Militære institutioner, mindesmærker

De opkomst en val van het Derde Rijk, door de ogen van Hitler's secretaresse. Traudl Junge, de laatste overlevende getuige uit de directe omgeving van Adolf Hitler, werpt met haar memoires een uniek licht op de invloed van een charismatische leider op een jonge vrouw. Als tweeëntwintigjarige met grote dromen van een danscarrière, nam Traudl Junge in 1942 een baan aan op het kantoor van de Führer in Berlijn. Hitler benoemde haar al snel tot zijn secretaresse en ze bleef dit tot de val van het Derde Rijk. Ze typte zijn toespraken en brieven en deelde maaltijden met zijn binnenste cirkel. Na de oorlog schreef Junge haar memoires, inclusief haar ervaringen tijdens de laatste uren in Hitlers bunker. Traudl Junge (1920) schreef na de oorlog haar herinneringen op aan haar tijd als secretaresse van de Führer. Na de processen van Neurenberg besefte ze pas de volledige omvang van Hitlers wreedheden. Als resultaat van het denazificatieproces werd ze beschouwd als een passief lid van Hitlers beweging vanwege haar jonge leeftijd. Ze schreef dat ze zich tot het einde medeplichtig zou blijven voelen. De film 'Der Untergang' (2004) is gebaseerd op haar boek.Melissa Müller (1967) is een Oostenrijkse journaliste en auteur van de biografie van Anne Frank.

Yrjö Keinonen (1912–1977) toimi puolustusvoimain komentajana vuosina 1965–1969. Hän oli kiistelty hahmo, joka jätti jälkensä Suomen puolustusratkaisuihin, mutta synnytti kaudellaan myös voimakkaita jännitteitä.Urho Kekkonen nimitti Keinosen komentajaksi monen kokeneemman kenraalin ohitse, eivätkä ristiriidat Keinosen ympärillä lieventyneet ajan kuluessa. Vaikka uusi komentaja teki puolustusvoimissa uudistuksia, joita Kekkonen oli halunnut, henkilöstön luottamus komentajaan alkoi rakoilla pahasti. Ristiriitojen ja epäsuosion seurauksena Keinonen pyysi eroa tehtävistään vuonna 1969.Muistelmateos kaikkien aikojen kiehtovimmasta puolustusvoimien komentajasta perustuu kirjailija Pentti Airion väitöskirjaan.Pentti Airio on eläkkeelle jäänyt prikaatikenraali, joka on kirjoittanut useita sota-aiheisia tietokirjoja. Airio on koulutukseltaan sotatieteiden tohtori.

22. november 1944 døde modstandsmanden Preben Holger Larsen – kun 26 år gammel – i koncentrationslejren Neuengamme. Hans jordiske rester kom aldrig hjem og man troede, at de var forsvundet for altid – men så dukkede der en urne op på et britisk museum med hans navn på. 29. august blev den nedsat i Mindelunden – og den vilde historie fortæller vi i dette særafsnit. I studiet har vi Anna Wagn, formidlings- og kommunikationsansvarlig i Mindelunden, der også fortæller mere om Preben Holger Larsens liv og modstandskamp.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

I årene efter 2. verdenskrig blev der rejst over 2000 monumenter i Danmark for at markere krigen og besættelsestiden. Nogle mindesmærker er rejst over bestemte begivenheder eller for at mindes politifolk, søfolk, grænsegendarmer og ikke mindst de modstandsfolk, der mistede livet under besættelsen.Bogen "Krigens monumenter 1940-1945" fra 1999 indeholder beskrivelser af disse mange monumenter, der tilsammen fortæller historien om et af de mørkeste kapitler i dansk historie. Samtidig diskuteres det i bogen, om alle disse monumenter fortsat skal bevares, i og med nogle er dårligt vedligeholdt. Hvor længe vil besættelsestiden og dens monumenter bevare sin enorme relevans for det danske folkesind?Anders Bjørnvad (1927-2011), dansk forfatter og historiker, var oprindeligt uddannet skolelærer. Bjørnvad har skrevet adskillige bøger om Danmarks besættelse med fokus på de allierede flyveres skæbne i forbindelse med nedskydning over dansk luftrum - heriblandt kan nævnes "De fandt en vej" og "Faldne allierede flyvere 1939-1945".