Internationale relationer

Den danske regering sender i 2004 Claus Gade Sørensen (f. 1967) til Bagdad i Irak, hvor han på trods af raketangreb og selvmordsbombere skal bane vejen for hjemsendelser af afviste irakiske asylansøgere. Bogen giver et helt enestående indblik i dansk diplomati midt i en heksekedel. En velskrevet, åbenhjertig og humoristisk beretning med stærke oplevelser fra maskinrummet i en aktivistisk udenrigspolitik."Det er dybt fascinerende at følge ham rundt i Bagdad."-Pernille Bramming, Weekendavisen"Situationen er vanvittig. Jobbet er vanvittigt. Læseværdig og sympatisk introduktion til maskinrummet i en aktivistisk udenrigspolitik."-Anders Jerichow, Politiken"Der er tale om et værdifuldt øjenvidne til situationen i Irak."-Bent Blüdnikow, Berlingske Tidende"Dramatiske og uhyre velskrevne erindringer ... skal man kun læse én øjenvidneskildring af det irakiske kaos, er dette den rigtige bog at få fat på."-Peter Hagmund, Fyens StiftstidendeClaus Gade Sørensen (f. 1967) var ansat som rådgiver i Udlændingestyrelsen 1997-2008. Han var udstationeret i Bagdad fra 2004 til 2005 som rådgiver i besættelsesadministrationens hovedkvarter og ambassaderåd på den danske ambassade.

Colección de textos ensayísticos publicados por el poeta nicaragüense Rubén Darío en el periódico Figaro en París y en otros periódicos, en los que hace una defensa tanto de la república del Paraguay como del idioma guaraní.Rubén Darío es un poeta nacido en Metapa en 1867 y fallecido en León en 1916. Se le considera uno de los mayores poetas de las letras hispanas de la historia universal, máximo exponente del movimiento del modernismo y probablemente el poeta más influyente a sus contemporáneos del Siglo XX. Su obra, que revolucionó la métrica de la poesía escrita en español, trata temas como el erotismo, el exotismo, el aspecto social o incluso el ocultismo.

Med et brøl løfter Atlasraketten sig langsomt og majestætisk fra jorden. Året er 1958, og USA har fået sit første interkontinentale våben. Raketten er et direkte modtræk til russernes langtrækkende R-7-raket, og dens mission er at bære brintbomber ind over Sovjetunionen og udløse dem dér. Under den kolde krig duellerer de to supermagter utrætteligt om førertrøjen i våbenkapløbet. Ingen af dem tør lade den anden få forspring. Våben og pigtråd deler verden i to lejre med hver sin ideologi, og med atomvåbenlagre, der kan udslette alt liv på Jorden flere gange, vil et tryk på knappen udløse ragnarok. Paranoia hersker derfor i både øst og vest. Myndighederne overvåger deres egne borgere og straffer illoyalitet med døden. Overalt lurer agenter med skjulte kameraer, lytteudstyr og giftampuller. I 40 år knuger Jerntæppet Europa. Men så indtager en talentfuld bondedreng Kreml, og grænsevagter, spioner og missiler kan gå på pension.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Der er ikke mange perioder af verdenshistorien, der har været så betydningsfulde som slutningen af 1930’erne i Europa, hvor anden verdenskrig bankede på døren. Der er skrevet uendeligt mange bøger om selve krigen, men optakten til den er måske endnu vigtigere at undersøge for at finde svaret på spørgsmålet, om krigen kunne være undgået."Storpolitik 1937" er skrevet i 1938 og giver et unikt billede af det skæbnesvangre års begivenheder, vel at mærke uden bagklogskabens klare lys. Bogen gennemgår kronologisk årets begivenheder med fokus på Europa og viser os de mange skridt, der førte til krigens start bare to år efter.Nicolai Gottlieb Blædel (1882-1943) var en dansk journalist, forfatter, redaktør og modstandsmand. Han var uddannet cand.theol., men da han i løbet af studiet blev ateist, blev han aldrig præst. Nic. Blædel skrev en lang række bøger om storpolitik i 1920’erne og 1930’erne. Han var far til den danske journalist og gastronom Leif Blædel og farfar til journalist og krimiforfatter Sara Blædel.

"Det er med en ganske ejendommelig følelse, at jeg denne morgen (torsdag, 1. september) vandrer af sted sydpå langs skinnevejen. Jeg besidder intet andet, end hvad jeg bærer på mig. Mine ejendele er splittede rundt om på steder, hvor i denne krigens tid hver dag bringer forandringer, uro og opbrud."Journalist og forfatter Franz von Jessen deler ud af minder fra et langt liv som korrespondent i verdens brændpunkter. I tredje del af "Mit livs egne, hændelser, mennesker" fortæller han blandt andet om den russiske hærs dagligliv under den japanske-russiske krig, om den lange sejltur hjem fra Fjernøsten og om de dramatiske storpolitiske begivenheder i sommeren 1905.Franz von Jessen (1870-1949) var en dansk journalist, redaktør og forfatter. Han arbejdede for en lang række danske dagblade og var korrespondent i Grækenland, Frankrig, Vestindien, Rusland, Kina og på Balkan. Franz von Jessen udgav både skønlitteratur, rejseskildringer, erindringer og reportager på både dansk og fransk.

Den 11 september år 2001 drabbas USA av de terrorattacker som ska komma att förändra världen för alltid. I de omedelbara efterdyningarna väljer FN att ta i med hårdhandskarna och utfärdar sanktioner mot personer med misstänkta kopplingar till terrororganisationer. Tre av dessa är svenska medborgare som nu anklagas för samröre med al Qaida. Tillsammans med resten av FN:s svarta lista stämplas de som mänsklighetens fiender.I Sverige blir det Anders Kruse, chef för Utrikesdepartementets rättssekretariat, som får i uppgift att hantera situationen. Han kastar sig in i de internationella förhandlingarna med ett tydligt mål: att ändra reglerna så att sanktionerna kan lyftas. Men när EU bestämmer sig för att införliva FN:s regler ställs han plötsligt även i en kamp mot klockan. Rättssäkerheten lever nu riktigt farligt - och måste till varje pris räddas.Anders Kruse är en domarutbildad jurist och hedersdoktor i juridik vid Lunds universitet. Han har tidigare varit chef för Utrikesdepartementets rättssekretariat för EU-frågor.

Venstre-manden Uffe Ellemann-Jensen er en af dansk politiks mest kendte figurer. Han gjorde kometkarriere på Christiansborg og befandt sig allerede få år efter sin indtræden i Folketinget i toppen af sit partis hierarki. Som udenrigsminister markerede han sig især som forgangsmand ved at byde nye østlande velkomne i det europæiske fællesskab. Uffe Ellemann-Jensen er også en politiker, der til tider har været meget udskældt. Han er rekordindehaver af politiske ’næser’, dvs. påtaler fra Folketinget, og han er måske af samme grund blevet kaldt for en "ballademager" af sine politiker-kollegaer.Karsten Haag og Peter Hagmunds biografi beskriver ikke bare den politiske figur Uffe Ellemann-Jensen, men fortæller også om familiemennesket, journalisten, premierløjtnanten og akademikeren Uffe.Karsten Haag (f. 1962) er uddannet journalist. Han har blandt andet arbejdet for Århus Stiftstidende og Berlingske Media. Peter Hagmund (f. 1966) er uddannet journalist og har blandt andet har arbejdet for Danmarks Radio, Bornholms Tidende og Fyens Stifttidende. Sammen har de skrevet bogen "Uffe" om tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

Atlas-ohjus kohosi maasta hitaasti ja arvokkaasti. Oli vuosi 1958. Atlas oli Yhdysvaltain ensimmäinen mannertenvälinen ase ja vastaveto Neuvostoliiton pitkänmatkan R-7-ohjukselle. Atlaksen tehtävänä oli pudottaa vetypommeja Neuvostoliiton ylle. Kylmän sodan ajan kaksi suurvaltaa kilpaili uupumatta varustelun johtopaikasta, eikä kumpikaan voinut antaa toiselle etumatkaa. Aseet ja piikkilanka jakoivat maailman kahteen leiriin, joiden ydinasevarastot olisivat moneen kertaan voineet tuhota elämän maapallolta napinpainalluksella. Niin itä kuin länsikin olivat vainoharhaisia. Viranomaiset valvoivat kansalaisia, ja rangaistuksena epälojaaliudesta oli kuolema. Agentteja lymysi kaikkialla kameroineen, kuuntelulaitteineen ja myrkkyampulleineen. Rautaesirippu halkoi Eurooppaa 40 vuotta, kunnes lahjakas maalaispoika nousi Kremliin ja rajavartijat, vakoojat ja ohjukset saivat jäädä eläkkeelle.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

"Under hele den tyske besættelse af Danmark 1940-45 virkede en militær efterretningsvirksomhed rettet mod den tyske besættelsesmagt. Der var tale om en lille gruppe officerer fra Hæren og Søværnet, der af nationale, ideologiske og professionelle grunde, næsten fra begyndelsen af besættelsen påbegyndte denne virksomhed."Hans Christian Bjerg beretter om den danske militære efterretningstjeneste, der i al hemmelighed vedblev at operere i Danmark, efter hagekorsets flag var blevet rejst i landets gader, og nazisterne havde stækket det danske militærs vinger.Andet bind omhandler den civile og militære modstand efter 1944, arbejdet i marken og efterretningsambassadørerne i England. Bogen omhandler desuden tiden efter befrielsen, hvor man fandt ud af, hvor meget tyskerne havde vidst om efterretningstjenesten.Hans Christian Bjerg (f. 1944) er dansk historiker og forfatter. Han er uddannet i historie og indianske sprog og kultur fra Københavns Universitet og har især beskæftiget sig med marinehistorie. Bjerg har undervist på både Søværnets Officersskole og Københavns Universitet og har endvidere været overarkivar på Rigsarkivet.

I mange år har Latinamerika stået i et usundt afhængighedsforhold til USA, som har haft uhensigtsmæssig stor indflydelse på de enkelte lande på det store kontinent. I "Hundrede års afhængighed" fra 1987 diskuterer Dines Boertmann Latinamerikas forhold til USA, dets muligheder for løsrivelse fra amerikanernes greb og Vesteuropas muligheder for at gribe ind og støtte Latinamerikas frigørelse fra USA.Dines Boertmann (f. 1954) er en dansk forfatter og journalist. Han har foretaget mange rejser til Latinamerika, Mellemøsten og Sovjetunionen. Han har blandt andet skrevet for Information, Land og Folk og arbejdet for Danmarks Radio. Dines Boertmann har skrevet flere bøger om Latinamerika og er en aktiv samfundsdebattør.

"Siden det i det sene efterår 1917 lykkedes bolsjevikkerne at sætte sig i besiddelse af regeringsmagten i Rusland, har det verdenssamfund, hvoraf Danmark er en del, befundet sig i en latent borgerkrig, der undertiden – ikke mindst i det nye, revolutionære, russiske regimes første år – er slået ud i åben konflikt. Årsagen hertil var de revolutionære omvæltninger, bolsjevikkerne søgte gennemført ikke alene i selve Rusland, men også i andre stater samt i forholdet til disse andre stater."Bent Jensens bog fra 1979 var en af de første, der undersøgte det officielle Danmarks forhold til den nyfødte Sovjetunion, der var kommet til verden under så blodige omstændigheder, at Danmark næsten ikke vidste, hvordan det skulle forholde sig til den nye stat. Det russiske spørgsmål fyldte enormt meget i den seriøse danske presse samt på Christiansborg, hvor både principielle og praktiske spørgsmål måtte vendes igen og igen.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

"Hvad er Europa? Europa var i oldtiden grækernes navn for de uciviliserede områder nord for Grækenland. Hverken dengang eller senere har det haft en præcis geografisk afgrænsning. Når englænderne i dag taler om 'Europe' regner de ikke nødvendigvis England med hertil og Rusland har skiftevis været placeret i og uden for Europa."Aldrig har Vesteuropa gennemgået så stor og hurtig en udvikling som i perioden mellem anden verdenskrigs afslutning og 1986. Palle Roslyng-Jensen gennemgår i sin bog den europæiske udvikling og de vigtigste begivenheder i efterkrigstiden. Bogen henvender sig til elever på de gymnasiale uddannelser, men kan læses som selvstudium af enhver, der interesserer sig for emnet.Palle Roslyng-Jensen er lektor emeritus ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. Hans primære forskningsområder er besættelsestidens historie, den kolde krig og forholdet mellem militær og politik i Danmark i midten af det tyvende århundrede. Palle Roslyng-Jensen har udgivet flere bøger om europæisk historie.

"I det kaos af materiale, meninger og forslag, der ved den økonomiske konferences afslutning i London synes at skride mod sit maksimum, er der kun ét, man vil kunne samle meningerne om: Erkendelsen af at forvirringen er almindelig. Det gælder økonomer, statsmænd, parlamenter og almindelige borgere verden over..."Den konservative politiker Arnold Fraenkel tager et grundigt kig på samfundets tilstand anno 1934. Verden er endnu ved at komme sig over den største krig nogensinde og det værste børskrak i mands minde, men ingen kan forudse, hvilke grusomheder, der bryder ud bare fem år senere. Arnold Fraenkels bog er et spændende glimt af den politiske situation i mellemkrigstiden.Arnold Sigfred Christian Thorald Julius Fraenkel (1851-1945) var en dansk politiker og økonomisk og socialpolitisk skribent. Han udgav en lang række bøger og foredrag om dansk politik og sociale forhold i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet.

Barack Obama og verdens øvrige politiske ledere mødtes i december 2009 i København for at løse verdens klimaproblemer. Byen blev også invaderet af 5.000 journalister, titusindvis af demonstranter og en lang række klimakendisser som sir Richard Branson, Arnold Schwarzenegger og vores egen Bjørn Lomborg.Michael Jeppesen møder (næsten) dem alle i denne insider-beretning fra klimakonferencen. Bogen handler ikke kun om en mand, der hvirvles ind i det største topmøde i Danmark nogensinde. Den handler også om vores fælles hykleri og om vores tilbøjelighed til at lade os forføre af ord, drømme og varm luft.»Hvis denne bog sælger så godt, at alle træer på jorden skal fældes, og vi dør af iltmangel, gør det ikke noget. Michael Jeppesen har skrevet den bedste, skarpeste og sjoveste beretning om det største fidusnummer i vor tid; Klimatopmødet. Denne bog er journalistik, som det skal eksekveres: Det er morsomt, det er ondt, og vigtigst af alt: det er sandheden.«- Mads BrüggerMichael Jeppesen (f. 1975) er dansk journalist og forfatter og har i løbet af sin karriere lavet både radio og tv samt skrevet for blandt andet Ekstra Bladet, Urban og Politiken. Michael Jeppesen står desuden bag bøgerne "Før ørerne falder af" og "Dr. Jeppesen Uncut".

Ein interessanter Einblick in die Zusammenhänge zwischen Erdöl und Politik!Über mehrere Jahre hinweg haben die Journalisten Thomas Seifert und Klaus Werner recherchiert, welchen Einfluss die Öl-Lobby in der Welt hat. Der Ölpreis steigt immer weiter, und in der westlichen Welt, sowie in China, wird auch der Energieverbrauch immer höher. Die Rolle der USA im Ölgeschäft und Allianzen zum Zweck der Sicherstellung von Öl-Ressourcen machen deutlich, wie stark der Einfluss der Politik tatsächlich ist. Sogar so stark, dass Erdöl die Ursache von Kriegen und Umweltzerstörung ist. Mit vielen Details liest sich das Buch genauso spannend wie ein Polit-Thriller!Klaus Werner wurde 1967 in Salzburg geboren. In Wien studierte er Umweltbiologie, Romanistik und Germanistik. Seine journalistische Laufbahn begann er 1993 und fünf Jahre war er Pressesprecher des Österreichischen Ökologie-Instituts und betreute verschiedene Medien.rnThomas Seifert wurde 1968 in Ried geboren und studierte Biologie in Salzburg und in Wien. Er schrieb viele Buchbeiträge und Artikel, die in verschiedenen Medien veröffentlicht wurden, einschließlich Die Zeit und Die Woche. Seit 1993 arbeitet er als Politik-Redakteur der Wiener Stadtzeitung Falter.

I "Hvem bestemmer?" undersøger Erling Bjøl de forskellige magtfaktorer i samfundet for at finde frem til, hvor den egentlige magt ligger. For selvom vi gerne vil have, den skal ligge hos de folkevalgte, så er der ikke desto mindre også mange andre organer i samfundet, der har magt. Embedsmænd, kongehuset og finanssektoren har det tilfælles, at befolkningen ikke har valgt dem på trods af den indflydelse, de hver især har. Så hvem bestemmer egentlig?Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Siden murens fald og Sovjetunionens kollaps har NATO gradvist inddæmmet Rusland. Klimaet mellem USA (og NATO) og Rusland er gået fra dårligt til værre, så vi i dag befinder os midt i en ny kold krig. Og hvis skyld er det? Putins, selvfølgelig! Herom er der udbredt enighed. Så stor er enigheden, at påstanden ikke er til debat i puslinglandet. Pressefriheden knirker betænkeligt. Det gælder både de trykte medier og de elektroniske. Og i Folketinget er der nærmest kun én politiker som tør se rationelt på forholdet mellem Vesten og Rusland. Som uddannet sprogofficer behersker Marie Krarup russisk. Hun har boet tre år i Moskva og været assisterende forsvarsattaché på den danske ambassade i Moskva. Hun ved, hvad hun taler om, og i bogen samtaler hun med 17 eksperter fra Rusland, Ukraine, Canada, Letland, England og USA om forholdet mellem øst og vest. Den vestlige debat om Rusland er – som også beskrevet i bogens indledning – så betændt, at det er vanskeligt at komme med et afbalanceret indlæg om Rusland. Hvis ikke man gentager påstandene om, at Rusland aggressivt og som led i en ekspansiv strategi har overtrådt international ret, erobret dele af et naboland og nu er i gang med en aktiv hybridkrig imod Vesten, beskyldes man for at være Putins agent. Danmarks udenrigspolitik er, som enhver vil vide, ikke til diskussion. Men spørgsmålet er, hvad læseren af en af de vigtigste og ærligste udenrigspolitiske udgivelser i årtier mon mener – efter at have læst bogen.Marie Krarup (f.1965) er folketingspolitiker for Dansk Folkeparti. Hun er uddannet i militæret som sprogofficer med grunduddannelse i russisk.

Den danske jazzmusiker Dan Hilfling Petersen fortæller her den utrolige, men sande historie om, hvordan han på en turné i DDR forelskede sig så hovedkulds i en østtysk pige, at han valgte at blive agent for Stasi for at få mulighed for at smugle hende ud af Tyskland. Hvad Stasi ikke vidste var dog, at den 20-årige musiker på sin mission også havde allieret sig med PET. Den danske efterretningstjeneste lærte ham blandt andet, hvordan man kan klare sig igennem Stasis notorisk hårde krydsforhør. Til gengæld skulle han overlevere så mange oplysninger som muligt om Stasi til PET.Dan Hifling Petersen (f. 1945) er en dansk jazzmusiker, civiløkonom, direktør og tidligere dobbeltagent for PET. I "Jazz og blå briller" fortæller han om sin tid som dobbeltagent i DDR og sit ihærdige og farlige forsøg på at få sin østtyske kæreste smuglet til Danmark.

Deutschland von innen und von außen betrachtet!Die Deutschen haben nur Urlaub im Kopf. Oder machen sie mit ihrer Hartnäckigkeit einfach grundlegend alles Gute zu etwas Schlechtem? In seinem Essay betrachtet Thilo Koch sowohl die Vorurteile, die Deutschland von anderen Ländern aufgedrängt bekommt, sowie die Verbindungen, die zu dem Rest der Welt bestehen. Koch wirft auch einen Blick darauf, wie wir Deutschen uns selbst sehen - und da kommt die Selbstkritik nicht zu kurz.Der Autor und Fernsehjournalist Thilo Koch wurde 1920 in Kanena geboren. Nachdem er sein Abitur 1939 als Jahrgangs-Bester abgelegt hatte, studierte er Philosophie, Geschichte und Germanistik. Thilo wollte zunächst Autor und Dichter werden, aber nach der Veröffentlichung einiger Bücher schlug er schließlich doch den Laufweg zum Journalismus ein. Er bewarb sich erfolgreich beim NWDR und arbeitete später beim NDR. Für viele Jahre war er auch Korrespondent in Washington und schrieb für Die Zeit. Neben dieser Tätigkeit arbeitete er jedoch während seines gesamten Lebens regelmäßig als Sachbuchautor und Herausgeber. Am 12. September 2006 verstarb er in Hausen ob Verena.

Med den lille pjece "Om Slesvigs deling" skriver den politisk engagerede forfatter Hans Egede Schack sig ind i et af 1800-tallets helt store nationale spørgsmål. Ikke mange andre end Schack dristede sig til at tale for en deling af Slesvig, skønt det var noget der blev diskuteret bag lukkede døre i de politiske kredse. Men for Schack var delingen af Slesvig den eneste løsning, der kunne stemme overens med et moderne demokratisk standpunkt, og forfatteren kommer på den måde til at foregribe resultatet af folkeafstemningen i 1920 mere end et halvt århundrede i forvejen.Hans Egede Schack (1820-1859) var dansk forfatter og politiker. Med sin eneste fuldendte roman "Phantasterne" varslede Schack den kommende bølge af realisme i dansk litteratur, og det er for "Phantasterne", han huskes bedst.

"Hvordan kunne det komme så vidt i det halve Europa? Hvorfor brød det kunstige magtsystem sammen netop nu ved indgangen til 1990‘erne? Hvilken skæbne venter det sovjetiske imperium, der var den egentlige årsag til den misere, som revolutionerne gjorde op med. Har opbruddet gjort Europa helt? Hvilke muligheder har et Europæiske Fællesskab (EF), der er i dynamisk udvikling? Og hvad betyder det alt sammen for vor fælles, europæiske fremtid?Det er denne bogs emner."Tøger Seidenfadens bog stiller en række spørgsmål, der opstod i Europa, da den mur og de grænser, der havde opdelt kontinentet i øst og vest, pludselig åbnedes. Hvordan så fremtiden ud? Ville Europa virkelig kunne forenes i én union uden den fjendtlighed og mistænkelighed, som havde hersket i et halvt århundrede?Tøger Seidenfadens observationer og overvejelser er i høj grad endnu relevante.Tøger Seidenfaden (1957-2011) var en dansk journalist, forfatter og debattør. Han er mest kendt for sine år som ansvarshavende chefredaktør på dagbladet Politiken fra 1993 frem til sin død i 2011. Før ansættelsen på Politiken var Tøger Seidenfaden blandt andet chefredaktør på Weekendavisen og administrerende direktør for TV2. Tøger Seidenfaden var en ivrig samfundsdebattør, som i mange år var toneangivende i dansk politik.

Enhver krig kræver våben og soldater, og en moderne krig kræver også olie. Det samme gjaldt den kolde krig. Det vidste både Sovjetunionen og Vesten, så da marskal Koslov modtager en rapport, der beretter, at verdens oliereserver vil slippe op i løbet af 20-30 år, og at Sovjetunionens vil slippe op som de første, forstår han, at det kan være tid til at nedruste og slutte fred med arvefjenden.Våbenfabrikanterne ser sig truet på deres levebrød og vil for alt i verden forhindre en nedrustning. Så hellere gøre den kolde krig varm, hvis det er det, der skal til! Så bliver den amerikanske præsidents unge søn kidnappet, og straks lyder spørgsmålene: Hvem står bag kidnapningen, og hvad håber de at opnå?Frederick Forsyth (f. 1938) er en engelsk forfatter, der har skabt sig en forrygende karriere inden for thrillergenren. Frederick Forsyth henter inspiration til sine bøger fra sin tid som pilot i Royal Air Force samt sine erfaringer fra arbejdet som udenrigskorrespondent, journalist og spion.

Der er ikke mange perioder af verdenshistorien, der har været så betydningsfulde som slutningen af 1930’erne i Europa, hvor anden verdenskrig bankede på døren. Der er skrevet uendeligt mange bøger om selve krigen, men optakten til den er måske endnu vigtigere at undersøge for at finde svaret på spørgsmålet, om krigen kunne være undgået."Storpolitik 1939" er skrevet i 1940 og giver et unikt billede af det skæbnesvangre års begivenheder, vel at mærke uden bagklogskabens klare lys. Bogen gennemgår kronologisk årets begivenheder med fokus på Europa og viser os de mange skridt, der førte til krigens start i selvsamme år.Nicolai Gottlieb Blædel (1882-1943) var en dansk journalist, forfatter, redaktør og modstandsmand. Han var uddannet cand.theol., men da han i løbet af studiet blev ateist, blev han aldrig præst. Nic. Blædel skrev en lang række bøger om storpolitik i 1920’erne og 1930’erne. Han var far til den danske journalist og gastronom Leif Blædel og farfar til journalist og krimiforfatter Sara Blædel.

Selv efter Anden Verdenskrig er vundet, og Hitler er død, lurer der en skjult og farlig trussel fra nazismen i Europa. Under krigen skabte Hitler nemlig et sovende tysk terrornetværk, der lå spredt over hele Europa. Hvis Det Tredje Rige faldt, havde disse agenter ordre til at sætte Europa i brand! Hitler kaldte agenterne for varulve, for de kunne forvandle sig fra mennesker til monstre i løbet af en nat. Men De Allierede er klar over varulvenes eksistens og sætter deres topfolk efter dem – heriblandt Kurt Danner og Bill Milton!NB! Serien "Kurt Danners bedrifter" er udgivet i 1940’erne og skal læses i denne historiske kontekst. Udtalelser og sprogbrug repræsenterer ikke forlagets holdninger.Kurt Danner er en eventyrlysten dansker med begge ben plantet solidt på jorden. Sammen med sin makker, Bill, rejser han verden tynd, og hvor end han kommer hen, viser der sig at være gåder at løse, damer at redde eller forbrydelser at opklare.Peter Anker er pseudonym for den danske forfatter Niels Meyn (1891-1957), som skrev et hav af børnebøger og krimier under flere forskellige pseudonymer, heriblandt Arne Klint og Ellinor Bell. Niels Meyn debuterede i 1904 med "Den stjålne undervandsbåd" og nåede at udgive hele 226 værker inden sin død i 1957.

Der blev begået mange forbrydelser og mange dumheder i tiden op til anden verdenskrig, men det, der førte til krigens udbrud i 1939, var så kompliceret, at det dårligt lader sig beskrive i én bog. Ikke desto mindre formåede Nic. Blædel bedre end nogen anden at skildre sin samtid og de begivenheder, der havde ført til den begrædelige besættelse af Danmark og store dele af resten af Europa.Måske var det netop hans klarsyn og skarpe pen, der gjorde, at nazisterne allerede på besættelsesdagen, 9. april 1940, forbød Nic. Blædel at skrive. Det stoppede ham imidlertid ikke, og efter krigens afslutning og forfatterens død udkom "Forbrydelse og dumhed", som rammende og detaljeret beskriver de begivenheder, der ledte op til krigens udbrud.Nicolai Gottlieb Blædel (1882-1943) var en dansk journalist, forfatter, redaktør og modstandsmand. Han var uddannet cand.theol., men da han i løbet af studiet blev ateist, blev han aldrig præst. Nic. Blædel skrev en lang række bøger om storpolitik i 1920‘erne og 1930‘erne. Han var far til den danske journalist og gastronom Leif Blædel og farfar til journalist og krimiforfatter Sara Blædel.

Der er ikke mange perioder af verdenshistorien, der har været så betydningsfulde som slutningen af 1930’erne i Europa, hvor anden verdenskrig bankede på døren. Der er skrevet uendeligt mange bøger om selve krigen, men optakten til den er måske endnu vigtigere at undersøge for at finde svaret på spørgsmålet, om krigen kunne være undgået."Storpolitik 1938" er skrevet i 1939 og giver et unikt billede af det skæbnesvangre års begivenheder, vel at mærke uden bagklogskabens klare lys. Bogen gennemgår kronologisk årets begivenheder med fokus på Europa og viser os de mange skridt, der førte til krigens start bare et år efter.Nicolai Gottlieb Blædel (1882-1943) var en dansk journalist, forfatter, redaktør og modstandsmand. Han var uddannet cand.theol., men da han i løbet af studiet blev ateist, blev han aldrig præst. Nic. Blædel skrev en lang række bøger om storpolitik i 1920’erne og 1930’erne. Han var far til den danske journalist og gastronom Leif Blædel og farfar til journalist og krimiforfatter Sara Blædel.

Olivia Joules er en smart og sofistikeret freelancejournalist med en hyperaktiv fantasi, der har det med at rode hende ud i de mærkeligste situationer. På en opgave i Los Angeles spotter hun Feramo, en mand, der giver sig ud for at være en fransk filmproducent. Der skal imidlertid ikke meget til for at overbevise Olivia om, at han i virkeligheden er Osama bin Laden. Før hun ved af det, er hun involveret i en sag om international terror og spionage. Bevæbnet med hattenål, dræbende slagfærdighed og en helt speciel bh beslutter hun sig for at infiltrere Feramos terrornetværk. Helen Fieldings roman er en både spændende og sjov parodi på de traditionelle agenthistorier, der får læseren til at gispe af spænding og skrige af grin."Helen Fielding skriver denne gang komisk actiondrama med forrygende tegneserie-atmosfære. Underholdende guf af bedste skuffe!" – Jyllands-PostenHelen Fielding er en engelsk journalist og forfatter til bestsellerne "Bridget Jones‘ dagbog", "Bridget Jones: På randen ad fornuft" og "Bridget Jones: Vild med ham". Hun har desuden været med til at skrive manuskriptet til filmatiseringerne med Renee Zellweger i hovedrollen.

I Jørgen Mathiassens spionnovelle er vi tilbage under den kolde krig. En sovjetisk astronom ankommer til København og skal nu indfinde sig under de danske forhold på en særligt oprettet afdeling af Københavns Universitet – særligt oprettet i den forstand, at der bare blev sat et skilt op i en tilfældig bygning i København i håb om, at man således kunne vinde forskerens tillid. Leff Mokrusov er mere fange end gæst, og det ved både han selv og hans oppasser, som i virkeligheden mere er hans fangevogter. Men hvad skal han egentlig i Danmark? Selv fangevogteren er i tvivl, for som spion får man ikke mere at vide end det, der er allerhøjest nødvendigt.Jørgen Mathiassen (f. 1933) er oprindeligt uddannet advokat, men har også fungeret inden for forfattergerningen både inden for faglitteratur og skønlitteratur. Han er primært kendt for sine krimier, men har også skrevet utallige bøger og artikler om sig fag (jura). Han blev tildelt Poe-Prisen for årets bedste kriminalroman i 1978 og 1987.

"Til mine kolleger, de statsansatte mordere!Verden er blevet vanvittig. Jeg vil ikke være med længere. Rapporten om jeres forbandede mordvåben er allerede røget over bord. Nu følger jeg selv efter.Neurup."Sådan lyder Neurups selvmordsbrev, efter han har færdigskrevet rapporten om, hvilke missiler og fly Danmark med størst fordel bør anskaffe sig. Men hans departementschef aflyser blankt, at der kan være tale om selvmord, og derfor må sagen efterforskes under den skarpeste fortrolighed. Men hvordan gør man det, når alt er hemmeligstemplet eller uforståeligt?Ib Lucas (f. 1946) er født og opvokset i København og uddannet cand.mag. i dansk og teatervidenskab. Ib Lucas debuterede som forfatter, da han i 1979 vandt en novellekonkurrence for Politiken. To år senere udkom hans første novellesamling, "Når virkeligheden flimrer".

En samling af kulturadikale essays fra perioden 1934-1971 af Elias Bredsdorrf, der ofte tillægges æren for at placere kulturradikalismen som begreb i danskernes bevidsthed. Både større ideologiske retninger, som fascismen, og konkrete enkeltpersoner, som Georg Brandes', indflydelsen på strømningen præsenteres i bogen, der desuden indeholder en række interviews med væsentlige personer.Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.