Nationalisme

”Det er næsten en selvfølge at sige, at helhedskulturer i den moderne epoke altid er lig med nationale kulturer – som dog ikke i alle tilfælde er identiske med én stat. Men den kategoriale status af nationen som ramme for kulturel udfoldelse er lige så usikker, som den status den nationalt afgrænsede stat har inden for det kapitalistiske industrielle system.”Uffe Østergaard diskuterer definitionen på en nationstat, og hvordan den har ændret sig gennem tiden. Han beskriver sammenhængen mellem nationale bevægelser, nationalitet og nationalisme og belyser det komplekse problem om nationstaten i et teorihistorisk lys.Bogen udkom første gang i 1988.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

Hvad er en stat? Hvad er en nation?I dette koncise skrift fra 1915 redegør forfatteren for, hvad der kan siges at karakterisere en stat og en nation. Forfatteren bruger en række eksempler til at underbygge sine definitioner. Disse eksempler er hentet fra Romerriget, middelalderens Europa og Napoleons Frankrig.Bogen, som har karakter af introduktion, giver et kort og godt overblik, og henvender sig til alle historieinteresserede læsere.Åge Meyer Bendictsen (1866-1927), dansk forfatter, sprogforsker, oversætter og historiker. Kendt i sin samtid for sine værker om fremmede folkeslag. Udgav bl.a. bogen ”Et Folk, der vaagner; Kulturbilleder fra Litaven” (1895) og "Russisk jord og russiske bønder" (1903).

Historiker og ruslandsekspert Erik Kulavig gennemgår de historiske hovedlinjer i den russiske nationalismes udvikling. Bogen fokuserer på Sovjetunionens sidste år og undersøger de forskellige aspekter af den russiske nationalisme, og hvilken betydning denne udvikling fik for det postsovjetiske Rusland.Bogen udkom første gang i 1995.Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.

At tvinge en folkevilje til underkastelse kan ikke lade sig gøre. Den irske historie er det bedste eksempel på dette.Sådan lyder budskabet i denne lille bog fra 1914. I bogen gennemgår forfatteren - der i sin samtid var en meget anerkendt formidler af historisk stof - Irlands nyere historie på en let tilgængelig og indfølt måde.Åge Meyer Bendictsen (1866-1927) var en dansk forfatter, sprogforsker, oversætter og historiker. Hav var kendt i sin samtid for sine forelæsninger og værker om fremmede folkeslag. han udgav bl.a. bogen ”Et Folk, der vaagner; Kulturbilleder fra Litaven” (1895) og "Russisk jord og russiske bønder" (1903).

Island – Nordens åndelige førerland.Dette lille skrift fra 1918 – oprindeligt udgivet af Dansk-Islandsk Samfund – giver et kort og godt overblik over den islandske historie. Med udgangspunkt i Islands helt særlige geografi beskrives landets udvikling fra de første bosættelser og op til begyndelsen af 1900-tallet.Bogen henvender sig til læsere med interesse for Island og til læsere med interesse for, hvordan man fra dansk side historisk har set på Island.Åge Meyer Bendictsen (1866-1927), dansk forfatter, sprogforsker, oversætter og historiker. Kendt i sin samtid for sine værker om fremmede folkeslag. Udgav bl.a. bogen ”Et Folk, der vaagner; Kulturbilleder fra Litaven” (1895) og "Russisk jord og russiske bønder" (1903).

Flaget der daler ned fra himmelen er en af vores helt grundlæggende legender. I dette afsnit fortælles historien om Valdemar, som drog på korstog og kom hjem med et flag, som var givet af Gud og som senere kunne bruges som fikspunkt for opbygningen af en velvoksen og særdeles hårdnakket dansk nationalisme.Vært: Asser AmdissenTilrettelæggelse: Asser AmdisenKlip: Katja GrandeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHer er podcasten til dig, der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige, er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Forfatteren Bjørnstjerne Bjørnson (1832-1910) regnes i Norge, sammen med Henrik Ibsen, for en af nationens vigtigste skikkelser. Han har blandt andet skrevet landets nationalsang "Ja, vi elsker dette landet."I sin egen tid blev Bjørnson både beundret, men også kritiseret for sin polemiske og stridslystne karakter. Forfatteren til denne biografi søger derfor at overbevise sin læser om, at Bjørnson i virkeligheden var en passioneret, ærlig og dybt inspirerende mand.Forfatterens håb med biografien her fra 1915 er at kunne inspirere til at styrke den fælles nordiske identitet.P.A. Rosenberg (1858-1935) var en dansk forfatter, dramatiker, lærer og foredragsholder. Han var uddannet i religionsfilosofi og underviste ved flere københavnske privatskoler. I stor kontrast til samtidens kulturradikalisme med Georg Brandes i spidsen, var Rosenbergs liv præget af en kristen verdensanskuelse, og han var stor fortaler for nationale traditioner i åndslivet. Han debuterede som forfatter med fortællingen "Af et digterliv" i 1881 og udgav efterfølgende en lang række skuespil, digte og fagbøger om blandt andre Herman Bang og Søren Kierkegaard.

Este ensayo es una recopilación de los estudios de Víctor Balaguer sobre el gobierno político de varios países y, sobre todo, el sistema político de Cataluña en la historia. Balaguer, un autor avanzado a su época, publicó estos apuntes sobre la libertad, la constitución y el progreso, analizando dichos conceptos a través de la historia de Cataluña. Un ensayo historiográfico sobre la política que imperaba en la época de Balaguer.Víctor Balaguer (1842-1901) fue uno de los principales impulsores del renacimiento catalán. Orador, escritor y activista, luchó en el terreno cultural y literario para promocionar la lengua. Engendró muchos proyectos, de los cuales destaca la creación de la Sociedad Filarmónica y literaria, con la cual promovió la celebración de unos Juegos Florales. Fue nombrado cronista de la ciudad de Barcelona y se encargó de nombrar algunas de las calles de la ciudad con nombres de personajes históricos.

I 50 år var Sønderjylland under tysk herredømme efter nederlaget i 1864. Men tilhørsforholdet til Danmark blev i den grad bevaret på trods af den tyske stats forsøg på at dæmme op for danskheden i det offentlige rum. I denne bog er fokus på de sønderjyske kvinder og deres liv og virke, der i denne periode i høj grad handlede om at beholde og videreformidle deres kærlighed til det gamle fædreland. I første bind hører vi gennem en række personlige portrætter om forskellige sønderjyske kvinders livshistorie.Bothilde Skjold (1870-1940) brugte sit liv på hjælpearbejde for trængende i Haderslev, for soldaterne ude i krigen, som danskunderviser under tysk herredømme og som organist i frimenighedens kirke. Hanne Jenssen kom til Haderslev i 1907 og arbejdede fælles med frk. Skjold i det danske, kulturelle og nationale arbejde.

I 50 år var Sønderjylland under tysk herredømme efter nederlaget i 1864. Men tilhørsforholdet til Danmark blev i den grad bevaret på trods af den tyske stats forsøg på at dæmme op for danskheden i det offentlige rum. I denne bog er fokus på de sønderjyske kvinder og deres liv og virke, der i denne periode i høj grad handlede om at beholde og videreformidle deres kærlighed til det gamle fædreland. I andet bind finder vi en lang række portrætter af kvinder, der kæmpede for deres identitet og familie i de mange mærkelige år. Det er historiske beretninger, hvor dagligdagen kædes sammen med de store begivenheder, og læseren får en historisk forståelse for denne periode gennem kvindernes særlige livshistorier.Bothilde Skjold (1870-1940) brugte sit liv på hjælpearbejde for trængende i Haderslev, for soldaterne ude i krigen, som danskunderviser under tysk herredømme og som organist i frimenighedens kirke. Hanne Jenssen kom til Haderslev i 1907 og arbejdede fælles med frk. Skjold i det danske, kulturelle og nationale arbejde.

I kølvandet på afstemningen om Amsterdam-traktaten i 1998 besluttede historieprofessor Uffe Østergaard at se nærmere på de identitetspolitiske problemstillinger, der bliver diskuteret, hver gang der skal stemmes om, hvorvidt man skal have mere eller mindre europæisk samarbejde. Bogen ser tilbage på europæisk historie og beskriver, hvordan den europæiske identitet og selvforståelse har udviklet sig i løbet af det tyvende århundrede. Anden verdenskrig, den kolde krig, borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien, jerntæppets fald og de komplicerede forhold til store europæiske samarbejdspartnere som Rusland, Tyrkiet og Kina bliver set i forhold til den patriotisme og nationalisme, der tit har spændt ben for mere europæisk samarbejde.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

Hvad er danskhed? Det spørgsmål er med jævne mellemrum blevet stillet af forfattere, digtere, politikere og mange andre. Vilhelm la Cour forsøger i starten af det tyvende århundrede at sætte ord på danskheden, og hvorfor den er så vigtig. For hvis ikke vi inderst inde føler os danske, hvorfor har vi så så ofte kæmpet for ikke at blive indlemmet i andre nationer? Hvad er det, der får os til at gribe til våben, når nogen truer vores selvstændighed som land? Er det måske ikke vores insisteren på at bevare vores nationale selvfølelse?Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Venäjän keisarikunta pyrki venäläistämään vähemmistökansojaan 1900-luvun alussa. Venäjän toimet aiheuttivat Suomessa voimakkaita vastareaktioita. Vuonna 1905 Venäjän keisarikunnan valtasi suurlakko, joka johtui erityisesti Venäjän tappiosta Venäjän ja Japanin välillä käydyssä sodassa. Suomessa lakon syynä oli kuitenkin myös suomalaisten tyytymättömyys ruhtinaskuntaa vastaan.Johan Kockin "Seitsemän päivää keskusasemalla" on kirjailijan omakohtainen ja vahva kuvaus suurlakon tapahtumista Helsingissä. Johan Kock (1861–1915) oli Venäjän armeijasta eronnut kapteeni ja vallankumouksellinen aktivisti. Hän johti suurlakossa lähinnä työläisistä koostunutta kansalliskaartia. Kock osallistui myös vuoden 1906 Viaporin kapinaan, jonka epäonnistuttua hän pakeni Yhdysvaltoihin. Kock kuoli Yhdysvalloissa vuonna 1915.

"e;Pimea talvinen yo peitti kaiken pohjoisen maan. Aurinko oli painunut pois, mutta matalissa majoissa loisti lamppujen valkeita tulia, ja odottaessaan uutta aamua hakivat ihmiset iloaan niiden ymparilta.Mutta sitapa ei suvainnut pimeyden peikko, joka oli anastanut itselleen vallan paivattomassa pohjolassa. Niin pian kuin han ulkona vaaniessaan naki tulien ikkunoista tuikkavan, tolmasi han oven taydelta huoneeseen.-Puh! sanoi han ja puhalsi armottomasti lampun sammuksiin.Eika kukaan uskaltanut enaa sytyttaa lamppua, jonka peikko oli sammuttanut."e;Katkelma Juhani Ahon lastusta "e;Sammuta sina, mina sytytan"e;Venajan keisarikunta pyrki venalaistamaan vahemmistokansojaan 1900-luvun alussa. Suomalaiset eivat hyvaksyneet keisarikunnan toimia, ja sittemmin ajanjakso on nimetty "e;sortovuosiksi"e;. Sortovuodet inspiroivat Juhani Ahon novellikokoelmaa "e;Katajainen kansani"e;, jonka novellit ovat seka isanmaallisia etta vahvan symbolistisia.Teoksen kirjoittaminen oli vaarallista, ja Aho muuttikin asumaan Italiaan ja Itavaltaan vuosiksi 1903-1904. Han palasi perheineen Suomeen vasta, kun poliittinen tilanne oli rauhoittunut. -

"Norden.Aarene skride, Ungdomskraften svinder,Snart er den slukt:Da har vi høstet nok af Kampens Minder,Lidt af dens Frugt;Maalet, vi drømte om at naae saa fage,Maalet, som vistes klart af Tankens Lyn,Trækker sig tilbageDa for vort Syn."Carl Plougs digtsamling består af en lang række skønne digte til Danmark og Norden i det hele taget. Historiske begivenheder, mærkedage, den skønne og karakteristiske nordiske natur bliver alt sammen hyldet af Carl Plougs hengivne og dygtige pen.Carl Parmo Ploug (1812-1894) var en dansk digter, redaktør og politiker. Af politisk overbevisning var han nationalliberal, og han var medlem af Folketinget fra 1853 til 1857 og landstinget næsten uafbrudt i årene 1859 til 1890. Han skrev en lang række sange og digte, der alle spillede på fædrelandskærlighed og nationalfølelse. Han udgav flere digtsamlinger i løbet af sit liv og bidrog med en række sange til nationale begivenheder.

"Danmark i vore hjerter" er den norsk-danske journalist og kritiker Christians Bernhardsens kærlige og provokerende syn på Danmark og danskerne. Er det danske smil falsk? Og er den danske idyl en myte? Det er blot et par af de spørgsmål, denne bog rejser. Da bogen blev skrevet, boede der 128.000 udlændinge i Danmark, heraf 23.000 fra de øvrige nordiske lande. Hvordan reagerer de på dansk kultur og levevis?For den norske journalist og kritiker Christian Bernhardsen, bedre kendt som Bris i først Information og siden B.T., blev mødet med det ny land en barsk oplevelse. Men også fyldt med uventede glæder. Det er en bog om hverdagens Danmark. Vittig, skarp og nogle gange meget kontroversiel. Samtidig varm og hengiven med levende skildringer af mennesker og miljøer, som kom til at betyde noget for ham. Men det er også beretningen om en identitetskonflikt, der var ved at blive skæbnesvanger.Christian Bernhardsen blev født i Norge i 1923 og flyttede til Danmark i en ung alder. Han arbejdede i en årrække som journalist på Information, før han sprang ud som forfatter. Han står bag en lang række romaner og er særligt populær som forfatter til historiske romaner for børn og unge.

"e;Kiinni riipun elamassakaikin vaistoin, kaikin taistoin,vaikka kaikki tuskat tunsin,vaikka kaikki maljat maistoin.Tartun elon sorjan tukkaan,pidan kiinni enka paasta,saali muita en, en itsemyoskaan itseain ma saasta."e;Katkelma runosta "e;Elaman koreus"e;Eino Leinon runokokoelma "e;Elaman koreus"e; julkaistiin maaliskuussa 1915 Leinon 25-vuotisen kirjailijauran kunniaksi. Runokokoelma maarattiin kuitenkin jo toukokuussa takavarikoitavaksi - painoylihallitus katsoi Leinon kehottavan lukijoita kansalaistottelemattomuuteen runoissaan "e;Vapaus"e; ja "e;Kaiken kansan laulu"e;. Kirjat olivat takavarikoituina aina huhtikuuhun 1917 saakka."e;Kootut teokset III"e; sisaltaa myos runokokoelmat "e;Painuva paiva"e;, "e;Leirivalkeat"e;, "e;Ajatar"e;, "e;Shemeikan murhe"e; ja "e;Syreenien kukkiessa"e;.-

"‘Fædreland‘ er et i udpræget grad levende ord. Det betegner ganske vist et eller andet geografisk område, men er dog noget helt andet end et almindeligt stednavn. Det viser ikke alene, at der i øjeblikket findes en slægt, et folk som kalder det sit, men at dette forhold er nedarvet. Mellem fædreland og folk er der den nøjeste sammenhæng – de kan simpelthen ikke undvære hinanden. Et folk uden fædreland er slet og ret en race, og et fædreland uden folk er en råbende urimelighed."Et væld af faktorer kan forandre og styrke eller svække kærligheden og tilhørsforholdet til ens fædreland og folk. Dette gør sig ikke mindst gældende for danskerne. Vilhelm la Cour undersøger danskhedsfølelsen og ser på, hvordan den er vokset og har udviklet sig gennem tiden.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

"e;LAAKSO-MERVI Ja mitas vuorille?VUORI-MERVI Synkistyen: Harmaata! Rajariitaa ja veripaista painia metsa-mervien kanssa, karhunmorinaa, kaskensauhua - sylkasee - ja kaarnanmaku aina suussa!"e;Johannes Linnankosken "e;Kirot"e; on fantasiamainen vuonna 1908 julkaistu naytelma. Siina seurataan mielikuvituksellista yhteiskuntaa, jossa on eri kansakuntia, kuten merveja ja veeneja.Monisyinen naytelma kasittelee muun muassa kansallisajattelua. Naytelman tapahtumat ovat saaneet innoituksensa ensimmaisesta sortokaudesta (1899-1905), jolloin Venajan keisarikunta pyrki venalaistamaan suomalaisia.-

Eino Leino (1878-1926) - oikealta nimeltään Armas Einar Leopold Lönnbohm - on ollut merkittävimpiä suomalaisia runoilijoita ja kirjailijoita, jonka tuotantoon kuuluu myös mm. romaaneja, suomennoksia. Hänen runoutensa on tullut tutuksi myös monien säveltäjien - kuten Heino Kasken, Toivo Kuulan, Leevi Madetojan ja Oskar Merikannon teoksissa.Näille Kauneimpia runoja -sarjan äänikirjoille on koottu yhteen sointuvia runoja.Tällä äänitteellä olevat runot:Aamun toivossaAirutAuringonsäteiden lauluErinomainen maaHarhaHautojen keskelläHenkiJoutotyötäJuhannus v. 1918

Eino Leino (1878-1926) - oikealta nimeltään Armas Einar Leopold Lönnbohm - on ollut merkittävimpiä suomalaisia runoilijoita ja kirjailijoita, jonka tuotantoon kuuluu myös mm. romaaneja, suomennoksia. Hänen runoutensa on tullut tutuksi myös monien säveltäjien - kuten Heino Kasken, Toivo Kuulan, Leevi Madetojan ja Oskar Merikannon teoksissa.Näille Kauneimpia runoja -sarjan äänikirjoille on koottu yhteen sointuvia runoja.Tällä äänitteellä olevat runot:SyntyperäniSuorasanainen sovitus eräästä elämänrunostaniKotiniLähteen silmäVieraalla maallaHyväpäinenRäkättirastasMielenvikaiselle siskolleAleksis KiviTaiteilijain taivasOlympon onniVapaa kansaUuden ajan lauluEräälle runoilijalle

Ausgehend von einer Analyse der politischen und sozialen Krise Deutschlands im Vormärz verfolgt Franz Lorenz Müller die Hauptstränge der mannigfachen revolutionären Veränderungsprozesse zwischen März 1848 und Juli 1849. Der Fokus richtet sich dabei nicht nur auf die politische Revolution des liberalen Bürgertums, die mit einer Fundamentalpolitisierung und Kommunikationsrevolution einherging, sondern ebenso auf die Forderungen und Aktionsformen von Bauern, Arbeitern, städtischen und ländlichen Unterschichten sowie von unterprivilegierten Schichten (Frauen, Juden). In einem abschließenden Kapitel erörtert er eingehend die Revolutionswende im Herbst 1848, die Verfassungsarbeit der Paulskirche, die Reichsverfassungskampagne sowie die Niederwerfung des pfälzischen und badischen Aufstands im Sommer 1949. Frank Lorenz Müller legt damit einen straffen, gut verständlichen und dennoch differenzierten Überblick zu den deutschen Revolutionen von 1848/49 vor.

Toni Liversage søger i "Den jugoslaviske tragedie" svar på spørgsmålene om, hvordan krigen i det tidligere Jugoslavien opstod og hvordan det overhovedet var muligt, at det gik så galt, som det gjorde.Det er en bog om ideologi og de massepsykologiske mekanismer, der fandt sted og som gjorde krigene i det tidligere i Kroatien og Bosnien-Hercegovina i 1990'erne.Toni Liversage (1935-2014) var en dansk forfatter og oversætter. Toni Liversage havde et stort socialt engagement og var i mange år en kendt feminist, fredsaktivist og socialist. Hun var uddannet mag.art i slavisk filologi og stod bag en del danske oversættelser af forfattere fra det tidligere Jugoslavien. Af Toni Liversages eget forfatterskab kan nævnes "Fædre og døtre: russiske kvinder i aktion mod zarismen" (1976), "At erobre ordet: kvinderne og arbejderbevægelsen" (1980), "George Orwell: en introduktion" (2000) og "Et lille stykke elfenben: om Jane Austens forfatterskab" (2009).

Hvad taler vi om, når vi taler om multikulturalisme? Er det alles ret til frit at vælge sin religion og kultur og kritisere respektløst i et demokratisk samfund? Eller er det tværtimod kulturernes ret til at leve beskyttet mod krænkelser og upåvirket af deres tid?Denne bog undersøger disse spørgsmål i forhold til multikulturalismens virkelighed og dens ideologi. Vi rejser til et multikulturalistisk land og undersøger, hvad der ligger bag dette omstridte begreb i virkeligheden. Hvad er fordele og ulemper ved den reelt eksisterende multikulturalisme?Inden for de seneste tyve år er kulturbegrebet kommet på den politiske dagsorden i den grad, hvor "kultur" i sig selv er blevet en ideologi. Hvor kommer dette kulturbegreb egentlig fra? Hvilke rødder har det i antropologi, filosofi og politik? Hvad betyder det for vores måde at tænke på, når vi uafvidende overtager dette begreb?Kontroversen om multikulturalisme har ændret de politiske fronter. Det synes, som om venstrefløjen forsvarer respekten for mindretalskulturer – mens højrefløjen, især Dansk Folkeparti, står vagt om majoritetskulturen, den nationale kultur. Men er disse frontlinjer reelle? Er de to fronter virkelig så forskellige? Eller udgør de bare to varianter af en og samme måde at forstå kultur på? Forfatterne opfordrer til et opgør med begge fløjes tendens til at spærre mennesker inde i deres kultur.Jens-Martin Eriksen (f.1955) er skønlitterær forfatter og modtager af bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat, Adam Oehlenschläger-prisen for litteratur og Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat. Han har skrevet romaner som "Vinter ved daggry" og "Timernes bro"Frederik Stjernfelt (f.1957) er professor ved Center for Semiotik ved Aarhus Universitet og var redaktør for kulturtidsskriftet KRITIK fra 1993 til 2012. Stjernfelt har udgivet et væld af kulturkritiske bøger som "Formens betydning" og "Rationalitetens himmel" og har bl.a. samarbejdet med Hans Siggaard og Ole Knudsen. Sammen med Jens-Martin Eriksen har han skrevet "Hadets anatomi", "Krigens scenografi" og "Adskillelsens politik".

Hvordan kan det være at Rusland altid ender med en tsar, uanset om de har enevælde, kommunisme eller demokrati? Hvad enten den stærke mand så hedder Ivan den Grusomme,Josef Stalin eller Vladimir Putin?Mystikken om Putin er en aktuel og kontroversiel bog af den russisk/amerikanske journalist Anna Arutunyan, der har arbejdet som politisk korrespondent fra Moskva igennem ti år.Anna Arutunyan viser at det velkendte spørgsmål "Hvem er Putin?" i virkeligheden er et trickspørgsmål: for at forstå Putin må man forstå den russiske mentalitet, der har tilladt Putin atblive, den han er.Anna Arutunyan dykker ned i Ruslands mørkeste hjerte, og fortæller en historie, som nok ikke kommer til at vække glæde hos magthaverne, men som til gengæld er øjenåbnende nyt for alle os, der betragter "Bjørnen i Øst" med lige dele undren og bekymring, hver gang der rasles med sablerne.