrækindjagende. Spørgsmålet er om de ting han fortæller er rigtige, eller om det er voldsfantasier fra et forstyrret sind? I dette afsnit af 'Mennesket bag monsteret' undersøger vært Florence McLean hvad der sker med et menneske, når det drager i krig, og hvad der sker med en i forvejen traumatiseret person, når det udvikler nye traumer? Kan det være med til at føre en person endnu længere ud i mørket? Med i studiet for at hjælpe med at svare på de spørgsmål er speciallæge i psykiatri Morten Kjølbye.Vært: Florence McLeanGæst: Morten KjølbyeManus, tilrettelæggelse og klip: Ida Frisk CarstensenI rollen som Arthur Shawcross: Peter ZhelderRedaktør: Andreas Lindinger SaxildMennesket bag monsteretHvad får et menneske til at slå ihjel ikke bare én men flere gange? Det er et spørgsmål der jævnligt skaber overskrifter, når en tragisk historie om et grusomt mord får lov til at udspille sig i pressen. Ofte er svaret overfladisk. Han er et monster. Der bliver sjældent gjort nogen særlig indsats for at prøve at forstå mennesket, der har slået ihjel. Måske fordi det er nemmere at kalde det vi ikke har lyst til at forstå for ondskab. Desværre er det ikke monstre men mennesker, der slår mennesker ihjel.I første sæson af podcastserien 'Mennesket bag monsteret' handler det om den amerikanske seriemorder Arthur Shawcross. Shawcross blev også kendt som ”Genesee River Killer” og var primært aktiv i slutningen af 1980’erne i New York State, hvor han slog 11 prostituerede kvinder ihjel i løbet af en meget kort periode. Shawcross blev anholdt og dømt for 10 af mordene i 1990. Han døde i fængslet i 2008. Hvorfor slog Shawcross ihjel? Det er det som 'Mennesket bag monsteret' handler om.Florence McLean (f. 1965) er cand.psych. fra Aarhus Universitet og har siden 2007 haft privat praksis. Hun har desuden en diplomuddannelse i Criminal Profiling og Crime Scene Analysis fra The Forensic Crimonology Institute i USA og er en certificeret uddannelse i Criminal Profiling fra Heritage University/Behavior & Law i USA.

I 1917 blev Hertha Jensens ligrester fundet i en privat villa på Østerbro, hvor hun var blevet brændt i husets fyr. Denne opdagelse gjorde en overbetjent fra Opdagelsespolitiet efter, at Herthas halvbror kontaktede politiet med den information, at han havde fundet tøjet, hun efter sigende var iført, da hun forlod sit hus af egen vilje. Inden da havde Herthas mand Jørgen Jensen ringet til politiet for at efterlyse sin forsvundne hustru. I dette afsnit af 'Forbrydelsens genstande' skal vi høre om asken fra Ryvangsdrabet og om, hvilken betydning den har haft for dansk kriminalhistorie.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

”Koranens ’grundlov’ består af de såkaldte fem søjler: bekendelse, bøn, almisse, faste og valfart til Mekka. Den første søjle anses i almindelighed for den vigtigste.Men Koranen giver ingen konkrete anvisninger på, hvordan folk skal leve deres liv, især ikke fordi den hellige skrift kom til verden under helt andre samfundsforhold end dem, vi kender i dag.”Islam har dybe rødder i de arabiske lande, og op igennem det tyvende århundrede har religionen spredt sig til hele verden. ”Islam i vækst” fortæller blandt andet om islams historie og religiøse traditioner. Bogen tager os desuden med til en tyrkisk familie, der er flyttet til Danmark i slutningen af 1960’erne, og viser os, hvilken rolle islam fylder i familiens liv i Danmark.”Islam i vækst” udkom første gang i 1991.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

D. 6. juni 1945 bliver Arthur John Shawcross født i Kittery, Maine i USA. Mange år senere slog Shawcross mange mennesker, især kvinder, ihjel og blev seriemorder. Men var der allerede tegn på mistrivsel i hans unge år? Det er det som dette første afsnit af 'Mennesket bag monsteret' handler om, når vært Florence McLean undersøger Shawcross barn- og ungdom for at finde kilden til, at han udviklede sig så skævt som han gjorde. Med i studiet for at fortælle om hvordan man skal imødekomme børn og unge der mistrives, og hvordan man kan forsøge at stoppe en farlig udvikling, er Morten Jarmer, psykolog og leder ved Børnehus Hovedstaden.Vært: Florence McLeanGæst: Morten JarmerManus, tilrettelæggelse og klip: Ida Frisk CarstensenI rollen som Arthur Shawcross: Peter ZhelderRedaktør: Andreas Lindinger SaxildMennesket bag monsteretHvad får et menneske til at slå ihjel ikke bare én men flere gange? Det er et spørgsmål der jævnligt skaber overskrifter, når en tragisk historie om et grusomt mord får lov til at udspille sig i pressen. Ofte er svaret overfladisk. Han er et monster. Der bliver sjældent gjort nogen særlig indsats for at prøve at forstå mennesket, der har slået ihjel. Måske fordi det er nemmere at kalde det vi ikke har lyst til at forstå for ondskab. Desværre er det ikke monstre men mennesker, der slår mennesker ihjel.I første sæson af podcastserien 'Mennesket bag monsteret' handler det om den amerikanske seriemorder Arthur Shawcross. Shawcross blev også kendt som ”Genesee River Killer” og var primært aktiv i slutningen af 1980’erne i New York State, hvor han slog 11 prostituerede kvinder ihjel i løbet af en meget kort periode. Shawcross blev anholdt og dømt for 10 af mordene i 1990. Han døde i fængslet i 2008. Hvorfor slog Shawcross ihjel? Det er det som 'Mennesket bag monsteret' handler om.Florence McLean (f. 1965) er cand.psych. fra Aarhus Universitet og har siden 2007 haft privat praksis. Hun har desuden en diplomuddannelse i Criminal Profiling og Crime Scene Analysis fra The Forensic Crimonology Institute i USA og er en certificeret uddannelse i Criminal Profiling fra Heritage University/Behavior & Law i USA.

Han dræbte fire politibetjente på Amager i 1965. Før det firdobbelte drab havde Palle Sørensen siden sin ungdom begået serier af berigelsesforbrydelser som indbrud og forsikringssvindel. Tidligt i hans kriminelle karriere blev han anbragt i psykopatforvaring, hvor han fik en masse nye kontakter, som hjalp ham med at fortsætte sin kriminalitet. I dette afsnit fortæller museumsleder på Politimuseet, Frederik Strand, i detaljer om våbenet, med hvilket Palle Sørensen tog livet af fire unge mænd, og hvad pistolen kan fortælle om manden, der affyrede den.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Det danske forsvar er kollapset. Det består af skibe, der ikke kan sejle. Fly, der ikke kan flyve. Kanoner, der ikke kan skyde. Og kaserner i forfald. Der mangler soldater, artilleri, kampvogne, luftværn, ammunition, reservedele, uniformer, moderne IT – og printerpapir.Hvordan kunne det gå så galt? En lille skare af politikere, embedsmænd og topofficerer har spillet hasard med Danmarks sikkerhed for at fremme egne interesser. De har ødelagt kommandostrukturen, fjernet forsvarschefens helhedsansvar og skabt en civil organisation uden beslutningskompetence. Samtidig har de indført et tavshedsregime, hvor kritik bliver opfattet som illoyalitet og straffet med fyringer og horisontale karriereforløb.”Forsvarsløs” er journalist Peter Ernstved Rasmussens personlige beretning om, hvordan Forsvarsministeriet blev en magnet for skandaler og fyringer. Bogen beskriver en kulturkamp om magt, hvor civile embedsfolk og politikere fik bugt med den militære faglighed.Peter Ernstved Rasmussen (f. 1971) er journalist og forfatter. Han driver det uafhængige forsvarsmedie OLFI, som han etablerede i 2016, og er vært på Frontlinjen på RADIO IIII. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i Odense i 2002 og har en fortid som reserveofficer i Den Kgl. Livgarde. Han har været udsendt i 1993 som FN-soldat til Bosnien-Hercegovina og i 2004-05 som presse- og informationsofficer til Irak. Han har tidligere udgivet ”Soldat for Danmark – Oversergent Jakob Birger Hansen” og har modtaget flere priser for sin journalistik: i 2020 Publicistklubbens nyskaberpris for etableringen af OLFI, i 2008 og 2019 Graverprisen af Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ).

Der har været indbrud i Jens' hus. Alting er rodet, mange ting er ødelagt. Det er et chok for ham. Hvem har gjort det? Og hvorfor? Han får meget at tænke på. Og endnu mere da han får at vide, hvem der har gjort det.Bogen udkom oprindeligt i 1999 som en del af serien Læseværkstedet på Special-pædagogisk forlag. Den henvender sig til unge og voksne med læsevanskeligheder.Jørgen Hartung Nielsen (f. 1944) er uddannet folkeskolelærer og står bag en lang række populære børne- og ungdomsbøger. Han debuterede som forfatter i 1980 sammen med sin bror John under pseudonymet John-Jørgen Hartung Nielsen med ungdomsromanen ”Den onde cirkel”. I 1999 startede Jørgen Hartung Nielsen forlaget Cadeau, som udgiver et væld af spændende, primært til børn og unge.

Frantz Dahl, der i kraft af sin omfattende viden om dansk retsvidenskab var en meget benyttet bidragsyder til tidsskrifter, leksika og biografiske værker, har i ”Juridiske profiler” samlet en række korte portrætter af nogle af Danmarks og Europas ypperste retslærde – C. Goos, Jul. Lassen, Ernst Møller, Anselm von Feuerbach, Joseph Unger, L. von Bar, Heinrich Brunner, E.I. Bekker, Rudolph Sohm, G.A. van Hamel, Franz von Liszt og Josef Kohler. Bogen udkom første gang i 1920.Frantz Johannes Dahl (1869-1937) var en dansk embedsmand og juridisk forfatter. Fra 1914 konstitueret professor i strafferet og fra 1919 professor i retsvidenskabens historie. Frantz Dahl bestred i øvrigt en række bestyrelsesposter. Han blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1911 og Dannebrogsmand i 1917.

”Kvindesagen er den største i verden, ikke alene fordi den omfatter over halvdelen af menneskeslægten, men fordi harmoni mellem kønnene er grundbetingelsen til den borgerlige lykke.” (Fra udgivelsens forord af Johanne Meyer)I sin pjece om kvindesagen, udgivet af Kvindelig Fremskridtsforening i 1892, understreger Karl Fred. Jensen vigtigheden af, at mændene ikke udelukkende overlader kampen for kvindernes rettigheder til kvinderne selv. Med udgangspunkt i den konkrete samfundsvirkelighed og en humanisme, der omfatter hele menneskeheden, argumenterer forfatteren for, at kvindesagen i allerhøjeste grad også er en mandesag.Karl Fred. Jensen (1858-1932), født i Svensmarke, var en dansk mejeribestyrer, journalist og kvindesagsforkæmper. Han skiftede navn i 1903 til Klintø og udgav under dette navn bl.a. erindringsværket ”Husmandssønnens livseventyr” (1903-06).

At blive ramt af skud er i sagens natur en farlig sag. Heldigvis er skuddrab en sjældenhed i Danmark, men andre steder i verden, og særligt USA, hvor retsmediciner Hans Petter Hougen har arbejdet, er skuddrab på sin vis hverdagskost. Men hvad er det egentlig den dræbende kugle gør, når den rammer et menneske? Det kan du lære mere om i dette afsnit podcasten 'Den enes død', hvor værterne Hans Petter Hougen og Janne Aagaard dykker ned i to konkrete sager, og undersøger forskellene på riffelskud og skud fra håndvåben.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

Et lig for enden af en trappe er et af de største mysterier som retsmedicineren kan komme ud for. Er vedkommende faldet? Eller er de blevet "hjulpet" ned ad trappen med et skub eller et slag? I dette afsnit af podcastserien 'Den enes død' ser værterne Janne Aagaard nærmere på to sager, hvor offeret blev fundet død for foden af en trappe.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

I dette første afsnit af den nye podcast 'Den enes død' handler det om kvælning. En af de hyppigere drabsmetoder herhjemme i Danmark, og som dækker over flere former for drab, der har det tilfælles, at de kræver stor tålmodighed fra den koldblodige morder.Hvordan ser retsmedicineren, at der er tale om kvælning? Og hvordan bliver han en del af politiets mordefterforskning. Det kan du høre mere om når værterne Janne Aagaard og Hans Petter Hougen dykker ned i retsmedicinerens arbejde.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

Skarp vold er en af de hyppigste drabsmetoder i Danmark, og dækker over en række af drab begået med skarpe genstande. I dette afsnit af podcasten 'Den enes død' tager værterne Janne Aagaard og Hans Petter Hougen et kig på to sager som Hans Petter har arbejdet på, hvor en person blev slået ihjel med snit eller stik. Kom med under kniven med retsmedicineren, og bliv klogere på hvordan han hjalp politiet i deres efterforskning.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

At blive brændt levende er et udbredt mareridt hos mange, og nok heller ikke helt uden grund. De frygtelige historier om hekseafbrændinger brænder sig let ind på nethinden, og frygten for ild er boret ind som et urinstinkt. Men hvad er det typisk man dør af, hvis man bliver offer for flammerne? Retsmediciner Hans Petter Hougen har obduceret mange brandofre og i dette afsnit af podcasten 'Den enes død' fortæller han om to konkrete sager, og deler ud af sin ekspertise om den dræbende ildebrand.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

En efterårsaften i 1996 holder rockergruppen Hells Angels fest på deres "rockerborg" i Titangade. Festen får en dramatisk og dødelig udgang, da en panserværnsraket affyres mod og eksploderer midt i festen.Sådan nogle regulære krigshandlinger er heldigvis meget sjældne på dansk grund, men når eksplosionen rammer er der god grund til at være på god afstand, der er nemlig mange måder, at eksplosioner kan slå ihjel på.I dette afsnit af podcasten 'Den enes død' ser værterne Janne Aagaard og Hans Petter Hougen nærmere på hvad eksplosioner kan gøre ved menneskekroppen. De tager fat på to konkrete danske sager, mens Hans Petter Hougen også fortæller om sine erfaringer fra udlandet.Værter: Hans Petter Hougen og Janne AagaardKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

Der findes en påstand om, at der i Danmark går en masse giftmordere fri, fordi de ikke opdages. Og det kan da også være svært at opdage hvorvidt en person er blevet forgiftet. I dette afsnit af podcastserien 'Den enes død' kigger værterne Janne Aagaard og Hans Petter Hougen nærmere på to sager, der involverer forgiftninger, og så tager de et historisk tilbageblik på forgiftninger gennem tiden.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

Druknedøden er ofte forbundet med myter, om sømænd der gik ned med deres skib og mødte skæbnen i det mørke hav. I Danmark sker der forholdsvis mange drukneulykker hvert år på grund af den enorme kyststrækning. Men hvordan afgør man så om der har været ufint spil med i en drukning? Kan det overhovedet lade sig gøre?I dette afsnit af podcasten 'Den enes død' undersøger værterne Janne Aagaard og Hans Petter Hougen hvad der sker ved en drukning, og hvordan retsmedicineren afgør at der er tale om en drukning.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

at dø af kulde er en lang proces, hvor kroppens vitale funktioner langsomt men sikkert lukker ned. Mange bjergbestigere har mødt deres endeligt til kulden på bjergenes tinder, mens det herhjemme forekommer i ny og næ for ældre mennesker, eller fulde folk i byen.I dette afsnit af podcasten 'Den enes død' fortæller retsmediciner Hans Petter Hougen om kuldedøden, og om hvad der sker i kroppen, når man udsættes for kulde.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

Stump vold er et vidt begreb, der dækker over slag med en "stump" genstand. Da vi mennesker er skrøbelige, skal der nogle gange ikke meget til førend vold med en hård genstand fører til død. I dette afsnit af 'Den enes død' kigger værterne Janne Aagaard og Hans Petter Hougen på to konkrete sager, hvor der er blevet brugt stump vold som drabsmetode. Du vil også høre om hvordan politiet bruger retsteknikere og retsmedicinere i rekonstruktioner for at afgøre en sags kendgerninger.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

”Hele sagen begyndte i juli 1997 med at moren til en pige, nr. 1 – for at skjule identiteten af børnene bruger jeg det senere anklageskrifts numre som navne – gik til Vadstrupgårds leder og fortalte at hendes lille pige havde mareridt om natten, og at hun havde fortalt at pædagogmedhjælperen Per, som jeg vil kalde ham, havde kysset hende på kinden – hvilket moren var utilfreds med.”Inden længe begynder sagen at få sit eget liv. Moren bliver opfordret til at gå til lægen med pigen. Lægen fatter mistanke til, at pigen har været udsat for overgreb og melder det til politiet. I løbet af efterforskningen bliver der begået en række krænkelser af Pers retssikkerhed, og han bliver idømt tre et halvt års fængsel på vidneudsagn, der ikke kan bakkes op af nogle som helst beviser.Leif Blædel afdækker hele Vadstrupgårdsagen fra 1997 og beskriver, hvordan det eneste overgreb der kan føres bevis for er det, der blev begået imod Pers retssikkerhed. Bogen stiller skarpt på de mange huller, der er i det danske retssystem, og som gør, at uskyldige nemt kan blive dømt for en forbrydelse, der aldrig har fundet sted.Bogen udkom første gang i 1999.Leif Blædel (1923-2013) var en dansk journalist, gastronom og forfatter. Han skrev i mange år for Dagbladet Information og Weekendavisen og var begge steder kendt for sine samfundskritiske artikler. Leif Blædel var endvidere Danmarks første madkritiker, og han insisterede på, at artikler om mad hørte hjemme på kultursiderne. Han blev hædret med både PH-prisen og Cavling-prisen og var i mange år redaktør på forbrugerbladet Tænk. I løbet af sit liv udgav han både bøger om gastronomi og en selvbiografi. Leif Blædel er søn af den kendte journalist Nic. Blædel og far til den populære forfatter Sara Blædel.

”Siden Den Danske Model trådte i kraft i 1899, er der i generation efter generation opbygget en samarbejds- og forhandlingskultur – og dermed tillid – mellem arbejdsgivere og tillidsrepræsentanter. Løsninger bliver som hovedregel fundet gennem samarbejde frem for konflikter.Tillidsrepræsentanten er en afgørende brik i Den Danske Model, og uden dem ville der ikke være nogen aftalemodel mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Derfor hedder denne bog også: ”Tillidsrepræsentanten = Den Danske Model.””Bogen sætter fokus på en uundværlig del af den danske model: tillidsrepræsentanten. I interviews med både lønmodtagere, arbejdsgivere og fagforeningsmedarbejdere spørger Bjarne Henrik Lundis, hvad tillidsrepræsentantens rolle er i den danske model. Han stiller også spørgsmål ved, om tillidsrepræsentanten mest skal tilgodese de medarbejdere, han eller hun repræsenterer, eller om det først og fremmest er fagbevægelsens interesser, tillidsrepræsentanten skal tjene.Bogen udkom første gang i 2014.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Privatlivets fred er truet. Moderne teknologi giver muligheder for indsamling og opbevaring af oplysninger om os som borgere. Men hvem er det, der har interesse i at forstyrre privatlivets fred? Og hvorfor?Heino Døygaards ”Privatlivets truede fred” udkom første gang allerede i 1976, og truslen mod privatlivets fred er vokset støt lige siden.Heino Døygaard (1936-2022) var dansk forfatter og rejsejournalist. Han har skrevet en lang række bøger om historie og samfund, rejseguides og cykelsport, herunder “Politikens store cykelbog” og “Gyldendals cykelleksikon”. Døygaard har modtaget Dansk Historielærerforenings lærebogspris i 1973 og Dansk Forfatterforenings faglitterære pris i 1996.

Flemming Sørensen fortæller om de mange forskellige registre, danskerne kunne stå optegnet i i 1980’erne. Bogen beskriver de muligheder, man selv havde for at få indsigt i ens situation, men fortæller også om de måder, folk kunne misbruge registrene og de informationer, der var optegnet i dem. Bogen udkom første gang i 1984.Flemming Sørensen (f. 1956) er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole, hvor han senere har været ansat som lektor. Flemming Sørensen står bag en lang række fagbøger, thrillere og krimier.