Konstitution: regeringen og staten

Hvad er en stat? Hvad er en nation?I dette koncise skrift fra 1915 redegør forfatteren for, hvad der kan siges at karakterisere en stat og en nation. Forfatteren bruger en række eksempler til at underbygge sine definitioner. Disse eksempler er hentet fra Romerriget, middelalderens Europa og Napoleons Frankrig.Bogen, som har karakter af introduktion, giver et kort og godt overblik, og henvender sig til alle historieinteresserede læsere.Åge Meyer Bendictsen (1866-1927), dansk forfatter, sprogforsker, oversætter og historiker. Kendt i sin samtid for sine værker om fremmede folkeslag. Udgav bl.a. bogen ”Et Folk, der vaagner; Kulturbilleder fra Litaven” (1895) og "Russisk jord og russiske bønder" (1903).

”Om parlamentarismen er en velsignelse for andre lande – med andre valglove – lades her ude af betragtning; for Danmark – enten den nu ligger i folkekarakteren eller i valgloven – har parlamentarismen i dette tilfælde været en forbandelse. Dette vil ikke blive modsagt af andre end dem, der lever højt af parlamentarismen, altså af førerne for det nu regerende folketingsflertal, af disse føreres venner og kreaturer, samt af hele slænget af medinteresserede journalister og politikere.”Skal Folketingets flertal vælge ministrene, og kongen bare underskrive som en formalitet? Det blev debatteret overalt i det danske samfund omkring århundredeskiftet, hvor flere og flere begyndte at se kritisk på den måde, det danske folkestyre havde udviklet sig. K.G. Brøndsteds bog fra 1908 argumenterer for kongens vigtighed, når det kommer til at vælge ministre, og fortæller hvor galt det kan gå, når det lades op til Folketinget at vælge ministrene uden om kongen.K.G. Brøndsted (1851-1945) var cand.phil. og forfatter fra Sønderjylland. Brøndsted udgav et antal bøger, men er nok mest husket for sin danske oversættelse af Marcus Aurelius' ”Tanker til sig selv”.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til bogens udgivelse i 1936. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Første bind fortæller om årene 1848-1852, hvor hele Danmarks politiske system forandredes med Grundlovens indførsel i 1849. K.H. Kofoed fortæller om de politiske konsekvenser, Grundloven fik for bornholmsk politik inden for de første år efter den trådte i kraft.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

30. april 1789 bliver George Washington svoret ind som den første præsident for De Forenede Stater. Det bliver startskuddet for verdens første demokrati og fødslen på en helt ny nation, som vi i dag kender som en af verdens mægtigste stormagter. I 'Founding Fathers - En Nations fødsel' kan du høre historen om de første fire mænd til at bestride præsidentembedet og deres betydning for USA. George Washington var som nævnt den første præsident, og herefter fulgte John Adams, Thomas Jefferson og James Madison. John Adams og Thomas Jefferson var medunderskrivere på Uafhængighedserklæringen fra 1776, George Washington førte an som general under uafhængighedskrigen mod England, mens James Madison var en af de førende penne, da den nye nation skulle have sin helt egen forfatning i 1787. Tilsammen kaldes de populært 'Founding Fathers'. Dette er deres historie.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Den amerikanske højesteret er en hel integral del af det amerikanske demokrati, og er også en af de mest omstridte institutioner i landet. Hver gang en ny højesteretsdommer skal indstilles af præsidenten og godkendes af Senatet, begynder det helt store politiske slagsmål om hvem der skal indtage et af de 9 sagnomspundne sæder. Men hvad er egentlig højesterets rolle i det amerikanske samfund, og hvilken betydning har højesterets afgørelser? Det kan du høre om i dette særafsnit af POTUS, hvor værterne Lars Græsborg Mathiasen og Anders Agner får besøg af juridisk analytiker på Kongressen.com Emil Friis Lauszus til at hjælpe med at fortælle historien om Supreme Court of the United States eller slet og ret ‘SCOTUS’.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

¿Es el relato oficial de la Transición verdaderamente fidedigno? Juan Carlos Monedero pone en el punto de mira los silencios, los aullidos y las poses fotográficas de quienes participaron en ella y de quienes no lo hicieron pero se agarraron al discurso oficial como un clavo ardiendo. En estas páginas se cuestionan ciertos aspectos del pasado ya no tan reciente de España y de su efecto en la sociedad y el sistema democrático. Monedero reclama una mirada más real de esta época pasada que sirva para avanzar hacia un futuro más brillante en un mundo plagado de populismos de extrema derecha, pseudopolíticos y coaliciones inefectivas.Este audiolibro está narrado en castellano.Juan Carlos Monedero es Doctor en Ciencias Políticas y profesor titular en la facultad de Ciencias Políticas y Sociología de la Universidad Complutense de Madrid. Curso estudios de Economía, Ciencias Políticas y Sociología y más tarde realizó un posgrado en la Universidad de Heidelberg, en Alemania. Fue cofundador del partido político Podemos y ha publicado numerosos libros sobre ciencias políticas y sociología. Presenta el programa «En la frontera» en Público TV.

Argirópolis, "o La capital de los Estados Confederados del Río de la Plata", es la utopía de Sarmiento: una ciudad imaginaria a instalar en la Isla Martín García, a la mitad del gran río que separa Buenos Aires (Argentina) de Colonia (Uruguay). La ubicación de esta capital futura estaba pensada para aplacar los conflictos en torno a la navegación de los ríos y facilitar el comercio con las grandes potencias internacionales.Cuando escribió este libro (1850) Sarmiento todavía apostaba a hacer buenas migas con Urquiza en la lucha por destituir a Rosas. Aquí se recogen sus apuntes programáticos para organizar una república federal alrededor de esa hipotética Argirópolis, ciudad nueva que sellara la paz tras varias décadas de guerra civil.Domingo Faustino Sarmiento (San Juan, 1811 - Asunción, 1888) fue un escritor y estadista argentino. Además de haber sentado en su presidencia las bases del sistema educativo moderno de su país, los libros salidos de su notable pluma marcaron una interpretación histórica de alto impacto, en especial el Facundo (1845), pero también Recuerdos de provincia (1850) y Mi defensa (1843), entre otros. Son controvertidas sus visiones y acciones sobre los aborígenes, los gauchos y los inmigrantes de algunas proveniencias, mientras favorecía que los de otras se instalaran como colonos. Sin embargo, y por lo mismo, pocos negarían que Sarmiento fue una figura descollante que influyó profundamente en la vida intelectual y política de la nación sudamericana.

Las ciento y una reúne las cinco cartas abiertas que Sarmiento escribió en polémica con Juan Bautista Alberdi, quien lo había atacado con estilo indirecto. La respuesta sarmientina es todo lo contrario: un arte de la injuria y de la defensa de sus posiciones en un combate (intelectual) a campo abierto.La disputa del momento se jugaba en torno de la presidencia de Urquiza. El envión de la obra de Alberdi delinearía en ese mismo 1853 la Constitución Nacional argentina, y era manifiesto su apoyo al líder de la Confederación. Sarmiento fue capaz con estas cartas de "subirlo al ring" desde el exilio en Chile. Esta movida, parte de una estrategia mayor, involucraba discusiones sobre los fundamentos de la autoridad y sobre su proyección en el tiempo.Domingo Faustino Sarmiento (San Juan, 1811 - Asunción, 1888) fue un escritor y estadista argentino. Además de haber sentado en su presidencia las bases del sistema educativo moderno de su país, los libros salidos de su notable pluma marcaron una interpretación histórica de alto impacto, en especial el Facundo (1845), pero también Recuerdos de provincia (1850) y Mi defensa (1843), entre otros. Son controvertidas sus visiones y acciones sobre los aborígenes, los gauchos y los inmigrantes de algunas proveniencias, mientras favorecía que los de otras se instalaran como colonos. Sin embargo, y por lo mismo, pocos negarían que Sarmiento fue una figura descollante que influyó profundamente en la vida intelectual y política de la nación sudamericana.

I 1849 kom magtfordelingen i Danmark til at ændre sig markant med indførslen af grundloven og ikke mindst dens paragraf 3, der opdeler statsmagten i den lovgivende, den udøvende og den dømmende. I denne artikel fra 1996 kaster historiker Kristian Hvidt lys over, hvordan forholdet mellem de tre sektorer har ændret sig siden 1849, og han diskuterer, hvilke reformer, der kunne tænkes for at bringe grundloven i overensstemmelse med det moderne folkestyre.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

Ved et socialpolitisk kursus i Aarhus i 1911 afholdt overretssagfører og skribent ved Dagbladet Politiken Erik Henrichsen en række foredrag om hovedpersonerne i den grundlovgivende rigsforsamling fra 1848 også kendt som "mændene fra 48". Den grundlovgivende rigsforsamling bestod af 152 mænd, herunder fremtrædende politiske skikkelser som Orla Lehmann,  A.F. Krieger, Adam Wilhelm Moltke og Ditlev Gothard Monrad. Sammen diskuterede og udformede rigsforsamlingen Danmarks første grundlov, Junigrundloven, som trådte i kraft med Kong Frederik 7.s underskrift den 5. juni 1849. Denne bog er en samlet udgave af Henrichsens foredrag.Erik Henrichsen (1865-1917) var dansk politisk-historisk forfatter og overretssagfører. Som ung blev han en del af den venstreorienterede bevægelse Studentersamfundet sammen med bl.a. Jeppe Aakjær, Georg Brandes og Viggo Hørup. Ved siden af sit virke som overretssagfører skrev Henrichsen for Politiken og opponerede herigennem mod Højreregeringen og statsminister Estrup.

Erik Henrichsen skrev fra århundredskiftet en række karakteristikker af danske politikere til tidsskrifter og blade, og på grundlag af dem udkom bl.a. "Mændene fra Forfatningskampen", som indeholder monografiske kapitler om de personer, der stod i spidsen under forfatningskampen i årene 1870-1901, bl.a. J.B.S. Estrup, Christen Berg, Viggo Hørup og Edvard Brandes.Forfatningskampen var en politisk konflikt, der opstod i kølvandet på grundlovsrevisionen i 1866, hvorefter spørgsmålet om folketingsparlamentarisme for alvor begyndte at melde sig omkring 1870. Striden udspillede sig primært mellem det konservative Højres flertal i Landstinget og det nye, liberale bondeparti Venstres flertal i Folketinget.Bogen giver et indblik i en politisk brydningstid, der har haft afgørende betydning for parlamentarismen i Danmark.Erik Henrichsen (1865-1917) var dansk politisk-historisk forfatter og overretssagfører. Som ung blev han en del af den venstreorienterede bevægelse Studentersamfundet sammen med bl.a. Jeppe Aakjær, Georg Brandes og Viggo Hørup. Ved siden af sit virke som overretssagfører skrev Henrichsen for Politiken og opponerede herigennem mod Højreregeringen og statsminister Estrup.

I sin egenskab af Folketingets bibliotekar og arkivar var Kristian Hvidt tæt på politikerne og det politiske liv på Christiansborg indtil 1999. Det var urolige årtier, efter at vælgerne ved valget i 1973 havde stemt tre nye partier på yderfløjene ind på Borgen og dermed vanskeliggjort dannelse af et harmonisk flertal i tinget. Uroen omkring regeringsdannelse og lovgivningen på Christiansborg skabte efterhånden også omvendt en udbredt mistillid i befolkningen til folkestyret og politikerne.Derfor skrev Kristian Hvidt i 1994 som uvildig embedsmand denne populære beskrivelse af, hvordan Folketingets bygning og dens beboere; medlemmerne, partierne, husets funktionærer, journalister og eksterne pressionsgrupper, fungerede i daglig politik og under kriser.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

Erik Henrichsen skrev fra århundredskiftet en række karakteristikker af danske politikere til tidsskrifter og blade, og på grundlag af dem udkom bl.a. "Mændene fra Forfatningskampen", som indeholder monografiske kapitler om de personer, der stod i spidsen under forfatningskampen i årene 1870-1901, bl.a. J.B.S. Estrup, Christen Berg, Viggo Hørup og Edvard Brandes.Forfatningskampen var en politisk konflikt, der opstod i kølvandet på grundlovsrevisionen i 1866, hvorefter spørgsmålet om folketingsparlamentarisme for alvor begyndte at melde sig omkring 1870. Striden udspillede sig primært mellem det konservative Højres flertal i Landstinget og det nye, liberale bondeparti Venstres flertal i Folketinget.Bogen giver et indblik i en politisk brydningstid, der har haft afgørende betydning for parlamentarismen i Danmark.Erik Henrichsen (1865-1917) var dansk politisk-historisk forfatter og overretssagfører. Som ung blev han en del af den venstreorienterede bevægelse Studentersamfundet sammen med bl.a. Jeppe Aakjær, Georg Brandes og Viggo Hørup. Ved siden af sit virke som overretssagfører skrev Henrichsen for Politiken og opponerede herigennem mod Højreregeringen og statsminister Estrup.