Internationale institutioner

”Et kernepunkt i fyrre års debat om Danmarks forhold til EF/EU har været det nordiske. EF-tilhængere har med eller mod bedre viden bagatelliseret dets betydning, EF-modstanderne til gengæld gjort det nordiske til det centrale i deres argumentation – bl.a. til stor forundring for folk i Foreningen Norden.”I slutningen af det tyvende århundrede rasede diskussionen for og imod EU i høj grad. Foreningen Norden, der siden sin stiftelse i 1919 havde fået mindre og mindre betydning og magt, valgte at gå ind i diskussionen for at belyse den fra et nordisk, ikke blot et dansk synspunkt.”Korsbånd og stjerner” er skrevet af Søren Sørensen og udgivet af Foreningen Norden, som han var en aktiv stemme inden for. Den kaster et spændende og nuanceret lys over den langvarige debat for og imod EU. Bogen udkom første gang i 1998.Søren Sørensen (1937-2018) var en dansk forfatter, digter, oversætter og billedkunstner. Han var oprindeligt uddannet skolelærer, men kunne fra 1985 hellige sig arbejdet som forfatter og billedkunstner på fuldtid. Hans imponerende forfatterskab spænder over fagbøger om historie og kultur, romaner og noveller, digte samt oversættelse af digte og sange fra islandsk, finsk, svensk og norsk.

"Hvad er en europæisk union? Spørgsmålet kan besvares meget klart. Det er en forbundsstat af samme art som Vesttyskland og USA. Det er en stat, hvor et land som Danmark ikke vil have meget mere at sige end Kansas eller Minnesota i USA. En sådan europæisk storstat har altid været EF’s mål. Det er et ønske, som er næret af de europæiske landes svækkelse efter 2. verdenskrig."I 1980’erne var der en stor modvilje i den danske befolkning mod EF, som senere er blevet til EU. Sven Skovmand var en af de store modstandere imod EF, og i essayet "Europas forenede stater" fra 1985 fremfører han en række argumenter imod Danmarks medlemskab af EF.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

SPECTRE : derrière cet acronyme se cache une organisation aussi redoutable que mystérieuse, née sur le sol américain, en réaction à « l’incident du 20 janvier 1986 ».Sous couvert d’éliminer les menaces extérieures, l’organisation tentaculaire nourrit en réalité un tout autre dessein.Face à ce monstre aux multiples visages va se dresser un improbable trio. Trois individus pris dans une toile mondiale et qui vont se débattre pour faire éclater la vérité, au péril de leur vie.© Beta Publisher, 2019, 2022, Saga EgmontCe texte vous est présenté par Saga, en association avec Beta Publisher.Né à Besançon, Aymeric Janier a d’abord suivi des études de langues étrangères en France et au Royaume-Uni, avant de s’orienter vers le journalisme, sa passion de toujours. Éditeur au journal « Le Monde », et parallèlement auteur du blog « Relations internationales : États critiques », son premier roman, L’Étoile d’Orion, a été couronné par le premier prix polar du Salon « L’Encre et les Mots » de La Rochelle.

Hvilke forhold har betydning for et lands udenrigspolitik?Hvordan adskiller de store, magtfulde lande sig fra småstaterne, hvis indflydelse er mindre betydelig, når det kommer til udenrigspolitik?Hvilke vilkår gjorde sig gældende for lande som Kina, Frankrig, Japan og USA i 1970, når det kom til forholdet til nabolande såvel som verdenssamfundet?I sin bog fra 1973 belyser Erling Bjøl en lang række relevante emner på den internationale politiske scene i 1970’erne. Lande, som sidenhen er blevet stærke og indflydelsesrige, havde helt andre vilkår dengang, andre har mistet magt siden 1970’erne, og Sovjetunionen, der var en nøglespiller i 1970’erne, eksisterer ikke længere. Erling Bjøls bog er en spændende og overskuelig indføring i komparativ udenrigspolitik i en højspændt brydningstid.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

‘In the Fourth Year’ is a collection of essays devoted to the post-war world by H.G. Wells. The eleven essays revolve around the idea of a League of Free Nations, ‘the most creative and hopeful of political ideas’, and comprise Wells’ beliefs on what has to be done for world peace to be achieved. The ideas presented in this book may be even more interesting to read now than when they were written as Wells’ goal of a democratic Germany did not take place after the First World War but his notions of fair international trade and a peaceful Middle East are still debated today. ‘In the Fourth Year’ is an interesting, hopeful, and at times controversial book, and the concepts put forth in it remain influential to this day. It should be read by fans of Wells to garner a deeper understanding of the ideas that influenced his other work and by people interested in international relations.H. G. Wells (1866-1946) was a celebrated English writer, remembered mostly for his science fiction works. Often described as a futurist, H. G. Wells’ influence cannot be overstated for his works foresaw many technological innovations such as space travel, the atomic bomb, and the Internet. A four-time Nobel Prize in Literature nominee, Wells explored a wide array of themes in his works, from religion to social criticism and beyond. Some of his best works include the time-travel novel ‘The Time Machine’, the sci-fi adventure novel ‘The Island of Dr. Moreau’, and the mankind-versus-aliens novel ‘The War of the Worlds’. Wells occupies one of the central seats in the canon of science-fiction literature and his writing inspired other celebrated authors such as Ray Bradbury and Philip K. Dick. Wells’ stories are still widely read to this day and have had numerous cinematic adaptations including ‘The Invisible Man’ starring Elisabeth Moss.

I kølvandet på afstemningen om Amsterdam-traktaten i 1998 besluttede historieprofessor Uffe Østergaard at se nærmere på de identitetspolitiske problemstillinger, der bliver diskuteret, hver gang der skal stemmes om, hvorvidt man skal have mere eller mindre europæisk samarbejde. Bogen ser tilbage på europæisk historie og beskriver, hvordan den europæiske identitet og selvforståelse har udviklet sig i løbet af det tyvende århundrede. Anden verdenskrig, den kolde krig, borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien, jerntæppets fald og de komplicerede forhold til store europæiske samarbejdspartnere som Rusland, Tyrkiet og Kina bliver set i forhold til den patriotisme og nationalisme, der tit har spændt ben for mere europæisk samarbejde.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

"Lad os tage vort udgangspunkt i den nu af næsten alle civiliserede stater ratificerede konvention om ’fredelig bilæggelse af internationale stridigheder’! Dens artikel 27 begynder således:"De undertegnede magter betragter det som en pligt’ vel af mærke pligt, ej alene ret –, ’i tilfælde af, at en tilspidset strid måtte true med at udbryde imellem to eller flere af dem, at bringe disse i erindring, at den stående domstol står dem åben’."Den store danske fredsforkæmper Fredrik Bajer fortæller i sit essay fra 1901 om den nyoprettede konvention for fredelig bilæggelse af internationale stridigheder. Han understreger, at selvom det er et stort skridt, at en sådan konvention er blevet oprettet og tilmed anerkendt af en lang række lande, så nytter den ikke noget, hvis ikke landene er villige til at benytte sig af den for at løse stridighederne fredeligt. Selv i dag, efter så mange krige har raseret verden, er Fredrik Bajers ord lige så rørende, som de er relevante.Fredrik Bajer (1837-1922) var en dansk forfatter, lærer, officer og politiker, der spillede en stor rolle inden for den pacifistiske bevægelse, der tog fart i Europa i anden halvdel af 1800-tallet. I 1908 modtog Fredrik Bajer Nobels Fredspris sammen med svenskeren Klas Pontus Arnoldson, der ligeledes var fredsaktivist. Fredrik Bajer udgav en lang række bøger om pacifismens filosofi, samfundsforhold, litteraturhistorie samt novellen "Skuespilleren som konge".

En samling af kulturadikale essays fra perioden 1934-1971 af Elias Bredsdorrf, der ofte tillægges æren for at placere kulturradikalismen som begreb i danskernes bevidsthed. Både større ideologiske retninger, som fascismen, og konkrete enkeltpersoner, som Georg Brandes', indflydelsen på strømningen præsenteres i bogen, der desuden indeholder en række interviews med væsentlige personer.Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

I denne yderst provokerende bog slår Johannes Sløk til lyd for, at vejen frem for Europa er at oprette et føderativt statssamfund i lighed med USA, altså med en forbundsregering, et parlament med to kamre og en række forbundslande med udstrakt selvstyre. Disse forbundslande skal ikke nødvendigvis være identiske med de nuværende nationalstater. Johannes Sløks argumentation er kulturel. Derfor er bogens hovedindhold en redegørelse for, hvorledes Europas kulturelle egenart, dets ‘sjæl‘, har udviklet sig, og hvilke ingredienser den består af. Vigtigt er det grundlag, der blev lagt i antikken, men endnu vigtigere er den mangeartede videreudvikling, der er sket gennem de sidste ca. 600 år. Den fører op til situationen i dag og de problemer, vi nå står over for.