Jura

Hvordan så kampen for ligestilling mellem kønnene ud i 1995?Denne bog er en let tilgængelig udgave af alle pointerne fra FN's Verdenskvindekonference i 1995. I bogen, som oprindeligt blev udgivet af Ligestillingsrådet, får du et indblik i FN’s kvinde- og ligestillingsarbejde, både nationalt og internationalt.Marianne Kruckow (f. 1960) er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Hun har blandt andet arbejdet som kontorchef i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, som udviklingschef i Kunststyrelsen og som sekretariatsleder i Litteraturrådet. Hun er forfatter til en lang række artikler og debatindlæg om kvinder, køn og ligestilling.

Hvor stor en rolle betyder vidneudsagn i en retssag?Hvor meget kan man stole på sandhedsværdien af vidneudsagn?Taler vidner altid sandt, bare fordi de selv tror, de gør det?Professor i retsvidenskab Eva Smith har skrevet en afhandling om netop vidners funktion og betydning i en retssag. Hun vurderer alle aspekter af vidneudsagn og bevisførelse ved hjælp af vidner og går ned i de mindste detaljer om emnet. Bogen henvender sig til jurastuderende, jurister og andre fagfolk inden for jura.”Vidnebeviset” er skrevet som afhandling ved Københavns Universitet i 1986. Afhandlingen blev udgivet som bog samme år.Eva Smith (f. 1942) er måske mest kendt som professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet og flittig samfundsdebattør. Som jurist har hun blandt andet beskæftiget sig med menneskerettigheder og kriminalprævention, og hun står bag en lang række faglitterære udgivelser. Derudover har Eva Smith skrevet flere skønlitterære bøger til børn og unge.

”Religion og ret er historisk set to sider af samme sag med rødder i sædvane, som på græsk hedder ’etik’ og på latin ’moral’. Man skal gøre som man plejer, og det, man plejer, bliver med tiden til pligt. En af oldtidens romerske jurister sagde, at en gerning kan være umoralsk, selvom den ikke er forbudt i loven; men den kristne kirke tilstræbte, at det umoralske var ensbetydende med det ulovlige, som skulle angres, hvis gengældelse skulle undgås – her eller hisset.”Professor i retshistorie Ole Fenger har samlet en lang række artikler om tro, love og retshistorie. Én artikel handler om synet på retfærdighed i romerretten under det gamle Rom. En anden beskriver Danmarks første lov, Jydske Lov, fra år 750, og en tredje diskuterer, hvad der skal til for, at man kan sige, at et samfund er et retssamfund.Bogen udkom første gang i 1995.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i ”Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie” og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet ”Spørg Århus” i 1970’erne.

Kongeloven fra 1665 var et af de vigtigste retslige dokumenter under enevælden i Danmark. Loven fastsatte den kongelige arvefølge og var dermed med til at undgå de blodige stride, der ellers kunne opstå om tronen, når flere personer gjorde krav på den på én gang.A.D. Jørgensen fremlægger her Kongeloven i dens oprindelige form samt en indledning, der fortæller om dens historie. Noget af teksten står på tysk, andet på latin og endnu noget på dansk. Selve Kongeloven er gengivet på det oprindelige latin med dansk oversættelse ved siden af.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

”Jeg mødte her et grelt eksempel på, hvor vanskeligt det også i dag kan være her i landet for en enlig kvinde, som er fattig og venneløs, og som kun behersker vort sprog mådeligt, at gøre sig gældende over for en kompakt falanks, bestående af en stor religiøs orden, der er hende uvenlig sindet, og som er støttet af venner blandt politi og læger.”Svend Lomholt undersøger en af det 20. århundredes mest spektakulære retssager, nemlig den mod en udenlandsk nonne, søster Agnes, der blev kendt skyldig i at have forgiftet først sin priorinde og derefter sin vicepriorinde. Bogen, som udkom første gang i 1943, lægger særligt vægt på, at der ikke var nogen konkrete beviser imod hende, og at hun hele tiden fastholdt sin uskyld. Med stor alvor spørger Svend Lomholt, om den værgeløse nonne i virkeligheden blev udsat for et justitsmord.Svend Lomholt (1888-1949) var en dansk læge og dyrlæge, der stod bag en lang række forskningsartikler og bøger. Hans arbejde med køns- og hudsygdomme var bredt anerkendt i både ind- og udland, og han var endvidere en af de første i Danmark, der beskæftigede sig med seksualhygiejne. Svend Lomholt var professor ved Københavns Universitet og i mange år leder af Finseninstituttet. Han opnåede flere hædersbevisninger i løbet af sin karriere og var blandt andet Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Bók þessi inniheldur samantekt fjögurra sannsögulegra sakamála sem eru einstaklega áhugaverð aflestrar.Hér kynnast lesendur einum af umtöluðustu sakamönnum Danmerkur, Frank Mouritzen, einnig þekktur sem Tuborgræninginn. Fjallað er um eina umfangsmestu rannsókn sem fram hefur farið á Íslandi, varðandi Málverkafölsunarmálið svokallaða. Rakinn er aðdragandi og atburðarás hörmulegs sjóslyss sem átti sér stað í Reykjavík árið 2005. Þá koma einnig við sögu tveir erlendir ferðamenn sem freistuðu gæfunnar hér á landi með klónuðum greiðslukortum.Í bókunum „Norræn sakamál” segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.Höfundar frásagnanna í samantekt þessari eru: Søren Kreinøe, Sigríður J. Friðjónsdóttir, Arnar Jensson og Hafliði Þórðarson.

I 1983 bliver den irske mand Kieran Patrick Kelly arresteret for tyveri. Mens han sad i arresten overfaldt og kvalte han en anden mand. i kølvandet på drabet kom et hav af ret så bemærkelsesværdige tilståelser. Kelly påstod at have dræbt over 100 mennesker, og hans yndlingsmetode var angiveligt at skubbe uforvarende ofre ud foran tog i Londons undergrund.I dette afsnit af podcasten 'Forbrydelse og straf' skal det handle om tog, når værterne Lone Theils og Janne Aagaard fortæller om drab begået med eller ombord på tog.Værter: Lone Theils og Janne AagaardKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHusk at du kan skrive til Lone og Janne på loneogjanne@sagaegmont.comForbrydelse og StrafHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

Hér fær lesandi innsýn í atburðarás fimm íslenskra sakamála af ólíkum toga. Greint er frá tveimur óhugnanlegum manndrápum, fíkniefnamáli á Hólmsheiði og sagt frá manninum sem dreymdi um að verða höfuðpaur. Loks er skyggnst inn í daglegt líf Lögreglunnar og skoðuð ýmis óvenjuleg mál sem drifið hafa á daga hennar.Í bókunum „Norræn sakamál” segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.Höfundar frásagnanna í samantekt þessari eru: Runólfur Þórhallsson, Þorsteinn Þ. Hraundal, Páll Sigurðsson, Haraldur Haraldsson og Ómar Smári Ármannsson.

I november 2017 tager tre mænd ud i bushen i Queensland i Australien for at rydde en masse krat. Kun to af dem vender helskindet tilbage.I dette afsnit af podcasten 'Forbrydelse og straf' fortæller værterne Lone Theils og Janne Aagaard om to sager der involverer usømmelig omgang med lig. Blandt andet en sag fra Australien, der involverer en grenhakker.Værter: Lone Theils og Janne AagaardKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildOplev Forbrydelse og straf live på Odense Teater: https://www.odenseteater.dk/oplevelser/forestillinger/2024-2025/forbrydelse-og-straf/Husk at du kan skrive til Lone og Janne på loneogjanne@sagaegmont.comForbrydelse og StrafHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

Bók þessi hefur að geyma fimm frásagnir af sakamálum sem atvikuðust hér á landi. Rýnt er í mál á borð við skipulagða glæpastarfsemi, miskunnarlaus morð og dularfull ránsmál. Grípandi og fróðleg lesning sem kann að vekja óhug meðal lesenda.Í bókunum „Norræn sakamál” segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.Höfundar frásagnanna í samantekt þessari eru: Kristján Ingi Kristjánsson, Ómar Þ. Pálmason, Ragnar Jónsson, Árni Þór Sigmundsson og Sveinn Ingibergur Magnússon.

„Samantekt fjögurra frásagnarverðra sakamála sem áttu sér stað á Norðurlöndunum í lok 20. aldar“Árið 2001 telja fjórir finnskir unglingspiltar sig hafa framið hinn fullkomna glæp. Aðeins 98 tímum síðar eru þeir handteknir fyrir gróft morð.Í nágrannalandinu Noregi, beinast allra augu að þriggja ára stúlku sem talin er hafa dottið út um glugga og látist í kjölfarið. Það sem undarlegt þykir er að lögreglunni er ekki tilkynnt um málið.Á köldum vetrardegi í febrúar, fær lögreglan í Kolding einkennilegt símtal. Eigandi sumarbústaðar á eyjunni Fanø í Danmörku telur sig hafa séð grilla í barnsfót í brekku skammt frá eign sinni. Tilgáta hans reyndist rétt.Nokkrum árum síðar er fjölmörgum skotum hleypt af á torginu framan við járnbrautarstöðina í Slagelse. Forboðin ást hefur leitt til heiðursdráps á 18 ára gamalli stúlku um hábjartan dag.Í bókunum „Norræn sakamál” segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.Höfundar frásagnanna í samantekt þessari eru: Kaj Nilsen, Jaakko Ridanpää, Trond Arne Ryeng og Arne Ellegaard.

I starten af 1980'ernes Canada raser der en blodig rockerkrig mellem de rivaliserende MC klubber Outlaws og Hells Angels. De slås, som altid, om territorium og "retten" til at handle narkotika. På den ene side af konflikten står Hells Angels rockeren Yves Trudeau, der var med til at gøre opgøret meget mere blodigt, og skulle angiveligt stå bag hele 43 drab.I dette afsnit af podcasten 'Forbrydelse og straf' fortæller værterne Lone Theils og Janne Aagaard historier fra rockermiljøet i Canada og Australien.Værter: Lone Theils og Janne AagaardKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildOplev Forbrydelse og straf live på Odense Teater: https://www.odenseteater.dk/oplevelser/forestillinger/2024-2025/forbrydelse-og-straf/Husk at du kan skrive til Lone og Janne på loneogjanne@sagaegmont.comForbrydelse og StrafHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

„Margslungin og eftirminnileg afbrot sem halda lesandanum við efnið“Hér fá unnendur glæpasagna innsýn í þrjú raunsönn sakamál sem hafa skekið heimsbyggðina. Farið er í saumana á atburðarás hinnar hrottafengnu og banvænu árás á Önnu Lindh, þáverandi utanríkisráðherra Svíþjóðar. Þá er sagt frá hinu örlagaríka kvöldi þegar syni Lindbergh hjónanna var rænt í skjóli nætur og úr varð eitt eftirminnilegasta afbrot 20. aldarinnar. Að lokum er fjallað um grimmdarverk eins alræmdasta glæpamanns í sögu Bandaríkjanna, Charles Manson, og hvernig hann stóð á bak við morðið á leikkonunni Sharon Tate, sem fylgjendur hans frömdu.Í bókunum „Norræn sakamál” segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.Höfundar frásagnanna í samantekt þessari eru: Christer Nilsson, Dan Boija, Magnus Osvald, Mikael Schönoff, Seppo Sillanpää og Per Dackén.

I 2010 begynder der at forsvinde mænd fra den canadiske storby Toronto. Men det er ikke hvilke som helst mænd. De i alt otte mænd der forsvinder er alle homoseksuelle, og det leder politiet til den teori, at der er en seriemorder på spil. Efter en lang efterforskning lander mistanken på en 66-årig mand der arbejder som julemand i et indkøbscenter.I dette afsnit af podcasten 'Forbrydelse og straf' handler det om hadforbrydelser, når værterne Lone Theils og Janne Aagaard fortæller om to drabssager på homoseksuelle mænd i henholdsvis Toronto i Canada og i Sydney i Australien.Værter: Lone Theils og Janne AagaardKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildOplev Forbrydelse og straf live på Odense Teater: https://www.odenseteater.dk/oplevelser/forestillinger/2024-2025/forbrydelse-og-straf/Husk at du kan skrive til Lone og Janne på loneogjanne@sagaegmont.comForbrydelse og StrafHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

En juli aften i 1973 slentrer Ahmed Bouchiki ned af gaden sammen med sin gravide kone Toril i den lille norske by Lillehammer. De har været i biografen, og uforvarende om hvad der skal til at ske. For pludselig kører en hvid Mazda op på siden af dem og bremser hårdt og så brager skuddene ud i den norske sommer.I dette afsnit af podcasten 'Forbrydelse og straf' skal det handle om statssanktionerede drab, når værterne Lone Theils og Janne Aagaard fortæller historien om en israelsk hævnaktion der går frygteligt galt og om en engelsk kodebryder, der findes død i et badekar.Værter: Lone Theils og Janne AagaardKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildOplev Forbrydelse og straf live på Odense Teater: https://www.odenseteater.dk/oplevelser/forestillinger/2024-2025/forbrydelse-og-straf/Husk at du kan skrive til Lone og Janne på loneogjanne@sagaegmont.comForbrydelse og StrafHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

I sommeren 1986 blev lasten på det danske skib Pia Vesta beslaglagt af de panamanske myndigheder. Lasten, som i følge kaptajnens papirer indeholdt lastbiler og reservedele, indeholdt kasser fyldt med våben. AK47 rifler, raketstyr, granater og ammunition i store mængder. Men hvem var våbnene tiltænkt? Det var der mange der nu spekulerede på.I dette andet og sidste om det danske skib Pia Vestas rolle i Iran Contra skandalen skal du høre om danske skibsrederes omfattende handel med våben til krigsførende nationer. En handel der ikke ligger stille den dag i dag.Vært: Thomas HeeGæst: Henrik BerlauManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeLyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

Atburður sá, er hér segir frá, og dómsmálið, sem á eftir fylgdi, vakti mikla athygli á sínum tíma. Morðið var hrottafengið en einnig þóttu örlög morðingjans og hins myrta sérkennileg og það, hvernig þau höfðu tvinnast saman sem að lokum leiddi til þessa sviplega voðaverks.Í bókunum „Norræn sakamál” segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Hinn 11. september 2001 mun lifa í huga flestra jarðarbúa um ókomna tíð vegna hryðjuverkaárásanna sem gerðar voru á Bandaríkin þann dag. Þennan dag gerðust hér á landi ótengdir atburðir sem urðu kveikjan að því máli sem hér er til umfjöllunar. Ísland, þessi litla eyja norður í Dumbshafi, varð vettvangur skipu- lagðrar fjárglæfrastarfsemi sem átti eftir að teygja anga sína víða áður en yfir lauk. Í eftirfarandi frásögn er nöfnum sakborninganna breytt.Í bókunum „Norræn sakamál” segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Á árinu 2002 var sýndur í sjónvarpinu þáttur í þáttaröðinni Sönn íslensk sakamál. Þátturinn bar nafnið ,,Hinn fullkomni glæpur“. Hann fjallaði um tvö óleyst ránsmál frá árinu 1995. Sýning þessa sjónvarpsþáttar átti sinn þátt í því að rannsókn þessara mála var hafin á ný þegar flestir höfðu gefið upp vonina um að þau leystust. Í bókunum „Norræn sakamál” segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

I juli 2001 er det unge par Joanne og Peter på rundrejse i Australien. De er først i Sydney i nogle uger og tager så ud i et folkevognsrugbrød på den Stuart Highway, der går nord til syd på det kæmpemæssige kontinent. Hvad der skulle have været en spændende og formende rejse ender dog tragisk en aften i den australske bush.I dette afsnit af 'Forbrydelse og straf' kigger de to værter nærmere på mord på turister, og hvordan det, særligt for populære turistmål, kan give så dårlig reklame, at det går ud over politiarbejdet.Værter: Lone Theils og Janne AagaardKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHusk at du kan skrive til Lone og Janne på loneogjanne@sagaegmont.comForbrydelse og StrafHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

I midten af juni 1986 sejler det danske skib 'Pia Vesta' ind i havnen i Balboa på Panamas vestkyst. Den tropiske sommer varmer godt op på dækket, men det skal snart blive meget varmere under fødderne på de danske sømænd, da de panamanske toldere kræver at se lasten igennem. Det skal vise sig at være en særdeles sprængfarlig last.I denne første del af et dobbeltafsnit af 'Undercover' skal du høre om det danske skib Pia Vesta, og om hvordan det blev en del af den store Iran Contra skandale. En skandale der involverede CIA, præstestyret i Iran, kontrarevolutionære kræfter i Nicaragua og en hel masse skibe.Vært: Thomas HeeGæst: Kim PedersenManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeLyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

d. 5. januar 1990 blev Arthur Shawcross arresteret af politiet, blot to dage efter, at liget af June Cicero blev fundet. Cicero var et af Shawcross sidste ofre, og Shawcross var blevet set i nærheden af hvor liget af hende var blevet fundet. Shawcross blev idømt livsvarigt fængsel for sine forbrydelser. Mordet på 11 uskyldige kvinder.I dette afsnit af 'Mennesket' bag monsteret runder vi vores historie om seriemorderen Arthur Shawcross af, hvor vært Florence McLean undersøger hvad der sker, når vi konfronteres med ondskabsfulde gerninger. Findes ondskab? Og i så fald, hvor stammer den så fra? For at hjælpe med at besvare de spørgsmål er tidligere Drabschef og chef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen med i studiet.Vært: Florence McLeanGæst: Bent Isager-NielsenManus, klip og tilrettelæggelse: Ida Frisk CarstensenI rollen som Arthur Shawcross: Peter ZhelderRedaktør: Andreas Lindinger SaxildMennesket bag monsteretHvad får et menneske til at slå ihjel ikke bare én men flere gange? Det er et spørgsmål der jævnligt skaber overskrifter, når en tragisk historie om et grusomt mord får lov til at udspille sig i pressen. Ofte er svaret overfladisk. Han er et monster. Der bliver sjældent gjort nogen særlig indsats for at prøve at forstå mennesket, der har slået ihjel. Måske fordi det er nemmere at kalde det vi ikke har lyst til at forstå for ondskab. Desværre er det ikke monstre men mennesker, der slår mennesker ihjel.I første sæson af podcastserien 'Mennesket bag monsteret' handler det om den amerikanske seriemorder Arthur Shawcross. Shawcross blev også kendt som ”Genesee River Killer” og var primært aktiv i slutningen af 1980’erne i New York State, hvor han slog 11 prostituerede kvinder ihjel i løbet af en meget kort periode. Shawcross blev anholdt og dømt for 10 af mordene i 1990. Han døde i fængslet i 2008. Hvorfor slog Shawcross ihjel? Det er det som 'Mennesket bag monsteret' handler om.Florence McLean (f. 1965) er cand.psych. fra Aarhus Universitet og har siden 2007 haft privat praksis. Hun har desuden en diplomuddannelse i Criminal Profiling og Crime Scene Analysis fra The Forensic Crimonology Institute i USA og er en certificeret uddannelse i Criminal Profiling fra Heritage University/Behavior & Law i USA.

D. 21. januar 1927 landede Charles Lindbergh i sit fly "The Spirit og St. Louis" uden for Paris efter næsten 34 timers flyvetur over Atlanten. Lindberghs berømmelse efter sin historiske flyvetur ville ingen ende tage, og hans ansigt prydede alle store tidsskrifter i årene efter. Fem år senere fik berømmelsen konsekvenser, da Lindberghs blot 20 måneder gamle søn blev kidnappet fra sin seng. Kidnapperen krævede løsepenge, men hele miseren skulle få fatale konsekvenser for de medvirkende.I dette afsnit af podcasten 'Forbrydelse og straf' fortæller værterne Lone theiss og Janne Aagaard om to berømte og berygtede kidnapningssager.Værter: Lone Theils og Janne AagaardKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHusk at du kan skrive til Lone og Janne på loneogjanne@sagaegmont.comForbrydelse og StrafHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

I "Fred og ret i middelalderen" tager professor i retshistorie Ole Fenger os med tilbage til middelalderen og fortæller, hvad man dengang anså for retfærdighed og et ordentligt retssystem. I løbet af bogen inddrager han både flere historiske skildringer, men også mere grundlæggende problemstillinger om, hvorvidt vi i fællesskab bliver enige om retsprincipper, om de kommer fra konge eller kirke, eller om det er noget, der ligger naturligt indlejret i alle mennesker.Bogen udkom første gang i 1993.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i ”Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie” og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet ”Spørg Århus” i 1970’erne.

I april 1987 bliver Arthur Shawcross prøveløsladt fra fængslet, og et lille års tid senere begynder han at slå ihjel. Derefter går det stærkt. På under to år slår han mindst 11 kvinder ihjel. Politiet er i vildrede. De kan ikke finde frem til morderen, de kan ikke finde frem til Shawcross før han får slået rigtig mange mennesker ihjel.I dette afsnit af 'Mennesket bag monsteret' ser vært Florence McLean nærmere på seriemorderen Arthur Shawcross. Hvad der sker med ham, når han kommer ud af fængslet, og hvorfor han slår ihjel som han gør. Med i studiet er tidligere vicekriminalinspektør og kriminaltekniker Bent Hytholm for at fortælle om hvordan politiet arbejder, når det finder et lig og det hurtigt bliver tydeligt, at der tale om mord. For hvorfor kunne det gå så galt, som det gjorde i tilfældet Shawcross?Vært: Florence McLeanGæst: Bent HytholmManus, klip og tilrettelæggelse: Ida Frisk CarstensenI rollen som Arthur Shawcross: Peter ZhelderRedaktør: Andreas Lindinger SaxildMennesket bag monsteretHvad får et menneske til at slå ihjel ikke bare én men flere gange? Det er et spørgsmål der jævnligt skaber overskrifter, når en tragisk historie om et grusomt mord får lov til at udspille sig i pressen. Ofte er svaret overfladisk. Han er et monster. Der bliver sjældent gjort nogen særlig indsats for at prøve at forstå mennesket, der har slået ihjel. Måske fordi det er nemmere at kalde det vi ikke har lyst til at forstå for ondskab. Desværre er det ikke monstre men mennesker, der slår mennesker ihjel.I første sæson af podcastserien 'Mennesket bag monsteret' handler det om den amerikanske seriemorder Arthur Shawcross. Shawcross blev også kendt som ”Genesee River Killer” og var primært aktiv i slutningen af 1980’erne i New York State, hvor han slog 11 prostituerede kvinder ihjel i løbet af en meget kort periode. Shawcross blev anholdt og dømt for 10 af mordene i 1990. Han døde i fængslet i 2008. Hvorfor slog Shawcross ihjel? Det er det som 'Mennesket bag monsteret' handler om.Florence McLean (f. 1965) er cand.psych. fra Aarhus Universitet og har siden 2007 haft privat praksis. Hun har desuden en diplomuddannelse i Criminal Profiling og Crime Scene Analysis fra The Forensic Crimonology Institute i USA og er en certificeret uddannelse i Criminal Profiling fra Heritage University/Behavior & Law i USA.

D. 13. juni 1994 forsvinder den 13-årige Nicholas Barclay på vej hjem fra basketball i San Antonio, Texas. Der er intet spor efter ham før tre år senere, hvor den nu 16-årige Nicholas dukker op i en lille spansk by med en fantastisk historie. Familien genforenes, men noget er ikke som det skal være.I dette afsnit af 'Forbrydelse og straf' fortæller værterne Lone Theils og Janne Aagaard om to sager der omhandler forsvundne drenge.Værter: Lone Theils og Janne AagaardKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHusk at du kan skrive til Lone og Janne på loneogjanne@sagaegmont.comForbrydelse og StrafHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

Dagen efter Shawcross havde voldtaget og myrdet 8-årige Karen Hill, blev han anholdt og sigtet for begge drab. Nu stod den på fængsel for den unge Shawcross, hvor hans voldsfantasier skulle få lov at vokse. For hvad sker der med en person, der lider af adskillige sindslidelser og traumer, når han spærres inde? Og hvad sker der, når han bliver lukket ud igen? Det er det som dette afsnit af 'Mennesket bag monsteret skal handle om, når vært Florence McLean dykker ned i Shawcross mentalundersøgelser fra hans første lange tid i fængsel. Med i studiet er Anja Leavens, Psykolog med speciale I personlighedsforstyrrelser, aggressionsproblematikker og sen-diagnosticeret ADHD, for at forklare om hvordan det går indsatte der har begået personfarlig kriminalitet i fængslet, og deres chancer for et liv på den anden side.Vært: Florence McLeanGæst: Anja LeavensManus, klip og tilrettelæggelse: Ida Frisk CarstensenI rollen som Arthur Shawcross: Peter ZhelderRedaktør: Andreas Lindinger SaxildMennesket bag monsteretHvad får et menneske til at slå ihjel ikke bare én men flere gange? Det er et spørgsmål der jævnligt skaber overskrifter, når en tragisk historie om et grusomt mord får lov til at udspille sig i pressen. Ofte er svaret overfladisk. Han er et monster. Der bliver sjældent gjort nogen særlig indsats for at prøve at forstå mennesket, der har slået ihjel. Måske fordi det er nemmere at kalde det vi ikke har lyst til at forstå for ondskab. Desværre er det ikke monstre men mennesker, der slår mennesker ihjel.I første sæson af podcastserien 'Mennesket bag monsteret' handler det om den amerikanske seriemorder Arthur Shawcross. Shawcross blev også kendt som ”Genesee River Killer” og var primært aktiv i slutningen af 1980’erne i New York State, hvor han slog 11 prostituerede kvinder ihjel i løbet af en meget kort periode. Shawcross blev anholdt og dømt for 10 af mordene i 1990. Han døde i fængslet i 2008. Hvorfor slog Shawcross ihjel? Det er det som 'Mennesket bag monsteret' handler om.Florence McLean (f. 1965) er cand.psych. fra Aarhus Universitet og har siden 2007 haft privat praksis. Hun har desuden en diplomuddannelse i Criminal Profiling og Crime Scene Analysis fra The Forensic Crimonology Institute i USA og er en certificeret uddannelse i Criminal Profiling fra Heritage University/Behavior & Law i USA.

I maj 2008 er et tv-hold på patrulje med den engelske "highway patrol", da de bliver kaldt ud for at samle to kvinder op, der går midt på en befærdet motorvej syd for Liverpool. Tvillingesøstrene Sabina og Ursula bliver tilbageholdt og afhørt, da den ene af dem pludselig springer ud i den forbipasserende trafik og bliver kørt over. Kort efter river den anden søster sig fri af politiet og kaster sig ligeledes ud i trafikken. Og det er kun begyndelsen på historien.I dette afsnit af 'Forbrydelse og straf' ser værterne Lone Theils og Janne Aagaard nærmere på søskende der begår kriminalitet sammen.Værter: Lone Theils og Janne AagaardKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHusk at du kan skrive til Lone og Janne på loneogjanne@sagaegmont.comForbrydelse og StrafHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

”Sædvanligvis læres det, at domstolenes således grundlovshjemlede adgang til at efterprøve forvaltningens afgørelser, er begrænset på to punkter, idet prøvelsen dels ikke omfatter forvaltningens frie skøn, dels kan indskrænkes derved, at de enkelte lovregler kan eliminere eller modificere prøvelsesretten.Det er min opfattelse, at et svar på spørgsmålet om prøvelsens udstrækning ikke kan gives uden en detaljeret redegørelse for en række forskellige prøvelsessituationer. En sådan undersøgelse kan foretages uafhængigt af begrebet det frie skøn; men redegørelsen vil afsløre betydelig uklarhed m.h.t. spørgsmålet om prøvelsens forenelighed med sætningen om domstolenes inkompetence over for forvaltningens frie skøn.””Øvrighedsmyndighedens grænser” er Ole Krarups doktorafhandling fra 1969. Ole Krarup opnåede stor anerkendelse som en af de førende autoriteter inden for retsvidenskaben i Danmark, og hans doktorafhandling viser tydeligt hans blik for vigtigheden i de små detaljer i forholdet mellem myndighederne og loven.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

I starten af det tyvende århundrede begyndte retsvæsenet at få øjnene op for, hvordan retsmedicinere og læger kunne bidrage til at få bevist så vigtige ting som hvem, der var et barns biologiske forældre.Læge og professor i patologi Oluf Thomsen forklarer i sin bog fra 1932, hvordan man kunne bruge videnskabens nye opdagelser til at afklare retslige spørgsmål, der ellers virkede umulige at bevise.Bogen udkom første gang i 1932, og videnskaben har muligvis modbevist nogle af dens påstande. Den bør derfor læses som et historisk dokument.Oluf Thomsen (1878-1940) var en dansk læge og professor i almindelig patologi ved Københavns Universitet. Han var en af sin tids førende videnskabsmænd i spørgsmål om infektion og smitte og var i mange år afdelingschef for Statens Seruminstitut.