Politik og regering

Ronald Reagans største støtte og supporter gennem hele livet var hans kone Nancy Reagan. I tykt og tyndt til først alzheimer og siden døden skilte dem ad. Dette afsnit af Reaganland skal netop handle om Nancy Reagan, hendes forhold til Ronald Reagan, og om hvordan det var Nancy Reagan der i høj grad styrede sin demensramte mands eftermæle. I studiet er der besøg af journalist og forfatter Ann Mariager, der boede i New York mens Reagan-parret havde adresse på 1600 Pennsylvania Avenue.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenGæst: Ann MariagerKlipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog \"The Great Communicator\" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

"Mr. Gorbatjov. Tear down this wall!"Ronald Reagans ikoniske tale foran Berlinmuren og Brandenburger Tor er gået over i historien som et af de mest ikoniske citater fra en talerstol. De magiske ord "tear down this wall" skulle vise sig nærmest profetiske. Det var ikke for sjov at Reagan blev kaldt for "The Great Communicator", for han var virkelig en mand med talegaverne i orden. I dette afsnit af POTUS: Reaganland gennemgår værterne Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen fem af Reagans største taler, og hvad det var der gjorde dem og ham ikoniske.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenKlipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog \"The Great Communicator\" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Den 27. oktober 1981 kl. 19.57 stødte den sovjetiske ubåd S-363 med skrognummeret U 137 på grund på Torumskär ved indløbet til Gåsefjorden, ca. 15 km fra flådebasen Karlskrona i Sverige. Positionen, hvor ubåden gik på grund med en fart på 7-8 knob, lå inden for det militære øvelsesområde, hvor almindelig og uvedkommende civil trafik ikke var tilladt. Positionen var ikke alene inden for svensk territorialfarvand, men også langt inde i et forbudt militært område i Skærgården. Vejret var tåget og sigtbarheden ikke særlig god.Ubåden havde ramt Sverige!I NATO betegnedes denne sovjetiske ubådstype for WHISKEY-klassen. Derfor blev begivenheden hurtigt kendt over hele verden som "Whiskey on the Rocks".Siden har der været diskussion om, hvorvidt ubåden blev afsløret under et spiontogt, eller om der var tale om en utilsigtet navigationsfejl.Men Sverige var rystet! Det havde Sverige i øvrigt været forfærdelig mange gange i årenes løb.Vasilij Besedin (f. 1952) var politisk officer og den ene af to næstkommanderende på den ubåd, der i 1981 gik på grund ved Sveriges kyst. Efter grundstødningen besøgte han flere gange Sverige og udgav i 2009 på svensk bogen "Inifrån U 137. Min egen berättelse", der nu er oversat til dansk.

Folkebevægelsen mod VAR bliver fra visse kanter skudt i skoene, at de er et rygklappende ekkokammer af en bevægelse, der kun giver spalteplads til dem, der ser VAR sendt til månen. Det kan Oliver Bodh Larsen og Magnus selvsagt ikke have siddende på sig, og derfor har de talt med en af nationens mest hårdnakkede VAR-fortalere, fodboldkommentator Daniel Ortved, om, hvorfor VAR i virkeligheden er en gave til sporten.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenGæst: Daniel OrtvedKlip: Nina Buth OlsenMusik: Anton WesterlinRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

Oliver Bodh Larsen og Magnus Kraft ringer til den tidligere topdommer Kenn Hansen for at blive klogere på, hvad dommerne egentlig synes om deres nye arbejdsredskab. Meningerne er delte, lyder det, så hvorfor vil dommerne ikke tage bladet fra munden?Værter: Oliver Bodh Larsen og Magnus KraftGæst: Kenn HansenProduktion: Magnus Kraft og Nina Buth OlsenMusik: Anton WesterlinRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

I afsnit to af podcastserien, der dækker tilblivelsen Folkebevægelsen mod VAR, reflekterer Oliver Bodh Larsen og Magnus Kraft over en hektisk jomfru-uge for Folkebevægelsen. Pelle Peter Jencel kommer forbi og fortæller historien om VAR, og så har statsministerens tidligere taleskriver Villads Andersen lovet at give et kursus ud i, hvordan man appellerer til folkedybet.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenGæster: Pelle Peter Jencel og Villads AndersenKlip: Magnus Kraft og Nina Buth OlsenMusik: Anton WesterlinRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

De har prøvet og prøvet, og nu er det endelig lykkedes for Oliver Bodh Larsen og Magnus Kraft at nå til magtens tinder. I foreløbigt sidste afsnit af Folkebevægelsen mod VAR får stifterne besøg af dommerformand Michael Johansen og direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen. Hvad skal der til, før vi endegyldigt kan slippe af med VAR?Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenGæster: Michael Johansen og Claus ThomsenProduktion: Magnus Kraft og Nina Buth OlsenMusik: Anton WesterlinRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

I det nye afsnit af podcasten om Folkebevægelsen mod VAR besøger Oliver Bodh Larsen og Magnus Kraft Beskæftigelsesministeriet, hvor minister Peter Hummelgaard fortæller, hvorfor han ser VAR afskaffet i dag hellere end i morgen. Journalist og idéhistoriker Oscar Rothstein svinger også forbi studiet og uddyber sin sønderlemmende VAR-kritik.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenGæster: Peter Hummelgaard og Oscar RothsteinMusik: Anton WesterlinFoto og klip: Nina Buth Olsen Redaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

Alle taler om VAR. Undtagen dem, der har bestemt, at systemet skal benyttes i Danmark. Oliver Bodh Larsen og Magnus Kraft forsøger forgæves at bringe Superliga-cheferne til orde, indtil der pludselig er hul igennem til AaB-CEO Thomas Bælum. Vil han opfylde AaB-tilhængernes ønske og rulle VAR ud af Superligaen?Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenGæst: Thomas BælumKlip: Magnus Kraft og Nina Buth OlsenMusik: Anton WesterlinRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

Folkebevægelsen mod VAR er en realitet. I dette afsnit af podcastserien om Folkebevægelsen mod VAR bliver Folkebevægelsen stiftet som en officiel forening. Men hvad skal der egentlig til for at skabe en vaskeægte folkebevægelse?Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenGæster og redaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

Mens Folkebevægelsen mod VAR tager til i styrke og opmærksomhed på internettet og i mediebilledet, tager Oliver Bodh Larsen og Magnus Kraft til Lyngby for at rekruttere støtter på god, gammeldags manér. Med kolde øl, flyers og Chris Bjerknæs (DF) i hånden forsøger de lettere beduggede journalister at overtale glade Superliga-gængere om, at de skal melde sig under fanerne hos Folkebevægelsen mod VAR.Værter: Oliver Bodh Larsen og Magnus KraftGæst: Chris BjerknæsTeknik og klip: Magnus Kraft og Nina Buth OlsenMusik: Anton Westerlin Redaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

"Romerrigets frie beboere var næsten alle, uden hensyn til deres øvrige retsstilling, organiserede kommunevis. Betydningen af denne organisation var en dobbelt: dels tjente den til at holde rede på rigets befolkning, idet enhver fri romersk undersåt havde en bestemt kommune til hjemsted og dermed tillige en bestemt retsstilling, nemlig hans kommune, om end i højere eller mindre grad under kontrol af den romerske centralstyrelse."Livet i det gamle Rom var meget anderledes end det liv, vi kender fra moderne tid. Ikke desto mindre er der mange ligheder mellem den romerske statsforvaltning og den, vi kender fra det 20. århundrede. Den klassiske filolog Anders Bjørn Drachmann fortæller om romerske statsforvaltning, krigsvæsen, retsvæsen og finansvæsen og giver os et spændende indblik i det antikke Roms samfund.Anders Bjørn Drachmann (1860-1935) var en dansk forfatter og klassisk filolog. Han var professor ved Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab. I løbet af sin karriere udgav Anders Bjørn Drachmann en lang række bøger blandt andet om Romerriget, kristendommens oprindelse samt klassisk poesi og religion.

"It's Voodoo economics"Det var bestemt ikke alle der var begejstrede for Ronald Reagans økonomiske politik. Selv i hans eget parti blev det kaldt for det rene voodoo af manden der senere skulle blive hans trofaste vicepræsident. George H.W. Bush var nemlig en meget loyal højre hånd for Reagan gennem alle otte år. Han var arbejdsom og havde en enorm, særligt udenrigspolitisk, erfaring som han kunne bidrage med. I dette afsnit af POTUS: Reaganland handler det om Ronald Reagans forhold til sin vicepræsident, som senere også skulle afløse Reagan i præsidentembedet. I studiet har værterne Anders Agner og Lars Mathiasen besøg af seniorforsker ved DIIS Rasmus Søndergaard.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenGæst: Rasmus Søndergaard (DIIS)Klipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog \"The Great Communicator\" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

"Byrådsmødet slæber sig af sted. Oppositionen rejser sig engang imellem og får en bemærkning taget til referat, men ellers afgøres den ene sag efter den anden uden debat. Alligevel får journalisten en historie ud af det: ’På byrådsmødet i aftes ...’"Hvad foregår der egentlig på byrådsmøder? Hvordan bliver beslutningerne truffet rundt omkring i kommunerne, og hvor meget indflydelse kan man som almindelig borger have på de ting, der bliver besluttet på byrådsmøderne? Det kan man få svar på i Peter Kramhøfts bog "På byrådsmødet i aftes ...".Bogen udkom første gang i 1983.Peter Kramhøft er en dansk journalist og forfatter. Han var i en årrække lektor og rektor på Danmarks Journalisthøjskole og har endvidere deltaget i en lang række bistandsprojekter i Afrika, Asien og Mellemøsten. Peter Kramhøft har både udgivet lærebøger og romaner til børn og unge.

Í öðru hefti ævisögu Jón Sigurðssonar er gerð grein fyrir afnámi Alþingis á Íslandi og stofnun landsyfirréttar. Að vana lét Jón hag og höfuðmál þjóðarinnar sig varða, en þá voru verslunarmál, fjárhagsmál og stjórnarhagir landsins efst á baugi. Fjallað er um þann merka áfanga er danakonungur skipaði að Alþingi yrði endurreist á ný en þingið kom fyrst saman árið 1845 þar sem Jón Sigurðsson var kjörinn þingmaður Ísfirðinga. Sex árum síðar var kallað til Þjóðfundar sem reyndist afdrifaríkur atburður í sjálfstæðisbaráttu Íslendinga og hin fleygu orð „vér mótmælum allir" hljómuðu af vörum íslensku fulltrúanna.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

"Let's make America great again"Da Ronald Reagan lancerede sin kampagne som USAs næste præsident skulle det vise sig at være en ustoppelig sejrsmarch mod en uundgåelig sejr for den Californiske guvernør. Det var dog ikke første gang, at Ronald Reagan gjorde et forsøg på at nå toppen af magtens pyramide. Både i 1968 og 1976 forsøgte han at få sat sig selv i scene, mend det var tredje gang, at han skulle skrive historie. I dette første afsnit af den nye serie om Ronald Reagan fra værterne bag den populære POTUS serie får du historien om Ronald Regans vej til præsidentembedet, da han i 1980 slog det Demokratiske partis siddende præsident Jimmy Carter.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenKlipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog \"The Great Communicator\" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Hvordan kan man være gestapochef og samtidig elske ikke bare fred, men også musik? Og hvad gør man, når man har fået til opgave at omdanne Bornholm til én stor koncentrationslejr? I Knud Pedersens grusomme og satiriske skuespil møder vi gestapochef Slimmer, der befinder sig i selvsamme dilemma.Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand.Efter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.

Þriðji hluti ævisögu Jóns Sigurðssonar greinir frá Alþingisfundunum árin 1853 og 1857, þeim ýmsu þingmálum sem þar voru tekin fyrir ásamt baráttu Íslendinga fyrir verslunarfrelsi. Þrátt fyrir vonbrigði að þjóðfundi loknum, efldu niðurstöður hans samstöðu og viðhorf þjóðarinnar til sjálfstæðisbaráttu. Þá litu landsmenn helst til Jóns Sigurðssonar hvað þjóðmál snertir enda atorkusamur í að koma skoðunum sínum á framfæri, bæði í ræðu og riti. Var það helst tímaritið Ný félagsrit sem birti skoðanir baráttumanna um höfuðmál þjóðarinnar á fræðandi, leiðbeinandi og hvetjandi máta. Á þessum tíma tók Jón einnig við stöðu forseta Hins Íslenzka bókmenntafélags ásamt því að starfa fyrir Árnasafn þar sem hann lagði ríka áherslu á söfnun íslenskra handrita.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

"Vi kan lide den kommune, vi bor i. Vi kan lade være. Men vi kan ikke komme uden om den.Hvis kommunen bruger for mange penge, kommer vi til at betale det i skat.Hvis kommunen lægger et hus eller en fabrik et uheldigt sted, er det os, der skal se på det.Hvis kommunen har for få busser, må vi cykle eller køre i bil."Hvor end vi kan lide det eller ej, har det betydning for vores liv, hvad der sker i den kommune, vi bor i. Sven Skovmands bog fra 1985 beskriver kommunens forskellige funktioner, og hvordan den kan gribe enten positivt eller negativt ind i den enkelte borgers liv.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

"I 1847 oprettede man ’Kommunistisk Forbund’. Det var i høj grad Marx’ værk. Han skrev selv dets program sammen med vennen Engels. Det kom til at hedde ’Det kommunistiske Manifest’. Marx og hans venner kaldte nemlig sig selv for kommunister. Det er et ord, som kommer fra latin. Det betyder, at man går ind for et fællesskab. Og det var jo netop, hvad de gjorde. Tingene skulle ejes i fællesskab og ikke af få kapitalister."Sovjetunionen blev grundlagt efter den russiske revolution i 1917 under ledelse af blandt andre Lenin og Stalin. Samfundets opbygning og ideologi blev baseret på Karl Marx’ kommunistiske tanker, som var opstået mange årtier tidligere. Sven Skovmand fortæller om, hvordan Lenin og Stalin forsøgte at forme den nye union ud fra Marx’ teorier. Bogen fortæller samtidig om de dramatiske begivenheder både op til og efter revolutionen."Marx, Lenin og Stalin" udkom første gang i 1981.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

"Hvad er en europæisk union? Spørgsmålet kan besvares meget klart. Det er en forbundsstat af samme art som Vesttyskland og USA. Det er en stat, hvor et land som Danmark ikke vil have meget mere at sige end Kansas eller Minnesota i USA. En sådan europæisk storstat har altid været EF’s mål. Det er et ønske, som er næret af de europæiske landes svækkelse efter 2. verdenskrig."I 1980’erne var der en stor modvilje i den danske befolkning mod EF, som senere er blevet til EU. Sven Skovmand var en af de store modstandere imod EF, og i essayet "Europas forenede stater" fra 1985 fremfører han en række argumenter imod Danmarks medlemskab af EF.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

"Intet land i verden har som Sydafrika sat den racemæssige undertrykkelse i system. Men det må også siges, at intet land befinder sig i en tilsvarende situation og har haft en tilsvarende historisk udvikling."Sven Skovmand fortæller om den grusomme racistiske undertrykkelse, der fandt sted i Sydafrika under Apartheid-styret. Han spørger samtidig, hvad verdenssamfundet kan gøre for at ændre forholdene i landet, så de sorte får samme rettigheder og muligheder som de rige. Bogen tager udgangspunkt i FN’s menneskerettighedskommissions rapport om racediskriminationen i Sydafrika fra 1967.Meget har forandret sig i Sydafrika, siden Sven Skovmand udgav sin bog i 1969. Ikke desto mindre giver den et interessant billede af, hvordan forholdene var i landet før Apartheids fald.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

Publikacja dla pasjonatów Japonii, kryminalistyki i kwestii przestępczości. Podzielona na rozdziały książka dotyka m.in. problemów związanych z terroryzmem, samobójstwem, narkomanią, alkoholizmem czy działaniami przestępczymi zorientowanymi wokół sfery płatnego seksu. Autor starannie i z zaangażowaniem opisuje przedstawiane zjawiska, porównując je – jeśli dostrzega taką analogię – ze strukturami wykształconymi w innych kręgach kulturowych. Jak zauważył profesor Mikołaj Melanowicz, jeden z recenzentów książki, utwór stanowi refleksję nie tylko nad przestępczością w Japonii, ale i nad światem dwudziestego stulecia.Jan Widacki – profesor nauk prawnych, adwokat, dyplomata, autor książek i artykułów. Pracował jako nauczyciel akademicki, także jako profesor wizytujący w USA. Wiceprzewodniczący Komisji Nauk Prawnych PAN Oddział w Krakowie i Komisji Prawniczej Polskiej Akademii Umiejętności, członek Polskiego Towarzystwa Kryminalistycznego. Do końca lat 80. pracował jako biegły sądowy i kryminolog. Odznaczony m.in. Krzyżem Kawalerskim Orderu Odrodzenia Polski (2000), Krzyżem Oficerskim Orderu Odrodzenia Polski (2005) i Medalem Komisji Edukacji Narodowej.

"Klassesamarbejde og klassekamp" er en bog om vores egen historie. Den følger det danske samfund og den politiske, sociale og økonomiske udvikling fra 1940 til 1978.Hans Erik Avlund Frandsen dykker i fire overordnede kapitler ned i besættelsestiden, den kolde krig, velfærdssamfundet og den voksende økonomiske krise i 1970’erne. Klasseinteresser, social og økonomisk ulighed og kampen mod undertrykkelsen i dens mange former er gennemgående temaer i bogen. Analysen af den kapitalistiske økonomi, statens rolle og Socialdemokratiets politik er ikke mindre relevante i dag end da bogen blev skrevet.Hans Erik Avlund Frandsen (f. 1942) er forfatter til flere bøger og artikler om historie og samfund, bl.a. "Historieproblemet hos Kierkegaard og den unge Marx" (1974), "Planøkonomi og folkefront. Omkring Socialdemokratiet og DKP i mellemkrigstiden" (s.m. Jørgen Bloch Poulsen og Morten Thing) og "Klassesamarbejde og klassekamp. Den politiske, sociale og økonomiske udvikling i Danmark 1940-78" (1980). I de senere år artikler om klima og kapitalisme på netmedierne POV International, Eftertryk og Solidaritet.

"Racemodsætningerne i det sydlige Afrika må i dag betegnes som et af verdens alvorligste problemer.Det skyldes ikke blot den undertrykkelse det hvide mindretal udøver over for folk af andre hudfarver. Det skyldes også den stadige risiko som forholdene frembyder for verdensfreden.Forholdene i det sydlige Afrika er af en sådan karakter, at de en skønne dag kan resultere i kriser af lignende art som dem, man har oplevet i Mellemøsten og i forholdet Indien-Pakistan.""Det sydlige Afrika" fortæller om denne turbulente regions nyere historie. Bogen fokuserer på Apartheid-styret i Sydafrika og dets undertrykkelse af de sorte afrikanere, om forholdet mellem de forskellige folkeslag og om de sikkerhedsmæssige risici, situationen i det sydlige Afrika udgjorde for hele verdenssamfundet i 1960’erne.Bogen udkom første gang i 1967.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

”Alle stater, alle herredømmer, hvorved menneskene hidtil er blevet styrede eller endnu styres, var eller er enten republikker eller fyrstendømmer. Fyrstendømmerne er enten arvelige, i hvilke herskerens slægt i lang tid har regeret, eller også nyskabte. De nyskabte er enten ganske nydannede, som f.eks. Mailand af Francesco Sforza, eller de er dele som fyrsten, der erhverver dem, føjer til den arvelige stat, som f.eks. kongen af Spanien med kongeriget Neapel.”Intet litterært værk har haft så stor betydning for udviklingen af europæisk politik fra renæssancen og op til vor tid som italienske Niccolò Machiavellis bog ”Fyrsten” fra 1513. Bogen beskriver, hvordan en politisk leder har ret til at styre sit land med selv de mest brutale midler, når det tjener nationens interesser, blot aldrig i hans egne. Bogen er dedikeret til Lorenzo de’ Medici, som Niccolò Machiavelli var rådgiver for ved det florentinske hof. Denne oversættelse stammer tilbage fra 1876.Niccolò Machiavelli (1469-1527) var en italiensk filosof, samfundsteoretiker og forfatter, der er særligt kendt for bogen ”Fyrsten” om den perfekte politiske leder. Machiavelli spillede en central rolle for magthaverne i Firenze og udgav en lang række bøger om politik, samfundsvidenskab og historie samt flere oversættelser af latinske værker.

„Saga hans er saga þjóðar hans og samtímis" segir í fyrsta af fimm bindum um ævisögu Jón Sigurðssonar sem fæddist þann 17. júní árið 1811.Það bar snemma á gáfum og fróðleiksþorsta Jóns en hann fluttist ungur úr foreldrahúsum til að ljúka stúdentsprófi í Reykjavík og þaðan til Kaupmannahafnar til að leggja stund á háskólanám. Hér fá lesendur innsýn í æsku og uppvöxt Jóns á Hrafnseyri, þátttöku hans í félagsstörfum, persónulega hagi og félagslíf. Dregin er upp lýsandi mynd af aðstæðum á Íslandi þess tíma og störfum Jóns í þágu þjóðfélagsmála.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

Amerikas ungewöhnlichste PräsidentenUnterhaltsam und zugleich höchst informativ beleuchtet Ronald D. Gerste eine unbekannte Seite der US-Geschichte: das Leben skurriler, bemerkenswerter, spleeniger und mitunter auch tragischer Präsidenten der USA. Zugleich gibt er überraschende Einblicke in die bisher wenig bekannten Seiten des wichtigsten Amtes der Welt und seiner Inhaber. Amerika war schon immer "great". Nicht erst heutzutage konnten Männer mit manchmal sehr ungewöhnlichen Biographien ins Weiße Haus gelangen. In diesem spannenden, amüsanten und auch nachdenklichen Buch werden 13 dieser Präsidenten wieder lebendig, allesamt Individualisten, die fast alle weitab vom gängigen Politikertyp agierten und die dennoch das Amt prägten, in ihm scheiterten, mitunter aber sehr erfolgreich waren. Wir begegnen dem einzigen Präsidenten, der eigenhändig einen anderen Mann erschossen hat (Andrew Jackson). Wir begleiten einen Bücherwurm, der sich selbst zum Cowboy und Macho trimmte (Theodore Roosevelt). Wir sehen einen Mann, der im Berufsleben gescheitert war – und plötzlich über den Einsatz der Atombombe entscheiden muss (Harry Truman) und wir verfolgen den Aufstieg eines zutiefst misstrauischen Menschen, der sich von einer Welt von Feinden umgeben sah und schließlich vom höchsten Amt zurück treten musste, als einziger Präsident (Richard Nixon). Eine verblüffende und außergewöhnliche Porträtgalerie der sonderbarsten Männer im mächtigsten Amt der Welt.Ronald D. Gerste, geboren 1957, ist Arzt, Historiker und Amerikakenner und lebt als Buchautor und Wissenschaftskorrespondent in Washington, D.C.

Hvorfor dør så mange i trafikken i Danmark pga. spirituskørsel?"Trafik og alkohol" undersøger emnet og perspektiverer det i en nordisk kontekst.På en overskuelig og tilgængelig måde redegør bogen, der udkom i 2007, for hvordan man med større eller mindre held fra politisk side har forsøgt at forebygge spritkørsel historisk set.Bogen indeholder både teoretiske afsnit, tabeller, historiske beskrivelser og en lang række cases.Forfatteren har – som mangeårig praktiserende embedslæge og retsmediciner – specialviden på området, og deler her generøst ud af sin store viden på området.Jens Steensberg er læge og forfatter. Han fungerede som embedslæge i Frederiksborg Amt og bidrog i sit aktive arbejdsliv til den offentlige debat med en lang række indlæg om ulykkesforebyggelse. Han har bl.a. udgivet bogen "Ulykkelig hændelse" (2011) om om ulykkesforebyggelse i en historisk kontekst.