Ureglementerede styrker og krigsførelse

Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Tommy Heisz & Simon Kratholm Ankjærgaard
    49,00 kr.

    I maj 1944 blev Monica Wichfeld den første modstandskvinde i Danmark, der blev dømt til døden af den tyske besættelsesmagt. Godsejerfruen fra Lolland var oprindeligt fra London, blev dansk gift og levede et vildt liv i det internationale jetsetmljø i 1920’erne og 30’erne. Da tyskerne besatte Danmark, kastede hun og datteren Varinka sig uden betænkning ind i modstandskampen. De endte med at gøre meget store ofre i kampen mod værnemagten. Journalist Thea Berg er vores gæst og sammen med hende taler vi ikke bare om Monica, men om de danske modstandskvinder, som er blevet lidt glemt i den store fortælling om frihedskampen under besættelsen.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

  • af Mitra Haghighat
    Fra 50,99 kr.

    Mitra växer upp i Iran under ayatolla Khomeinis regim, men en demonstration i staden Qum blir startskottet för en revolution som kommer att förändra allt. Mitra går med i motståndsrörelsen MKO, Iranska folkets mujahedin, och får som sjuttonåring en ledarposition inom organisationen. I samband med en demonstration tillfångatas hon och hamnar för första gången i Hizbollahs fängelse. Hon utsätts för tortyr och lever med vetskapen om att varje dag kan bli hennes sista. När hon släpps från fängelset tvingas hon fly, risken för att tillfångatas på nytt är stor; att protestera mot Khomeini är att gå emot Gud. Gud vill att du ska dö är en sann historia. Sedan 1987 bor Mitra Haghighat i Sverige.

  • af Peter Dalhoff-Nielsen
    69,00 kr.

    Ruslands forsøg på at underlægge sig de rebelske bjergboere i Tjetjenien går over 200 år tilbage i tiden. Den ene russiske leder efter den anden har spurgt sig selv og sine generaler, hvordan det kan lykkes den enorme russiske hær at besejre både Napoleon og Hitler, men ikke tjetjenerne, hvis modstand virker så primitiv i forhold til de russiske styrkers offensiv, men som alligevel er så effektiv.Peter Dalhoff-Nielsen fortæller om 200 års forsøg på at få Tjetjenien og dets folk til at blive en rigtig del af først Rusland, så Sovjetunionen og så Rusland igen og kommer med bud på, hvorfor lige netop dette folk har været så svært at underkue.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

  • af Anders Bjørnvad
    129,00 kr.

    Under besættelsen arbejdede den danske modstandsbevægelse i det skjulte over hele landet. Helt almindelige danskere satte livet på spil for at modarbejde besættelsesmagten på mange forskellige måder. Anders Bjørnvad gør status over det illegale arbejde, som fandt sted på Sjælland og Lolland-Falster, og beretter blandt andet om faldskærmsagenter, våbenforsyninger, den politiske kamp og de forskellige foreninger, der opstod under besættelsen med det formål at bekæmpe besættelsesmagten.Anders Bjørnvad (1927-2011), dansk forfatter og historiker, var oprindeligt uddannet skolelærer. Bjørnvad har skrevet adskillige bøger om Danmarks besættelse med fokus på de allierede flyveres skæbne i forbindelse med nedskydning over dansk luftrum - heriblandt kan nævnes "De fandt en vej" og "Faldne allierede flyvere 1939-1945".

  • af Robert D. Kaplan
    73,99 kr.

    Met zijn indrukwekkende achtergrond in de internationale politiek beschrijft Robert Kaplan zijn reizen door Afghanistan en Pakistan in ‘Soldaten van God’. In de jaren ‘80 verbleef hij bij de mujahedin, een Islamitische militante groepering die Russische gevechtstroepen buiten Afghanistan wist te houden. Hij reisde zij aan zij met deze groep en ervoer hun angsten en passie van dichtbij. Jaren na Kaplan’s buitengewone reizen vertelt hij over de erbarmelijke toestanden in de vluchtelingenkampen, de levens van de soldaten en de wrede oorlog die geen einde leek te kennen. ‘Soldaten van God’ geeft je een unieke kans om de landen die zo vaak in het nieuws verschijnen, van binnen te begrijpen.Robert D. Kaplan is een Amerikaanse schrijver en journalist. Hij schreef onder meer boeken over internationale politiek en reisverhalen en zijn artikelen verschenen in vooraanstaande kranten zoals The Washington Post, The New York Times en The Wall Street Journal. Naast schrijver was Kaplan van 2009 tot 2011 lid van de Defense Policy Board van het Pentagon en belandde hij in 2011 in de ‘Top 100 Global Thinkers’.

  • af Anders Bjørnvad
    69,00 kr.

    Under besættelsen var den danske modstandsbevægelse i høj grad afhængig af de nedkastninger af våben og ammunition, som modige allierede piloter kastede ned over landet til dem. Disse piloter satte livet på spil ved hver eneste overflyvning, og når det skete, at et fly blev skudt ned eller styrtede af anden årsag, var piloten helt afhængig af danskernes hjælp.Anders Bjørnvad fortæller om disse piloter og deres samarbejde med modstandsbevægelsen. Han beskriver det uvurderlige samarbejde mellem de allierede og de danske modstandsfolk på jorden, som fortsatte deres kamp mod besættelsesmagten, helt indtil Danmark endeligt blev befriet.Anders Bjørnvad (1927-2011), dansk forfatter og historiker, var oprindeligt uddannet skolelærer. Bjørnvad har skrevet adskillige bøger om Danmarks besættelse med fokus på de allierede flyveres skæbne i forbindelse med nedskydning over dansk luftrum - heriblandt kan nævnes "De fandt en vej" og "Faldne allierede flyvere 1939-1945".

  • af Kate Fleron
    79,00 kr.

    Den danske modstandskvinde Kate Fleron har i denne bog fra 1945 samlet en række spændende beretninger om danske kvinder, der på den ene eller anden måde deltog aktivt i modstandskampen under besættelsen. Hun lader de pågældende kvinder få ordet, og bogen giver dermed et enestående indblik i, hvad der egentlig skete i Danmark under besættelsen. Kate Fleron beskriver de konkrete aktioner, som kvinder risikerede livet i, og beretter om de kvinder, der skred til handling, efter deres mand, bror eller søn var blevet henrettet af tyskerne, og som stolt satte livet på spil for den sag, deres kære havde givet livet for."Kvinder i modstandskampen" er både saglig og bevægende og er således et vigtigt dokumentarisk bidrag til belysning af et kapitel af besættelseshistorien, som i den grad fortjener mere opmærksomhed.Kate Fleron (1909-2006) var dansk modstandskvinde, journalist og forfatter. Hun spillede en vigtig rolle under besættelsen, hvor hun var en del af modstandsorganisationen "Frit Danmark", hvis blad hun senere blev redaktør på. Efter krigens afslutning fik hun sæde i Frihedsbevægelsens Samråd, som i sommeren 1945 afløste Danmarks Frihedsråd, og i 1972 modtog hun PH-prisen for sit store bidrag til dansk kultur- og åndsliv. Kate Fleron udgav blandt andet debatbøger, romaner og artikler om aktuelle politiske forhold.

  • af Børge Outze
    39,00 kr.

    "Scavenius tilstræbte en officiel afstandstagen fra sabotagen, en ny "Buhl-erklæring", denne gang ikke fra statsministeren, der jo ikke havde folkets øre, men fra rigsdagen, måske endog fra Kongen, hvis det ikke kunne være andet. Men det havde hast. Den 26. marts drøftedes sagen i ministermødet; "indgaaende" står der i protokollen. Dagen efter førte Scavenius den frem i Nimandsudvalget. Han malede i drastiske farver: "partisankrig" kaldte han sabotagen, hvilket viser, hvor langt fra den barske europæiske virkelighed man endnu opererede i den danske regering."Børge Outze fortæller om Danmarks situation i midten af 1943 efter folketingsvalget 23. marts. Valget havde ikke løst problemerne i Danmark, for selvom Scavenius fik lov at blive som statsminister, var der store dele af befolkningen, der ikke lyttede til ham – slet ikke den modstandsbevægelse, som han selv ønskede at få bugt med.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

  • af Vagn Jeldtoft Jensen
    Fra 69,00 kr.

    Under 2. Verdenskrig satte en lang række modige danskere livet på spil for at bekæmpe besættelsesmagten, og de kom til at spille en afgørende rolle for krigens udfald. Det var dog langt fra alle, der overlevede det farlige arbejde, og de, der gjorde, kom sig aldrig over de psykiske og fysiske mén, de fik under krigen.Vagn Jeldtoft Jensen var ganske ung, da krigen brød ud, og alligevel valgte han at blive en del af modstandsbevægelsen. "Vi kendte betingelserne" er hans erindringer om den skjulte kamp mod overmagten med særlig fokus på englændernes faldskærmsnedkastninger af våben og ammunition.Bogen fortæller ikke kun om Vagn Jeldtoft Jensens oplevelser under 2. Verdenskrig, men også om hans barndom og ungdom i mellemkrigstiden i en fattig nordjysk familie, hvor der ikke altid var penge nok, men der til gengæld aldrig manglede kærlighed eller opbakning.Vagn Jeldtoft Jensen var en dansk modstandsmand og forfatter. I 1996 udgav han bogen "Vi kendte betingelserne" om sine oplevelser under 2. Verdenskrig.

  • af Bob Ramsing
    49,00 kr.

    Under anden verdenskrig var Bob Ramsing én blandt de mange danskere, der satte livet på spil i modstandsbevægelsens tjeneste. Det var langt fra alle, der overlevede at være med i den særligt aktive modstandsgruppe Holger Danske, hvilket giver Bob Ramsings fortælling en endnu større betydning. Han viser os en menig sabotørs hverdag, hans tanker og overvejelser, så vi så mange år senere kan blive mindet om de modige patrioter, der satte livet på spil i Danmarks og frihedens navn.Under Anden Verdenskrig blev Bob Ramsing elev på Fodfolkets Kornet- og Løjtnantsskole, og senere blev han en del af den meget aktive sabotagegruppe Holger Danske. Efter krigen har Bob Ramsing udgivet flere bøger om Anden Verdenskrig og den danske modstandsbevægelses store og heltemodige arbejde mod den tyske besættelsesmagt.

  • af Knud J.v. Jespersen
    49,00 kr.

    De mænd, der deltog i Den danske Brigade i Sverige under Anden Verdenskrig var på én gang toptrænede soldater og flygtninge. "Flygtning og soldat" fortæller om de politiske og militære forudsætninger for Brigadens opståen samt organisationens udvikling helt frem til, at den efter befrielsen ikke længere var nødvendig og kunne opløses.Knud Jesper Vinggård Jespersen er en dansk historier og professor ved Syddansk Universitet, som har udgivet en lang række bøger om dansk historie. Han er blandt andet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og Videnskabernes Selskab. Knud J.V. Jespersen har modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt udnævnelsen til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

  • af Erik Nørgaard
    49,00 kr.

    Erik Nørgaards serie "Generalens fald" fortæller om officerernes omstridte rolle under den danske modstandskamp under besættelsen. "Forræderiet mod sabotørerne" stiller spørgsmål ved, hvorfor den senere hærchef Viggo Hjalf bevidst dirigerede våbenforsyningerne uden om sabotørerne, som i forvejen led under massiv våbenmangel. Og hvorfor foreslog han samtidig, at sabotørerne blev gjort klar til det forestående blodige opgør mod besættelsesmagten?Det er skræmmende at sætte spørgsmålstegn ved den højtstående officer Viggo Hjalfs øjensynlige dobbeltspil under besættelsen, og dog er det nødvendigt at undersøge Hjalf-sagen til bunds...Striden mellem den civile og militære modstandsbevægelse under besættelsenDen danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

  • af Erik Nørgaard
    49,00 kr.

    Erik Nørgaards serie "Generalens fald" fortæller om officerernes omstridte rolle i den danske modstandskamp under besættelsen. Dette bind fortæller om den unge løjtnant Knud Skov, som blev myrdet i november 1944. Forgæves forsøgte han at føre de svenske maskinpistoler uden om militæret, så de i stedet kunne blive brugt af den civile modstandsbevægelse, hvis arbejde var hæmmet af mangel på våben.Hvorfor skulle den unge løjtnant dø for denne sag? Hvem gav ordren til mordet? Erik Nørgaard redegør også for politiets rolle i forbindelse med officerernes forræderi mod den civile modstandsbevægelse og de sabotører, der satte livet på spil i en kamp mod en øjensynligt uovervindelig overmagt.Striden mellem den civile og militære modstandsbevægelse under besættelsenDen danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

  • af Erik Nørgaard
    69,00 kr.

    Erik Nørgaards serie "Generalens fald" fortæller om officerernes omstridte rolle i den danske modstandskamp under besættelsen. "Processen mod Land og Folk" fortæller om den sensationelle injuriesag, som den daværende hærchef Viggo Hjalf anlagde mod bladet Land og Folks chefredaktør Martin Nielsen. Sagen vakte stor opsigt. Hjalf påstod pludselig, at hæren under besættelsen havde betragtet de afsatte politikere som deres øverste kommandoorgan og ikke Frihedsrådet, som ellers antaget – også af Frihedsrådet selv. Erik Nørgaard beskriver også striden mellem hærens illegale stab og den civile modstandsbevægelse, hvis samarbejde til alles store uheld aldrig kom til at fungere under besættelsen.Striden mellem den civile og militære modstandsbevægelse under besættelsenDen danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

  • af Anne Wolden-Ræthinge
    99,00 kr.

    "Vi kender dem ikke. Under Besættelsen udgjorde de et hemmeligt broderskab. Bortset fra ganske få, som på den ene eller den anden måde har stukket hovederne frem, er de lige så anonyme som dengang anonymiteten var dødsens nødvendig. Naboen, vennen, arbejdskammeraten, kollegaen, nevøen, niecen, ja måske selv kone og børn vidste ikke, hvem de var. Og ved det ikke den dag i dag. Inden i sig smækkede de en skuffe i. Fem år af deres liv. For de allerfleste den mest afgørende epoke i deres tilværelse. De unge år, hvor indtryk er førstegangs og stærke, hvor idealer endnu er i behold, hvor verden fremstår sort/hvidt: sorte tysker, hvide allierede."I 1980’erne udtalte elleve modstandsmænd sig eksklusivt til Ninka om de mest definerende år af deres liv i forbindelse med tv-serien "Modstand 1940-45" på TV2. Disse interviews er samlet i "Om lidt er de borte" – og borte er de virkelig, men det arbejde, de udførte under krigen, vil aldrig blive glemt takket være denne bog.Anne Wolden-Ræthinge, også kendt som Ninka (1929-2016) var en dansk journalist og forfatter, der blandt andet udmærkede sig ved sine dybdegående portrætter og interviews af alt fra revykonger til royale, skuespillere til erhvervsfolk. I 1974 vandt Ninka den hæderkronede Cavlingpris for sine mange interviews.

  • af Hans Jørgen Lembourn
    69,00 kr.

    "Nej. Der er ikke tid. Kun løbe. Hen om hjørnet, ind gennem en port, over et plankeværk. Nu er de ude, de må være ude på fortorvet bag ham. Han kan ikke høre dem mere. Han kan ikke høre andet end blodet, der slår i hans ører, åndedraget der pumper med en mægtig støj igennem ham. Hvor gør de? Han opdager ikke braget fra skuddet, man han hører kuglen pifte forbi. Hans ryg er et sugende mål, der fylder hele gaden, det er umuligt ikke at ramme ham, han er sikker på, at nu mærker han den stikkende, varme smerte der vil vælte ham omkuld, men en stemme skriger inde i ham, at det ikke må ske, å lad det ikke ske."En roman om en gruppe unge, danske modstandsfolk under 2. verdenskrig, og deres kamp mod værnemagten, stikkerne og den angst, der af og til fylder dem, når røgen fra sabotagebomben har lagt sig og sirenerne hyler i det fjerne.Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87). nHans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.nn

  • af Erik Amdrup
    79,00 kr.

    En modstandsgruppe fra Anden Verdenskrig mødes mange år efter krigens afslutning da gruppens tidligere leder er blevet fundet myrdet. Morderen har efterladt sig en lille seddel med ordene: "Hilsen fra Hans". En lille hilsen, der bliver startskuddet på en dobbelt klapjagt. Morderen kontra de alderende frihedskæmpere. Hvem kommer først og slipper derfra med livet i behold? "Erik Amdrup bygger et forgrenet drama op, hvor fortid og nutid filtrer sig sammen i en underfundig spejling. Det er et snedigt og overraskende drama... En fint sammenkoblet og underholdende roman, hvor alle ender samler sig til et kredsløb." -Leif S. Nielsen, Land og folkErik Amdrup (1923-1998) var en dansk forfatter, overlæge og professor i kirurgi. Erik Amdrup har en baggrund inden for medicin og har været tilknyttet syghuse i København og Aarhus samt været forsker på Aarhus Universitet. Erik Amdrup debuterede med kriminalromanen "Hilsen fra Hans" i 1979 i en alder af 55 år. Sidenhen fulgte i nærheden af tredive skønlitterære udgivelser.nErik Amdrup blev hædret med prisen De gyldne håndjern hele to gange. I 1984 fik han prisen for romanen "Hvem førte kniven" og i 1985 for "Uansøgt afsked". I 1989 modtog han Palle Rosenkrantz-prisen for romanen "Renters rente", der blev filmatiseret af DR i 1996. n

  • af Helen Macinnes
    99,00 kr.

    Vi er i Athen, og det solbeskinnede græske landskab og Delfis ruiner lægger scene til spændende begivenheder i tiden efter Anden Verdenskrig.Kenneth Strang har været amerikansk soldat i Athen i 1944. Nu glæder han sig til gensynet med landet, til at møde græske venner fra krigens dage og til sit arbejde i Grækenland, hvor han skal levere tegninger og tekst til et værk om den klassiske græske bygningskunst. Men allerede inden afsejlingen fra New York begynder nogle ejendommelige begivenheder at forurolige ham. Og da han kommer til Athen, opdager han, at hans græske ven, fotografen Stefanos Kladas, er sporløst forsvundet.Mens Kenneth Sprang må forsøge at redde trådene ud, spirer også hans kærlighed til den charmerende unge amerikanske fotograf Cecilie Hillard.Alle spor fører tilbage til verdenskrigens næstsidste år, da tapre græske patrioter gjorde oprør mod nazisterne i vilde guerillakrige. Men også blandt disse helte var der forrædere, der nu afslører deres sande jeg og deres virkelige hensigter – at sætte dette urolige hjørne af Europa i brand.Helen MacInnes (1907-1985) er uddannet fra universitetet i Glasgow i Skotland i 1928 med en grad i fransk og tysk. Arbejdede som bibliotekarrnog giftede sig med Gilbert Highet i 1932. Parret flyttede til New York i 1937. Hun slog igennem som forfatter i 1942 med Above Suspicion, som senere er filmatiseret.

  • af Peter H. Fogtdal
    Fra 99,00 kr.

    Drømmeren fra Palæstina er den utrolige, men næsten sande historie om David Huda, som blev født i Palæstina i år 1900. Som femårig blev han under mystiske omstændigheder bortført og anbragt som plejebarn hos et indremissionsk par i Vestjylland. Under Anden Verdenskrig blev han aktiv frihedskæmper og måtte flygte til Sverige med Gestapo i hælene. Først som gammel fik han opklaret gåden om sin bortførelse»En væsentlig roman både for religiøst søgende, men også for den, der vil blive klog på os danske og vort forhold til de fremmede iblandt os.«- Henrik Schovsbo, Århus StiftidendePeter H. Fogtdal (f. 1956) er forfatter til en lang række romaner, bl.a. bestsellerne Zarens dværg, Flødeskumsfronten, Drømmeren fra Palæstina og Lystrejsen. Flere af dem er udkommet i udlandet. Han vandt den frankofone litteraturpris i 2006 for Le Front Chantilly (Flødeskumsfronten). Er uddannet dramatiker, har skrevet to tv-spil til DR og har arbejdet som satiriker på P3 samt som skrivelærer på Portland State University i Oregon, hvor han har boet siden 2005.