Interessegrupper og protestbevægelser

Oliver Bodh Larsen og Magnus Kraft ringer til den tidligere topdommer Kenn Hansen for at blive klogere på, hvad dommerne egentlig synes om deres nye arbejdsredskab. Meningerne er delte, lyder det, så hvorfor vil dommerne ikke tage bladet fra munden?Værter: Oliver Bodh Larsen og Magnus KraftGæst: Kenn HansenProduktion: Magnus Kraft og Nina Buth OlsenMusik: Anton WesterlinRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

De har prøvet og prøvet, og nu er det endelig lykkedes for Oliver Bodh Larsen og Magnus Kraft at nå til magtens tinder. I foreløbigt sidste afsnit af Folkebevægelsen mod VAR får stifterne besøg af dommerformand Michael Johansen og direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen. Hvad skal der til, før vi endegyldigt kan slippe af med VAR?Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenGæster: Michael Johansen og Claus ThomsenProduktion: Magnus Kraft og Nina Buth OlsenMusik: Anton WesterlinRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

Alle taler om VAR. Undtagen dem, der har bestemt, at systemet skal benyttes i Danmark. Oliver Bodh Larsen og Magnus Kraft forsøger forgæves at bringe Superliga-cheferne til orde, indtil der pludselig er hul igennem til AaB-CEO Thomas Bælum. Vil han opfylde AaB-tilhængernes ønske og rulle VAR ud af Superligaen?Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenGæst: Thomas BælumKlip: Magnus Kraft og Nina Buth OlsenMusik: Anton WesterlinRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

I "Og derfor lever vi" beskriver den danske modstandsmand Arne Sejr, hvad han tænkte og følte, da tyskerne besatte Danmark om morgenen den 9. april 1940. Han giver også et levende indblik i, hvordan modstandskampen mod besættelsesmagten begyndte og fortæller om den nat i 1943, da han blev arresteret af Gestapo. Bogen blev udgivet første gang i 1946.Arne Børge Sejr (1922-1998) var dansk journalist, direktør og modstandsmand under anden verdenskrig, hvor han var den primære drivkraft bag oprettelsen af en af de første modstandsgrupper: Studenternes Efterretningstjeneste. Blandt meget andet illegalt arbejde udsendte organisationen illegale blade under hele besættelsestiden. Sejr var i den grad eftersøgt som hovedleder af gruppen og blev endda arresteret af Gestapo i 1943, men havde held til at flygte og genoptog straks arbejdet med at hjælpe jøder til Sverige. Efter befrielsen stod Sejr endnu en gang klar til at hjælpe de tidligere deporterede modstandsmænd i nød.

Rebecka lebt weit entfernt von ihrer Familie in Stockholm; zu ihrer Mutter hat sie schon lange keinen Kontakt mehr. Als ihre Großmutter Anna ins Krankenhaus kommt, beschließt Rebecka, die ohnehin eine Auszeit braucht, für ein paar Tage in die südschwedische Heimat zu fahren. Sie bezieht das alte Haus ihrer Großmutter, lernt den charmanten Nachbarn Arvid kennen und sieht sich plötzlich mit einer unbekannten Vergangenheit konfrontiert: Im Tagebuch liest Rebecka von Annas erster großer Liebe, Luca, der im Widerstand war und dänischen Juden bei der Flucht geholfen hat, bis er eines Tages spurlos verschwindet. Was ist mit ihm geschehen? Rebecka beginnt zu recherchieren und entdeckt Unglaubliches.Frida Skybäck ist Schwedin. Sie zog von Skåne nach London und entdeckte dort ihre Leidenschaft für englische Literatur und große Gefühle. Heute lebt sie mit ihrem Mann und ihren zwei Töchtern in Lund.

Med fremkomsten af retsstaten og indførelsen af demokratiet i 1849 fik kvindebevægelsen potentiale til at realisere kvindens ligestilling i samfundet. Målet for kvindebevægelsen var i slutningen af 1800-tallet hovedsageligt at opnå de samme rettigheder, som mændene havde fået med indførelsen af grundloven, altså medbestemmelse og valgret. "Bidrag til den danske kvindebevægelses historie 1870-1900" fra 1977 er en videnskabelig afhandling om kvindebevægelsens opståen og udvikling. I bogen skildres kvindebevægelsens udvikling i forhold til det borgerlige samfunds udvikling og tidens øvrige politiske strømninger.Lis Højgaard (f. 1946) er uddannet mag.art. i kultursociologi i 1976 og er lektor emeritus ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Højgaards primære forskningsområder er kønsteori, køn og arbejdspladskultur, køn og løndannelse, køn og ledelse og balancen mellem familieliv og arbejdsliv. Hun har desuden været ansat i Ligestillingsrådet og været medlem af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd og Prisbestyrelsen for Kvindeforskningsprisen Kraka.

"Da ligestilling kom på dagsordenen" er en analyse af ligestillingskampen i perioden 1965 til 1990, hvor ligestilling og kvindepolitik for alvor kom på den politiske dagsorden. Der er med tiden sket store kvantespring for kvinders rettigheder, og mange af kravene fra den første bølge af kvindebevægelsen i 1800-tallet er for længst opnået, herunder kvinders stemmeret og kvinders formelle adgang til uddannelse. Anderledes ser det ud på en række andre punkter som eksempelvis ligeløn. I denne artikel, der oprindeligt blev udgivet som en del af bogen "Kvinder på Tinge" i 1990, tager Drude Dahlerup et historisk blik på ligestillingen, herunder temaer som familien og ægteskabet som institution, barselsrettigheder, de politiske institutioner og kvinder på arbejdsmarkedet.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

"Danske Kvinders Nationalråd (DKN) er paraplyen for den mangfoldighed af kvindepolitisk arbejde som er vokset frem i det 20. århundrede og markerer, at netop dette århundrede på en række områder kan betegnes som kvindernes. De fik tilkæmpet sig stemmeretten, retten til uddannelse og synlighed i det offentlige rum."Kvindesagen er nået langt i det 20. århundrede, men kvinderne er på ingen måde kommet sovende til sejrene. "På trods... 100 års kvindehistorie" fra 1999 omhandler de mange forskellige initiativer og organisationer, der har kæmpet for kvinders rettigheder inden for mange forskellige områder. Bogen er bygget kronologisk op og belyser blandt andet kampen for kvinders stemmeret, retten til at arbejde uden for hjemmet og retten til fri abort samt de mange forskellige nationale og internationale organisationer, konferencer og konventioner, der har gjort en forskel for kvinder verden over.Hanne Dam (f. 1948) er dansk journalist, forfatter, foredragsholder og lektor på Roskilde Universitetscenter. Hun har i mange år været en vigtig stemme i debatten om kvinders rettigheder, og i 1980 blev hun tildelt Cavlingprisen for sin dækning af kvindestoffet på Dagbladet Information, hvor hun arbejdede som journalist i 21 år.

"Årene fra 1954-1968 var en helt afgørende periode i de sortes frihedskamp i USA. De kæmpede for at erobre de mest elementære rettigheder: De ønskede frihed og lighed og et værdigt liv i det amerikanske samfund. Deres ubestridte leder var Martin Luther King. I 1954 trådte han for første gang frem i offentlighedens søgelys. Da ledede han en busboykot i sydstatsbyen Montgomery.I 1968 blev han skudt, kun 39 år gammel i byen Memphis. I løbet af de år havde negrenes forhold ændret sig afgørende, ikke mindst på grund af Martin Luther Kings gennemslagskraft."Martin Luther King fremstår endnu den dag i dag som en af de største skikkelser i amerikansk historie og et lysende eksempel på, at selv de største mål kan opnås med ikkevoldelige midler. Søren Mølstrøms bog om Martin Luther King fortæller om den karismatiske præsts store kamp for de sortes rettigheder. Bogen gennemgår de mange kampe, som førte til enden på raceadskillesespolitikken i USA. Samtidig lægger Søren Mølstrøm ikke skjul på, at der ved bogens udgivelse i 1994 endnu var store problemer med racisme, der måtte løses, før sejren var vundet.Søren Mølstrøm (f. 1955) er en dansk forfatter, der blandt andet har udgivet biografier om Martin Luther King og John F. Kennedy. Han er oprindeligt uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og har ved siden af virket som forfatter blandt andet udarbejdet en række forfatterportrætter til radioen samt skrevet artikler til aviser og tidsskrifter.

20-årige Trine er blevet en del af en revolutionær gruppe. Hun har demonstreret, kastet med brosten og gjort alt det, man nu gør, når man er med i en sådan gruppe. Men det er ikke nok for Trine. Hun vil gøre gruppen mere organiseret for hurtigere at nå målet, og så er der brug for penge. Mange penge.Gruppen kidnapper en stenrig dansk-canadisk mand, og det bliver Trines opgave at bevogte ham. Men i løbet af natten begynder den gamle mand at snakke, og det er straks sværere at være ond og brutal mod en person, man lærer at kende. I takt med at hun lytter til gidslets historie, begynder hun at tænke over sin egen – hvilken slutning skal den have?Martin Petersen (f. 1950) har 17 udgivelser bag sig. Han har tidligere skrevet historiske romaner om bl.a. Sven Estridsen, Kongen der sendte paven en fugl (2008), og om Valdemar Atterdags invasion af Gotland, Stenansigter (2014).

Ole Wivel har arbejdet inden for kunst, kultur og i særdeleshed inden for litteraturens verden. i "Poesi og protest: debatindlæg" giver Wivel sit bidrag til kunstens rolle som debattør af krig og politik.Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.n

"Roser i november" er en novellesamling bestående af 14 fortællinger om livet for de mennesker, der var en del af den danske modstandsbevægelse under anden verdenskrig. Bogen blev første gang udgivet i 1946, direkte i kølvandet på anden verdenskrig, og giver et ægte billede af den grå tilværelse, som disse mennesker måtte gennemgå under jorden for at undgå tysk tilfangetagelse og samtidig sikre det danske demokrati.Else Fischer (1923-1976) var en dansk forfatter, der er mest kendt for sine krimier og i sin tid blev kaldt Danmarks Agatha Christie. Fischer fik sin romandebut med værket "Telefonen er afbrudt" i 1957, og efterfølgende skrev hun 14 kriminalromaner. Hun er kendt for at have gjort kriminalromanen bredt accepteret som både lødig og intelligent underholdning.

Wer war Sophie Scholl? Barbara Sichtermann porträtiert das aufgeweckte Mädchen, das sich als Kind vor allem für die Natur interessierte und als junge Erwachsene zu einer der berühmtesten Widerstandskämpferinnen im Dritten Reich werden sollte. Das Hörbuch zeichnet den Weg dieser mutigen Frau von der Kindheit bis zu ihrer Ermordung durch die Nationalsozialisten nach. Es beschreibt, wie Sophie Scholl nach und nach einen inneren Widerstand gegen das herrschende Unrecht des Naziregimes entwickelte und mit welcher Furchtlosigkeit und welchem Mut sich sie sich - gemeinsam mit ihrem Bruder Hans und der Gruppe Die weiße Rose - dem Kampf gegen den Naziterror verschrieb. Durch die einfühlsame Darstellungsweise Barbara Sichtermanns wird dem Hörer auf lebendige und packende Weise ein Stück Zeitgeschichte vermittelt. Der außergewöhnliche Mut Sophie Scholls und ihr bedingungsloser Einsatz für Wahrheit und Gerechtigkeit beeindrucken auch heute nicht nur jugendliche Hörer.

Historien om frihedskæmperen Svend Otto Nielsen, med dæknavnet John, som sammen med Flammen og Citronen var blandt besættelsestidens største sabotører.Den 9. december 1943 blev John taget af Gestapo efter en dramatisk flugt på cykel gennem Østerbros gader. Hårdt såret blev han bragt til tyskernes hovedkvarter i København. Inden tilfangetagelsen havde han sammen med sine kam­ merater i Holger Danske udført en lang række dristige sabo­ tageaktioner mod blandt andet Riffelsyndikatet i Tuborg Havn. Dette er hele historien om frihedshelten, skolelæreren og charmøren, som endte sine dage på henrettelsespladsen i Ryvangen i april 1944."En af Holger Danskes modigste og dygtigste sabotører. Han led­ ede en række dristige og veludførte aktioner. Han arbejdede som et urværk og tilsyneladende uden nerver. Hans gruppe var i lange tider i aktion næsten hvert døgn, og intet job var for vanskeligt for ham. Han var sikker på, at alt kunne gøres, hvis blot man forberedte det rigtigt. John var fantastisk afholdt af sine folk. De havde ubegrænset tillid til ham. De troede faktisk, at de var usårlige, når bare han var med." - Jens Lillelund, modstandsmand i Holger Danske, om John"En meget spændende og underholdende bog der fortæller en vigtig historie. Jeg vil klart anbefale bogen, da jeg ved at der er en stor læserskare til denne slags litteratur. Bogen er meget letlæst, og sproget der benyttes er smukt og flydende, hvilket bevirker at de knap 200 sider på det nærmeste læser sig selv." - Lektør: Lars Ovesent"Fængslende læsning. Spændingen i bogen stiger for hver side." - Historie-OnlineThomas Hjortsø (f. 1958), journalist, ansat på DR-nyheder. Forfatter til flere bøger, heriblandt Den dyre flugt - pengenes strøm under redningen af de danske jøder i 1943 (2010) og Alt er muligt på Balkan (1999).rnrnPreben Lund (f. 1955), journalist, ansat på DR­nyheder og vært på Radioavisen. Forfatter til flere bøger, heriblandt Sindssyg i Gerningsøjeblikket? (2011) og Statsadvokaten (2012).