International økonomi

”De seneste års begivenheder har vist, at der eksisterer en gensidig afhængighed mellem udviklingslandene og industrilandene. Tidligere tiders tilbøjelighed til at betragte de fattige landes problemer som noget, der i bund og grund kun berørte os i de rige lande som et moralsk problem, er således nu afløst af en voksende erkendelse af den gensidige samhørighed. Derfor bør debatten om en ny økonomisk verdensorden tages alvorligt.”Efter oliekrisen i starten af 1970’erne blev det tydeligt, at de vestlige lande var mere afhængige af landene i Mellemøsten og de tidligere kolonier, end de fleste havde troet. Det stod klart for mange, at der var brug for en ny økonomisk verdensorden, men spørgsmålet var, hvordan den skulle udformes, og hvordan den skulle se ud.Torben Kitajs bog fra 1978 fortæller om den økonomiske verdensorden, som den dengang så ud, og hvordan man kunne forbedre den for at skabe en mere bæredygtig økonomi for alle verdens lande. Bogen er skrevet til brug i samfundsfag på ungdomsuddannelserne, men kan læses af alle, der interesserer sig for økonomi og international politik i det tyvende århundrede.Torben Kitaj (f. 1950) er en dansk forfatter, journalist og redaktør. Han står bag flere bøger om international politik samt en lang række rejsebøger. Han har tidligere arbejdet som journalist og redaktør på TV-avisen og er i dag ansvarshavende chefredaktør på Ugeskrift for Læger.

Stavnsbåndet, der tvang mænd mellem 4 og 40 år til at blive boende på det gods eller den herregård, hvor de blev født, havde ikke blot en knusende indflydelse på de stavnsbundne menneskers liv, men det påvirkede også nationaløkonomien på flere forskellige måder. Først i 1788 blev det officielt ophævet for drenge under 14 år, og frem til år 1800 blev det afviklet helt. Professor V. Falbe-Hansen beskriver de indvirkninger, ophævelsen af stavnsbåndet og de nye landboreformer havde på nationaløkonomien.Første del behandler tiden, fra stavnsbåndet indførtes i 1733, og frem til 1807, da effekterne af dets ophævelse blev mere og mere tydelige i samfundet. Bogen udkom i 1888, og året efter udkom andet bind.Vigand Andreas Falbe Hansen (1841-1932) var en dansk nationaløkonom, konferensråd, dr.jur., professor og politiker, der skrev en lang række bøger og afhandlinger om økonomisk historie og nationaløkonomi. Han er særligt kendt for sin todelte bog om stavnsbåndsløsningen fra 1888-1889.

Stavnsbåndet, der tvang mænd mellem 4 og 40 år til at blive boende på det gods eller den herregård, hvor de blev født, havde ikke blot en knusende indflydelse på de stavnsbundne menneskers liv, men det påvirkede også nationaløkonomien på flere forskellige måder. Først i 1788 blev det officielt ophævet for drenge under 14 år, og frem til år 1800 blev det afviklet helt. Professor V. Falbe-Hansen beskriver de indvirkninger, ophævelsen af stavnsbåndet og de nye landboreformer havde på nationaløkonomien.Anden del fortæller om tiden fra 1807 og op til bogens udgivelse i 1889, hvor effekten af landboreformerne endnu var tydelige at spore i nationaløkonomien og samfundet.Vigand Andreas Falbe Hansen (1841-1932) var en dansk nationaløkonom, konferensråd, dr.jur., professor og politiker, der skrev en lang række bøger og afhandlinger om økonomisk historie og nationaløkonomi. Han er særligt kendt for sin todelte bog om stavnsbåndsløsningen fra 1888-1889.

La història de com Amèrica del Nord ha passat de ser un mercat obert i competitiu a ser una economia en què unes quantes empreses dominen indústries clau que afecten la nostra vida quotidiana. Els monopolis digitals com ara Google o Facebook fan de guardians del món digital. Tenim la impressió que decidim, però per a la majoria de les decisions crítiques, quan es tracta d'internet d'alta velocitat, assegurances mèdiques, atenció sanitària, xarxes socials, cerques a internet o fins i tot béns de consum com la pasta de dents, disposem només d’una o dues empreses. El mite del capitalisme és la història de la concentració industrial, però és una cosa que importa a tothom, ja que els interessos no podien ser més grans.

La historia de cómo Norteamérica ha pasado de ser un mercado abierto y competitivo a ser una economía en la que unas cuantas empresas dominan industrias clave que afectan a nuestra vida cotidiana. Los monopolios digitales como Google o Facebook actúan como guardianes del mundo digital. Nos da la impresión de que decidimos, pero para la mayoría de las decisiones críticas, cuando se trata de internet de alta velocidad, seguros médicos, atención sanitaria, redes sociales, búsquedas en internet o incluso bienes de consumo como la pasta de dientes, contamos solo con una o dos empresas. El mito del capitalismo es la historia de la concentración industrial, pero es algo que importa a todos, pues los intereses no podían ser mayores.

China ist eine der leistungsfähigsten Volkswirtschaften! Aber wie ist es dazu gekommen? Und wie wirkt sich das auf andere Länder, insbesondere Deutschland aus? Diese und viele weitere Fragen beantwortet der China-Experte Frank Sieren in "Der China Code". Auf unterhaltsame und informative Art und Weise zeigt Sieren seinen Leser*innen die Parallelen zwischen Deutschland und China auf. Ein interessantes Buch über Wirtschaft, Politik und Kultur.Frank Sieren (1967) ist Autor bei der Zeit und Kolumnist beim Handelsblatt. Seit über 15 Jahren lebt er in China und hat das Land zum Fokus seiner Arbeit gemacht. Bisher hat er zwei Bücher über China veröffentlicht, "Der China Code" (2004) und "Der China Schock" (2008). Beide lagen lange auf Platz 1 der Wirtschaftsbestsellerliste.

Danmark importerer og eksporterer varer fra og til det meste af verden. Gennem reportager, interviews og historiske tilbageblik fortæller Lars Søndergård i "Over alle grænser" om den internationale handel. Han bruger konkrete eksempler, bl.a. fra en dansk chokoladefabrik, til at vise råvarernes vej fra Afrika, Asien og Amerika samt til at give et indblik i priser, handelsveje og børs- og valutahandel.Lars Søndergård er lektor i samfundsfag og forfatter til en lang række undervisningsmaterialer om blandt andet international politik, handel, industri, miljø og energi. Han har tidligere arbejdet for blandt andet Dansk Industri og deltaget i en række Danida-projekter i Afrika og Asien.

I de første par årtier efter anden verdenskrig udviklede store dele af Europa sig hastigt, og levestandarden steg for de fleste klasser i samfundet. I landene omkring Middelhavet så tingene imidlertid anderledes ud.Erling Bjøls bog fra 1960 undersøger, hvorfor Italiens udvikling ikke fulgte med andre dele af Europas. En del af svaret kan findes i Italiens lange historie, men også mere komplicerede årsager ligger til grund for problemet. I bogen gives endvidere forslag til, hvordan problemerne kan løses i Italien såvel som i de andre underudviklede europæiske lande.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Vandene går højt i tiden op til den danske ØMU-folkeafstemning i september 2000. Den danske spekulant Jan Ole Voss og den britiske EU-modstand sir James Brown-Humes beslutter sig for at udnytte chancen til at sætte en dristig plan i værk. Hvis de kan vælte den danske krone, vil de begge tjene styrtende på det, og intet tidspunkt kunne være bedre end op til den vigtige afstemning.De to griske opportunister kaster Danmark ud i et politisk og økonomisk kaos, landet aldrig før har oplevet, og læseren sidder tilbage med én tanke i hovedet: Kan to skruppelløse mennesker virkelig vælte den danske krone?Niels Lunde (f. 1962) er en dansk journalist, erhvervskommentator og tidligere chefredaktør for Berlingske Tidende og Dagbladet Børsen. Han er oprindeligt uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har udgivet en lang række både skønlitterære og faglitterære bøger.

Ein hilfreicher Guide zum richtigen Umgang bei interkultureller Kommunikation!In unserer globalisierten Welt sind internationale Geschäfte schon lange ein Teil des Alltags eines Unternehmens. Allerdings können solche Geschäfte schnell kompliziert werden, denn jedes Land folgt seinen eigenen Regeln und ist geprägt von seiner eigenen Sprache und Kultur. Um also auf internationaler Ebene erfolgreich zu sein, müssen die Akteure über diese Unterschiede Bescheid wissen. Dieses Werk vermittelt die dafür benötigten interkulturellen Kompetenzen, indem es wissenschaftlich fundierte Informationen liefert und diese praxisbezogen und leichtverständlich erklärt.Der in den Niederlanden geborene Cornelius J. M. Beniers wuchs in einer international orientierten Familie auf, da sein Vater in Indonesien arbeitete. Dieser Einfluss zeigt sich auch in seinem Studium „Intercultural Management", welches er an der Oxford University absolvierte. Nach jahrelangen Erfahrungen als internationaler Manager und seiner Beteiligung an internationalen Projekten, gründete der Autor seine Firma, das Beniers Consultancy International Business Training and Communication Center. Neben diversen Tätigkeiten als Professor und Gastprofessor, veröffentlichte Cornelius Beniers auch diverse Werke in seinem Fach.

Dem globalen Mittelstand droht der Kollaps - es sei denn, die Gesellschaft lässt sich auf eine neue Richtung ein. Wird das aktuelle Wirtschaftssystem, das den Superreichen einen stetigen Einkommenszuwachs garantiert, nicht verbessert, wird es eine unüberbrückbare Kluft zwischen Arm und Reich geben. Der Unternehmer Huschmand Sabet fordert in diesem Werk eine führende Rolle der Weltreligionen als Instanzen der Wertevermittlung, sowie einen globalen Marshall-Plan, der das Konzept einer ökosozialen Marktwirtschaft einläuten soll.Huschmand Sabet (1931-2016) wurde in Teheran geboren, aber emigrierte 1950 nach Deutschland. Nach einem Studium der Elektrotechnik, Philosophie und Vergleichenden Religionswissenschaften wurde er 1954 er als Unternehmer tätig, indem er einen Orientteppichversand gründete - heute der weltweit größte. Neben seiner Handelskarriere verfasste er auch einige Bücher zum Thema Globalisierung und Wirtschaft. 1997 erhielt er den Planetary Consciousness Prize für sein Konzept der Terra-Tax, einer Welthandelsabgabe.

Årene mellem 1948 og 1958 blev skelsættende for den nyoprettede stat Israel, der helt fra fødslen delte vandene. Den dansk-jødiske journalist og forfatter Herbert Pundik var med fra starten, da det nye land skulle forsvares og bygges op. Her fortæller han, hvordan Israel på bare ti år udviklede sig til et politisk selvstændigt og økonomisk uafhængigt land.Herbert Pundik (f. 1927) er en dansk journalist og forfatter. Pundik har siden 1965 pendlet mellem Tel Aviv og København, også mens han var chefredaktør på Politiken fra 1970-93. Bag sig har han en lang række priser for sit arbejde som udenrigskorrespondent, blandt andet den fornemme Cavling-pris, samt flere bøger om Israel og livet som jøde i Danmark. Pundik er i dag rejseleder i Israel/Palæstina og skribent for Politiken.

Den Økonomiske Monetære Union er ved at bryde sammen. Det hævder denne bogs forfattere, tidligere departementschef i erhvervsministeriet Jørgen Rosted og tidligere vismand Christen Sørensen. De foreslår samtidig løsninger til EU’s nuværende økonomiske problemer. Det er i EU opstået en økonomisk kløft mellem medlemslande i nord og i syd, en kløft, der vokser og vil blive ved med at vokse, medmindre EU ændrer politik. De sydlige EU-lande befinder sig i en benlås, de ikke kan komme ud af. De nordlige EU-lande har skabt store overskud i samhandlen med andre lande. Det har ført til høj beskæftigelse i nord, men for EU-landene i syd har det betydet lavere beskæftigelse og et stort underskud på de offentlige finanser – et underskud, som EU kræver fjernet ved besparelser. Den Økonomiske Monetære Union blev bygget på den antagelse, at markedskræfterne kunne skabe ligevægt i samhandlen og høj beskæftigelse i alle medlemslande – hvis inflationen var lav, og der var ligevægt på de offentlige finanser. De seneste tyve år har tydeligt vist, at den antagelse ikke holdt – så stærke er markedskræfterne ikke. Det nuværende krav om ligevægt eller overskud på de offentlige finanser er overflødigt og skadeligt, mener Rosted og Sørensen. De ønsker et opgør med reglerne for økonomisk samarbejde i EU og foreslår en Samordningspagt, hvor alle medlemslande forpligter sig til en solidarisk politik, der sigter mod at skabe ligevægt i handlen mellem landene og høj beskæftigelse. Og en Holdbarhedskontrakt, der forhindrer landene i at opbygge uholdbar stor offentlig gæld. Fundamentet for EU er et økonomisk og politisk samarbejde, som skal sikre en god samfundsøkonomi, der kommer alle til gode. Det er ikke sket. Den store arbejdsløshed i syd og den voksende økonomiske ulighed undergraver den folkelige støtte til EU, og indebærer en risiko for så stor folkelig modstand, at eurosamarbejdet bryder sammen, og Europa igen bliver splittet.