Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Nils Foss
    Fra 149,00 kr.

    I denne erindringsbog fortæller Nils Foss om sit karriereforløb, fra han bliver født ind i en familie af fremtrædende ingeniører, til han stifter familievirksomheden FOSS A/S og selv bliver adm. direktør for koncernen F.L. Smidth i 1969. Efter syv år i F.L. Smidth vender han tilbage som direktør for FOSS.I fokus for erindringerne er, hvad Nils Foss selv har fået med fra tidligere generationer, og hvilke krav der stilles til en leder – ifølge Foss er det ikke nødvendigvis de mest intelligente mennesker, der er de bedste ledere; det er derimod dem, der er gode til at lytte, analysere og tage beslutninger – i god kontakt med deres medarbejdere. Endelig lægger han vægt på betydningen af de mange små og store familiedrevne virksomheder, hvis vækst og innovation Danmark skal leve af i fremtiden.I bogen fortæller Nils Foss om de seks hovedregler, han selv har anvendt i sin tilgang til ledelsesarbejdet: Rettidig omhu, Et ord er et ord, Management by walking, Spørg og lyt til svaret, Arbejdsglæde samt Uddelegering.

  • af Carsten Greve & Niels Ejersbo
    299,00 kr.

    Moderniseringen af den offentlige sektor har konstant været på dagsordenen siden 1983, hvor det første danske moderniseringsprogram blev præsenteret. Alle regeringer har siden da fulgt det samme spor, og skønt hvert årti har sin version af moderniseringsprogrammet, har alle tiltag holdt sig inden for de udstukne overordnede rammer: økonomisk ansvarlighed og omstilling.Ejersbo og Greve gør med denne bog status over, hvordan moderniseringen er forløbet og hvordan den kan fortolkes. De undersøger de væsentligste reformtiltag og forvaltningspolitikken i perioden 1983-2013. Forfatterne formår at give læseren overblik over reformernes indhold og betydning på udvalgte områder som mål- og resultatstyring, markedsstyring, regelforenkling, ledelse- og personaleudvikling samt digitalisering. Desuden dokumenterer Moderniseringen af den offentlige sektor skiftet fra New Public Management til en ny styringsmodel med vægt på centralisering og digitalisering, som bogen betegner "den neo-weberianske stat i den digitale tidsalder".Bogens forfattere har forsket i offentlig ledelse og organisation i en årrække, og bogen er skrevet med stor indsigt i emnet. Den vil have interesse for alle, som beskæftiger sig med forvaltningspolitik og offentlig ledelse.Dette er en opdateret og udvidet 3. udgave af bogen, der første gang udkom i 2005.

  • af Jan Lindegaard
    249,00 kr.

    "Man skal både kunne beherske de tekniske dele af forhandlingsspillet og de mere bløde områder. Resultatet af en forhandling afhænger af en kæde af forskellige faktorer: Forberedelser, undersøgelser, spørgsmål, handlinger, aktiviteter, følelser og fakta. Ingen kæde er stærkere end det svageste led." Jan LindegaardDette er bogen til dig, der mangler indsigt i, hvordan man forhandler på professionel vis. Via cases og eksempler fra virkeligheden guides læseren igennem forhandlingens fem faser, der består af:ForberedelseBondingMålsætningKøbslagningDokumentationCentrale begreber som BATNA (best alternative to no agreement) og ankerpunkter beskrives detaljeret. Hvert kapitel afsluttes med en opsummerende TJEKLISTE. Endelig klædes du på til at gennemskue Dirty Tricks og hårde hunde, og du får råd til at håndtere dem!Bogen kan bruges i undervisningen på korte videregående uddannelser og af alle, som har brug for at forhandle privat eller på jobbet.

  • af Maria Nyborg Matthiesen, Hanne Møller & Susan Starbæk
    199,00 kr.

    Med denne bog får proceskonsulenten, lederen eller facilitatoren en metode til at udvikle medarbejdere på arbejdspladsen, hvor det har størst organisatorisk nytte og effekt, samtidig med at deltagerne udvikler netop de kompetencer, der er nødvendige for at løse de problemstillinger, de står over for i deres daglige arbejde.Bogen er opdelt i en teori- og en praksisdel, som tilsammen giver et solidt overblik over organisationens strategiske forandringsproces og indblik i de konkrete dele og opgaver i strategiske aktionslæringsforløb. Del I beskriver metodens teoretiske fundament og de seks grundelementer i et vellykket strategisk aktionslæringsforløb: læreprocessen, implementeringsplanen, konteksten, ledelsen, proceskonsulenten og projektloggen. Del II giver konkrete redskaber og metoder, som kan anvendes bredt i forskellige strategiske aktionslæringsforløb.Bogen henvender sig til såvel den erfarne praktiker som den, der ikke tidligere har haft ansvar for at lede forandringsprocesser.

  • af Malcolm Gladwell
    Fra 99,00 kr.

    Hvorfor er 150 et magisk tal? Hvordan opstår et modefænomen? Er kriminalitet smitsomt? Er selvmord? Hvilke mennesker viderebringer og vedligeholder rygter? Og hvad er den mest effektive indsats mod rygning? Et magisk vendepunkt er det øjeblik, hvor en idé, en trend, et produkt eller et adfærdsmønster spreder sig som en steppebrand. Malcolm Gladwells internationale bestseller undersøger den sociale epidemi som fænomen og forklarer, hvorfor store forandringer sker pludseligt og uventet. Bogen analyserer kriminalitet, anti-rygekampagner, modetrends, børneudsendelser, rygter og et væld af andre eksempler på smitsom adfærd. Men først og fremmest viser den, hvordan én kreativ person – med et lille, velanbragt skub – kan forandre hele verden. Det magiske vendepunkt er et uvurderligt redskab for alle, som beskæftiger sig med sociale medier, politik, reklame, markedsføring, journalistik eller græsrodsarbejde i ordenes bredeste forstand. Sammenlagt har bogen ligget på New York Times’ bestsellerliste i mere end syv år.

  • af Torben Ulrich, Jens Refshøj & Mogens Bjerre
    199,00 kr.

    Bogen viser, hvordan virksomhederne med key account management kan løfte salget op på et højere niveau internt i organisationen. Resultatet bliver mere tilfredse og loyale kunder, bedre indtjening og simpelthen bedre virksomheder.Forfatterne har skrevet en bog om key account management ud fra kærlighed til salget. Salget er forudsætningen for, at virksomheden kan eksistere, og derfor skal vi lære at behandle det med en dyb respekt og forståelse. Bogen fokuserer på kunden og på det strategiske salg - løsningssalget. At have fokus på kunden og det strategiske salg betyder, at man som leverandør er med til at forbedre sin kundes konkurrenceevne. Bogen rummer også opskriften på, hvordan man i en givet virksomhed kan udvikle et salgscenter, der kan matche kundens købscenter.Bogen binder teori og praksis sammen, idet den bygger på nyere forskning og erfaringer fra en række virksomheder, hvor key account management søges udviklet til det højest mulige niveau. Grundtanken er, at kunderne er nøglen til udviklingen af virksomhedens konkurrencekraft.

  • af Anne Birgitte Lindholm
    199,00 kr.

    Denne bog er skrevet til dig, som er håndværker og leder, og som ønsker at sætte mere fokus på ledelse i dagligdagen. At udvikle sig fra at være en fagligt dygtig håndværker til også at være en god leder kan være en stor udfordring.Som håndværker har du en tydelig professionel identitet, både over for dig selv og for omgivelserne. Som leder skal du finde en anden identitet, som selvfølgelig er baseret på din faglighed, men som er mere end bare en overbygning til den. Ledelse er ikke venstrehåndsarbejde ved siden af det "rigtige" arbejde, håndværket. Det er et andet fagområde, hvor du også skal opbygge en professionel identitet.Uanset om du er håndværker, sjakbajs, mester, indehaver, formand, teamleder eller projektleder i et håndværksmiljø, så er dette en ledelsesbog, som du kan identificere dig med. Den bygger på din dagligdag og anviser værktøjer og praktiske løsninger, som er lige til at gå til. Der indgår cases fra og interviews med en række personer fra håndværksmiljøet, der beskriver de udfordringer, som du måske også står med til daglig.Med forord af Ane Buch, adm. direktør i Håndværksrådet.

  • af Sune Schmidt-Madsen
    49,00 kr.

    Historien om Lindhardt og Ringhof begynder med fortællingen om to stærke personligheder i den danske forlagsbranche: Otto B. Lindhardt og Gert Ringhof. Otto og Gert kendte hinanden fra forlaget Gyldendal, hvor Otto var direktør i 17 år. Så det var noget af en bombe, da dansk forlagsbranches førstemand i 1971 valgte at fratræde sin gode stilling for at starte forfra på ny og sammen med Gert Ringhof grundlægge et lille forlag i Studiestræde.I dag er Lindhardt og Ringhof et stort forlagshus under Egmont-koncernen, hvis motto er: "We bring stories to life". Forlagshuset omfatter, foruden en solid voksenredaktion for fag- og skønlitteratur, bl.a. også Danmarks førende undervisningsforlag, Alinea, og børnebogsforlaget Carlsen.

  • af Jan Erik Dahl & Jørgen Kjærgaard
    299,00 kr.

    Denne bog bygger bro mellem de mange forskellige definitioner af begrebet serviceleverance, som for eksempel service management, service design og service operations. Denne helt nye helhedsorienterede tilgang til serviceleverancen og til servicevirksomheden har særligt fokus på at maksimere den dobbelte værdiskabelse, hvor virksomheden leverer en attraktiv service til kunden på en måde, som på samme tid er effektiv for virksomheden.Bogen viser dig, hvordan du manøvrerer og ser potentialer og forbedringsmuligheder i din virksomhed og hjælper dig til at vælge, hvilke værktøjer der er relevante for at kunne realisere disse. Du får et enkelt overblik over serviceleverancesystemet samt de elementer, du skal have styr på for i praksis at kunne skabe et serviceleverancesystem i verdensklasse."Ledelsesmæssigt er service stadig en ret upåagtet disciplin – på trods af, at det netop er på serviceområdet, at mange virksomheder har mulighed for at differentiere sig og opnå konkurrencemæssig fordel – eller rette op på skrantende kundetilfredshed. Det har forfatterne blik for både på det strategiske og operationelle plan med denne bog, der beskriver holdninger og værktøjer, der kan skabe en stærkere og mere profitabel relation til kunderne. Det gør bogen til oplagt læsning for stort set hele dansk erhvervsliv."- Jens Klarskov, adm. direktør i Dansk Erhverv.

  • af Anders Stahlschmidt & Peter Knoop Christensen
    199,00 kr.

    2. reviderede og udvidede udgaveI denne bog indvier Anders Stahlschmidt og Peter Knoop Christensen læseren i spørgeteknikkens mange facetter og muligheder. Hvornår virker hvilke spørgsmål, hvordan og hvorfor? Læs hvordan man styrer og støtter en samtale, hvordan man forandrer en samtales karakter, hvordan man med sine spørgsmål kan sælge en vare, udfordre en medarbejder eller skrælle omsvøb og forvanskninger af en samtalepartners udsagn.Hjemme (!) i Jylland gælder det om at lade være med at være københavnersmart og overdrive begejstringen over noget. Men Anders Stahlschmidt og Peter Knoop Christensen har skrevet en bog om spørgeteknik. Det er en bog, hvor det kan være svært holde de jyske gener i ro. Det er ganske enkelt en rigtig god bog med en række basale redskaber til, hvordan man skal få det rigtige svar. HENRIK ØRHOLST i Jyllands-Posten. 5 stjerner.I skolen lærer man at besvare spørgsmål, som autoriteten stiller. Autoriteten er læreren, skolen, ministeriet. Man bruger ikke meget tid på at undres og spørge, og det er en stor skam, for hvis der er noget, man har behov for, så er det at kunne stille rigtig gode spørgsmål. STEEN HILDEBRANDT i Børsen. 5 hatte.Bogen tilbyder en betragtelig værktøjskasse i form af et metodisk afsnit, der præsenterer forskellige færdige modeller med fokus på spørgeteknik i blandt andet salgssituationer og coaching-samtaler. MARKUS BJØRN KRAFT i Berlingske Tidende. 5 stjerner.

  • af Niels Lunde
    249,00 kr.

    I 100 topchefer giver et unikt og konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder. Niels Lunde fortæller om landets 100 førende topchefer og deres indflydelse. Om deres hakkeorden og strategier, om deres konkrete værktøjer og om de udfordringer, topcheferne står overfor. Gennem de 100 profiler giver Niels Lunde et unikt og konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.Hver profil indeholder et cv, en profiltekst, tre ledelsesværktøjer, virksomhedens strategi, bedste beslutning og et bud på fremtidens største udfordring for den pågældende topchef.Efter Mærsk Mc-Kinney Møllers død i 2012 og et par begivenhedsrige år i finanskrisens kølvand er der sket store ændringer i top-100 med de mest magtfulde topchefer. 39 helt nye profiler er kommet ind på listen.Illustreret af Jens Hage.

  • - Værdibaseret ledelse 3.0
    af Iver Gaarsted
    529,00 kr.

    Kulturforandring i organisationer - Værdibaseret ledelse 3.0 beskriver en ny form for værdibaseret ledelsestankegang, kaldet Værdibaseret ledelse 3.0 - Organismebaseret ledelse.Kulturforandring i organisationer - Værdibaseret ledelse 3.0 sammenbinder på opsigtsvækkende innovativ vis ønsket om kulturforandring og værdierne i en organisation med strategien for virksomheden. Værdier skal bruges i praksis og begynde at leve i organisationen, mere end blot at være del af organisationens strategiske grundlag. Bogen giver konkrete anvisninger på, hvordan virksomheder kan indføre kultur og værdier med succes i organisationen, og indeholder desuden en række praktiske hjælpeværktøjer til gavn for alle, der arbejder med forandringer.

  • af Merete Wedell-Wedellsborg
    199,00 kr.

    Forberedelse er den halve sejr, men hvad er den anden halvdel? Merete Wedell-Wedellsborg peger på Battle Mind.Uanset om situationen er forudset eller overraskende, handler aktiveringen af Battle Mind på den ene side om teknikker til at finde fodfæste. På den anden side handler det om noget mere fundamentalt, nemlig at finde ind til det ægte, til kernen. Den autentiske stemme. Værdierne. Det, som er værd at kæmpe for.Denne bogs forfatter er overbevist om, at den vigtigste ingrediens i Battle Mind er at kende sine værdier og vide, hvad der værd at kæmpe for. Det er ankeret, når strømmen prøver at trække af sted med en. Det er kompasset, når vildfarelserne melder sig. Det er den sandhed, der gør, at man kan tale med klar stemme.Og som mange af de mennesker, der generøst har delt ud af deres erfaringer undervejs, fremhæver, så er Battle Mind ikke et værn mod nederlag. Nederlag er uundgåelige - medmindre at man undlader at kæmpe i det hele taget. Og selvom at man lærer mest af sine nederlag, så er de tit ganske smertefulde.  Men så længe man kæmper for det, man tror på, er nederlagene oftest bare ærgerlige, men ikke eksistentielle.Måske er det der, kilden til Battle Mind findes. I den særlige slags tryghed det er at vide, at man godt kan tabe en kamp uden at tabe sig selv.

  • af Martin Jes-Iversen
    99,00 kr.

    I foråret 2013 blev Danmark udråbt til en af verdens mest solide økonomier. Bare fem år tidligere var det finansielle Danmark på randen af et regulært sammenbrud. Med et samlet udlån på astronomiske 1.750 mia. kr. truede alene Danske Bank reelt landets stabilitet. Som svar spændte den danske stat et ubegrænset sikkerhedsnet ud under hele banksektoren og etablerede et nyt og epokegørende finansielt holdingselskab – Finansiel Stabilitet – som en sikker landingsplads for landets vildfarne pengeinstitutter.Sidste udvej er historien om Finansiel Stabilitets udvikling fra efteråret 2008 til foråret 2013, hvor selskabet trods en nedarvet dansk modvilje mod statseje af banker kom til at overtage 12 pengeinstitutter, 459.000 enkeltkunder, udlån og garantier for 99 milliarder kr. samt 2.600 medarbejdere. Undervejs fortælles på baggrund af ubegrænset arkivadgang og samtaler med nøglepersoner om den danske version af den globale finanskrise – om aktørerne, bankpakkerne og de mange bankkrak.

  • - Knowledge that sets you apart
    af Klaus Nielsen
    349,00 kr.

    I Am Agile er en engelsksproget lærebog om Agil Projektledelse, skrevet af Scrum Master Klaus Nielsen fra IT-Universitetet.Whether you want to further your Agile Project Management training at the University, gain professional best practice insights or seek an certification from ICAgile or the Project Management Institute, you need a reliable guidance. I Am Agile, Knowledge That Sets You Apart shows you, step by step how to become agile and thereby master, adapt to and learn the knowledge of Agile Project Management.Written by a seasoned lecture from a top ranking University, highly successful certified consultant and contributor to the practice of Project Management.

  • af Bill Breen & David C. Robertson
    199,00 kr.

    Historien om den verdensberømte legetøjsvirksomheds fald i 2003 og den spektakulære genkomst på det internationale marked er et af de helt store dramaer i nyere erhvervshistorie. LEGO-professor David C. Robertson har gransket de innovationsværktøjer, som LEGO bruger, og som enhver virksomhed kan tage i anvendelse for at fremme deres eget arbejde med innovation, kreativitet og produktudvikling.David Robertson har haft fuld adgang til alle LEGOs arkiver og til samtaler og interviews med LEGOs ledergruppe, herunder CEO Jørgen Vig Knudstorp, samt designere og øvrige medarbejdere. Det har resulteret i en enestående beretning om LEGOs unikke innovationskultur og forretningsprincipper. Ifølge forfatterne får læseren her for første gang indsigt i, hvordan LEGO drives."En fascinerende bog. Historien om, hvordan LEGO kom faretruende tæt på katastrofen, men forvandlede sig til en af de mest succesfulde og innovative virksomheder i verden, er både inspirerende og et meget konkret lærestykke." Chris Anderson, forfatter til bestsellerne The Long Tail og Makers.

  • af Sanne Udsen
    99,00 kr.

    Hvordan kan det gå til, at nogle mennesker til ansættelsessamtaler, til politiske møder, på dates eller bare i almindelig omgang med andre mennesker gang på gang kan fremstille sig selv på overbevisende måde som svaret på alle ens udtalte eller uudtalte bønner, mens virkeligheden oftest viser sig at være den stik modsatte? Hvorfor får de lov til ikke bare at gøre det én gang, men igen og igen, og hvad kan man gøre for at beskytte sig mod den slags "giftige" personer?I bogen forsøger Sanne Udsen at besvare spørgsmålene:Hvordan undgår man at ansætte en psykopat i virksomheden?Hvordan minimerer man skaden hvis man allerede har en sådan i sin virksomhed?Hvordan slipper man evt. af med vedkommende igen?Bogen indeholder en lang række eksempler og cases fra det virkelige liv.

  • - 8 af USA's bedste journalister om kunsten at beskrive et menneske
    af Jonas Langvad Nilsson
    120,00 kr.

    I løbet af 1960’erne tog journalistikken en drejning i USA. Yngre, progressive journalister blev stjerner, skrev artikler og bøger med et helt nyt personligt præg og begyndte at tilføre deres behandling af aktuelle emner en skæv og delvist kunstnerisk vinkel. Alt i alt skabte det bølgen af New Journalism.I dag skriver en ny generation af journalister videre i denne tradition og har bl.a. gjort det journalistiske portræt til en stærk, selvstændig genre, som bevæger sig ud over den almindelige medietekst og ind i et mere litterært landskab. Med nye fortællestrategier og virkemidler fra ikke mindst film og skønlitteratur skaber forfatterne tekster, der fængsler læseren, og tegner portrætter af en sjælden dybde og rigdom.I Amerikanske portrætter har den danske journalist Jonas Langvad Nilsson samlet tekster af otte af de bedste forfattere, fra veteranen Gay Talese til den i Danmark bogaktuelle Susan Orlean (Rin Tin Tin – en hunds liv og legende). Portrætterne spænder vidt: en verdenskendt crooner, en almindelig ameri­kansk 10-årig, en cheerleadergruppe, en excentrisk filmpro­ducer og meget andet. Artiklerne, der har været trykt i store magasiner som Esquire og The New Yorker, er cremen af genren: De er underholdende, medrivende og oplysende, og de er – i overraskende grad – tidløse.Hver tekst ledsages af et interview med forfatteren, som belyser teksten og indkredser portrætjournalistens arbejdsmetoder.Jonas Langvad Nilsson (f. 1974) er journalist på maga­sinet Euroman og har skrevet portrætter af en lang række kendte og ukendte danskere. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, Berlingske Tidende og University of Tennessee i Knoxville. Desuden BA i dansk og medie­videnskab fra Københavns Universitet.

  • af Alexandra Krautwald & Rudi Landsdorf
    299,00 kr.

    Endelig!Her er bogen, der tager læseren med på rejsen gennem et systematisk implementeringsforløb bestående af konkrete anvisninger og øvelser.Der findes masser af ledelseslitteratur der beskriver, HVAD der går galt, når virksomhedens strategi skal eksekveres. Og HVORFOR det går galt. Derimod findes der ingen seriøs litteratur der angiver, HVORDAN man konkret skal agere for at sikre implementeringen af sin strategi. Der mangler praktiske anvisninger og konkrete værktøjer indenfor emnet. Det råder denne bog bod på.HVORDAN- perspektivet understøttes af citater fra førende erhvervsledere samt af to cases fra den virkelige verden. Desuden øvelser og tilbud om selvrefleksion til læseren.Bogens forfattere er begge anerkendte fagspecialister med mange års erfaring i strategieksekvering. De mestrer såvel de organisatoriske som de menneskelige aspekter og har samarbejdet med nogle af Danmarks største virksomheder og organisationer.

  • af Michael Højlund Larsen
    199,00 kr.

    Denne bog giver en veldokumenteret og let læst introduktion til et svært emne, nemlig hvordan praktisk filosofi kan kvalificere arbejdet med at udvikle lederskab.Siden det antikke Grækenland har mennesker benyttet filosofien som en hjælp til at udvikle sig. Og i dag viser erfaringer fra praksis, at filosofiske metoder giver konkrete resultater i menneskers og organisationers daglige liv. Ved at filosofere træner vi vores evne til at tænke både kritisk, konstruktivt og kreativt. Filosofien kan dermed hjælpe os til en større indsigt i, hvordan vi kan udvikle og realisere vores ideer. Den kan for eksempel lære os, hvad god ledelse er og hjælpe med at udvikle vores lederskab.Praktisk filosofi og ledelse er en teoretisk forankret, men samtidig praktisk anvendelig bog til dem, der vil vide mere om filosofi og ledelse.Denne nye udgave af Praktisk filosofi og ledelse er blevet opdateret, og der er tilføjet to nye kapitler – et kapitel om dannelse og et kapitel, som giver et eksistentielt perspektiv på udvikling af lederskab.Af forfatteren tilDialog – En enkel vej til et godt samarbejde

  • af Asbjørn Molly, Jacob Storch, Andreas Juhl, mfl.
    299,00 kr.

    "Når man coacher som leder, skal man coache som leder."Skal coaching kunne fungere som et ledelsesværktøj, må det tage afsæt i de særlige vilkår, der er gældende på den enkelte arbejdsplads og for relationerne mellem leder, mellemleder og medarbejder - det er udgangspunktet for denne bog. I Ledelsesbaseret coaching giver forfatterne indgående beskrivelser af coachingværktøjer og omsætter dem til en ledelsesmæssig kontekst. De byder også på en række cases og praktiske anvisninger til, hvordan man tilegner sig en coachende ledelsesstil.Ledelsesbaseret coaching er udkommet i 10. oplag siden 1. udgave fra 2006. Nu er bogen blevet revideret og opdateret og udkommer i en 2. udgave, der også integrerer en del om coaching af teams og et kapitel om coaching af andre ledere."Når man coacher som leder, skal man coache som leder."Skal coaching kunne fungere som et ledelsesværktøj, må det tage afsæt i de særlige vilkår, der er gældende på den enkelte arbejdesplads og for relationerne mellem leder, mellemleder og medarbejder - det er udgangspunktet for denne bog. I Ledelsesbaseret coaching giver forfatterne indgående beskrivelser af coachingværktøjer og omsætter dem til en ledelsesmæssig kontekst. De byder også på en række cases og praktiske anvisninger til, hvordan man tilegner sig en coachende ledelsesstil.Ledelsesbaseret coaching er skrevet til alle med interesse for coaching som organisatorisk og ledelsesmæssig praksis. Bogen henvender sig til organisations- og ledelseskonsulenter og studerende på kandidat-, diplom- og masteruddannelserne; men først og fremmest naturligvis til ledere på alle niveauer, der ønsker at bringe coaching et skridt videre ind i organisationerne som en ledelsesform, der rummer stort potentiale for udvikling og læring - for både medarbejdere og ledere.

  • af Jesper Klit
    Fra 99,00 kr.

    Personlig gennemslagskraft - defineret som evnen til at brænde igennem over for andre mennesker - er i stigende grad en efterspurgt kompetence hos ledere og medarbejdere. Med udgangspunkt i mange års erfaringer som kommunikationsrådgiver, tv-journalist og efterspurgt foredragsholder og underviser giver Jesper Klit i denne nye, reviderede udgave af bestselleren Personlig Gennemslagskraft en lang række værktøjer, metoder og indsigter til at udvikle læserens personlige gennemslagskraft. Bogen er bygget op omkring de syv stærkeste vaner fra verdens bedste kommunikatører - forklaret på syv kapitler og udstyret med en lang række nyttige øvelser, faktabokse, eksempler, spørgsmål til refleksion og konkrete forslag til handling. Indholdsfortegnelse: Personlig GennemslagkraftSyv stærke vaner fra verdens bedste kommunikatører• Introduktion• Vane 1: Kend dig selv• Vane 2: Planlæg dig til succes • Vane 3: Sig det samme som din krop • Vane 4: Sæt dig selv iscene• Vane 5: Involver dit publikum• Vane 6: Design og fortæl effektive historier• Vane 7: Træn din personlige gennemslagskraft

  • af Bjarne Kousholt
    225,00 kr.

    Kernen i projektledelse er en helt kort og samtidigt kontant indføring i moderne, professionel projektledelse.Vi har skåret ind til benet. Tilbage står: Internationalt anerkendte teorier og de vigtigste værktøjer, som kan hjælpe dig i dagligdagen.Helt grundlæggende skal projektlederen, inden hun kaster sig ud i projektet, have styr på:* Opgaven – Hvad er formålet med projektet, og hvordan måles resultatet?* Interessenterne – Hvem har hvilke interesser i projektet?* Ressourcerne – Hvilke og hvor mange ressourcer er til rådighed?* Tidsplanen – Hvor meget tid er der til at fuldføre projektet?* Risikoen – Hvilke risici knytter sig til projektet?* Lederrollen – Hvordan leder man et projekt, så det kommer i mål med succes?Bogen henvender sig til korte kurser og uddannelser for projektledere, projektmedarbejdere, styregruppemedlemmer og andre, der arbejder med projekter.

  • af Finn Gjersøe
    249,00 kr.

    Det er ikke kun på bundlinjen, det kan måles, om en virksomheds ledergruppe samarbejder optimalt. Også medarbejdernes loyalitet, indsats og arbejdsglæde er afhængig af det, der foregår i ledelsen. Her er det ikke tro, der flytter bjerge, men en bevidst tilgang til det at være leder og en del af en ledergruppe, der flytter virksomheden. I Ledergruppens anatomi får du indblik i andre lederes personlige erfaringer samt en overskuelig og let forståelig indføring i de bagvedliggende mekanismer, som skal være på plads, for at ledergruppen fungerer. Bogen henvender sig både til den nyansatte virksomhedsleder, som skal finde fodfæste i en virksomhed, hvor der allerede sidder en stærk ledergruppe, og til den erfarne leder, som er medlem af en ledergruppe, der ikke fungerer, og som har brug for hjælp til at få gruppen på rette spor. Desuden vil alle med lederambitioner få stort udbytte af bogen.

  • af Bent Kock Nielsen, Morten Dohrmann Hansen & Mette Skøt
    199,00 kr.

    DIT ENGAGEMENT tager dig med på en rejse, der lærer dig at forvalte din energi bedre og skabe mere engagement. Det handler om at styre dine mentale, spirituelle, følelsesmæssige og fysiske energier og dermed gøre krop, sjæl og sind til dine medspillere i et udfordrende hverdagsliv. Du vil med andre ord komme i bedre form til at tackle livets mange udfordringer med glæde og undgå at gå ned med stress.DIT ENGAGEMENT handler om energi og engagement både i dit privatliv og i din karriere. Hvad enten du er chef, leder eller medarbejder, vil du blive præsenteret for en række teorier, antagelser og redskaber, der kan øge din energi og præstationsevne. Teorierne er udbygget med interviews med relevante eksperter.DIT ENGAGEMENT vil inspirere dig til at skabe en personlig mission for dit liv. Det er missionen, der sætter dig i stand til at tage ansvar og leve det liv, du ønsker at leve. Denne bog giver dig indsigt og inspiration til at blive den bedste version af dig selv."Ledelse af innovation og bæredygtighed handler om, at ledere og medarbejdere kan mærke, hvad der er meningen med deres eget liv, og ud fra det har en klar forståelse og følelse af, hvad der er meningen med deres virksomhed. Mening er et afgørende begreb i denne sammenhæng, for kan man ikke se, og har man ikke en mening med sit eget liv, hvordan skal man så kunne have en mening med og være engageret i en virksomheds ledelse og udvikling?" Professor Steen Hildebrandt i interview til bogen

  • af Ulrik Wilbek
    Fra 99,00 kr.

    Ulrik Wilbek, kåret som verdens bedste håndboldtræner, fortæller i denne bog om, hvad der skal til for at skabe resultater sammen med andre mennesker. Hvad er det han gør for at flytte folk og få dem til at levere toppræstationer? For Wilbek handler det om at skabe en vinderkultur. Som træner hverken kan eller må han score mål. Det skal spillerne gøre. Men han kan give dem de bedste rammer for at træffe beslutningerne på banen. Og her er filosofien, at man som leder får langt det bedste resultat, hvis man viser tillid, og hvis det er tilladt at begå fejl. Omvendt forventer han, at spillerne bidrager og tager ansvar, ikke bare for deres egen præstation, men for den kultur der er på holdet. Det er lettere at fastholde en vinderkultur og troen på, at ’vi vinder hver gang’, når det går godt, men det er en langt større udfordring, når resultaterne udebliver, og vi møder modgang. Ifølge Ulrik Wilbek kræver det, at vi bevarer troen og aldrig opgiver håbet. Og det er til inspiration for alle, der skal lede og motivere andre, og som vil vide mere om, hvordan man opnår det bedste samarbejde med andre. Bogen er en blanding af Wilbeks egne historier fra herrelandsholdet, den nyeste forskning om hjernen og motivation og hans erfaring med ledelse og møde med erhvervslivet.

  • af Richard Björnelid
    99,00 kr.

    I slutningen af 80’erne var det skandinaviske flyselskab SAS en idealvirksomhed og et internationalt forbillede – beviset på, at det kunne lade sig gøre at „forene stat og marked". To årtier senere balancerer flyselskabet på randen af konkurs. Aktiver bliver solgt for at holde virksomheden flydende, og statslige og private ejere skyder milliarder i selskabet for at sikre dets overlevelse. Hvordan kunne det gå så galt? Dette er den dramatiske fortælling om, hvordan det engang så beundrede og innovative flyselskab SAS blev stemplet som "kriseramt" og et selskab, man lige pludselig hviskede om i krogene. RICHARD BJÖRNELID (F. 1958) svensk forfatter og freelancejournalist, med en fortid som chefredaktør på Travel News og redaktionschef på Veckans Affärer, hvor han udviklede sin særlige ekspertise: stigningerne og ikke mindst faldene indenfor rejsebranchens konjunkturer. "Underholdningsværdien i Richard Björnelids værk er i højeste klasse. Nogle gange føler læseren sig som tilskuer til et tv-drama i stil med hedengangne ' Dallas' eller ' Dollars'. Hvis ikke det var blodig alvor for tusindvis af ansatte over hele Norden og ikke mindst i København, ville man trække på smilebåndet!" ****** (6 hjerter), Politiken

  • af Bill Clinton
    99,00 kr.

    Det nye årtusinde begyndte med et økonomisk boom og wirtschaftswunder – så ramte krisen USA og forplantede sig som en chokbølge gennem resten af verden. I Tilbage til arbejdet kortlægger Bill Clinton årsagerne til finanskrisen og analyserer de tiltag, der skal til, hvis vi igen skal opnå fremgang og skabe solid vækst for fremtiden. Én af spillerne i at få den kabale til at gå op er staten, og Bill Clinton viser, hvordan republikanernes indædte modstand mod statslig indgriben har været kraftigt medvirkende til krisen og den manglende vækst. Løsningen ligger ikke i økonomien alene, den er i høj grad flettet sammen med en krise i det politiske system, en krise, der har ramt Barack Obama og demokraterne hårdt, og Clinton går i clinch med de spørgsmål, som har plaget hans eget parti siden midtvejsvalget i 2010.

  • af Kurt Strand & Michael Kongsted
    Fra 99,00 kr.

    Mailboksen sander til, skrivebordsdyngerne vokser, telefonen ringer ubønhørligt, møder trækker ud, og støj fra sniksnakkende kolleger irriterer. En typisk arbejdsdag er præget af mangel på overblik, for meget arbejde og utilfredshed med det færdige resultat. Alt for ofte hører vi om kolleger, venner eller bekendte, som netop af disse årsager er gået ned med stress. Denne bog har fokus på enkle værktøjer, enhver videnarbejder kan bruge for at rydde op, skabe orden i kaos og gøre sin arbejdsdag mere overskuelig og effektiv. Effektivitet handler ikke om at arbejde hårdere, men om få skiftet dårlige vaner ud med gode og om at arbejde mere koncentreret og fokuseret. Målet er at nå dagens opgaver inden for arbejdstiden uden stress og jag. Overblik, planlægning og struktur er de væsentligste ingredienser, når der skal skabes orden i kaos.Kurt Strand og Michael Kongsted gennemgår trin for trin en række enkle værktøjer, som alle kan have nytte af. Og ni videnarbejdere fra forskellige brancher fortæller om deres praktiske erfaringer med værktøjerne og de positive effekter, de har haft på deres arbejdsliv.

  • af Stephen Bruyant-Langer
    Fra 99,00 kr.

    Hvis du famler efter svaret, har du en udfordring. Som alt for mange andre lader du tilfældigheder afgøre din fremtid, og chancen for at du udretter noget og bliver lykkelig undervejs er mindre, end du fortjener. Livet er nemlig ikke en generalprøve.Stephen Bruyant-Langer har som en af Danmarks førende headhuntere mødt og rådgivet tusindvis af ambitiøse og succesfulde mennesker. I Din næste karriere giver han dig redskaberne til at blive din karrieres dirigent. Han hjælper dig med at lave ’Din personlige forretningsplan’ – et værktøj, han har udviklet og perfektioneret i samarbejde med danske topledere. Planen vil sikre, at du skaber resultater for dig selv og andre, mens du holder fast i dine langsigtede ambitioner og drømme.Undervejs inviterer Stephen Bruyant-Langer læseren indenfor i en branche, som er omgivet af mange myter. Han bruger sine daglige erfaringer til at klæde dig på til at finde, søge og få det helt rigtige job."... seks stjerner ud af seks mulige og en varm anbefaling herfra" - Børsen