Politik og regering

Hvor var du den 11. september 2001?Det var et land i chok, der vågnede til en smuk septembermorgen med World Trade Center i New York City i flammer efter et passagerfly var fløjet ind i et af tårnene. Ikke længe efter fløj et andet fly ind i det andet tårn, og straks var det tydeligt for enhver, at der var tale om bevidste handlinger, og panikken og frygten spredte sig.I dette afsnit af 'POTUS' serien om George W. Bush fortæller værterne Anders Agner og Lars Mathiasen sammen med deres gæst, nyhedsvært Poul Erik Skammelsen, om den begivenhed, som kom til at være definerende for Bushs embedsperiode.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenGæst: Poul Erik SkammelsenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: BushlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går værterne Anders Agner og Lars Mathiasen helt ned i materien på George W. Bushs tid i præsidentembedet. En stormombrust tid der både bød på en af historiens tætteste valgresultater, terrorangrebet 11. september, krige i Mellemøsten og orkanen Katrina der bragte kæmpemæssige ødelæggelser med sig. Der er nok at berette om, og det var ikke altid at præsidentens gøren og laden faldt ud til nationens bedste.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

I slutningen af 1980'erne blussede volden op mellem loyalister og nationalister i Nordirland. Langt derfra, i en lille britisk enklave ved indsejlingen til Middelhavet, får en gnist den anspændte situation i Nordirland til at eksplodere.Operation Flavius var en efterretnings- og specialstyrkeoperation rettet mod nordirske terrorister, som Storbritannien planlagde og gennemførte i marts 1988. Det var på flere måder en kontroversiel operation, og som du skal høre, er historien et eksempel på, at efterretningstjenesters handlinger på gadeplan kan få betydning, der rækker langt ud over den enkelte mission.Vært: Thomas HeeManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeKlip og lyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

I februar 1942 bryder skibet Normandie i brand i havnen i New York. Røgen kan ses over hele byen, og soldater og mandskab på skibet må flygte for deres liv inden slukningsarbejdet må opgives og skibet brænder ned. Men hvorfor er der gået ild i skibet?Operation Underworld er navnet på det opsigtsvækkende samarbejde, som den amerikanske flåde indgik med dele af New Yorks mafia under Anden Verdenskrig. Omfanget og betydningen af samarbejdet har efterfølgende været diskuteret vidt og bredt, men selv om USA’s flåde i årtier forsøgte at skjule, at den havde hentet hjælp i underverdenen, så er der i dag ingen tvivl om, at et sådant samarbejde fandt sted.Startskuddet blev branden på skibet Normandie. Storbranden skabte for alvor frygt for, at tyske agenter kunne operere på det amerikanske fastland og infiltrere det hårdkogte havnemiljø i New York.Vært: Thomas HeeManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeKlip og lyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

En hemmelig tunnel, en dobbeltagent og et verdensomspændende hemmelighedskræmmeri.Historien om Operation Gold er historien om, hvordan de amerikanske og britiske efterretningstjenester i starten af Den Kolde Krig besluttede sig for at grave sig ind under den sovjetiske sektor i Berlin for at få adgang til tre kommunikationskabler.Selv om amerikanerne, briterne og russerne havde været på samme side i nedkæmpningen af Adolf Hitlers Nazityskland, gik der ikke længe efter afslutningen af Anden Verdenskrig før det berømte Jerntæppe strakte sig ned gennem Europa. Venner blev fjender, og på begge side af Jerntæppet forsøgte efterretningstjenesterne at lokke modstandernes hemmeligheder frem i lyset og samtidig holde på sine egne. I dette afsnit af 'Undercover' fortæller vært Thomas Hee historien om en af den kolde krigs mest spektakulære aflytningsoperationer.Vært: Thomas HeeManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeKlip og lyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

Mange har hørt om mordet på Josef Stalins store revolutionære modstander, Lev Trotskij, der i august 1940 blev dræbt i sit arbejdsværelse af en mand bevæbnet med en isøkse. Færre har nok hørt om den mexicanske mordpatruljes mislykkede attentat et par måneder tidligere, og endnu færre kender formentlig historien om, hvordan den sovjetiske efterretningstjeneste NKVD infiltrerede Trotskijs husholdning og fik drabsmanden og hans isøkse indenfor.I dette afsnit af podcasten 'Undercover' fortæller vært Thomas Hee den historie.Vært: Thomas HeeManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeKlip og lyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

”Den politiske forsker er selv en del af det system, han vil udforske. Han kan påvirke selve processerne i det ved sine holdninger. Der er derfor en risiko for, at de vil indvirke ikke bare på hans problemvalg, men også på selve forskningsprocessens vekselvirkning mellem hypoteseudformning og efterprøvning.”Kan politisk forskning nogensinde være helt neutralt? Er det muligt at forblive apolitisk i sin tilgang til politik, selvom man er uddannet til netop dette? Det spørger Erling Bjøl om i "Politik som videnskab" fra 1977. Han kommer blandt andet ind på nogle af historiens store tænkere som Niccolò Machiavelli og Francis Bacon i sin beskrivelse af politik som videnskab.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Øje for øje - tand for tand.Operation Guds Vrede var en israelsk efterretnings- og specialstyrkeoperation, der fulgte i kølvandet på terrorangrebet ved OL i München, hvor militante palæstinensere i september 1972 tog 11 israelere fra det olympiske team til gidsler og endte med at dræbe dem alle sammen.I dette afsnit af podcasten 'Undercover' fortæller vært Thomas Hee om serien af hævnaktioner, som blandt andet efterretningstjenesten Mossad stod bag.Vært: Thomas HeeManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeKlip og lyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

Verdens mægtigste mand. Sådan beskrives USAs siddende præsident ofte. Som chef for verdens største militær, leder af verdens største økonomi, og med koderne til et enormt arsenal af kernevåben er det heller ikke en titel, som synes helt af vejen. Men i tilfældet George W. Bush var der en anden mand. Onde tunger ville kalde ham for en dukkefører eller en skyggehersker, men hans egentlige navn var Dick og tjente som Bushs vicepræsident.I dette afsnit af 'POTUS' serien om George W. Bush ser værterne Anders Agner og Lars Mathiasen nærmere på en af de mest indflydelsesrige mænd til at bestride den normalt ceremonielle rolle som vicepræsident, nemlig Dick Cheney.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenGæst: Jonas Parello-PlesnerKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: BushlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går værterne Anders Agner og Lars Mathiasen helt ned i materien på George W. Bushs tid i præsidentembedet. En stormombrust tid der både bød på en af historiens tætteste valgresultater, terrorangrebet 11. september, krige i Mellemøsten og orkanen Katrina der bragte kæmpemæssige ødelæggelser med sig. Der er nok at berette om, og det var ikke altid at præsidentens gøren og laden faldt ud til nationens bedste.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Når amerikanerne vælger deres præsident, følger hele verden med. For det har global betydning, hvem der ender med at vinde den politiske post over dem alle.VEJEN TIL DET HVIDE HUS stiller skarpt på afgørende øjeblikke i kampen om magten i USA gennem de sidste 100 år - fra radioens gennembrud som massemedie og politisk virkemiddel til Donald Trumps voldsomme forsøg på at omgøre sit nederlag. Det er politisk historieskrivning fyldt med spændende og væsentlige fortællinger - blandt andet om, hvordan et fravalg af makeup kostede Richard Nixon dyrt i en tv-debat mod John F. Kennedy. Eller om Theodore Roosevelt, der overlevede et skudattentat, fordi han havde en tyk tale i inderlommen. Anders Agner Pedersen er chefredaktør på Kongressen.com og en af landets mest benyttede USA-analytikere i både radio og tv. Han har dækket flere præsidentvalg fra nærmeste hold og formidler med sans for fascination, dramatik og afgørende detaljer, men også med et analytisk blik bag kulisserne i den største politiske manege. Bogen viser den mere kyniske side af politik, hvor simple budskaber, effektive strategier og bissetricks spiller rolle.

Den 7. november 2000 blev der afholdt præsidentvalg i USA, men da amerikanerne vågnede næste morgen, var der endnu ikke fundet en vinder af valget mellem Al Gore og George W. Bush. Faktisk skulle der gå uger inden valget endelig blev afgjort i den amerikanske højesteret, og Bush kunne trække sig sejrrigt ud af kampen om at blive landets næste præsident.I dette første afsnit i POTUS serien om George W. Bush, fortæller værterne Anders Agner og Lars Mathiasen historien om hvordan Bush formåede at vinde sit partis og amerikanernes gunst, som en texansk cowboy der var en mand af folket.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: BushlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går værterne Anders Agner og Lars Mathiasen helt ned i materien på George W. Bushs tid i præsidentembedet. En stormombrust tid der både bød på en af historiens tætteste valgresultater, terrorangrebet 11. september, krige i Mellemøsten og orkanen Katrina der bragte kæmpemæssige ødelæggelser med sig. Der er nok at berette om, og det var ikke altid at præsidentens gøren og laden faldt ud til nationens bedste.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

”Om parlamentarismen er en velsignelse for andre lande – med andre valglove – lades her ude af betragtning; for Danmark – enten den nu ligger i folkekarakteren eller i valgloven – har parlamentarismen i dette tilfælde været en forbandelse. Dette vil ikke blive modsagt af andre end dem, der lever højt af parlamentarismen, altså af førerne for det nu regerende folketingsflertal, af disse føreres venner og kreaturer, samt af hele slænget af medinteresserede journalister og politikere.”Skal Folketingets flertal vælge ministrene, og kongen bare underskrive som en formalitet? Det blev debatteret overalt i det danske samfund omkring århundredeskiftet, hvor flere og flere begyndte at se kritisk på den måde, det danske folkestyre havde udviklet sig. K.G. Brøndsteds bog fra 1908 argumenterer for kongens vigtighed, når det kommer til at vælge ministre, og fortæller hvor galt det kan gå, når det lades op til Folketinget at vælge ministrene uden om kongen.K.G. Brøndsted (1851-1945) var cand.phil. og forfatter fra Sønderjylland. Brøndsted udgav et antal bøger, men er nok mest husket for sin danske oversættelse af Marcus Aurelius' ”Tanker til sig selv”.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til bogens udgivelse i 1936. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Første bind fortæller om årene 1848-1852, hvor hele Danmarks politiske system forandredes med Grundlovens indførsel i 1849. K.H. Kofoed fortæller om de politiske konsekvenser, Grundloven fik for bornholmsk politik inden for de første år efter den trådte i kraft.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

”Jeg fornemmer, at velfærdssamfundet er ved at udvikle sig i en retning, som jeg absolut ikke bryder mig om. Andre ser det derimod mere som en nødvendig tilpasning af velfærdssamfundet. Akkurat som det tidligere er sket.Uanset hvad man mener, så er vi nødt til at tage diskussionen. Og selv rød stue, blå stue og de, der befinder sig midt imellem, og som normalt er rygende uenige, kan enes om, at spørgsmålet om, hvordan velfærdssamfundet skal udvikle sig, er det vigtigste politiske emne i Danmark lige nu.””Farvelfærd” handler om den krise, det danske velfærdssamfund røg ind i efter finanskrisen 2007-2008. Bjarne Henrik Lundis interviewer en lang række meningsdannende danskere fra hver side af det politiske skel for at finde frem til, hvilke løsningsmuligheder der er tilgængelige i Danmark. Bogen indeholder interviews med blandt andre politikerne Johanne Schmidt-Nielsen, Villy Søvndal og Kristian Thulesen Dahl, erhvervsleder og debattør Stine Bosse og professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard.”Farvelfærd” udkom første gang i 2010.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Desde la cárcel, Nelson Mandela se convirtió en el símbolo internacional de quienes luchaban para terminar con el régimen racista del apartheid en Sudáfrica.Había nacido en el pueblo xhosa y participaba en política desde muy joven dentro del partido Congreso Nacional Africano.Tras veintisiete años preso, logró el objetivo que compartía con varias generaciones de activistas: el principio del fin de las divisiones odiosas entre blancos y negros.En 1994 ganó las primeras elecciones con sufragio universal de su país y se propuso sentar las bases para una nueva convivencia. Los esfuerzos colectivos que lideraba lo hicieron acreedor al Premio Nobel de la Paz, si bien se han hecho distintos balances sobre el trabajo de la "Comisión para la verdad y la reconciliación" y otros aspectos de su gobierno.Hasta su muerte en 2013, rodeado de honores, la vida de Mandela estuvo llena de enseñanzas sobre la resistencia a la opresión y sobre la capacidad de construir diálogo donde parece imposible pero se puede hacer posible.Este audiolibro está narrado en español latino

Det danske samfunds udvikling igennem de sidste cirka 1000 år har været påvirket af filosofiske og teoretiske strømninger fra hele Europa.Frem til kristendommens indførelse havde man levet i de samme små bondesamfund i århundreder, men med den nye religion kom også nye ideer, som i de efterfølgende århundreder igen og igen blev udfordret og forandret af både udefrakommende tanker og teorier og af store danske tænkere. Tobindsværket "Dansk idéhistorie" er en overskuelig grundbog, der beskæftiger sig med dette spændende emne på en sådan måde, at alle kan være med. Værket kan både bruges til at danne sig et overblik over dansk idéhistorie og som inspiration til videre læsning.Andet bind fortæller om tiden fra omkring 1830, hvor de kristne tanker og samfundsordenen generelt begyndte at blive udfordret af revolutionære tanker fra resten af Europa. Bogen beskriver afgørende strømninger som nationalliberalisme, socialisme, kvindefrigørelse og parlamentarisme. Bogen udkom første gang i 1981.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen undersøger de partipolitiske skillelinjer i arbejderklassen og ser nærmere på, hvilken indflydelse køn, alder, bopæl, forbrugsmønstre og klassebaggrund har for valg af parti. Teksten udkom første gang i 1980.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik", "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen "Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund" fra 2021.

Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen undersøger vælgernes holdninger til socialpolitikken. "Vælgernes holdninger til socialpolitikken" udkom første gang i 1981.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik", "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen "Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund" fra 2021.

Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen undersøger konservatismen som ideologi sat op over for vælgerne og velfærdsstaten i "Konservatismen, vælgerne og velfærdsstaten. Om nykonservatismens nært forestående død", der udkom første gang i 1985.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik", "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen "Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund" fra 2021.

Den 25. november 1960 havde været en glædens dag for John og Jackie Kennedy. Det var kun et par uger siden JFK havde vundet en kneben sejr over Richard Nixon ved præsidentvalget og nu kunne parret sammen glæde sig over tilkomsten af en velskabt dreng, der blev opkaldt efter sin berømte præsidentfar. Tre år senere var glæden afløst af sorg. For mandag den 25. november 1963 var muligvis fortsat lille Johns fødselsdag – den tredje af slagsen – men den var uden hans berømte fars deltagelse. For på dagen, hvor John Junior skulle puste tre lys ud i lagkagen, skulle hans far stedes til hvile og den evige flamme ved hans grav på Arlington kirkegården tændes.Dette er fjerde afsnit i serien '4 dage i november' om mordet på præsident Kennedy, og i dette afsnit fortæller værterne Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen historien om JFKs begravelse.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenManus og tilrettelæggelse: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildD. 22. november 1963 bliver præsident John F. Kennedy skudt og dræbt under en paradekørsel i Dallas, Texas. Således skrev Kennedy sig ind i den triste historie over amerikanske præsidenter, der er blevet myrdet i embedet. Begivenhederne i Dallas lagde kimen til den myte som blev \"Kennedy\" og ikke mindst gøede den frugtbare jord, der kundgjorde verdens måske berømteste konspirationsteori.I podcastserien '4 dage i november' tager værterne fra de kendte POTUS-programmer, Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen et intensivt dyk ned i de skæbnesvangre døgn, hvor verden stod stille. Vi følger præsident Kennedy og hans kone Jackie Kennedy fra om morgenen d. 22. november til præsidenten fire dage senere bliver lagt i graven på Arlington kirkegården i Washington D.C.Dag for dag, time for time får du et indblik I hvad der skete, og hvorfor Kennedy til stadighed den dag i dag er en af de mest sagnomspundne præsidenter - og hvorfor der blev spundet så mange konspirationsteorier om hvem der måske kunne stå bag mordet.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Lørdag den 23. november 1963 vågnede USA op som en nation i kollektivt chok. Dagen forinden var den 46-årige præsident, John Fitzgerald Kennedy, på brutal vis blevet skudt og dræbt i Dallas, Texas. 1000 dages præsidentskab var brat afsluttet. USA havde mistet deres præsident, Jackie Kennedy havde mistet sin mand og børnene Caroline og John deres far.I denne anden del af podcastserien '4 dage i november' skal du blandt andet høre om hvordan Jackie Kennedy planlagde sin afdøde mands begravelse, og hvilke helt særlige signaler hun ønskede at sende og dermed bidrog til myteskabelsen omkring sin mands eftermæle.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenManus og tilrettelæggelse: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildD. 22. november 1963 bliver præsident John F. Kennedy skudt og dræbt under en paradekørsel i Dallas, Texas. Således skrev Kennedy sig ind i den triste historie over amerikanske præsidenter, der er blevet myrdet i embedet. Begivenhederne i Dallas lagde kimen til den myte som blev \"Kennedy\" og ikke mindst gøede den frugtbare jord, der kundgjorde verdens måske berømteste konspirationsteori.I podcastserien '4 dage i november' tager værterne fra de kendte POTUS-programmer, Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen et intensivt dyk ned i de skæbnesvangre døgn, hvor verden stod stille. Vi følger præsident Kennedy og hans kone Jackie Kennedy fra om morgenen d. 22. november til præsidenten fire dage senere bliver lagt i graven på Arlington kirkegården i Washington D.C.Dag for dag, time for time får du et indblik I hvad der skete, og hvorfor Kennedy til stadighed den dag i dag er en af de mest sagnomspundne præsidenter - og hvorfor der blev spundet så mange konspirationsteorier om hvem der måske kunne stå bag mordet.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Hvem var Lee Harvey Oswald? Hvorfor havde han skudt John F. Kennedy? Havde han handlet alene eller var han en del af en større sammensværgelse? Svarene på de mange spørgsmål, der rejste sig i kølvandet på Kennedymordet var fortsat få, da kirkeklokkerne ringede og kalenderbladet viste søndag den 24. november 1963.I dette tredje afsnit af podcastserien '4 dage i november' får du den korte historie om attentatmanden Lee Harvey Oswald, og hans kaotiske død blot to dage efter, da natklubejeren Jack Ruby skød og dræbte Oswald. En hændelse som har skabt megen spekulation og konspirationsteorier sidenhenVærter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenManus og tilrettelæggelse: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildD. 22. november 1963 bliver præsident John F. Kennedy skudt og dræbt under en paradekørsel i Dallas, Texas. Således skrev Kennedy sig ind i den triste historie over amerikanske præsidenter, der er blevet myrdet i embedet. Begivenhederne i Dallas lagde kimen til den myte som blev \"Kennedy\" og ikke mindst gøede den frugtbare jord, der kundgjorde verdens måske berømteste konspirationsteori.I podcastserien '4 dage i november' tager værterne fra de kendte POTUS-programmer, Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen et intensivt dyk ned i de skæbnesvangre døgn, hvor verden stod stille. Vi følger præsident Kennedy og hans kone Jackie Kennedy fra om morgenen d. 22. november til præsidenten fire dage senere bliver lagt i graven på Arlington kirkegården i Washington D.C.Dag for dag, time for time får du et indblik I hvad der skete, og hvorfor Kennedy til stadighed den dag i dag er en af de mest sagnomspundne præsidenter - og hvorfor der blev spundet så mange konspirationsteorier om hvem der måske kunne stå bag mordet.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

John F. Kennedy var død og lå nu begravet på Arlingtonkirkegården i Virginia. Over hans gravsted brændte en flamme, en evig ild . Måden han døde ville for altid være en del af historien om hans præsidentskab. Men hvordan hans eftermæle ellers ville komme til at tage sig ud, var endnu usikkert. Flere af skriverierne i pressen i dagene efter hans død var imidlertid ikke helt som hans enke, Jackie, gerne ville have dem. Det skinnede ganske enkelt ikke tydeligt nok igennem, hvor stor en præsident, hendes afdøde mand havde været, mente førstedamen. Derfor valgte hun at tage sagen i egen hånd – og på en yderst effektiv måde, må man sige.I dette femte afsnit af '4 dage i november' fortæller værterne Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen historien om hvordan myten om John F. Kennedy blev til, og om hvordan konspirationsteorierne fik lov til at leve.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenManus og tilrettelæggelse: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildD. 22. november 1963 bliver præsident John F. Kennedy skudt og dræbt under en paradekørsel i Dallas, Texas. Således skrev Kennedy sig ind i den triste historie over amerikanske præsidenter, der er blevet myrdet i embedet. Begivenhederne i Dallas lagde kimen til den myte som blev \"Kennedy\" og ikke mindst gøede den frugtbare jord, der kundgjorde verdens måske berømteste konspirationsteori.I podcastserien '4 dage i november' tager værterne fra de kendte POTUS-programmer, Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen et intensivt dyk ned i de skæbnesvangre døgn, hvor verden stod stille. Vi følger præsident Kennedy og hans kone Jackie Kennedy fra om morgenen d. 22. november til præsidenten fire dage senere bliver lagt i graven på Arlington kirkegården i Washington D.C.Dag for dag, time for time får du et indblik I hvad der skete, og hvorfor Kennedy til stadighed den dag i dag er en af de mest sagnomspundne præsidenter - og hvorfor der blev spundet så mange konspirationsteorier om hvem der måske kunne stå bag mordet.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

D. 22. november 1963 vågner John F. Kennedy sammen med sin kone Jackie på et hotel i Fort Worth, Texas. Kennedy er på en ugelang tur rundt i den store stat, der skal være en vigtig brik i Kennedys kampagne for genvalg til præsidentembedet året efter. Senere samme dag går turen til Dallas, hvor skæbnen vil det, at en anden mand, Lee Harvey Oswald, er mødt op med en riffel og dårlige intentioner.Dette er første episode i podcastserien '4 dage i november' om de skæbnesvangre dage, der fulgte mordet på præsident Kennedy. I første afsnit tager værterne Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen dig med til starten, og fortæller om hvad der skete på dagen for mordet. Hvorfor var Kennedy i Dallas, hvad lavede han de morgen, og hvor var han egentlig på vej hen?Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenManus og tilrettelæggelse: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildD. 22. november 1963 bliver præsident John F. Kennedy skudt og dræbt under en paradekørsel i Dallas, Texas. Således skrev Kennedy sig ind i den triste historie over amerikanske præsidenter, der er blevet myrdet i embedet. Begivenhederne i Dallas lagde kimen til den myte som blev \"Kennedy\" og ikke mindst gøede den frugtbare jord, der kundgjorde verdens måske berømteste konspirationsteori.I podcastserien '4 dage i november' tager værterne fra de kendte POTUS-programmer, Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen et intensivt dyk ned i de skæbnesvangre døgn, hvor verden stod stille. Vi følger præsident Kennedy og hans kone Jackie Kennedy fra om morgenen d. 22. november til præsidenten fire dage senere bliver lagt i graven på Arlington kirkegården i Washington D.C.Dag for dag, time for time får du et indblik I hvad der skete, og hvorfor Kennedy til stadighed den dag i dag er en af de mest sagnomspundne præsidenter - og hvorfor der blev spundet så mange konspirationsteorier om hvem der måske kunne stå bag mordet.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

I begyndelsen af 1870’erne var Louis Pio – Socialdemokratiets grundlægger – en så alvorlig torn i øjet på de danske myndigheder, at han blev arresteret og smidt i fængsel.Da Pio – på dødens rand – blev løsladt i 1875, begyndte han straks at planlægge socialistiske eksperimenter i Amerika. Bestukket af politiet tog Louis Pio flugten til Amerika to år senere og kastede sig ind i kampen for et mere retfærdigt samfund på den anden side af Atlanten. I tæt ved et årti var Pio en del af den amerikanske arbejderbevægelse og oplevede som arbejderleder, forfatter og journalist nogle af verdens største arbejderslag – og arbejderbevægelsens racemæssige spændinger – på tætteste hold.”Pio – Flugten til Amerika” er fortællingen om en ildsjæl og fantast, hvis kamp for retfærdighed fik en enorm betydning for både samtiden og eftertiden.Anders Bo Rasmussen (født 1978) er lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet og forfatter til de anmelderroste bøger ”I krig for Lincoln” og ”Civil War Settlers” (vinder af DAHS Book Award). Han har i en årrække været redaktør på tidsskriftet ”American Studies in Scandinavia”, og hans bidrag til danske og internationale medier inkluderer The Washingtong Post, NDR, TV 2 og flere andre.

FØRSTEDAMER er fortællingen om kvinderne i Det Hvide Hus. De har fulgt amerikanske præsidenter gennem omvæltninger, krige, kriser og beslutninger, der forandrede verden. Men kvinderne har ofte stået i skyggen af deres mænd. Hvad har de selv udrettet og betydet for USA?Bogen giver et interessant indblik i livet og rollen som førstedame, der har eksisteret siden USA’s første præsident blev indsat i 1789. Med tiden har kvinderne fået større og større betydning i det politiske spil og den dramatiske kamp om magten.Forfatterne stiller skarpt på ti førstedamer, der i særlig grad har sat deres aftryk: Edith Wilson, Eleanor Roosevelt, Jackie Kennedy, Lady Bird Johnson, Betty Ford, Nancy Reagan, Hillary Clinton, Laura Bush, Michelle Obama og Melania Trump.

Hans Scherfig var en af de eneste, der i løbet af den kolde krig skrev anmeldelser af Danmarks Radios nyhedsformidling, de socialistiske lande generelt og den kolde krig i særdeleshed. ”Den kolde krig i Danmarks Radio” er en samling af Hans Scherfigs kritiske artikler bragt i Land og Folk mellem 1947 og 1964. I artiklerne ser Scherfig den kolde krig i et andet perspektiv, end man er vant til i Danmark.Den danske forfatter og billedkunstner Hans Scherfig (1905-1979) er kendt og elsket for sine litografier med dyr i junglen og for essays og romaner som ”Frydenlund”, ”Det forsømte forår” og ”Idealister”. Hans Scherfig var aktivt medlem af Det Danske Kommunistparti fra 1932, hvor han også sad i ledelsen.

Gustaf Munch-Petersens digtning er både eksplosiv og ekspressiv. "Det underste land" består af to hoveddele, hvoraf den første former sig som en længere komposition med et episk forløb. Vejen fører mod et andet, utopisk sted, i et tæt og malende sprog. Digtsamlingens anden del bærer titlen "Siciliansk" og udgøres af fem digte, der alle kredser om en rejse til Sicilien. Her blandes stemningsbeskrivelser legende let med en kritik af social undertrykkelse.Gustaf Munch-Petersen var et søgende menneske. Efter afbrudte filosofi- og psykologistudier i København arbejdede han i Grønlands kryolitminer. Senere studerede han zoologi samt kunst- og religionshistorie i Lund, og sideløbende udviklede han sin særlige surrealistiske stil som forfatter. Hans uro voksede, jo mere han lærte, og Munch-Petersen fandt det vanskeligt at forene sin umiddelbart idylliske tilværelse med en verden i flammer. I 1938 meldte han sig til Den Internationale Brigade, hvor han i 1938 faldt i den spanske borgerkrig. Gustaf Munch-Petersen blev kun 26 år gammel.

Historien om vinhandlersønnen som drog ud i verden og blev moderne og vendte hjem og blev greve og næsten enerådende i Danmark. Peder Schumacher var en af Danmarks bedste begavelse gennem tiderne og ikke mindst en af de lækreste mænd med stor paryk og gedigen charme. Og alligevel endte det grumme galt til sidst.Vært: Asser AmdissenTilrettelæggelse: Asser AmdisenKlip: Katja GrandeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHer er podcasten til dig, der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige, er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Flaget der daler ned fra himmelen er en af vores helt grundlæggende legender. I dette afsnit fortælles historien om Valdemar, som drog på korstog og kom hjem med et flag, som var givet af Gud og som senere kunne bruges som fikspunkt for opbygningen af en velvoksen og særdeles hårdnakket dansk nationalisme.Vært: Asser AmdissenTilrettelæggelse: Asser AmdisenKlip: Katja GrandeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHer er podcasten til dig, der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige, er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Kortfattet undervisningsbog om Kinas moderne historie.I Niels Holm Svendsens bog om Kinas historie bliver der givet et tilgængeligt overblik over den nyere historie i verdens mest folkerige land. Bogen, som er udgivet i 1988, tager udgangspunkt i hungersnøden i slutningen af 20’erne, og følger så historien fra den begyndende industrialisering, bonderevolutionen med Mao i spidsen, helt til beskrivelser af Kina i nyere tid. Bagerst i bogen findes en oplysende tidstavle.For læsere med interesse i Kinas historie.Niels Holm Svendsen, dansk skolelærer og forfatter. Har skrevet om USA og industrialiseringen og bl.a. medvirket som redaktør på en serie om det tyvende århundredes historie, der udkom løbende i 1980'erne og fremefter. Serien, som er til undervisningsbrug i skolen, indeholder bl.a. titler om Israel-Palæstina konflikten, Den kolde krig, og Khrusjtjov og Kennedy.