Krigsoperationer og forsvarsoperationer

Över en natt blir en stor andel finländare hemlösa. Allt har sin upprinnelse i att Finland måste välja sida i konflikten mellan Nazityskland och arvsfienden Ryssland. Det blir upptakten till en konflikt som inte ska få sitt ordentliga avslut förrän 1948. Finland lyckas emellertid behålla sitt oberoende och sin demokratiska form, trots att den blodiga konflikten mot Sovjetunion tar ut sin rätt på det förhållandevis lilla landets utsatta befolkning. Detta är en berättelse om kamp, hjältemod och politik från en av Sveriges främsta finlandsexperter. Oscar Allan Sandström (1933-2014) var en svensk författare och journalist. Allan började arbeta som journalist 1957 men hade alltid ett särskilt intresse för historia. Sedan sin debut har han skrivit ett flertal böcker inom olika historiska ämnesområden, och 2004 tilldelades han Lars Widdingpriset för historisk författarskap.

Op 6 juni 1944 sprong soldaat Marcus Heim om 1.00 uur uit een C-47-transportvliegtuig boven Normandië. Met drie anderen moest hij de strategisch belangrijke La Fière-brug innemen, waar de geallieerden na de landing de rivier de Merderet zouden oversteken. De missie slaagde, en de vier werden later onderscheiden voor betoonde moed. De A-compagnie van Heim was een van de vele die in de nacht voor D-day achter de Duitse linies landden. De eerste golf paratroepers bestond uit maar liefst 20.000 man. In de vroege ochtenduren begon de invasie op de vijf zandstranden die het geallieerde opperbevel had uitgekozen. D-day was de grootste militaire operatie aller tijden, en er waren maanden van voorbereidingen en afleidingsmanoeuvres aan voorafgegaan. Niet alles verliep volgens plan. Zo werden de eerste landingstroepen op Omaha Beach neergemaaid door de Duitsers. Desondanks waren er voor het eind van de dag zo’n 156.000 man geland. Duitsland lag nu van twee kanten onder vuur.

Slaget om Midway 4. juni 1942 var et vendepunkt i krigen i Stillehavet. Erkefiendene USA og Japan møttes i et sjøslag som ble utkjempet med fly sendt opp fra hangarskip. Skipene lå over 1000 kilometer fra hverandre, og de duellerende admiralene så aldri verken hverandres skip eller hvordan de utsendte jager- og bombeflyene greide seg. Alle underretninger skjedde via radio, og en taus radio var det samme som et nedskutt fly eller et knust skip. Sjøslaget var ikke det aller første hangarskipsslaget. Det hadde vært en generalprøve i Korallhavet nøyaktig en måned tidligere. Den gangen var det ingen klar vinner, men begge parter hadde fått erfaringer som dannet grunnlag for taktikken ved Midway. Og her var det en vinner! Da skytingen opphørte, hadde Japan mistet fire hangarskip og over 3000 mann. USA mistet ett hangarskip og 307 mann. Maktbalansen i Stillehavet var snudd, men sluttspillet ble en lang og blodig kamp øy for øy.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Sporene etter grusomme slag, vanvittige herskere og bestialske henrettelsesmetoder som for lengst er glemt, dukker opp til overflaten i utgravninger verden over. Det oldtiden ikke kan fortelle i lange skriftlige kilder, blir oppveid av oppsiktsvekkende funn fra fortidens konflikter. Pilspisser, smykker og potteskår har i århundrer avdekket mye om oldtiden, men detaljene om sivilisasjonene har alltid vært tilslørt av mystikk. Til nå. Med banebrytende teknikker og metoder graver arkeologene i dag et spadestikk dypere i fortiden. Moderne forskning har allerede kastet nytt lys over de godt bevarte likene i myrene i Nord-Europa. Neste skritt er nå å forstå tidligere sivilisasjoners uforklarlige kollaps – fra enorme middelhavsriker til de første kulturene i Asia. Selv den eventyrlige Atlantis-myten og det episke dramaet om Troja får skrevet nye kapitler når oldtiden åpenbarer seg.I bokserien VITENSKAPENS NYE VERDEN deler forskerne sine beste spådommer for de neste store vitenskapelige gjennombruddene fram mot år 2050 – gjennombrudd som blant annet omfatter et botemiddel mot kreft, utvikling av roboter som ikke kan skjelnes fra mennesker, og oppdagelse av de første sikre tegnene til liv i verdensrommet.

Tidspunktet var perfekt. Da de første korsfarerne med pavens velsignelse i 1096 dro mot Det hellige land, var den muslimske verden oppløst av indre strid, og de europeiske ridderne kunne uhindret marsjere østover. Seier fulgte seier, og i 1099 inntok de kristne Jerusalem. I ren blodrus gikk de fra hus til hus og slaktet muslimske menn, kvinner og barn. Den muslimske verden var lammet av sjokk, og ønsket om hevn ulmet blant kalifene. Men korsridderne tviholdt på makten i Det hellige land og befestet den med et nettverk av uinntagbare borger. Først 100 år senere ble kalifene forent under en sterk hærfører. Saladin demonstrerte overlegenhet i ørkenkrig i slaget ved Hattin Horn og konsoliderte sin posisjon ved å erobre Jerusalem i 1187. I de neste 100 årene bølget kampene fram og tilbake, men da osmanske styrker i 1453 erobret Konstantinopel, markert dette slutten på Det bysantinske riket og på de kristnes frammarsj i øst.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Spåren efter ohyggliga fältslag, vansinniga härskare och bestialiska avrättningar, glömda sedan länge, kommer i dag upp till ytan vid utgrävningar världen över. Det som forntiden inte kan berätta för oss i skriftliga källor, får vi i stället veta genom alla de uppseendeväckande fynd som arkeologerna gör vid forntidens brännpunkter. Pilspetsar, smycken och krukskärvor har sedan århundraden ökat våra kunskaper om forntiden, men en slöja av mystik har alltid dolt detaljerna om dåtidens civilisationer.Så är det inte längre. Nu gräver arkeologerna, bildligt talat, lite djupare med hjälp av banbrytande teknik. Moderna vetenskapliga metoder har redan kastat nytt ljus över de välbevarade liken i Nordeuropas mossmarker. Nästa steg är att förstå varför forntida civilisationer gick mot en oförklarlig kollaps – från enorma Medelhavsriken till de första kulturerna i Asien. Till och med myten om Atlantis och Homeros episka diktverk om Troja utökas med nya kapitel som ger oss en klarare bild av forntiden."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Vuonna 1943 käyty Prohorovkan taistelu oli ainoa laatuaan – vastaavaa panssarivaunujen kohtaamista ei ole sen koommin nähty. Tämä reportaasi pohjautuu laajoihin silminnäkijöiden haastatteluihin, ja ne piirtävät elävän kuvan taistelun etenemisestä.Tapahtumat inhimillisine yksityiskohtineen tempaavat mukaansa välittömästi. Savun, pölyn ja pirstoutuvan metallin keskeltä nousevat esiin yksittäisten ihmisten kokemukset, jotka ovat jääneet kokijoidensa mieliin vuosikymmeniksi. Taidot eivät taanneet selviytymistä, vaan myös onnella oli suuri merkitys ihmisten kohtaloille.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

"Korstog mod bolsjevismen". Sådan kaldte den tyske presse operation Barbarossa, som resten af verden så som Nazitysklands angreb på Sovjetunionen. Vilhelm la Cour fortæller om nazisternes forsøg på at fremstille deres aggression mod øst som et forsøg på at forsvare det kultiverede Europa mod den farlige bolsjevisme. Der blev talt i store vendinger i Tyskland, og det var da også nødvendigt for at retfærdiggøre det voldsomme og forræderiske brud på ikke-angrebspagten mellem Tyskland og Sovjetunionen.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Slaget om Midway den 4. juni 1942 var et vendepunkt i krigen i Stillehavet. Ærkefjenderne USA og Japan mødtes i et søslag, der blev udkæmpet med fly afsendt fra hangarskibe. Skibene lå over 1.000 kilometer fra hinanden, og de duellerende admiraler så aldrig hverken hinandens skibe, eller hvordan deres udsendte jager- og bombefly klarede sig. Alle underretninger skete via radioen, og en tavs radio var lig med et nedskudt fly eller et smadret skib. Søslaget var ikke det allerførste hangarskibsslag. Der havde været en generalprøve i Koralhavet præcis en måned før. Dengang var der ingen klar vinder, men begge parter havde fået erfaringer, som dannede grundlag for taktikken ved Midway. Og her var der en vinder! Da skydningen blev indstillet, havde Japan mistet fire hangarskibe og over 3.000 mand. USA mistede ét hangarskib og 307 mand. Magtbalancen i Stillehavet var tippet over, men slutspillet blev en lang og blodig kamp ø for ø. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Sporene efter grusomme slag, vanvittige herskere og bestialske henrettelsesmetoder, der for længst er blevet glemt, dukker op til overfladen i alverdens udgravninger. Hvad oldtiden mangler at fortælle i lange skriftlige kilder, opvejes af arkæologernes opsigtsvækkende fund fra fortidens brændpunkter. Pilespidser, smykker og potteskår har i århundreder gjort os klogere på oldtiden, men mystikken har stadig sløret detaljerne i datidens civilisationer. Indtil nu. For nu graver arkæologerne et spadestik dybere i fortiden med banebrydende teknikker og metoder. Moderne forskning har allerede kastet nyt lys over de velbevarede lig i Nordeuropas moser. Næste skridt er at forstå fortidige civilisationers uforklarlige kollaps – fra enorme middelhavsriger til de første kulturer i Asien. Selv Atlantismyten og det episke drama om Troja får skrevet nye kapitler, når oldtiden åbenbarer sig.God fornøjelse. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

N.P. Jensen er kendt for sine mange militærhistoriske bøger og har udgivet adskillige værker om Napoleon, hvor han fortæller levende og detaljeret om den franske hærførers liv og felttog. I "Napoleons felttog 1815. Waterloo" starter Jensen med rejsen fra Elba til Paris, hvorefter han går i dybden med alt fra politiske forhold til felttogsplaner, før han ender op ved det berømte slag ved Waterloo.Niels Peder Jensen (1830-1918) var handelsuddannet, men brugte store dele af sin karriere inden for militær og politik. Det var igennem sit militære arbejde, at N.P. Jensens interesse for krigshistorie blev vakt, og han begyndte i 1860’erne at holde foredrag om forskellige militære emner. Senere udviklede denne interesse sig til også at omfatte udgivelserne af en lang række faglitterære bøger, der gik i dybden med forskellige krige og personligheder inden for den militære verden. Jensens forfattervirksomhed omfattede blandt andet udgivelser om Napoleon og hans felttog, den fransk-tyske krig og den skånske krig.

Tidspunktet var perfekt. Da de første korsfarere med pavens velsignelse i 1096 drog mod Det Hellige Land, var den muslimske verden opløst af indre strid, og de europæiske riddere kunne uhindret tromle mod øst. Sejr fulgte sejr, og i 1099 indtog de kristne Jerusalem. I ren blodrus gik de fra hus til hus og slagtede muslimske mænd, kvinder og børn. Den muslimske verden var lammet af chok, og ønsket om hævn ulmede blandt kalifferne. Men korsridderne sad tungt på magten i Det Hellige Land og befæstede den med et netværk af uindtagelige borge. Først 100 år senere blev kalifferne forenet under én stærk hærfører. Saladin demonstrerede overlegenhed i ørkenkrig i slaget ved Hattin Horn og konsoliderede sin position ved at erobre Jerusalem i 1187. De næste 100 år bølgede kampene frem og tilbage, men da osmanniske styrker i 1453 erobrede Konstantinopel, var det slut med Det Byzantinske Rige og med de kristnes fremmarch i øst.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

De Slag om Midway op 4 juni 1942 vormde een keerpunt in de strijd om de Stille Oceaan. De aartsvijanden VS en Japan vochten een zeeslag uit met vliegtuigen die opstegen vanaf vliegdekschepen op zee. Deze schepen lagen op meer dan 1000 kilometer van elkaar, en de wedijverende admiraals zagen elkaars boten niet en konden er alleen via de radio achterkomen hoe de slag verliep. Geen antwoord betekende dat een toestel neergehaald of een schip uitgeschakeld was. Het was niet de eerste confrontatie ooit tussen vliegdekschepen. Een maand eerder hadden beide partijen ervaring opgedaan in de Koraalzee, maar bij die slag was er geen duidelijke winnaar. Bij Midway was dat wel anders. Toen het vuren ophield, was Japan vier vliegdekschepen en meer dan 3000 man kwijtgeraakt. De VS verloren één vliegdekschip en 307 man. Het machtsevenwicht in de Stille Oceaan was omgeslagen, maar er wachtte nog een zware, bloedige strijd.

I maj 1942 cirkler piloter fra Japan og USA over Koralhavet nord for Australien. Begge sider prøver desperat at lokalisere modpartens hangarskibe. Amerikanerne har først heldet med sig, mens japanerne senere slår igen. For første gang i historien bliver et søslag udkæmpet, uden at skibene har kontakt med hinanden. Selvom styrkeprøven i Koralhavet ender næsten uafgjort, er opgøret en strategisk sejr for de allierede: Omsider bliver Solens Rige bremset. Japanerne presses tilbage mod hjemlandet, men efterlader sig et spor af død og lidelse. Og i sidste øjeblik er selve kapitulationen ved at blive saboteret af et kupforsøg fra en gruppe fanatiske officerer. Del 23 af EN VERDEN I KRIG følger den blodige kamp om Stillehavet.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

De timing was perfect. Toen de eerste kruisvaarders in 1096 met de zegen van de paus naar het Heilige Land trokken, waren de moslims in een interne strijd verwikkeld en konden de Europese ridders hun gang gaan. De zeges volgden elkaar op en in 1099 veroverden de christenen Jeruzalem. Islamitische mannen, vrouwen en kinderen werden afgeslacht. De moslimwereld was in shock en de kaliefen zonnen op wraak. Maar de kruisvaarders hadden het Heilige Land in hun greep en versterkten het met een netwerk van onneembare burchten. Pas 100 jaar later werden de kaliefen verenigd onder één sterke legerleider. Saladin liet in de Slag bij Hattin zien wat hij in de woestijn vermocht en consolideerde zijn positie door in 1187 Jeruzalem te veroveren. 100 jaar golfde de strijd op en neer, maar toen de Ottomanen in 1453 Constantinopel veroverden, waren het Byzantijnse Rijk en de christelijke opmars in het oosten ten einde.

Midwayn taistelu 4. kesäkuuta 1942 oli Tyynenmeren sodan käännekohta. Yhdysvallat ja Japani kohtasivat meritaistelussa, jota käytiin lentotukialuksilta lähetetyillä lentokoneilla. Laivat olivat yli 1 000 kilometrin päässä toisistaan, eivätkä amiraalit nähneet toistensa aluksia tai lähettämiensä hävittäjien ja pommikoneiden saavutuksia.Viestintä tapahtui radioteitse, ja mykkä radio tarkoitti alas ammuttua konetta tai kukistettua laivaa. Kyseessä ei ollut ensimmäinen lentotukialustaistelu. Kuukautta aiemmin oli käyty kenraaliharjoitus Korallimerellä. Tuolloin ei löydetty selvää voittajaa, mutta kumpikin osapuoli sai taistelusta kokemusta, jonka pohjalta laadittiin taktiikka Midwayhin. Nyt voittaja löytyi. Japani menetti neljä lentotukialusta ja yli 3 000 miestä. Yhdysvallat menetti yhden lentotukialuksen ja 307 miestä. Vallan tasapaino Tyynellämerellä oli keikahtanut, mutta edessä oli vielä pitkä ja verinen taistelu saarelta saarelle.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Danevirke har igennem århundreder været skueplads for nogle af de mest dramatiske begivenheder i Danmarks historie. Vilhelm la Cour kaster et blik langt tilbage i tiden og fortæller om forsvarsværkets blodige og spændende historie, som vi har lært den gennem mundtlige og skriftlige kilder samt arkæologiske opdagelser.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Ajankohta oli täydellinen. Kun ensimmäiset ristiretkeläiset paavin siunauksella vuonna 1096 lähtivät Pyhään maahan, muslimimaailmaa repivät sisäiset riidat ja eurooppalaiset ritarit saivat esteettä marssia kohti itää. Voitot seurasivat toisiaan, ja vuonna 1099 kristityt valtasivat Jerusalemin. Veren huumassa he kiersivät taloja teurastaen muslimimiehiä, -naisia ja -lapsia. Muslimimaailma järkyttyi, ja kosto iti kalifien keskuudessa. Ristiritarit olivat kuitenkin vakaasti vallassa Pyhällä maalla, jonne he rakensivat jyhkeiden linnojen verkoston. Vasta sata vuotta myöhemmin vahva sotapäällikkö yhdisti kalifit. Saladin osoitti ylivoimaisuutensa aavikkosodassa Hattinin taistelussa ja lujitti asemaansa valtaamalla Jerusalemin vuonna 1187. Satoja vuosia taistelut vyöryivät edes takaisin, mutta vuonna 1453 osmanijoukot valtasivat Konstantinopolin. Bysantin valtakunta oli mennyttä ja kristittyjen eteneminen idässä loppui.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Gennem en række citater, avisartikler og vidnesbyrd fortæller Vilhelm la Cour om folkestemningen i Danmark under krigen i 1864. Vi kommer ind under huden på både de politikere, der trækker i trådene, og de menige soldater, der sætter livet på spil i en krig, der for nogle virkede tabt, før den overhovedet kom i gang.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Tidpunkten var perfekt. När de första korsfararna med påvens välsignelse år 1096 gav sig av mot Heliga landet var den muslimska världen splittrad av inre strider, och de europeiska riddarna kunde obehindrat avancera österut. Seger följde på seger, och 1099 intog de kristna Jerusalem. Som i ett blodrus gick de från hus till hus och dödade muslimska män, kvinnor och barn. Den muslimska världen var förlamad av chock, och kaliferna ropade efter hämnd. Korsriddarna hade dock ett hårt grepp om makten i Heliga landet och befäste den med ett nätverk av stora borgar.Först 100 år senare enades kaliferna under en stark härförare. Saladin demonstrerade sin överlägsenhet i ökenkrig i slaget vid Hattin och befäste sin position genom att år 1187 erövra Jerusalem. De följande 100 åren böljade striderna fram och tillbaka, men när osmanska styrkor 1453 intog Konstantinopel var det slut med Bysantinska riket och med de kristnas frammarsch i öst."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Genom ett krigshärjat Europa reser den unga Elin Wägner genom områdena Rhen och Ruhr som efter första världskriget ockuperades av franska och belgiska trupper. Wägner skriver tankeväckande och satiriskt berättelser och kåserier om sina upplevelser och iakttagelser under resan. Hon berättar om möten med bland annat värnpliktsvägrande soldater, kväkare, män och kvinnor – både tigande och talande, bortglömda och ihågkomna, alla märkta av första världskriget.Elin Wägner (1882 – 1949), född i Lund, var journalist, författare och samhällsdebattör samt en av frontfigurerna för den svenska kvinnorättsrörelsen. Under sin livstid skrev hon både noveller, romaner, och tidningsartiklar om tidens stora frågor, bland annat fred och feminism. År 1944 blev hon som andra kvinna efter Selma Lagerlöf invald i Svenska Akademien, och mellan år 1937 och 1949 var hon ledamot i Samfundet De Nio.

I starten af det syttende århundrede udkæmpede Danmark og Sverige Kalmarkrigen, der skulle blive Danmarks sidste forsøg på at underlægge sig Sverige og genskabe Kalmarunionen. Officer og militærhistoriker Axel Liljefalk gennemgår kronologisk den militære side af krigen, fortæller om de forskellige togter, om krigens vigtigste skikkelser og om de afgørende slag.Axel Theodor Liljefalk (1848-1915) var en dansk forfatter, officer og militærhistoriker. Han udgav en lang række bøger om danmarkshistorien og opnåede anerkendelse for sit virke blandt andet i form af at blive slået til Ridder af Dannebrog og modtage Medaljen for druknedes redning samt Sværdordenen.

En skvadron jagerfly av typen Grumman Hellcat lettet fra hangarskipet USS Enterprise 4. juni 1942. Like før hadde fly fra den japanske marinen angrepet den amerikanske basen på Midway, en øy midt i Stillehavet. Japanernes mål var å ødelegge basen og ta full kontroll over Stillehavet. Men angrepet var avslørt på forhånd av amerikanske kodebrytere, og U.S. Navy var klar til å slå hardt tilbake mot fiendens hangarskip. De to flåtene kunne ikke på noe tidspunkt se hverandre, men sendte derimot angrepsbølger av fly flere hundre nautiske mil over havet på jakt etter fienden. Fjerde bind av EN VERDEN I KRIG følger duellen mellom Japan og USA i Stillehavet, hverdagslivet i skyggen av krigen og tyskernes frammarsj på Østfronten.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

En eskadrille Dauntless-styrtbombefly letter den 4. juni 1942 fra hangarskibet USS Enterprise. Kort forinden har fly fra Japans flåde angrebet den amerikanske base på Midway, en ø midt i Stillehavet. Japanernes mål er at ødelægge basen og tage fuld kontrol over Stillehavet. Men angrebet var afsløret på forhånd af amerikanske kodebrydere, og U.S. Navy er klar til at slå hårdt igen mod fjendens hangarskibe. De to flåder kan ikke på noget tidspunkt se hinanden, men sender angrebsbølger af fly afsted flere hundrede sømil over havet på jagt efter fjenden. Fjerde del af EN VERDEN I KRIG følger duellen mellem Japan og USA i Stillehavet, dagliglivet i krigens skygge og tyskernes fremmarch på Østfronten.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Dauntless-syöksypommittajien lentue nousi USS Enterprise -lentotukialukselta 4. kesäkuuta 1942. Ensin Japanin laivaston koneet olivat hyökänneet Yhdysvaltain tukikohtaan Midwayn saarella keskellä Tyyntämerta. Japanilaisten tavoite oli tuhota tukikohta ja ottaa Tyynimeri hallintaansa.Yhdysvaltain koodinmurtajat olivat kuitenkin paljastaneet hyökkäyksen etukäteen, ja U.S. Navy oli valmis iskemään vihollisen lentotukialuksiin. Alukset eivät nähneet toisiaan, vaan ne lähettivät lentokoneita hyökkäysaaltoina meren yli satojen merimailien päähän kohti vihollista.MAAILMA SODASSA -sarjan neljäs osa seuraa Japanin ja Yhdysvaltain kaksintaistelua Tyynellämerellä, arkea sodan varjossa ja saksalaisten etenemistä itärintamalla.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.rn

Shakespearen vimmainen naytelma Englannin pahamaineisesta kuninkaasta!Kuningas Juhana ei nauti lahimmaistensa luottamusta. Hanen veljenpoikansa Arthur jarjestaa Ranskan kuninkaan tukemana kapinan Juhanaa vastaan. Englannin ja Ranskan valille syttyy sota - ja samalla kuningas asettuu vastustamaan myos paavia. "e;Kuningas Juhana"e; on William Shakespearen vahva naytelma hurjasta Englannin kuningas Juhana Maattomasta, joka eli vuosina 1166-1216.-

Christian IV var ikke blot kendt som byggekongen. Hans ambitioner for sit land gik langt ud over dets grænser, og selvom det indimellem kneb med at bevare den danske førerstilling i Norden, så havde den store renæssancekonge ambitioner om at gøre Danmark til den stærkeste magt i Nordeuropa både militært, politisk og økonomisk. Axel Liljefalk fortæller om Christian IV’s krige og deres betydning for hans regeringstid og eftermæle.Axel Theodor Liljefalk (1848-1915) var en dansk forfatter, officer og militærhistoriker. Han udgav en lang række bøger om danmarkshistorien og opnåede anerkendelse for sit virke blandt andet i form af at blive slået til Ridder af Dannebrog og modtage Medaljen for druknedes redning samt Sværdordenen.

Ein Buch, das die Hoffnung auf eine bessere Welt stärkt!Heutzutage sind Berichte über Krieg, Tod und Vertreibung ein ständiger Begleiter in den Nachrichten. Jedoch gibt es neben den Konflikten auch Menschen, die sich stattdessen für den Frieden einsetzen. Mehrere Journalisten und Fotografen brachen am Ende von 2002 auf, um diese Friedensmacher zu finden – mit Erfolg. Der Leser bekommt Einblick in das Leben von bewundernswerten Menschen: man hört u.a. von Ex-Terroristen in Nordirland, die Jugendliche von Gewaltfreiheit überzeugen, erzählt und auch von Umweltschützern aus drei verfeindeten Staaten am Jordan, die sich gemeinsam für sauberes Wasser engagieren.Michael Gleich wurde 1960 in Oberhundem geboren. 1979 begann er sein Studium der Publizistik, Soziologie und Geschichte an der Westfälischen Wilhelms-Universität in Münster. Er war Mitbegründer des Journalistenbüros kontur. Von 1989 bis 1992 war er als Redakteur für die Zeitschrift natur tätig, und seitdem arbeitet er als freier Publizist.rnPetra Gerster wurde 1955 in Worms geboren. Nach ihrem Abitur 1973 begann sie ein Studium der Literaturwissenschaft, Germanistik und Slawistik an der Universität Konstanz, sowie in den USA und in Paris. Seit 1998 arbeitet sie als Moderatorin der „heute"-Show im ZDF.

Menneskehedens historie er så fyldt med krig og konflikt, at man indimellem kan føle, at det er det, der definerer os som art. Erling Bjøl sætter spørgsmålstegn ved krigens væsen og nødvendighed. "Hvorfor krig?" spørger han og fortæller ud fra sit enorme kendskab til emnet om krig og væbnede konflikter gennem historien. I bogen gennemgår han ikke verdenshistoriens krige kronologisk, men ser i stedet på de forskellige kriges fællestræk og hvilke temaer, der går igen."Hvorfor krig?" efterfølges af bogen "Hvordan fred?", som beskæftiger sig med dette mindst lige så vigtige spørgsmål. Begge bøger kan læses uafhængigt af hinanden.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

For første gang kortlægges én af de mest kontroversielle - og i dag mindst kendte - affærer i dansk politik i mellemkrigstiden: Udsendelsen af et privatfinansieret militærkorps til kamp mod bolsjevismen i Sovjet i 1919. Dansk Baltisk Auxiliær Corps bestod af lejesoldater og ideologisk motiverede frivillige, som trodsede den officielle neutralitetspolitik og drog i krig med regeringens hemmelige accept. Kampene var uhørt brutale og for mange af de frivillige blev deltagelsen i de baltiske uafhængighedskrige starten på en ny militant aktivisme efter hjemkomsten. Striden om den yderste grænse kom derfor ikke kun til at påvirke de frivillige, men også det danske samfund i tiden op mod og under Anden Verdenskrig. Historiker Mikkel Kirkebæk, tidligere modtager af Weekendavisen Litteraturpris, skildrer i dette illustrerede tobindsværk den danske indsats i Baltikum politisk, militært og sociologisk. Bogen er et resultat af flere års arkivstudier i ind- og udland og baserer sig på et omfattende og hidtil ukendt kildemateriale. Særligt gennem de mange breve og dagbogsnotater kommer vi helt tæt på de frivillige. Et glemt kapitel af vores historie, der ikke alene prægede samtid og efterkrigstid, men også trækker tråde til dansk sikkerhedspolitik i Østersøregionen i dag.???