Politiske strukturer og processer

”I slutningen af november og begyndelsen af december 1987 var vi på en kort, men hektisk studierejse i Sovjetunionen. Gennem en lang række samtaler med centrale og toneangivende personer fik vi mulighed for at gå ’bag om perestrojka’ og diskutere, hvad der egentlig ligger bag dette begreb, der næsten er blevet en del af det internationale ordforråd, og som ordret oversat betyder ombygning eller omstilling.”Efter Mikhail Gorbatjov overtog lederskabet for Sovjetunionen i 1985, søsatte han en lang række nyskabende tiltag, der skulle skabe åbenhed og fremgang i unionen. Det satte gang i en enorm forandring i Sovjetunionen, som ikke lod sig rulle tilbage.Kurt Jacobsen og Jesper Karup Pedersen var i 1987 på rejse i den enorme union, hvor de mødtes med mennesker fra den intellektuelle elite såvel som fabriksarbejdere i Sibirien, Moskva og Ukraine for at finde ud af, hvad "perestrojka" egentligt gik ud på, og hvordan det tog sig ud i praksis for den almene sovjetiske borger.Bogen udkom i 1988 få år før Sovjetunionens opløsning.Kurt Jacobsen er en dansk forfatter og professor i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han var i mange år en af de største stemmer inden for Danmarks Kommunist Parti og var under den kolde krig korrespondent for det kommunistiske tidsskrift ”Land og Folk” i Moskva. Kurt Jacobsen blev dr.phil. i 1993 på en biografi om den danske kommunistiske politiker Aksel Larsen og har endvidere udgivet en lang række bøger om kommunisme og forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen.Jesper Karup Pedersen er en dansk journalist og forfatter, der i mange år har været ansat som projektchef hos rådgivningsfirmaet COWI med speciale i de tidligere Sovjetstater. Han er oprindeligt uddannet økonom og har i flere år skrevet for Dagbladet Information med særligt fokus på Rusland og russiske forhold.

Gennem en række småskrifter og vælgeranalyser bragt i Børsens Nyhedsmagasin og Det fri Aktuelt i årene 1986-88 ser professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen nærmere på den danske vælgersammensætning, som den så ud i slutningen af 1980’erne. Titlen udkom første gang i 1988.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik”, "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen “Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund” fra 2021.

Diktaturet er den politiske institution, der har sat det største og mest katastrofale præg på det 20. århundredes historie. Gang på gang har hele nationer lidt under enkelte mænds magtbegær og hensynsløshed.”Diktatorer” er en samling biografiske fortællinger om 19 af det forrige århundredes mest markante despoter. Bogen skildrer både diktatorernes personlige historie og de autoritære regimers mange ansigter. Fra totalitarismens fuldstændige omslutning af samfundet og dets borgere til kleptokratiets hensynsløse jagt på rigdom, fra militærdiktaturets stædige konservatisme til de kommunistiske regimers besættelse af revolutionær forandring. I ”Diktatorer” følges 100 års spændende, men tragisk historie i de autoritære regimers skygge fra Mussolini til Saddam.Andreas Skov og Rasmus Kjærbye Petersen er begge historikere og står sammen bag bogen ”Diktatorer – fra Mussolini til Saddam” om en række af det 20. århundredes mest markante despoter.

Bogen ”Æslet og elefanten. Det politiske system i USA” søger kort og overskueligt at klarlægge mekanikken og noget af baggrunden for de politiske valg i USA – især for valget af præsidenten. Det politiske system er dog ikke kun lig med en for tiden værende præsident. Det er en mangfoldighed af kræfter: økonomiske, politiske, sociale, etniske og religiøse, som får global betydning, når amerikanerne vælger en præsident, og bogens forfatter, Sune Finn Sunesen, giver også et indblik i, hvordan amerikanske vælger lever med en mangfoldighed af politiske niveauer og i meget forskellige delsystemer.Bogen udkom første gang i 1983.Sune Finn Sunesen er forfatter til bøgerne ”Æslet og elefanten. Det politiske system i USA”, ”USA – til valg i 90erne” og ”USA efter 9/11. Hvordan vælger amerikanerne?”.

Hvad er en stat? Hvad er en nation?I dette koncise skrift fra 1915 redegør forfatteren for, hvad der kan siges at karakterisere en stat og en nation. Forfatteren bruger en række eksempler til at underbygge sine definitioner. Disse eksempler er hentet fra Romerriget, middelalderens Europa og Napoleons Frankrig.Bogen, som har karakter af introduktion, giver et kort og godt overblik, og henvender sig til alle historieinteresserede læsere.Åge Meyer Bendictsen (1866-1927), dansk forfatter, sprogforsker, oversætter og historiker. Kendt i sin samtid for sine værker om fremmede folkeslag. Udgav bl.a. bogen ”Et Folk, der vaagner; Kulturbilleder fra Litaven” (1895) og "Russisk jord og russiske bønder" (1903).

”Al politik er lokal,” er udtalt af mange fremtrædende amerikanske politikere. For kongrespolitikere i USA er det en kendsgerning – hvert andet år for medlemmer af repræsentanternes hus, mens senatorernes embedsperiode er seks år.Bogen ”USA – til valg i 90erne” søger at komprimere beskrivelsen af det stort og kompliceret politisk system. Den grundlæggende påstand i bogen er, at lokale forhold spiller ind på national politik og på USA’s udenrigspolitik – i et omfang, som oftest overses uden for USA – netop på grund af valgsystemets indretning.”USA – til valg i 90erne”, der udkom første gang i 1990, er en revideret udgave af ”Æslet og elefanten” fra 1983.Sune Finn Sunesen er forfatter til bøgerne ”Æslet og elefanten. Det politiske system i USA”, ”USA – til valg i 90erne” og ”USA efter 9/11. Hvordan vælger amerikanerne?”.

Indtil omkring 1970 var det 20. århundrede ret entydigt ’arbejderbevægelsens århundrede’, også vælgermæssigt. Men perioden efter 1970 og frem til midten af 1990’erne var en turbulent tid for Socialdemokratiet. Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen ser nærmere på Socialdemokratiets vælgertilslutning i årene fra 1971 til 1994 i denne bog, der udkom første gang i 1996.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik”, "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen “Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund” fra 2021.

Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen undersøger bortfald og repræsentativitet i stikprøveundersøgelser. Teksten udkom første gang i 1988.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik”, "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen “Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund” fra 2021.

”De færreste vil formentlig sætte spørgsmålstegn ved, om det danske samfund har brug for efterretningstjenester. Men det er ikke ensbetydende med, at der så slet ikke skal stilles nogen form for spørgsmål.”Efterretningstjenesterne arbejder i demokratiets grænseland – og i demokratiets tjeneste. Selvom meget i sagens natur må holdes hemmeligt, er det også vigtigt, at efterretningstjenerne kan stilles til ansvar, hvis de går over grænsen i deres arbejde. Journalist Flemming Sørensens bog ”I demokratiets grænseland” stiller spørgsmålstegn ved nogle af de sager, Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste er blevet kritiseret for. Samtidig belyser bogen sider af efterretningstjenesternes arbejde, der ikke nødvendigvis hører hjemme i et liberalt demokrati.”I demokratiets grænseland” udkom første gang i 1987.Flemming Sørensen (f. 1956) er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole, hvor han senere har været ansat som lektor. Flemming Sørensen står bag en lang række fagbøger, thrillere og krimier.

Den 27. september 1975 lod den aldrende spanske diktator Francisco Franco fem unge mænd henrette for at gøre modstand mod hans diktatur. Uden at vide det underskrev han dermed dødsdommen for sit fascistiske diktatur. Efter Francos død knap to måneder senere forsøgte hans inderkreds med militærets jernnæve at holde fast på magten og lukke munden på de mennesker, der højere og højere råbte på demokrati.”Spanien ved korsvejen” er skrevet i 1976, da Spanien stod i sin skæbnestund. Hvad ingen dengang vidste var, at diktaturet ville falde blot to år senere. Bogen tegner et levende og unikt portræt af folkestemningen og de mennesker, der på hver sin måde kæmpede for Spaniens frihed.John Njor er en dansk forfatter, Spanien-kender og journalist ved Politiken. Han har blandt andet skrevet en række bøger om Spanien og spansk historie, herunder bøgerne "Døden i arenaen" (1970), "Spanien ved korsvejen" (1976.) og "Baskerlandet - og baskerne" (1986). Hans bøger henvender sig generelt til læsere med interesse for spansk kultur og historie.

I denne bog åbner Friis Arne Petersen dørene til diplomatiets maskinrum og til en karriere, han ikke gjorde sig forestillinger om i barndommens Skagen, hvor intet var selvfølgeligt for en fiskersøn. Siden blev han ministersekretær for blandt andre Uffe Ellemann-Jensen, aktivistisk direktør i Udenrigsministeriet og udadvendt ambassadør i Washington, Beijing og Berlin.I dag er den tidligere topdiplomat en efterspurgt analytiker og debattør med klare holdninger til en verden i forandring, hvor optimismen fra tiden efter Berlinmurens fald er væk.Kurt Strand (f. 1955) er journalist med over 40 års erfaring. Han har siden 1990’erne undervist i journalistik, er tidligere tv- og radiovært, har været fellow ved Constructive Institute i Aarhus og skrevet en række bøger om journalistik og politik. I dag er han blandt andet mediekommentator i Kristeligt Dagblad og foredragsholder.

”Den politiske forsker er selv en del af det system, han vil udforske. Han kan påvirke selve processerne i det ved sine holdninger. Der er derfor en risiko for, at de vil indvirke ikke bare på hans problemvalg, men også på selve forskningsprocessens vekselvirkning mellem hypoteseudformning og efterprøvning.”Kan politisk forskning nogensinde være helt neutralt? Er det muligt at forblive apolitisk i sin tilgang til politik, selvom man er uddannet til netop dette? Det spørger Erling Bjøl om i "Politik som videnskab" fra 1977. Han kommer blandt andet ind på nogle af historiens store tænkere som Niccolò Machiavelli og Francis Bacon i sin beskrivelse af politik som videnskab.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Når amerikanerne vælger deres præsident, følger hele verden med. For det har global betydning, hvem der ender med at vinde den politiske post over dem alle.VEJEN TIL DET HVIDE HUS stiller skarpt på afgørende øjeblikke i kampen om magten i USA gennem de sidste 100 år - fra radioens gennembrud som massemedie og politisk virkemiddel til Donald Trumps voldsomme forsøg på at omgøre sit nederlag. Det er politisk historieskrivning fyldt med spændende og væsentlige fortællinger - blandt andet om, hvordan et fravalg af makeup kostede Richard Nixon dyrt i en tv-debat mod John F. Kennedy. Eller om Theodore Roosevelt, der overlevede et skudattentat, fordi han havde en tyk tale i inderlommen. Anders Agner Pedersen er chefredaktør på Kongressen.com og en af landets mest benyttede USA-analytikere i både radio og tv. Han har dækket flere præsidentvalg fra nærmeste hold og formidler med sans for fascination, dramatik og afgørende detaljer, men også med et analytisk blik bag kulisserne i den største politiske manege. Bogen viser den mere kyniske side af politik, hvor simple budskaber, effektive strategier og bissetricks spiller rolle.

Den 7. november 2000 blev der afholdt præsidentvalg i USA, men da amerikanerne vågnede næste morgen, var der endnu ikke fundet en vinder af valget mellem Al Gore og George W. Bush. Faktisk skulle der gå uger inden valget endelig blev afgjort i den amerikanske højesteret, og Bush kunne trække sig sejrrigt ud af kampen om at blive landets næste præsident.I dette første afsnit i POTUS serien om George W. Bush, fortæller værterne Anders Agner og Lars Mathiasen historien om hvordan Bush formåede at vinde sit partis og amerikanernes gunst, som en texansk cowboy der var en mand af folket.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: BushlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går værterne Anders Agner og Lars Mathiasen helt ned i materien på George W. Bushs tid i præsidentembedet. En stormombrust tid der både bød på en af historiens tætteste valgresultater, terrorangrebet 11. september, krige i Mellemøsten og orkanen Katrina der bragte kæmpemæssige ødelæggelser med sig. Der er nok at berette om, og det var ikke altid at præsidentens gøren og laden faldt ud til nationens bedste.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

”Om parlamentarismen er en velsignelse for andre lande – med andre valglove – lades her ude af betragtning; for Danmark – enten den nu ligger i folkekarakteren eller i valgloven – har parlamentarismen i dette tilfælde været en forbandelse. Dette vil ikke blive modsagt af andre end dem, der lever højt af parlamentarismen, altså af førerne for det nu regerende folketingsflertal, af disse føreres venner og kreaturer, samt af hele slænget af medinteresserede journalister og politikere.”Skal Folketingets flertal vælge ministrene, og kongen bare underskrive som en formalitet? Det blev debatteret overalt i det danske samfund omkring århundredeskiftet, hvor flere og flere begyndte at se kritisk på den måde, det danske folkestyre havde udviklet sig. K.G. Brøndsteds bog fra 1908 argumenterer for kongens vigtighed, når det kommer til at vælge ministre, og fortæller hvor galt det kan gå, når det lades op til Folketinget at vælge ministrene uden om kongen.K.G. Brøndsted (1851-1945) var cand.phil. og forfatter fra Sønderjylland. Brøndsted udgav et antal bøger, men er nok mest husket for sin danske oversættelse af Marcus Aurelius' ”Tanker til sig selv”.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til bogens udgivelse i 1936. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Første bind fortæller om årene 1848-1852, hvor hele Danmarks politiske system forandredes med Grundlovens indførsel i 1849. K.H. Kofoed fortæller om de politiske konsekvenser, Grundloven fik for bornholmsk politik inden for de første år efter den trådte i kraft.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

Desde la cárcel, Nelson Mandela se convirtió en el símbolo internacional de quienes luchaban para terminar con el régimen racista del apartheid en Sudáfrica.Había nacido en el pueblo xhosa y participaba en política desde muy joven dentro del partido Congreso Nacional Africano.Tras veintisiete años preso, logró el objetivo que compartía con varias generaciones de activistas: el principio del fin de las divisiones odiosas entre blancos y negros.En 1994 ganó las primeras elecciones con sufragio universal de su país y se propuso sentar las bases para una nueva convivencia. Los esfuerzos colectivos que lideraba lo hicieron acreedor al Premio Nobel de la Paz, si bien se han hecho distintos balances sobre el trabajo de la "Comisión para la verdad y la reconciliación" y otros aspectos de su gobierno.Hasta su muerte en 2013, rodeado de honores, la vida de Mandela estuvo llena de enseñanzas sobre la resistencia a la opresión y sobre la capacidad de construir diálogo donde parece imposible pero se puede hacer posible.Este audiolibro está narrado en español latino

FØRSTEDAMER er fortællingen om kvinderne i Det Hvide Hus. De har fulgt amerikanske præsidenter gennem omvæltninger, krige, kriser og beslutninger, der forandrede verden. Men kvinderne har ofte stået i skyggen af deres mænd. Hvad har de selv udrettet og betydet for USA?Bogen giver et interessant indblik i livet og rollen som førstedame, der har eksisteret siden USA’s første præsident blev indsat i 1789. Med tiden har kvinderne fået større og større betydning i det politiske spil og den dramatiske kamp om magten.Forfatterne stiller skarpt på ti førstedamer, der i særlig grad har sat deres aftryk: Edith Wilson, Eleanor Roosevelt, Jackie Kennedy, Lady Bird Johnson, Betty Ford, Nancy Reagan, Hillary Clinton, Laura Bush, Michelle Obama og Melania Trump.

Historien om vinhandlersønnen som drog ud i verden og blev moderne og vendte hjem og blev greve og næsten enerådende i Danmark. Peder Schumacher var en af Danmarks bedste begavelse gennem tiderne og ikke mindst en af de lækreste mænd med stor paryk og gedigen charme. Og alligevel endte det grumme galt til sidst.Vært: Asser AmdissenTilrettelæggelse: Asser AmdisenKlip: Katja GrandeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHer er podcasten til dig, der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige, er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen undersøger vælgernes syn på arbejdsmarkedspolitikken i "Hvordan skal arbejdsløsheden bekæmpes?". Bogen udkom første gang i 1995.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik", "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen "Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund" fra 2021.

Tatort Kopenhagen: Kurz vor den Parlamentswahlen wird ein Mitarbeiter des Innenministeriums kaltblütig ermordet. Der arbeitslose Journalist Ulrik Torp – vom Jobcenter zum Praktikanten bei der Zeitung Dagbladet degradiert – beginnt, den Fall zu recherchieren. Zusammen mit zwei ehrgeizigen, aber unerfahrenen Kollegen folgt er Spuren zu einem engen Kreis ehemaliger Politiker und Topunternehmer – einer Allianz, die bis zu den Anfängen des Kalten Kriegs zurückreicht. Während die Stimmung der Bevölkerung kurz vor der Wahl von Tweets und Facebook-Posts aufgepeitscht wird, agieren sie im Hintergrund, um ihre eigene Agenda durchzusetzen – und scheinen vor nichts zurückzuschrecken ...Niels Krause-Kjær ist Journalist und als Politischer Kommentator für verschiedene Medien tätig. Im dänischen Fernsehen ist er als Moderator des Polit-Talks „Deadline" zu sehen.

Martin Lidegaard har den faste overbevisning, at vi kan beholde vores gode liv og levere både en planet og en velfærd videre, som vi kan være bekendt. Hvis vi vil.I denne bog giver han sine bud på konkrete løsninger og den fornyelse, som tidens store spørgsmål kræver. Område for område. Bundet sammen i en ny kontrakt mellem Danmarks generationer. For aldrig har vi som samfund mødt større trusler; teknologisk, sikkerhedspolitisk og i forhold til vores trivsel, klima og natur. Omvendt har vi aldrig haft større muligheder.Martin Lidegaard skrev for fem år siden "Lad os mødes på Midten" med en opfordring, som både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen senere valgte at følge. Men den langsigtede tænkning og slagkraftige handling leverer hverken Danmarks nuværende regering eller rød og blå blok for den sags skyld.Derfor gør formanden for Radikale Venstres folketingsgruppe det klart, at midten skal være en politisk og nyskabende institution. Det kræver, at de gamle partier ikke bare er i stand til at forny den parlamentariske tradition, men også sig selv. For hvis vi blot forstår midten som et parlamentarisk kompromis, så dør den.Martin Lidegaard (f. 1966) er formand for den radikale folketingsgruppe, tidligere udenrigsminister og tidligere klima-, energi- og bygningsminister.Han er født og opvokset på Krogerup Højskole og uddannet cand.comm. fra RUC.Han har før og under sit politiske virke været informationschef i det private erhvervsliv, vicegeneraldirektør i Mellemfolkeligt Samvirke og medstifter og første formand for Danmarks grønne tænketank CONCITO og Det Politiske Akademi, der arbejder med at tiltrække flere og mere forskellige mennesker til politik.

Meget få udlændinge får adgang til diktaturstaten Nordkorea, men det lykkedes for tryllekunstneren og eventyreren Jesper Grønkjær. I "Frihed fra himlen" tager han læserne med på en absurd rejse, hvor han fra start til slut kontrolleres og overvåges af styrets vagter, som tager hans pas og forhindrer al kontakt med den nordkoreanske lokalbefolkning.Som den første danske forfatter er det efterfølgende lykkedes Jesper Grønkjær at opspore nordkoreanske afhoppere i nabolandet Sydkorea, og gennem deres personlige fortællinger tegnes et billede af det virkelige Nordkorea. De fortæller om hungersnød, fangelejre, menneskehandel, tvungen prostitution, livslang manipulation og de vanskeligheder, der opstår, når man efter flugten møder friheden.Jesper Grønkjærs kan balancere mellem det humoristiske og det dybt seriøse, hvilket til fulde vises i denne førstehåndsberetning om NordkoreaJesper Grønkjær er professional tryllekunstner, forfatter og medlem af Eventyrernes Klub. Han taler gennem smilet - et sprog som alle forstår og er kendt for sine rejser til klodens brændpunkter, hvor han kommer ind på livet af de lokale, hvad enten de er massemordere i Mellemamerika, kannibaler i Ny Guinea eller munke i Himalaya.

I 1483 forsvandt de unge engelske prinser Edward og Richard fra Tower of London for aldrig nogensinde at blive set igen. Og særligt Edward er ikke bare hvilken som helst prins, han er nemlig tronarving til den Engelske krone og er blevet placeret i Tower of London af sin onkel, den senere Richard d. 3, for at beskytte ham. Det helt store spørgsmål der fylder i kongeriget er selvfølgelig hvad der er sket med de to prinser?. Er de blevet dræbt? Er de døde af sygdom? Er de forsvundet? Og hvis der er tale om uærligt spil, hvem har så en interesse i at få prinserne skaffet af vejen?I dette afsnit af Blåt blod og bedrag tager værterne Tine Gudrun og Henrik Aagaard et dyk ned i en af historiens mest berygtede forsvindingssager, og forsøger at indsnævre antallet af mistænkte. Med i studiet for at fortælle historien er historiker Emma Paaske, der også er kendt fra programserien 'Dronningeriget' på DR.Værter: Tine Gudrun Petersen og Henrik AagaardGæst: Emma PaaskeKlip: Laura ThurøeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHvor mange skeletter efterlod Dronning Elizabeth i det royale skab, og er Dronning Margrethe faktisk en skurk?Blåt blod & bedrag er kulørt kongestof fyldt med krimi, skandaler politik og vanvittige historier fra de royale gemakker.Sammen med en række kloge gæster kommer du i hvert afsnit på rundtur i et af klodens mange monarkier og hører om de skandaløse kongelige, som intet kongehus kan sige sig fri for, - fra ægteskabsbrydere, over menneskerettighedsbetvingere, til kongen der angiveligt serverer sin sæd for udvalgte undersåtter.Du kommer til at lære monarkierne at kende helt ned i paladsernes rådne fundament, og får et nyt syn på en verden, du troede, du kendte.Tine Gudrun Petersen er forfatter, kulturiværksætter, og mor til tre. Tine har tidligere læst historie, men har været selvstændig siden 2015 og har blandt andet skabt store events og festivaler fra bunden. Tine Gudrun er udkommet med krimiserien om Busk- og Løve, og holder desuden foredrag i hele landet.Henrik Baastrup Aagaard var en del af P6 BEATs oprindelige værtsteam, da kanalen lancerede i 2011. Siden da har musikken været afsæt for det meste han har lavet, men også med små afstikkere undervejs. Han har således bl.a. stået bag programmet, Verdenssituationen, hvor forskellige vidende gæster gjorde lytterne klogere på national, og kulturel, identitet i lande, som af den eller anden årsag dominerede nyhedsstrømmen.

I 1993 blev prins Albert til Kong Albert, da den barnløse storebror Baudouin afgik ved døden. Men det var slet ikke meningen, at han nogensinde skulle have været konge, og hele hans liv havde han levet derefter, og ikke passet på med at træde forkert. Derfor varede det heller ikke længe efter indsættelsen, at den helt store skandale rullede ud i pressen. Det skulle nemlig vise sig, at kongen havde en anden familie på siden. Det afsnit af Blåt blod og bedrag handler om hvordan Kong Albert blev far til pigen Delphine og hvordan deres forhold udviklede sig. Med i studiet for at fortælle historien er ajourførende journalist på Billedbladet Malan Joensen og rejseleder ved Historiske Rejser Anders Bager Eriksen.Værter: Tine Gudrun Petersen og Henrik AagaardGæster: Malan Joensen og Anders Bager EriksenKlip: Laura ThurøeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHvor mange skeletter efterlod Dronning Elizabeth i det royale skab, og er Dronning Margrethe faktisk en skurk?Blåt blod & bedrag er kulørt kongestof fyldt med krimi, skandaler politik og vanvittige historier fra de royale gemakker.Sammen med en række kloge gæster kommer du i hvert afsnit på rundtur i et af klodens mange monarkier og hører om de skandaløse kongelige, som intet kongehus kan sige sig fri for, - fra ægteskabsbrydere, over menneskerettighedsbetvingere, til kongen der angiveligt serverer sin sæd for udvalgte undersåtter.Du kommer til at lære monarkierne at kende helt ned i paladsernes rådne fundament, og får et nyt syn på en verden, du troede, du kendte.Tine Gudrun Petersen er forfatter, kulturiværksætter, og mor til tre. Tine har tidligere læst historie, men har været selvstændig siden 2015 og har blandt andet skabt store events og festivaler fra bunden. Tine Gudrun er udkommet med krimiserien om Busk- og Løve, og holder desuden foredrag i hele landet.Henrik Baastrup Aagaard var en del af P6 BEATs oprindelige værtsteam, da kanalen lancerede i 2011. Siden da har musikken været afsæt for det meste han har lavet, men også med små afstikkere undervejs. Han har således bl.a. stået bag programmet, Verdenssituationen, hvor forskellige vidende gæster gjorde lytterne klogere på national, og kulturel, identitet i lande, som af den eller anden årsag dominerede nyhedsstrømmen.

I det arabiske land Jordan regerer Kong Abdullah d. 2. over det jordanske folk. Selvom han, ligesom i Danmark, blot er det konstituerede statsoverhoved, så har Abdullah stor magt og indflydelse i det jordanske samfund. Han bestemmer hvem der skal være premierminister, han har magten til at udpege dommere, og så er han leder over Jordans væbnede styrker. Men hvordan bruger han så al den magt? I dette afsnit af Blåt blod og bedrag tager værterne Henrik Aagaard og Tine Gudrun Petersen en tur til Jordan for at tage temperaturen på et af verdens yngste monarkier. Det gør de i selskab med Ingolf Thuesen, lektor ved Institut for tværkulturelle og regionale studier.Værter: Tine Gudrun Petersen og Henrik AagaardGæst: Ingolf ThuesenKlipper: Laura ThurøeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHvor mange skeletter efterlod Dronning Elizabeth i det royale skab, og er Dronning Margrethe faktisk en skurk?Blåt blod & bedrag er kulørt kongestof fyldt med krimi, skandaler politik og vanvittige historier fra de royale gemakker.Sammen med en række kloge gæster kommer du i hvert afsnit på rundtur i et af klodens mange monarkier og hører om de skandaløse kongelige, som intet kongehus kan sige sig fri for, - fra ægteskabsbrydere, over menneskerettighedsbetvingere, til kongen der angiveligt serverer sin sæd for udvalgte undersåtter.Du kommer til at lære monarkierne at kende helt ned i paladsernes rådne fundament, og får et nyt syn på en verden, du troede, du kendte.Tine Gudrun Petersen er forfatter, kulturiværksætter, og mor til tre. Tine har tidligere læst historie, men har været selvstændig siden 2015 og har blandt andet skabt store events og festivaler fra bunden. Tine Gudrun er udkommet med krimiserien om Busk- og Løve, og holder desuden foredrag i hele landet.Henrik Baastrup Aagaard var en del af P6 BEATs oprindelige værtsteam, da kanalen lancerede i 2011. Siden da har musikken været afsæt for det meste han har lavet, men også med små afstikkere undervejs. Han har således bl.a. stået bag programmet, Verdenssituationen, hvor forskellige vidende gæster gjorde lytterne klogere på national, og kulturel, identitet i lande, som af den eller anden årsag dominerede nyhedsstrømmen.

Kongen på den anden side af sundet nyder ikke godt af samme popularitet som vores regent herhjemme. Kontroversielle udtalelser om kvinders rolle i samfundet, og veldokumenterede udenomsaffærer har skabt sprækker i den svenske kongefamilie, og ikke mindst mellem kongefamilien og svenskerne. I dette afsnit af Blåt blod og bedrag tager værterne Tine og Henrik hårdt fat om Kong Carl Gustav, hvem han er, og hvorfor han er blevet til den lidt upopulære monark som han er. Med i studier er teaterredaktør på Berlingske Jakob Steen Olsen og journalist Sara Husted Meyer.Værter: Tine Gudrun Petersen og Henrik AagaardGæster: Jakob Steen Olsen og Sara Husted MeyerKlipper: Laura ThurøeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHvor mange skeletter efterlod Dronning Elizabeth i det royale skab, og er Dronning Margrethe faktisk en skurk?Blåt blod & bedrag er kulørt kongestof fyldt med krimi, skandaler politik og vanvittige historier fra de royale gemakker.Sammen med en række kloge gæster kommer du i hvert afsnit på rundtur i et af klodens mange monarkier og hører om de skandaløse kongelige, som intet kongehus kan sige sig fri for, - fra ægteskabsbrydere, over menneskerettighedsbetvingere, til kongen der angiveligt serverer sin sæd for udvalgte undersåtter.Du kommer til at lære monarkierne at kende helt ned i paladsernes rådne fundament, og får et nyt syn på en verden, du troede, du kendte.Tine Gudrun Petersen er forfatter, kulturiværksætter, og mor til tre. Tine har tidligere læst historie, men har været selvstændig siden 2015 og har blandt andet skabt store events og festivaler fra bunden. Tine Gudrun er udkommet med krimiserien om Busk- og Løve, og holder desuden foredrag i hele landet.Henrik Baastrup Aagaard var en del af P6 BEATs oprindelige værtsteam, da kanalen lancerede i 2011. Siden da har musikken været afsæt for det meste han har lavet, men også med små afstikkere undervejs. Han har således bl.a. stået bag programmet, Verdenssituationen, hvor forskellige vidende gæster gjorde lytterne klogere på national, og kulturel, identitet i lande, som af den eller anden årsag dominerede nyhedsstrømmen.

Golfbaner, luksushoteller, kunstige øer og hurtige biler. Det arabiske emirat Dubai har det hele, men gemmer på en royal hemmelighedDubai er i dag mest kendt for at være en populær feriedestination, hvor Vestens velhavere kan få til overflod af luksus og godt vejr. Men i spidsen for den lille bystat sidder Emiren af Dubai, Mohammed bin Rashid Al Maktoum og styrer sit rige med magt. For i Dubai, der er det ham der bestemmer, og så bliver der ellers set stort på menneskerettigheder. Børnearbejde, overvågning og kidnapning af sine egne døtre er blot nogle af de ting, som Emiren har gjort sig skyldig i. Høre hele historien i Blåt blod og bedrag, der i dag har besøg af Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved DIIS.Værter: Tine Gudrun Petersen og Henrik AagaardGæst: Lars Erslev AndersenKlipper: Laura ThurøeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHvor mange skeletter efterlod Dronning Elizabeth i det royale skab, og er Dronning Margrethe faktisk en skurk?Blåt blod & bedrag er kulørt kongestof fyldt med krimi, skandaler politik og vanvittige historier fra de royale gemakker.Sammen med en række kloge gæster kommer du i hvert afsnit på rundtur i et af klodens mange monarkier og hører om de skandaløse kongelige, som intet kongehus kan sige sig fri for, - fra ægteskabsbrydere, over menneskerettighedsbetvingere, til kongen der angiveligt serverer sin sæd for udvalgte undersåtter.Du kommer til at lære monarkierne at kende helt ned i paladsernes rådne fundament, og får et nyt syn på en verden, du troede, du kendte.Tine Gudrun Petersen er forfatter, kulturiværksætter, og mor til tre. Tine har tidligere læst historie, men har været selvstændig siden 2015 og har blandt andet skabt store events og festivaler fra bunden. Tine Gudrun er udkommet med krimiserien om Busk- og Løve, og holder desuden foredrag i hele landet.Henrik Baastrup Aagaard var en del af P6 BEATs oprindelige værtsteam, da kanalen lancerede i 2011. Siden da har musikken været afsæt for det meste han har lavet, men også med små afstikkere undervejs. Han har således bl.a. stået bag programmet, Verdenssituationen, hvor forskellige vidende gæster gjorde lytterne klogere på national, og kulturel, identitet i lande, som af den eller anden årsag dominerede nyhedsstrømmen.

Udset til at være Francos efterfølger, men valgte demokratiet over magten.Spaniens tidligere konge Juan Carlos var med til at sikre demokratiet i Spanien, og for det glemmer spanierne ham aldrig. Men en lang årrække med skandaler og et utal af udenomsaffærer spændte i sidste ende ben for kongen, der blev tvunget til abdikation. Særligt én skandale fik bægeret til at flyde over for spanierne. I dette afsnit af Blåt blod og bedrag dykker værterne Tine og Henrik ned i historien om Juan Carlos d. 1. Hvad han er rundet af, hvad han har haft af sejre og nederlag, og hvorfor han blev nødt til at abdicere. I studiet for at hjælpe med at fortælle historien er Marianne Singer, hofreporter ved Billed bladet og Anne Sofie Allarp, kronikredaktør på Berlingske.Værter: Tine Gudrun Petersen og Henrik AagaardGæster: Anne Sofie Allarp og Marianne SingerKlipper: Laura ThurøeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHvor mange skeletter efterlod Dronning Elizabeth i det royale skab, og er Dronning Margrethe faktisk en skurk?Blåt blod & bedrag er kulørt kongestof fyldt med krimi, skandaler politik og vanvittige historier fra de royale gemakker.Sammen med en række kloge gæster kommer du i hvert afsnit på rundtur i et af klodens mange monarkier og hører om de skandaløse kongelige, som intet kongehus kan sige sig fri for, - fra ægteskabsbrydere, over menneskerettighedsbetvingere, til kongen der angiveligt serverer sin sæd for udvalgte undersåtter.Du kommer til at lære monarkierne at kende helt ned i paladsernes rådne fundament, og får et nyt syn på en verden, du troede, du kendte.Tine Gudrun Petersen er forfatter, kulturiværksætter, og mor til tre. Tine har tidligere læst historie, men har været selvstændig siden 2015 og har blandt andet skabt store events og festivaler fra bunden. Tine Gudrun er udkommet med krimiserien om Busk- og Løve, og holder desuden foredrag i hele landet.Henrik Baastrup Aagaard var en del af P6 BEATs oprindelige værtsteam, da kanalen lancerede i 2011. Siden da har musikken været afsæt for det meste han har lavet, men også med små afstikkere undervejs. Han har således bl.a. stået bag programmet, Verdenssituationen, hvor forskellige vidende gæster gjorde lytterne klogere på national, og kulturel, identitet i lande, som af den eller anden årsag dominerede nyhedsstrømmen.

Hustruvold, kidnapning, korruption, dyresex og en hård behandling af landets kritikere. Mswati d. 3. er en hård og noget kontroversiel regent set med vestlige briller. Hans kongerige Swaziland tog for nylig navneforandring til Eswatini og det er et rige som han holder i et jerngreb, og som fra tid til anden er offer for Mswatis luner. I dette afsnit af Blåt blod og bedrag tager værterne Tine og Henrik fat på Afrikas eneste suveræne monarki, og ser hvad der gemmer sig af skandaler i Mswati den tredjes klædeskab. De to har besøg i studiet af Rune Larsen, Post.doc ved Globe Institute og Center for Afrikastudiet, som selv har rejst en del i det nuværende Eswatini.Værter: Tine Gudrun Petersen og Henrik AagaardGæst: Rune LarsenKlipper: Laura ThurøeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHvor mange skeletter efterlod Dronning Elizabeth i det royale skab, og er Dronning Margrethe faktisk en skurk?Blåt blod & bedrag er kulørt kongestof fyldt med krimi, skandaler politik og vanvittige historier fra de royale gemakker.Sammen med en række kloge gæster kommer du i hvert afsnit på rundtur i et af klodens mange monarkier og hører om de skandaløse kongelige, som intet kongehus kan sige sig fri for, - fra ægteskabsbrydere, over menneskerettighedsbetvingere, til kongen der angiveligt serverer sin sæd for udvalgte undersåtter.Du kommer til at lære monarkierne at kende helt ned i paladsernes rådne fundament, og får et nyt syn på en verden, du troede, du kendte.Tine Gudrun Petersen er forfatter, kulturiværksætter, og mor til tre. Tine har tidligere læst historie, men har været selvstændig siden 2015 og har blandt andet skabt store events og festivaler fra bunden. Tine Gudrun er udkommet med krimiserien om Busk- og Løve, og holder desuden foredrag i hele landet.Henrik Baastrup Aagaard var en del af P6 BEATs oprindelige værtsteam, da kanalen lancerede i 2011. Siden da har musikken været afsæt for det meste han har lavet, men også med små afstikkere undervejs. Han har således bl.a. stået bag programmet, Verdenssituationen, hvor forskellige vidende gæster gjorde lytterne klogere på national, og kulturel, identitet i lande, som af den eller anden årsag dominerede nyhedsstrømmen.