Politisk forskning og politisk teori

Colección de artículos publicados por Miguel de Unamuno en diferentes medios en los que reflexiona sobre temas tan dispares como la filosofía, la literatura, la política o la sociedad Española de su época.Miguel de Unamuno nació en Bilbao en 1864. Firmó obras en distintos géneros como el ensayo, la novela, la poesía, el teatro y como modernista contribuyó a disolver las fronteras entre todos ellos. Unamuno tuvo un papel central en la vida intelectual de España, ya que fue rector de la Universidad de Salamanca durante dos períodos distintos. Se le considera uno de los autores más destacados de la literatura española.

I midten af det 20. århundrede blev kvinders politiske kompetencer stadig anset som mangelfulde og underlagt mændenes. Senere kom kvindebevægelsen, og den stereotype nedvurdering af kvinder blev udsat for heftig kritik. Men trods stor debat og langvarige diskussioner om kvinders forhold til politik var der langt mellem egentlige empiriske undersøgelser af forskellene på mænds og kvinders vælgeradfærd.Jørgen Goul Andersens bog "Kvinder og politik" byder på den første samlede danske analyse af kvinders politiske holdninger og vælgeradfærd.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik", "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen "Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund" fra 2021.

Cinco ensayos esenciales en la obra de Miguel de Unamuno, publicados en la revista madrileña «La España Moderna», y que indagan tanto en sus raíces históricas como literarias desde un punto de vista amargo que precedería al desastre del 98.Miguel de Unamuno nació en Bilbao en 1864. Firmó obras en distintos géneros como el ensayo, la novela, la poesía, el teatro y como modernista contribuyó a disolver las fronteras entre todos ellos. Unamuno tuvo un papel central en la vida intelectual de España, ya que fue rector de la Universidad de Salamanca durante dos períodos distintos. Se le considera uno de los autores más destacados de la literatura española.

Gennem historien har Rusland politisk, religiøst, kulturelt og ideologisk udviklet sig markant anderledes end Vesteuropa. I "Sovjetologiens metodeproblemer" undersøger Bjarne Nørretranders på tværvidenskabelig vis sovjetiske og især russiske forhold. Fra det marxistiske ideal og kampen mellem Stalin og Trotskij til moderne sovjetisk udenrigspolitik fortæller bogen om det store land mod øst, der på den ene side er sit helt eget og på den anden side uløseligt flettet sammen med Europas og USA’s politiske og kulturelle udvikling.Bjarne Nørretranders (1922 - 1986) var en dansk professor og forfatter. Han blev uddannet ved Københavns Universitet, hvor han med disputatsen "The Shaping of Czardom" i 1964 opnåede titlen dr.phil. Han blev efterfølgende ansat som professor i østeuropæisk historie samme sted. Sideløbende med sit akademiske virke var Nørretranders i perioden 1967 - 1968 formand for fagforeningen Dansk Magisterforening og i 1968 - 1971 formand for Akademisk Samarbejdsudvalg. Som forfatter står han blandt andet bag bogen "Sovjetologiens metodeproblemer" ligesom han har bidraget til "Politikens Ruslandshistorie". Fra 1981 og frem til sin død var han medlem af Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg.

Samfund og politik er ikke to uafhængige størrelser og man kan ikke forstå det ene ved at udelukke det andet. De må ses i sammenhæng. Det er den centrale pointe for forfatter Jørgen Goul Andersen, der her giver et nuanceret og grundigt indblik i samfundsudviklingen i Danmark. Bogen gennemgår perioden fra industrialiseringen til den postmodernistiske og globaliserede virkelighed, vi står i i dag. Dermed beskrives emner som velfærdsstatens udvikling, ideologier og vælgeradfærd, forholdet mellem staten og markedet samt politiske konflikter og skillelinjer. Bogen kan anvendes som grundbog i gymnasiets samfundsfagsundervisning og som introduktion til statskundskab på universitetet.»Gnistrende bog om politik. Forfatteren vil på een gang henvende sig til politisk interesserede, studerende og til andre forskere. Det betagende er, det er faktisk lykkedes.«- Birgitte Bollmann, Weekendavisen»...sprængfyldt af tankevækkende iagttagelser og skarpsindige analyser og masser af relevant baggrundinformation om dansk politik.«- Erik Meier Carlsen, Det Fri AktueltJørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter herunder Aalborg Universitet. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, herunder"Socialpolitik", "Krisevalg - Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen "Rige børn leger bedst - Et portræt af det danske klassesamfund" fra 2021.

Paisajes del alma es una recopilación de artículos escritos por Miguel de Unamuno, con temas tan diversos como la infancia, su destierro en Canarias en la dictadura de Primo de Rivera, los campos de castilla o su obsesión con el pasado y el futuro de España.Miguel de Unamuno nació en Bilbao en 1864. Firmó obras en distintos géneros como el ensayo, la novela, la poesía, el teatro y como modernista contribuyó a disolver las fronteras entre todos ellos. Unamuno tuvo un papel central en la vida intelectual de España, ya que fue rector de la Universidad de Salamanca durante dos períodos distintos. Se le considera uno de los autores más destacados de la literatura española.

Juicios literarios y artísticos es un ensayo del escritor español Pedro Antonio de Alarcón en el que repasa toda la sociedad española del siglo XIX a partir de su escena literaria, sin esconder una crítica mordaz hacia la política de su época y al proyecto de cultura hispana vigente en el momento.Pedro Antonio de Alarcón fue un escritor español nacido en Guadix en 1833 y fallecido en Granada en 1891. Sus obras oscilan entre el realismo imperante en su época y un romanticismo tardío que lo emparenta con Byron o Espronceda. Cultivó tanto la novela como el teatro, la poesía o los libros de viaje, alcanzando la excelencia de todos los campos.

Der Traumer und Visionar Till Eulenspiegel stellt sich oft dumm, ist aber in Wahrheit ein gerissener Spavogel welcher seinen Mitmenschen dauernd neue Streiche spielt: Auf seinen Abenteuern schlupft er in die verschiedensten Rollen vom Gaukler bis zum Magier, getrieben von seinen Traumen und der leidenschaftlichen Suche nach der Wahrheit spielt Eulenspiegel eine Doppelrolle, einerseits ist er der desillusionierte ehemalige Kriegssoldat, auf der anderen Seite ist er der lustige Spavogel der auf satirische Art die politischen chaotischen Zustande in Deutschland thematisiert.-

Las ciento y una reúne las cinco cartas abiertas que Sarmiento escribió en polémica con Juan Bautista Alberdi, quien lo había atacado con estilo indirecto. La respuesta sarmientina es todo lo contrario: un arte de la injuria y de la defensa de sus posiciones en un combate (intelectual) a campo abierto.La disputa del momento se jugaba en torno de la presidencia de Urquiza. El envión de la obra de Alberdi delinearía en ese mismo 1853 la Constitución Nacional argentina, y era manifiesto su apoyo al líder de la Confederación. Sarmiento fue capaz con estas cartas de "subirlo al ring" desde el exilio en Chile. Esta movida, parte de una estrategia mayor, involucraba discusiones sobre los fundamentos de la autoridad y sobre su proyección en el tiempo.Domingo Faustino Sarmiento (San Juan, 1811 - Asunción, 1888) fue un escritor y estadista argentino. Además de haber sentado en su presidencia las bases del sistema educativo moderno de su país, los libros salidos de su notable pluma marcaron una interpretación histórica de alto impacto, en especial el Facundo (1845), pero también Recuerdos de provincia (1850) y Mi defensa (1843), entre otros. Son controvertidas sus visiones y acciones sobre los aborígenes, los gauchos y los inmigrantes de algunas proveniencias, mientras favorecía que los de otras se instalaran como colonos. Sin embargo, y por lo mismo, pocos negarían que Sarmiento fue una figura descollante que influyó profundamente en la vida intelectual y política de la nación sudamericana.

«El Estado equitativo», subtitulado «Ensayo sobre la realidad argentina», es un ensayo de Leopoldo Lugones sobre filosofía política, poderes del Estado y sociedad, que publicó dos años después del golpe de Estado de 1930 en Argentina.Leopoldo Lugones (1874-1938) fue un intelectual argentino que se distinguió en numerosos ámbitos, como el de la escritura, el periodismo, la historia o la política. Fue uno de los máximos exponentes del modernismo hispanoamericano y el Día del Escritor en Argentina homenajea su nacimiento.

«La patria fuerte» es un ensayo de Leopoldo Lugones sobre filosofía política donde el autor propone la consolidación de la República Argentina en un Estado potencia, sienta las bases de su estructura y critica las ideologías consideradas por él «fallidas».Leopoldo Lugones (1874-1938) fue un intelectual argentino que se distinguió en numerosos ámbitos, como el de la escritura, el periodismo, la historia o la política. Fue uno de los máximos exponentes del modernismo hispanoamericano y el Día del Escritor en Argentina homenajea su nacimiento.

Este libro es la recopilación de las cuatro conferencias sobre patriotismo y filosofía política que tuvieron lugar en julio de 1923 en el Coliseo de Buenos Aires, por las que el autor recibió serias críticas. La publicación tenía como objetivo tanto la difusión como la ratificación del contenido de las conferencias.Leopoldo Lugones (1874-1938) fue un intelectual argentino que se distinguió en numerosos ámbitos, como el de la escritura, el periodismo, la historia o la política. Fue uno de los máximos exponentes del modernismo hispanoamericano y el Día del Escritor en Argentina homenajea su nacimiento.

Den socialdemokratiske velfærdspolitik og politik i al almindelighed er ikke bare resultatet af ideologiske og taktiske overvejelser, men også resultatet af interne diskussioner og magtkampe om, hvad der skal være den socialdemokratiske linje. I denne bog går forfatter Klaus Petersen i dybden med at undersøge socialdemokratiets historiske og politiske udvikling og anskuer partiet som den uhomogene størrelse, det også er.Klaus Petersen (f. 1965) er en dansk historiker og professor og leder for Center for velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet. Han er uddannet ved Københavns Universitet, hvor han også skrev en ph.d-afhandling om forholdet mellem velfærdsstaten og socialdemokratiet i efterkrigstiden. Som forfatter har han bidraget til en række bøger og forskningsartikler, herunder "Dansk velfærdshistorie - Hvor glider vi hen?", "Warfare and Welfare: Military Conflict and Welfare State Development in Western Countries" og "Museums and Social Change: Challenging the Unhelpful Museum".

"Da ligestilling kom på dagsordenen" er en analyse af ligestillingskampen i perioden 1965 til 1990, hvor ligestilling og kvindepolitik for alvor kom på den politiske dagsorden. Der er med tiden sket store kvantespring for kvinders rettigheder, og mange af kravene fra den første bølge af kvindebevægelsen i 1800-tallet er for længst opnået, herunder kvinders stemmeret og kvinders formelle adgang til uddannelse. Anderledes ser det ud på en række andre punkter som eksempelvis ligeløn. I denne artikel, der oprindeligt blev udgivet som en del af bogen "Kvinder på Tinge" i 1990, tager Drude Dahlerup et historisk blik på ligestillingen, herunder temaer som familien og ægteskabet som institution, barselsrettigheder, de politiske institutioner og kvinder på arbejdsmarkedet.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

At videnskabelig indsigt skal kunne bruges til at forandre verden til det bedre, er en gammel drøm. Den næredes allerede af grundlæggerne af sociologiens tre hovedretninger, Marx, Durkheim og Weber. Den lå bag studenteroprørets krav om ’samfundsrelevans’ og ’forskning for folket’. Og den præger den nyere forskningspolitiske styrkelse af sektorforskningen.Første gang, man i større omfang forsøgte at realisere denne drøm, var i 1960’ernes reformvenlige USA. Der blev stillet store forventninger til samfundsvidenskabernes muligheder for at frembringe viden med direkte relevans for den politisk-administrative beslutningsproces. Få år og adskillige skattedollars senere var det tydeligt, at forventningerne ikke blev indfriet: Det var vanskeligt at påvise, at den anvendelsesorienterede samfundsforskning – også kaldet evalueringsforskningen – havde nogen som helst indflydelse på eller nyttevirkning i forhold til den politik, der blev ført."Fra sandhed til information" giver et bud på, hvad der gik galt. Det gøres gennem en analyse af evalueringsforskningens historiske udvikling og dens filosofiske, metodologiske og politisk-administrative forudsætninger.Erik Albæk (f. 1955) er en dansk professor i journalistik og statskundskab. Han har været gæsteforsker ved prominente universiteter rundt om i verden heriblandt Harvard University og MIT. Erik Albæks primære forskningsområde er journalistik og politisk kommunikation, hvilket han har udgivet flere bøger om.

I denne artikel fra 1981, der oprindeligt blev udgivet som en del af antologien "Kvindestudier 5. Utopi og subkultur", kaster Drude Dahlerup lys over den franske filosof Charles Fouriers (1772-1837) vidtgående tanker om kvindernes nye vilkår i den ideelle stat. Artiklen omhandler Fouriers tanker om sammenhængen mellem friere kærlighedsforhold og ophævelsen af den private ejendomsret, samt hvilken indflydelse disse forandringer kunne have på kvinders vilkår.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

Was wissen wir eigentlich über Markus Söder?Er ist der bekannteste Unbekannte unter den deutschen Spitzenpolitiker*innen: Markus Söder. Diese erhellende und höchst unterhaltsame wie ungewöhnliche Biographie zeigt den Markus Söder, den wir in der Berichterstattung sonst nicht zu sehen bekommen.Die einen finden ihn unmöglich, die anderen genial: Söder polarisiert wie kein anderer Politiker seiner Generation. Spätestens seit Corona ist Söder überall, zugleich weiß man erstaunlich wenig über ihn. Von München bis nach Flensburg steht die Frage im Raum: Wer ist Markus Söder wirklich?Die Spiegel-Journalistin und Feministin Anna Clauß, die Markus Söder seit Jahren eng begleitet, gibt jetzt überraschende Antworten. In ihrem Buch ist Söder live, ungefiltert und ganz nah zu erleben. In ungewöhnlichen Situationen und an besonderen Orten, im Schnelldurchlauf für alle, die wenig Zeit haben, aber endlich wissen wollen: Was für ein Mensch verbirgt sich hinter der Maske mit den weiß-blauen Rauten?Anna Clauß, 38 Jahre alt, ist Expertin für die CSU und Feminismus beim hanseatischen Spiegel. Da ihr Herz im Süden schneller schlägt, arbeitet sie als Bayern-Reporterin und Kolumnistin von München aus. Markus Söders Laufbahn verfolgt sie journalistisch seit sieben Jahren, als er unter Horst Seehofer Heimatminister wurde. In ihrem Leben hat sie ungezählte Pressekonferenzen, Regierungserklärungen, Hintergrundrunden erlebt - außerdem hat sie neben Söder dicke Bernhardiner gestreichelt und ist mit ihm durch äthiopische Hotelpools geschwommen. Im Corps der Bayerischen Landespresse gehört sie zu den schärfsten Kritikerinnen des Ministerpräsidenten. Ihr fünfjähriger Sohn meint, sie sei die beste Freundin des Königs von Deutschland. Die Wahrheit liegt, wie immer, irgendwo dazwischen.

Der linke Publizist Robert Misik nimmt auch hier kein Blatt vor den Mund: Mit Ironie und starker Überzeugungskraft verdeutlicht er, warum Gesellschaftskritik wieder angesagt ist, und macht dabei keinen Hehl aus seinem eigenen linken Hintergrund. Neben dem Porträt sehr unterschiedlicher Charaktere der linken Szene – von Michael Moore bis zu Naomi Klein – befasst er sich mit Fragen nach politischen Alternativen und untersucht, warum man heute mit rebellischen Äußerungen darauf gefasst sein muss, womöglich einen neuen Trend zu starten.Der 1966 in Wien geborene Robert Misik ist ein österreichischer Journalist und politischer Schriftsteller. Als er siebzehn war, trat er der Gruppe Revolutionärer Marxisten (GRM) bei und begann 1989 seine journalistische Laufbahn bei der heute eingestellten „Arbeiter-Zeitung". In den 1990ern war er Korrespondent des österreichischen Nachrichtenmagazins „profil" in Berlin. Er schreibt für diverse Zeitungen, und seine Themen kreisen meist um Kapitalismus- und Globalisierungskritik, deutsche und österreichische Tagespolitik sowie die Geschichte der Sozialdemokratie.

Rick Reilly hat Donald Trump über 30 Jahre beim Golfspiel beobachtet. Sein Buch über dessen Verhalten beim Sport ist ebenso witzig wie erhellend. Wie man Golf spielt entblößt, wer man ist. Der bekannte Sport-Journalist und Golf-Enthusiast Rick Reilly hat Donald Trump viele Jahre auf dem Golfplatz erlebt, und schildert in seinem Buch urkomisch die Raffinesse und Kaltschnäuzigkeit, mit der sich Trump beim Gentleman-Sport auf alle nur erdenklichen Weisen einen Vorteil zu verschaffen weiß. Wenn es etwas gibt, was in Trumps Welt auf keinen Fall passieren darf, dann eine Niederlage – und sei es beim Spiel mit Tiger Woods. Reilly weiß zudem, was hinter dem Einreiseverbot für Araber steckte (Golf!), warum Trump und Merkel sich nicht verstehen (Golf!) und warum Trump acht Ziegen besitzt (Golf!). Ein unverzichtbares Buch, das mehr sagt als jede politische Analyse.Rick Reilly, geboren 1958, ist ein bekannter Sportjournalist in den USA. Dort hat er bereits zehn weitere Bücher veröffentlicht, von denen viele Bestseller waren. Er arbeitet für ESPN, ABC Sports und schreibt für die Sports Illustrated. Bereits elf Mal wurde er als NSSA National Sportswriter of the Year ausgezeichnet, und zudem mit dem Damon Runyon Award für herausragende Beiträge zum Journalismus geehrt.

"Ett spöke går runt i Europa - kommunismens spöke."Kommunistiska manifestet publicerades för första gången 1848 och har sedan dess inspirerat och engagerat ett stort antal politiska tänkare. Skriften har haft mycket stor betydelse för arbetarrörelsens ideologiska utveckling.Manifestet består av 4 olika delar och innehåller både politisk agitation och historiska analyser. De ämnen som diskuteras i manifestet är borgare och proletärer, proletärer och kommunister, socialistisk och kommunistisk litteratur, och kommunismens ställning till de olika oppositionella partierna.Karl Marx (1818-1883) var en sociolog, filosof, historiker och nationalekonom från Tyskland. Karl Marx räknas som en av grundarna till sociologin och är en av arbetarrörelsens mest framträdande tänkare. Marx teorier och reflektioner gav upphov till den teoribildning som kallas marxismen.Friedrich Engels (1820-1895) var en tysk sociolog, affärsman, filosof och journalist. Tillsammans med Karl Marx la han grunden för teorin marxism. Engels betydelse för socialismens utveckling ligger i att han tolkade och populariserade Marx lära och gjorde den mer lättillgänglig för arbetarklassen.

Niccolò Machiavelli (1469-1527) er en af renæssancens mest betydningsfulde skikkelser, og hans politiske filosofi var så banebrydende, at han selv kom til at lægge navn til den. Valeriu Marcus bog fortæller om machiavellismen, om hovedværket "Fyrsten", forholdet til huset Medici i Firenze og den enorme indflydelse, Machiavelli igennem dette forhold fik på hele Europa i løbet af sin korte levetid.Valeriu Marcu (1899-1942) var en jødisk-rumænsk digter, forfatter og historiker. Som ung omgikkes han med blandt andre Leon Trotskij og Vladimir Lenin, om hvem han i 1927 skrev den første biografi. I 1940 flygtede Valeriu Marcu og hans familie til USA for at undslippe nazisternes jødeforfølgelse. Valeriu Marcu udgav flere bøger i løbet af sit liv.

La costituzione è la legge fondamentale dello Stato italiano. La costituzione elenca i principi fondamentali su cui si basa la Repubblica Italiana, primo tra tutti il lavoro. Essa contiene inoltre i diritti e i doveri dei cittadini e i principi dell’ordinamento della Repubblica, che prescrivono il funzionamento delle istituzioni democratiche. La costituzione si ispira fondamentalmente a principi anti-autoritari e anti-fascisti, poichè la Repubblica fu proclamata dai partigiani nel dopoguerra alla fine del regime di Mussolini.La costituzione italiana (1947) fu scritta dall’Assemblea Costituente, nata dal Comitato di Liberazione Nazionale, ovvero la resistenza al fascismo. I principali partiti rappresentati nella costituente furono la Democrazia Cristiana, il Partito Socialista e il Partito Comunista.

"Den danske samfundsmodel er ikke blot en historisk kendsgerning, der skrives bøger om, den anses tillige af nogle af verdens førende samfundsforskere for den hidtil bedste. Vi lever i den bedst mulige af alle verdener, sagde allerede filosoffen Leibniz for et par hundrede år siden. Så lad os begynde med at udtømme, hvad der kan ligge i denne forestilling."Niels V. Kofoeds bog diskuterer de mål, samfundet stiller op for dets udvikling som helhed, og ser ikke kun på nationalstatens grundlæggende værdier, men også de europæiske fællesskaber og de retningslinjer, som gør sig gældende for hele verdenssamfundet.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.