Politisk aktivisme

Var der tale om rene tilfældigheder, når folk under besættelsen blev hængt ud i de illegale blade for at være værnemagere, stikkere eller håndlangere for Gestapo? Det spørgsmål har ingen før kunnet give et svar på. Måske fordi det er en kompliceret opgave at gå i gang med, men måske også fordi det er et meget ømtåleligt emne at røre ved. For hvad nu hvis det viser sig, at mange blev hængt ud i de illegale blade uden grund? Eller hvad nu hvis det rent faktisk var berettiget for flertallets vedkommende? "Hængt ud" gennemgår Henning N. Larsen en række af de største illegale blade, og han giver overblik over mere end 3.000 personer, som omtales negativt en eller flere gange i de illegale blade. Baggrunden for at disse personer blev omtalt var mangeartede, men fælles for dem var, at de på den en eller anden måde blev forbundet med besættelsesmagten eller den danske nazismes mange grupperinger. Ved at sammenholde data om disse personer med andre kilder fra både før, under og efter besættelsen skabes et overblik, som dels gør det muligt at udlede nogle generelle konklusioner, dels gør det muligt at svare på spørgsmålet: Var der noget om snakken?Henning N. Larsen (f. 1972) er bosat i Sønderborg og er i dag en populær foredragsholder. Henning N. Larsen er uddannet økonom og autodidakt historiker med indgående kendskab til besættelsestiden. Han er kendt for sin omfattende research, hvor han ofte finder data og vidnesbyrd, så begivenhederne må revurderes. Har tidligere skrevet "Stikkeren – mord uden samvittighed" (2010), "Modstanden – valgene der skilte" (2012) og "Benådet – 32 dødsdømte danskere, der slap for henrettelse" (2014).

Et terrorangreb ramte Danmark den 14. februar 2015, først under et debatmøde ved Krudttønden på Østerbro og derefter ved den jødiske synagoge på Krystalgade i Indre By, København. Angrebet efterlod seks politibetjente såret, og to blev dræbt. Gerningsmanden Omar el-Hussein flygtede begge gerningssteder og blev tidlig morgen den 15. februar 2015 skudt og dræbt i en skudkamp med politiet i Nordvest. I denne episode fortæller Frederik Strand om de to terrorangreb og et sidespejl fra en bil, som spillede en vigtig rolle i jagten på el-Hussein.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Alla fine della Seconda Guerra Mondiale, Savinio dà alle stampe una serie di articoli dedicati al tema – sempre più pressante – di un’auspicata e futura unificazione politica dell’Europa.Con il tono arguto che lo ha sempre contraddistinto, il grande scrittore italiano ci consegna un breve pamphlet dal contenuto mai così attuale. L’Europa immaginata, sognata e attesa da Savinio è, per certi aspetti, anche quella in cui viviamo oggi. Eppure, sfogliandone le pagine, non può che sorgere un dubbio cocente: abbiamo fatto abbastanza?Andrea Francesco Alberto de Chirico, meglio noto con lo pseudonimo Alberto Savinio (1891-1952), nasce ad Atene, fratello del celebre pittore Giorgio de Chirico. Trascorre una giovinezza errabonda, seguendo la madre e il fratello a Venezia, Milano e Monaco, per poi trasferirsi in Francia, dove pubblica i suoi primi scritti (“Les chants de la mi-mort”, 1914). Dopo l’esperienza della Prima Guerra Mondiale, collabora con varie riviste italiane, fra cui La Stampa, Colonna e Il Broletto, mentre pubblica alcuni romanzi di rilievo, come “La casa ispirata” (1925) e “Angelica o la notte di maggio” (1927). I suoi scritti, ad ogni modo, travalicano spesso i generi, prediligendo la forma breve e l’ibridazione fra registri diversi, come dimostrano capolavori del tenore di “Hermaphrodito” (1918) e “Tutta la vita” (1945).

Efter Første Verdenskrig rejste de franske Tharaud-brødre til Palæstina for at danne sig et indtryk af samspillet mellem de nye zionistiske kolonister og områdets eksisterende muslimske, kristne og jødiske befolkning. ”Næste år i Jerusalem” er en blanding af reportage og rejseskildring, og i bogen giver Tharaud-brødrene et indblik i Osmannerrigets fald, Theodor Herzls zionistbevægelse, Balfourdeklarationen, de mange konflikter og meget andet.”Næste år i Jerusalem” udkom første gang på dansk i 1939. Titlen er udgivet som et historisk dokument med datidens sprogbrug.De franske Tharaud-brødre, Jérôme (1874-1953) og Jean (1877-1952), skrev og udgav bøger sammen i over 50 år. De skrev både romaner, rejseskildringer og bøger om politik og historie. I 1906 modtog de den prestigefulde Prix Goncourt for romanen ”Dingley”. Begge brødre blev i øvrigt valgt som medlemmer til Det franske Akademi – Jérôme i 1938 og Jean i 1946.

Efter krigens afslutning deles Tyskland i to. Det vestligt orienterede Vesttyskland og det socialistiske Østtyskland med tætte forbindelser til Sovjetunionen. I denne nye virkelighed skulle resterne af de kommunistiske celler finde deres plads. Særligt bagmanden Ernst Wollweber havde en rolle at spille i den nye socialistiske stat. Ambitionerne er høje hos den tyske bagmand, men det er prisen han må betale også.Lyt med når vi afrunder vores serie om den danske celle i dette afsnit af Undercover.Vært: Thomas HeeManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeKlip og lyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted. I denne særsæson af Undercover fortælles historien om en kommunistisk terrorcelle i Danmark i mellemkrigstiden.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

La vita di Peppino Impastato, ucciso dalla mafia nel '78, raccontata come mai prima d'ora.Peppino e Giovanni Impastato nascono a Cinisi, nella città metropolitana di Palermo, in una famiglia strettamente legata a Cosa Nostra. Ben presto Peppino, più grande del fratello di cinque anni, si ribella e viene cacciato di casa. Da qui inizia il suo coraggioso attivismo antimafia e il suo impegno politico nella sinistra, ragioni per le quali la mafia lo uccide nel 1978, insabbiandone l'omicidio. Ma la verità e la rivoluzionaria lotta di Peppino non possono essere fermati.In queste pagine inedite, Giovanni Impastato racconta la vita coraggiosa e libera di Peppino.«La fiamma della memoria tiene vivo il fuoco del ricordo. Arde nella notte che attende l'alba della giustizia.» - Enrico Bellavia, Robinson© 2021 FullDay Srl, MilanoGiovanni Impastato (1953) è il fratello minore di Peppino, ucciso da Cosa Nostra nel 1978. Ha continuato la lotta alla mafia di Peppino e ha fondato “Casa Memoria Felicia e Peppino Impastato” per educare alla legalità. Ha scritto "Resistere a mafiopoli", "Oltre i cento passi" e "Il coraggio della memoria".

Aufruf und Anleitung für mehr Engagement: ein Hörbuch für alle, die gern politisch aktiver wärenDrastische Meinungsäußerungen und Aktionen sind die Treiber, ohne die keine Veränderung entstehen kann, weiß Victoria Müller. Mit 10 Jahren demonstrierte sie zum ersten Mal, mit 14 machte sie auf einer Anti-Nazi-Demo mit einem Polizeiknüppel Bekanntschaft. Heute evakuiert sie mit ihrem Tierschutzverein Tiere aus dem ukrainischen Kriegsgebiet und tritt leidenschaftlich und streitbar für Gleichberechtigung ein. In ihrem politischen Sachbuch erzählt Victoria Müller von ihren eigenen Erfahrungen als Aktivistin: Mehrmals stößt sie bei ihren Aktionen an die Grenzen des Erlaubten und fordert konventionelle Normen heraus.Gesellschaftlicher Wandel braucht den Einsatz und das Engagement von uns allenDas ist die These von Victoria Müller. Beispiele aus der Geschichte wie die Frauen- und Bürgerrechtsbewegungen zeigen: Radikale Proteste sind notwendig als Katalysator für gesellschaftliche Veränderungen. Victoria Müller ermutigt uns dazu, unangepasst zu sein und gegen Ungerechtigkeit Widerstand zu leisten.Be a rebel! ist ein Manifest für Menschen, die sich für eine bessere Zukunft einsetzen wollen.Victoria Müller, 1988 in Ostdeutschland geboren, studierte Germanistik, Anglistik und Geschichte. Sie arbeitet als Moderatorin, freie Autorin und haltungsstarke Content-Creatorin. In ihrer Kolumne "Retrospektiv" im VETO Magazin behandelt sie soziale Bewegungen. Zusätzlich engagiert sie sich aktiv im Tierschutz und hat mit anderen den Verein ddao Tierschutz e. V. gegründet, der vor allem in der Ukraine und anderen Krisen- und Kriegsgebieten tätig ist. Für ihre Tierschutzarbeit wurde sie mehrfach ausgezeichnet. Sie erklärt in ihrem Instagram-Format "Das kritische Wörterbuch" komplexe politische Begriffe verständlich, um mehr Menschen in gesellschaftliche Diskussionen einzubeziehen. Victoria lebt in Berlin und arbeitet an ihrem Traumprojekt, dem Aufbau eines Lebenshofs in Brandenburg.

Franziska Setare Koohestani bezeichnet sich selbst als »Hairy Queen«. Und zwar nicht nur, weil sie seit jeher mit starkem Haarwuchs zu kämpfen hat, sondern weil sie erhobenen Hauptes aus diesem Kampf hervortritt. Schon in der Grundschule schickten ihre iranischen Tanten ihr Bleichcreme nach Deutschland, um den Oberlippenbart zu beseitigen. Seitdem folgten etliche Versuche sowohl der Haarentfernung als auch der Haarwuchs-Akzeptanz. Heute weiß Franziska Setare Koohestani: Unser Umgang mit Körperbehaarung hat wenig mit Hygiene und Körperpflege zu tun, sondern vielmehr mit den patriarchalen, rassistischen und kapitalistischen Normen, die unsere Gesellschaft verinnerlicht hat. Ausgehend von historischen, kulturellen und medizinischen Quellen sowie persönlichen Erfahrungen erklärt sie, warum Körperbehaarung politisch ist, und weist den Weg in eine Welt, in der Hairy Queens das Sagen haben und wir mit unserem Körperhaar endlich so umgehen können wie mit Kleidung: selbstbewusst, spielerisch und kreativ. Cause Baby, we were born this way.Franziska Setare Koohestani wurde 1996 in Köln geboren und bezeichnet sich selbst als »Hairy Queen«. Sie studierte Allgemeine und Vergleichende Literaturwissenschaft und ist als freie Journalistin tätig. In ihrer Arbeit beschäftigt sie sich vor allem mit Diskriminierung, Migration, Aktivismus, Pop- wie Subkultur – und mit Schönheitsnormen.

Inden for kvindebevægelsen er en basisgruppe betegnelsen for en gruppe kvinder, der mødes regelmæssigt og arbejder med emner, som har med deres eksistens som kvinder at gøre. En basisgruppemetode er en procedure, der kan bygge på en vejledning eller et sæt af forskrifter, som har til formål at fastlægge en retning og nogle rammer for basisgruppens arbejde.Denne bog, der oprindeligt er udgivet i 1977, handler om basisgruppemetoden i dels den amerikanske og dels den danske kvindebevægelse og er den første af sin slags på dansk.Inger Agger (f. 1943) er dansk forsker og psykolog med en ph.d. i kultursociologi fra Københavns Universitet. Før hun påbegyndte sin forskning, arbejdede hun som klinisk psykolog med torturofre og flygtninge – et felt hun har beskæftiget sig med siden. Hun har blandt andet forsket i køn og krænkelser med fokus på politisk vold og tortur mod kvinder. Agger har desuden fungeret som konsulent og rådgiver for en række organisationer, herunder “International Rehabilitation Council for Torture Victims”, og har desuden udgivet adskillige forskningsartikler, bøger og bidraget til antologier om emnet.

Hvor var du den 11. september 2001?Det var et land i chok, der vågnede til en smuk septembermorgen med World Trade Center i New York City i flammer efter et passagerfly var fløjet ind i et af tårnene. Ikke længe efter fløj et andet fly ind i det andet tårn, og straks var det tydeligt for enhver, at der var tale om bevidste handlinger, og panikken og frygten spredte sig.I dette afsnit af 'POTUS' serien om George W. Bush fortæller værterne Anders Agner og Lars Mathiasen sammen med deres gæst, nyhedsvært Poul Erik Skammelsen, om den begivenhed, som kom til at være definerende for Bushs embedsperiode.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenGæst: Poul Erik SkammelsenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: BushlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går værterne Anders Agner og Lars Mathiasen helt ned i materien på George W. Bushs tid i præsidentembedet. En stormombrust tid der både bød på en af historiens tætteste valgresultater, terrorangrebet 11. september, krige i Mellemøsten og orkanen Katrina der bragte kæmpemæssige ødelæggelser med sig. Der er nok at berette om, og det var ikke altid at præsidentens gøren og laden faldt ud til nationens bedste.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Den 25. november 1960 havde været en glædens dag for John og Jackie Kennedy. Det var kun et par uger siden JFK havde vundet en kneben sejr over Richard Nixon ved præsidentvalget og nu kunne parret sammen glæde sig over tilkomsten af en velskabt dreng, der blev opkaldt efter sin berømte præsidentfar. Tre år senere var glæden afløst af sorg. For mandag den 25. november 1963 var muligvis fortsat lille Johns fødselsdag – den tredje af slagsen – men den var uden hans berømte fars deltagelse. For på dagen, hvor John Junior skulle puste tre lys ud i lagkagen, skulle hans far stedes til hvile og den evige flamme ved hans grav på Arlington kirkegården tændes.Dette er fjerde afsnit i serien '4 dage i november' om mordet på præsident Kennedy, og i dette afsnit fortæller værterne Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen historien om JFKs begravelse.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenManus og tilrettelæggelse: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildD. 22. november 1963 bliver præsident John F. Kennedy skudt og dræbt under en paradekørsel i Dallas, Texas. Således skrev Kennedy sig ind i den triste historie over amerikanske præsidenter, der er blevet myrdet i embedet. Begivenhederne i Dallas lagde kimen til den myte som blev \"Kennedy\" og ikke mindst gøede den frugtbare jord, der kundgjorde verdens måske berømteste konspirationsteori.I podcastserien '4 dage i november' tager værterne fra de kendte POTUS-programmer, Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen et intensivt dyk ned i de skæbnesvangre døgn, hvor verden stod stille. Vi følger præsident Kennedy og hans kone Jackie Kennedy fra om morgenen d. 22. november til præsidenten fire dage senere bliver lagt i graven på Arlington kirkegården i Washington D.C.Dag for dag, time for time får du et indblik I hvad der skete, og hvorfor Kennedy til stadighed den dag i dag er en af de mest sagnomspundne præsidenter - og hvorfor der blev spundet så mange konspirationsteorier om hvem der måske kunne stå bag mordet.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Lørdag den 23. november 1963 vågnede USA op som en nation i kollektivt chok. Dagen forinden var den 46-årige præsident, John Fitzgerald Kennedy, på brutal vis blevet skudt og dræbt i Dallas, Texas. 1000 dages præsidentskab var brat afsluttet. USA havde mistet deres præsident, Jackie Kennedy havde mistet sin mand og børnene Caroline og John deres far.I denne anden del af podcastserien '4 dage i november' skal du blandt andet høre om hvordan Jackie Kennedy planlagde sin afdøde mands begravelse, og hvilke helt særlige signaler hun ønskede at sende og dermed bidrog til myteskabelsen omkring sin mands eftermæle.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenManus og tilrettelæggelse: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildD. 22. november 1963 bliver præsident John F. Kennedy skudt og dræbt under en paradekørsel i Dallas, Texas. Således skrev Kennedy sig ind i den triste historie over amerikanske præsidenter, der er blevet myrdet i embedet. Begivenhederne i Dallas lagde kimen til den myte som blev \"Kennedy\" og ikke mindst gøede den frugtbare jord, der kundgjorde verdens måske berømteste konspirationsteori.I podcastserien '4 dage i november' tager værterne fra de kendte POTUS-programmer, Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen et intensivt dyk ned i de skæbnesvangre døgn, hvor verden stod stille. Vi følger præsident Kennedy og hans kone Jackie Kennedy fra om morgenen d. 22. november til præsidenten fire dage senere bliver lagt i graven på Arlington kirkegården i Washington D.C.Dag for dag, time for time får du et indblik I hvad der skete, og hvorfor Kennedy til stadighed den dag i dag er en af de mest sagnomspundne præsidenter - og hvorfor der blev spundet så mange konspirationsteorier om hvem der måske kunne stå bag mordet.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Hvem var Lee Harvey Oswald? Hvorfor havde han skudt John F. Kennedy? Havde han handlet alene eller var han en del af en større sammensværgelse? Svarene på de mange spørgsmål, der rejste sig i kølvandet på Kennedymordet var fortsat få, da kirkeklokkerne ringede og kalenderbladet viste søndag den 24. november 1963.I dette tredje afsnit af podcastserien '4 dage i november' får du den korte historie om attentatmanden Lee Harvey Oswald, og hans kaotiske død blot to dage efter, da natklubejeren Jack Ruby skød og dræbte Oswald. En hændelse som har skabt megen spekulation og konspirationsteorier sidenhenVærter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenManus og tilrettelæggelse: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildD. 22. november 1963 bliver præsident John F. Kennedy skudt og dræbt under en paradekørsel i Dallas, Texas. Således skrev Kennedy sig ind i den triste historie over amerikanske præsidenter, der er blevet myrdet i embedet. Begivenhederne i Dallas lagde kimen til den myte som blev \"Kennedy\" og ikke mindst gøede den frugtbare jord, der kundgjorde verdens måske berømteste konspirationsteori.I podcastserien '4 dage i november' tager værterne fra de kendte POTUS-programmer, Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen et intensivt dyk ned i de skæbnesvangre døgn, hvor verden stod stille. Vi følger præsident Kennedy og hans kone Jackie Kennedy fra om morgenen d. 22. november til præsidenten fire dage senere bliver lagt i graven på Arlington kirkegården i Washington D.C.Dag for dag, time for time får du et indblik I hvad der skete, og hvorfor Kennedy til stadighed den dag i dag er en af de mest sagnomspundne præsidenter - og hvorfor der blev spundet så mange konspirationsteorier om hvem der måske kunne stå bag mordet.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

John F. Kennedy var død og lå nu begravet på Arlingtonkirkegården i Virginia. Over hans gravsted brændte en flamme, en evig ild . Måden han døde ville for altid være en del af historien om hans præsidentskab. Men hvordan hans eftermæle ellers ville komme til at tage sig ud, var endnu usikkert. Flere af skriverierne i pressen i dagene efter hans død var imidlertid ikke helt som hans enke, Jackie, gerne ville have dem. Det skinnede ganske enkelt ikke tydeligt nok igennem, hvor stor en præsident, hendes afdøde mand havde været, mente førstedamen. Derfor valgte hun at tage sagen i egen hånd – og på en yderst effektiv måde, må man sige.I dette femte afsnit af '4 dage i november' fortæller værterne Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen historien om hvordan myten om John F. Kennedy blev til, og om hvordan konspirationsteorierne fik lov til at leve.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenManus og tilrettelæggelse: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildD. 22. november 1963 bliver præsident John F. Kennedy skudt og dræbt under en paradekørsel i Dallas, Texas. Således skrev Kennedy sig ind i den triste historie over amerikanske præsidenter, der er blevet myrdet i embedet. Begivenhederne i Dallas lagde kimen til den myte som blev \"Kennedy\" og ikke mindst gøede den frugtbare jord, der kundgjorde verdens måske berømteste konspirationsteori.I podcastserien '4 dage i november' tager værterne fra de kendte POTUS-programmer, Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen et intensivt dyk ned i de skæbnesvangre døgn, hvor verden stod stille. Vi følger præsident Kennedy og hans kone Jackie Kennedy fra om morgenen d. 22. november til præsidenten fire dage senere bliver lagt i graven på Arlington kirkegården i Washington D.C.Dag for dag, time for time får du et indblik I hvad der skete, og hvorfor Kennedy til stadighed den dag i dag er en af de mest sagnomspundne præsidenter - og hvorfor der blev spundet så mange konspirationsteorier om hvem der måske kunne stå bag mordet.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

D. 22. november 1963 vågner John F. Kennedy sammen med sin kone Jackie på et hotel i Fort Worth, Texas. Kennedy er på en ugelang tur rundt i den store stat, der skal være en vigtig brik i Kennedys kampagne for genvalg til præsidentembedet året efter. Senere samme dag går turen til Dallas, hvor skæbnen vil det, at en anden mand, Lee Harvey Oswald, er mødt op med en riffel og dårlige intentioner.Dette er første episode i podcastserien '4 dage i november' om de skæbnesvangre dage, der fulgte mordet på præsident Kennedy. I første afsnit tager værterne Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen dig med til starten, og fortæller om hvad der skete på dagen for mordet. Hvorfor var Kennedy i Dallas, hvad lavede han de morgen, og hvor var han egentlig på vej hen?Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenManus og tilrettelæggelse: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildD. 22. november 1963 bliver præsident John F. Kennedy skudt og dræbt under en paradekørsel i Dallas, Texas. Således skrev Kennedy sig ind i den triste historie over amerikanske præsidenter, der er blevet myrdet i embedet. Begivenhederne i Dallas lagde kimen til den myte som blev \"Kennedy\" og ikke mindst gøede den frugtbare jord, der kundgjorde verdens måske berømteste konspirationsteori.I podcastserien '4 dage i november' tager værterne fra de kendte POTUS-programmer, Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen et intensivt dyk ned i de skæbnesvangre døgn, hvor verden stod stille. Vi følger præsident Kennedy og hans kone Jackie Kennedy fra om morgenen d. 22. november til præsidenten fire dage senere bliver lagt i graven på Arlington kirkegården i Washington D.C.Dag for dag, time for time får du et indblik I hvad der skete, og hvorfor Kennedy til stadighed den dag i dag er en af de mest sagnomspundne præsidenter - og hvorfor der blev spundet så mange konspirationsteorier om hvem der måske kunne stå bag mordet.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Kortfattet undervisningsbog om Kinas moderne historie.I Niels Holm Svendsens bog om Kinas historie bliver der givet et tilgængeligt overblik over den nyere historie i verdens mest folkerige land. Bogen, som er udgivet i 1988, tager udgangspunkt i hungersnøden i slutningen af 20’erne, og følger så historien fra den begyndende industrialisering, bonderevolutionen med Mao i spidsen, helt til beskrivelser af Kina i nyere tid. Bagerst i bogen findes en oplysende tidstavle.For læsere med interesse i Kinas historie.Niels Holm Svendsen, dansk skolelærer og forfatter. Har skrevet om USA og industrialiseringen og bl.a. medvirket som redaktør på en serie om det tyvende århundredes historie, der udkom løbende i 1980'erne og fremefter. Serien, som er til undervisningsbrug i skolen, indeholder bl.a. titler om Israel-Palæstina konflikten, Den kolde krig, og Khrusjtjov og Kennedy.

Martin Luther King (hijo) sigue siendo un faro en la lucha por la igualdad y contra el racismo.Se había formado como pastor metodista, había estudiado sociología y teología, pero iba a dejar su huella como uno de los líderes más notorios del movimiento por los derechos civiles, el movimiento que buscaba terminar con la brutal discriminación impuesta a la gente negra en Estados Unidos.Inclinado a una visión no violenta de la desobediencia civil, el Reverendo King tuvo un rol crucial en varios pasajes de esa historia: el boicot a los autobuses segregados, el famosísimo (y tergiversado) discurso "yo tengo un sueño...", sus polémicas y acercamientos con Malcolm X, su oposición a la guerra de Vietnam que le valió amenazas y persecuciones.Martin Luther King fue asesinado en 1968 mientras organizaba la llamada Campaña de los Pobres, bajo circunstancias que todavía generan controversia,. Su vida sigue inspirando a multitud de personas que bregan por la justicia alrededor de mundo.Este audiolibro está narrado en español latino

Folkebevægelsen mod VAR bliver fra visse kanter skudt i skoene, at de er et rygklappende ekkokammer af en bevægelse, der kun giver spalteplads til dem, der ser VAR sendt til månen. Det kan Oliver Bodh Larsen og Magnus selvsagt ikke have siddende på sig, og derfor har de talt med en af nationens mest hårdnakkede VAR-fortalere, fodboldkommentator Daniel Ortved, om, hvorfor VAR i virkeligheden er en gave til sporten.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenGæst: Daniel OrtvedKlip: Nina Buth OlsenMusik: Anton WesterlinRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

Oliver Bodh Larsen og Magnus Kraft ringer til den tidligere topdommer Kenn Hansen for at blive klogere på, hvad dommerne egentlig synes om deres nye arbejdsredskab. Meningerne er delte, lyder det, så hvorfor vil dommerne ikke tage bladet fra munden?Værter: Oliver Bodh Larsen og Magnus KraftGæst: Kenn HansenProduktion: Magnus Kraft og Nina Buth OlsenMusik: Anton WesterlinRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

I afsnit to af podcastserien, der dækker tilblivelsen Folkebevægelsen mod VAR, reflekterer Oliver Bodh Larsen og Magnus Kraft over en hektisk jomfru-uge for Folkebevægelsen. Pelle Peter Jencel kommer forbi og fortæller historien om VAR, og så har statsministerens tidligere taleskriver Villads Andersen lovet at give et kursus ud i, hvordan man appellerer til folkedybet.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenGæster: Pelle Peter Jencel og Villads AndersenKlip: Magnus Kraft og Nina Buth OlsenMusik: Anton WesterlinRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

De har prøvet og prøvet, og nu er det endelig lykkedes for Oliver Bodh Larsen og Magnus Kraft at nå til magtens tinder. I foreløbigt sidste afsnit af Folkebevægelsen mod VAR får stifterne besøg af dommerformand Michael Johansen og direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen. Hvad skal der til, før vi endegyldigt kan slippe af med VAR?Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenGæster: Michael Johansen og Claus ThomsenProduktion: Magnus Kraft og Nina Buth OlsenMusik: Anton WesterlinRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

I det nye afsnit af podcasten om Folkebevægelsen mod VAR besøger Oliver Bodh Larsen og Magnus Kraft Beskæftigelsesministeriet, hvor minister Peter Hummelgaard fortæller, hvorfor han ser VAR afskaffet i dag hellere end i morgen. Journalist og idéhistoriker Oscar Rothstein svinger også forbi studiet og uddyber sin sønderlemmende VAR-kritik.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenGæster: Peter Hummelgaard og Oscar RothsteinMusik: Anton WesterlinFoto og klip: Nina Buth Olsen Redaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

Alle taler om VAR. Undtagen dem, der har bestemt, at systemet skal benyttes i Danmark. Oliver Bodh Larsen og Magnus Kraft forsøger forgæves at bringe Superliga-cheferne til orde, indtil der pludselig er hul igennem til AaB-CEO Thomas Bælum. Vil han opfylde AaB-tilhængernes ønske og rulle VAR ud af Superligaen?Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenGæst: Thomas BælumKlip: Magnus Kraft og Nina Buth OlsenMusik: Anton WesterlinRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

Folkebevægelsen mod VAR er en realitet. I dette afsnit af podcastserien om Folkebevægelsen mod VAR bliver Folkebevægelsen stiftet som en officiel forening. Men hvad skal der egentlig til for at skabe en vaskeægte folkebevægelse?Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenGæster og redaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

Mens Folkebevægelsen mod VAR tager til i styrke og opmærksomhed på internettet og i mediebilledet, tager Oliver Bodh Larsen og Magnus Kraft til Lyngby for at rekruttere støtter på god, gammeldags manér. Med kolde øl, flyers og Chris Bjerknæs (DF) i hånden forsøger de lettere beduggede journalister at overtale glade Superliga-gængere om, at de skal melde sig under fanerne hos Folkebevægelsen mod VAR.Værter: Oliver Bodh Larsen og Magnus KraftGæst: Chris BjerknæsTeknik og klip: Magnus Kraft og Nina Buth OlsenMusik: Anton Westerlin Redaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

I "Og derfor lever vi" beskriver den danske modstandsmand Arne Sejr, hvad han tænkte og følte, da tyskerne besatte Danmark om morgenen den 9. april 1940. Han giver også et levende indblik i, hvordan modstandskampen mod besættelsesmagten begyndte og fortæller om den nat i 1943, da han blev arresteret af Gestapo. Bogen blev udgivet første gang i 1946.Arne Børge Sejr (1922-1998) var dansk journalist, direktør og modstandsmand under anden verdenskrig, hvor han var den primære drivkraft bag oprettelsen af en af de første modstandsgrupper: Studenternes Efterretningstjeneste. Blandt meget andet illegalt arbejde udsendte organisationen illegale blade under hele besættelsestiden. Sejr var i den grad eftersøgt som hovedleder af gruppen og blev endda arresteret af Gestapo i 1943, men havde held til at flygte og genoptog straks arbejdet med at hjælpe jøder til Sverige. Efter befrielsen stod Sejr endnu en gang klar til at hjælpe de tidligere deporterede modstandsmænd i nød.

Durante más de dos décadas, Wolfang Kaleck ha viajado por el mundo para luchar junto a quienes sufren la injusticia a manos de jugadores poderosos, personas que, antes de la llegada de Kaleck y sus colegas, a menudo disfrutaban de la impunidad.El trabajo de Kaleck lo ha llevado a Buenos Aires, a apoyar a las madres de los jóvenes 'desaparecidos' bajo la dictadura militar argentina; a las comunidades sirias exiliadas, donde instrumentó el caso contra la tortura ordenada por los altos mandos del gobierno de Assad; a Centroamérica, donde colaboró con quienes persiguen a los militares guatemaltecos por sus masacres de indígenas; a Nueva York, para asociarse con el Centro de Derechos Constitucionales para emprender acciones contra Donald Rumsfeld por las ""técnicas de interrogatorio mejoradas"" que autorizó después del 11 de septiembre; y a Moscú, donde representa a Edward Snowden.Al relatar su participación en tales casos, Kaleck le da plena voz a aquellos a quienes representa, enfatizando el coraje y la persistencia que aportan a la búsqueda global de justicia. El resultado es un libro repleto de historias convincentes y vívidas que subrayan la idea de que, si bien el mundo suele ser un lugar terrible, las normas universales de derechos humanos pueden prevalecer cuando las personas están dispuestas a luchar por ellas.Wolfgang Kaleck es el fundador y secretario general del Centro Europeo de Derechos Humanos y Constitucionales (ECCHR) en Berlín. Trabajando con socios de todo el mundo, el ECCHR emprende acciones legales contra individuos, empresas y actores estatales que han infringido la ley relativa a los derechos humanos.

Пролетта на 1994 год., Вашингтон. Докато администрацията на Клинтън се бори с вътрешната си политика, на шест хиляди мили в Багдад се крои заговор. Използвайки 100 милиона долара като примамка и изплитайки смъртоносна мрежа от корупция, фалшификации и терор, Саддам Хюсеин се стреми да постави в неудобно положение САЩ, открадвайки ценен исторически документ и унищожавайки го пред световните медии на 4 юли 1994. Когато започва обратното броене до Деня на независимостта, двама агенти застават на пътя на неговия почти безупречен план - Скот Брадли, изгряваща звезда в ЦРУ, който отчаяно иска да докаже патриотизма си, и Хана Копек, зашеметяваща агентка на Мосад, която вече е загубила толкова много, че не се страхува от нищо и не вярва на никого. Ще се състои ли възможно най-унизителният ден в историята на САЩ или начинанието на Брадли и Копек ще бъде увенчано с успех?Джефри Хауърд Арчър е британски политик и успешен писател на криминални романи и политически трилъри, роден през 1940 год.Кариерата му на политик започва успешно, става член на парламента през 1969 год., но в последствие става жертва на измама, която води до финансов скандал и фалит. През 1974 год. се отказва от мястото си в парламента и се отдава на писане. Същата година в опит да излезе от финансовата криза, в която се намира, завършва и първата си книга „Нито пени повече, нито пени по-малко". Това поставя начало на успешна писателска кариера като днес книгите му са продадени в над 320 милиона копия по целия свят и са преведени на над повече от 33 езика. Сред едни от най-известните му творби са трилогията „Каин и Авел", серията „Хрониките на Клифтън" и самостоятелните романи „Въпрос на чест", „Пръв между равни" и „Пътеки на славата".

Tras la muerte de su hermana en el Kurdistán iraquí, María Pulardi decide averiguar lo que hay detrás del supuesto accidente que le ha costado la vida a su hermana. No tardará en descubrir una trama de financiación al Estado Islámico. Sin embargo, su descubrimiento podría costarle algo más que su propia vida: el destino de España entera.Antonio Huertas Abolafia es un escritor español nacido en Jaén en 1952. Licenciado en Derecho, ha desarrollado su carrera profesional como inspector de Hacienda, labor que compagina con su pasión por la literatura y la poesía. Asiduo viajero, recopila todas sus experiencias para volcarlas después en la literatura.

Written to honour the life of the eponymous abolitionist and activist, ‘John Brown’ is the transcript of a speech delivered by Douglass in 1860.While some saw Brown as a radical and a criminal, Douglass saw his friend as a man prepared to sacrifice his life so that others might be free.Passionate and powerful, the speech not only extolls Brown’s virtues, but also highlights the political and social issues faced by African Americans at the time.´John Brown´ is an important read for anyone with an interest in social justice and injustice.Frederick Douglass (1818-1995) was an American abolitionist and author. Born into slavery in Maryland, he was of African, European, and Native American descent. He was separated from his mother at a young age and lived with his grandmother until he was moved to another plantation.Frederick was taught his alphabet by the wife of one of his owners, a knowledge he passed on to other slaves. In 1838, he successfully escaped slavery by jumping on a north-bound train. After less than 24 hours, he was in New York and free.The same year, he married the woman that had inspired his run for freedom and started working actively as a social reformer, orator, statesman, and women’s rights defender.He remains most known today for his 1845 autobiography "Narrative of the Life of Frederick Douglass, an American Slave."