Politik og regering

En septembernat i 1935 bryder det gamle passagerskib 'United States' i brand I Københavns Nordhavn. Den blot 19-årige sømand, Kaj Gejl, cyklede derfra i en rasende fart for at gemme sig på sit hummer i det indre København. Det er ham der har stukket ild på det italienskejede skib. Snart vil Kaj Gejl få viklet sig ind i et større net af terror og sabotage i et stort spil i optakten til den kommende, uundgåelige krig mellem verdens stormagter.I denne nye sæson af podcasten 'Undercover' fortæller vi historien om den danske celle, der indgik i et større net af kommunistiske terrorceller i mellemkrigstiden. I dette første afsnit skal du høre om den danske celles små begyndelser.Vært: Thomas HeeManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeLyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted. I denne særsæson af Undercover fortælles historien om en kommunistisk terrorcelle i Danmark i mellemkrigstiden.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

"I like Ike"! Sådan lød det simple og nærmest geniale kampagneslogan for Eisenhowers præsidentkampagne, da han endelig besluttede sig for at stille op til præsidentvalget i 1952. Både Demokraterne og Republikanerne havde haft fat i den populære general, der endte med at stille op som Republikaner til valget hvor han skulle forsøge at slå Demokraternes kandidat Adlai Stevenson.I dette afsnit af POTUS serien 'Ikeland' fortæller de to værter Anders Agner og Lars Mathiasen om hvordan det gik til, da Eisenhower besluttede sig for at gå ind i politik og gå efter det allerhøjeste embede i USA.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlipper: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: IkelandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS dykker værterne Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg Mathiasen helt ned i materien på en præsident der er mindst lige så berømt for sine bedrifter og gerninger udenfor Det Hvide Hus. Det skal nemlig handle om Dwight D. Eisenhower, også kendt under kælenavnet ‘Ike’, der var generalen der orkestrede de allierede styrkers invasion af det tyskbesatte Normandiet i det der skulle gå over i historiebøgerne som D-dag.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

D. 8. maj 1945 overgav de tyske styrker sig betingelsesløst til de allierede og sovjetiske styrker. Krigen i Europa var ovre. Selvom krigen stadigvæk rasede nogle måneder endnu i Stillehavet, så gik Eisenhower nu ind i en ny tid. Først som øverstbefalende over besættelsesstyrkerne i Tyskland, og siden i som øverste militære chef i Europa i den nye transatlantiske militæralliance NATO. Eisenhower var en populær skikkelse i hjemlandet og det virkede som et spørgsmål om tid før han ville være at finde i USAs højeste embede.I dette afsnit af POTUS serien 'Ikeland' gæster historiker Rasmus Dahlberg de to værter Anders Agner og Lars Mathiasen for at fortælle historien om hvordan Eisenhower gik fra sejrsherre i anden verdenskrig til leder af den frie verden.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenGæst: Rasmus DahlbergKlipper: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: IkelandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS dykker værterne Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg Mathiasen helt ned i materien på en præsident der er mindst lige så berømt for sine bedrifter og gerninger udenfor Det Hvide Hus. Det skal nemlig handle om Dwight D. Eisenhower, også kendt under kælenavnet ‘Ike’, der var generalen der orkestrede de allierede styrkers invasion af det tyskbesatte Normandiet i det der skulle gå over i historiebøgerne som D-dag.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Vanki, valemiljonääri, vakooja. Vuonna 1891 vaatimattomiin oloihin syntynyt Maria Lindell tunnetaan paremmin nimellä Minna Craucher. Pikkurikollisena toiminut Lindell päätti 1920-luvulla luoda itsensä uudelleen vapauduttuaan jälleen kerran vankilasta. Syntyi madame Minna Craucher, hurmaava ja viehättävä seurapiirinainen. Järjestelmällisesti rakennetun tarinansa mukaan Craucher oli saksalainen aatelinen, jolla oli miljoonaomaisuus ja suuri kiinnostus taidetta kohtaan. Karismallaan ja nokkeluudellaan Craucher kerrytti nopeasti suhteita seurapiireissä ja aikansa tunnetuimpien suomalaisten taiteilijoiden parissa. Taiteilijoiden lisäksi Craucherin tuttaviin kuului poliittisia henkilöitä, ja hän lähti mukaan myös Lapuanliikkeen toimintaan. Uituaan liikkeen sisäpiiriin Craucher käänsi takkinsa, ja samalla alkoivat paljastua myös hänen omat salaisuutensa – kohtalokkain seurauksin. Madame kertoo historian varjoon jääneen häikäilemättömän huijarin päätähuimaavan elämäntarinan. Se on kuvaus kunnianhimosta ja petoksesta 1900-luvun alun seurapiirien kulisseissa.Kari Selén on suomalainen historiantutkija, filosofian tohtori ja kirjailija. Hän on julkaissut useita tietokirjoja.

”Ingensinde er et samfund blevet bygget op overensstemmende med retfærdighedens, dvs. moralens fordringer. Nu og da har moralske hensyn spillet en større eller mindre rolle ved enkelte sociale ændringer, men aldrig var det nogetsteds således, at samfundsindretningerne stod og faldt med deres moralske berettigelse.”Filosof Christian Lambek spørger, hvordan et socialt retfærdigt samfund kan skrues sammen, hvis man samtidig fastholder den private ejendomsret som en grundlæggende del af samfundet. Bogen diskuterer, hvordan man ville kunne bygge et samfund op, som først og fremmest byggede på moralske principper, og om det overhovedet er muligt.”Om social retfærdighed på grundlag af ejendomsret” udkom første gang i 1908.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

D. 6. juni 1944 gik de allierede styrker i land i Normandiet i det der er gået over i historien som "D-dag". I spidsen for at planlægge invasionen af det nazibesatte Frankrig blev ledet af General Eisenhower, der med sin organisatoriske tæft bragte de allierede styrker i land og videre ned gennem Europa.I dette afsnit af POTUS serien 'Ikeland' får værterne Anders Agner og Lars Mathiasen besøg af militærhistoriker Niels Bo Poulsen, der hjælper med at fortælle historien om hvordan det lykkedes Eisenhower at sejre i Normandiet.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenGæst: Niels Bo PoulsenKlipper: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: IkelandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS dykker værterne Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg Mathiasen helt ned i materien på en præsident der er mindst lige så berømt for sine bedrifter og gerninger udenfor Det Hvide Hus. Det skal nemlig handle om Dwight D. Eisenhower, også kendt under kælenavnet ‘Ike’, der var generalen der orkestrede de allierede styrkers invasion af det tyskbesatte Normandiet i det der skulle gå over i historiebøgerne som D-dag.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Op 18 april 1906 werd San Francisco getroffen door een aardbeving met een kracht van 7.9. De stad was slecht voorbereid op de ramp, maar wat volgde was nog veel schokkender dan de beving zelf.Duizenden mensen op de vlucht voor de brandhaarden. De enorme materiële schade door kansloze pogingen het vuur te controleren. Het leger dat iedereen die leek te plunderen neerschoot.Thomas en Morgan-Witts reconstrueren de eerste paar dagen na de ramp en doen verslag van de talloze fouten die werden gemaakt in een poging veiligheid en orde in de stad te herstellen, en de enorme schade die dit juist aanrichtte.Aan de hand van historische documenten en ooggetuigenverslagen onthullen Thomas en Morgan-Witts de corruptie en onbekwaamheid van de lokale overheid, maar ook de moed en het doorzettingsvermogen van de inwoners van San Francisco. 'Aardbeving' is een intiem verslag van een ramp die een stad verwoestte, en de mensen die uit het puin een nieuwe toekomst creëerden."Een aangrijpend, niet weg te leggen verslag, gebaseerd op ooggetuigenverklaringen en historische documenten." (Los Angelos Herald Examiner)"Fascinerend en meeslepend." (5 sterren op Goodreads)De Britse onderzoeksjournalist en auteur Gordon Thomas (1933-2017) stond bekend om zijn werk rondom de praktijken van de geheime dienst. Thomas werd geboren in Wales, en als neef van de bekende dichter Dylan Thomas werd het schrijven er met de paplepel ingegoten. Thomas heeft meer dan 53 boeken uitgegeven, variërend van thrillers tot non-fictie. 'De reis der verdoemden' uit werd verfilmd met Faye Dunaway en Thomas won de Edgar Allan Poe-Award voor zijn boek 'Scheepsramp'. Naast schrijver was Gordon Thomas ook bekend als buitenlandcorrespondent van de BBC.Als producent en regisseur voor BBC TV was Max Morgan-Witts verantwoordelijk voor honderden documentaires. Hij is gelauwerd voor zijn televisiewerk met onder andere een Berlin Film Festival Silver Award en een nominatie voor de British Film Academy Award. Met journalist en auteur Gordon Thomas (1933-2017) schreef hij 10 non-fictieboeken die meerdere keren zijn verfilmd. Met hun boek ‘Scheepsramp’ wonnen ze een Edgar Allan Poe-Award.

D. 14. oktober 1890 bliver Dwight David Eisenhower født i den lille by Denison, Texas. Senere flyttede familien Eisenhower til Abilene i nabostaten Kansas, hvor lille 'Ike' voksede op. At der skulle vise sig at være en kommende præsident gemt i drengen fra Kansas lå ikke ligefrem i kortene, men da militæret pludselig trak i den unge Eisenhower blev der banet vejen for en gloværdig karriere.I dette første afsnit af POTUS serien 'Ikeland' tager værterne Anders Agner og Lars Mathiasen dig med tilbage til begyndelsen for den senere præsident. Fra barn- og ungdommen i Abilene til militærakademiet West Point i New York.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlipper: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: IkelandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS dykker værterne Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg Mathiasen helt ned i materien på en præsident der er mindst lige så berømt for sine bedrifter og gerninger udenfor Det Hvide Hus. Det skal nemlig handle om Dwight D. Eisenhower, også kendt under kælenavnet ‘Ike’, der var generalen der orkestrede de allierede styrkers invasion af det tyskbesatte Normandiet i det der skulle gå over i historiebøgerne som D-dag.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Den 27. september 1975 lod den aldrende spanske diktator Francisco Franco fem unge mænd henrette for at gøre modstand mod hans diktatur. Uden at vide det underskrev han dermed dødsdommen for sit fascistiske diktatur. Efter Francos død knap to måneder senere forsøgte hans inderkreds med militærets jernnæve at holde fast på magten og lukke munden på de mennesker, der højere og højere råbte på demokrati.”Spanien ved korsvejen” er skrevet i 1976, da Spanien stod i sin skæbnestund. Hvad ingen dengang vidste var, at diktaturet ville falde blot to år senere. Bogen tegner et levende og unikt portræt af folkestemningen og de mennesker, der på hver sin måde kæmpede for Spaniens frihed.John Njor er en dansk forfatter, Spanien-kender og journalist ved Politiken. Han har blandt andet skrevet en række bøger om Spanien og spansk historie, herunder bøgerne "Døden i arenaen" (1970), "Spanien ved korsvejen" (1976.) og "Baskerlandet - og baskerne" (1986). Hans bøger henvender sig generelt til læsere med interesse for spansk kultur og historie.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til bogens udgivelse i 1936. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Fjerde bind fortæller om perioden 1875-1894, som den tog sig ud fra Bornholms synspunkt. K.H. Kofoed beskriver de forskellige folketings- og landstingsvalg i 1870’erne, 1880’erne og 1890’erne og præsenterer os for nogle af datidens mest fremtrædende bornholmske politikere som Lucianus Kofod, M.P. Blem og Christian Aarøe.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til bogens udgivelse i 1936. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Tredje bind fortæller om perioden 1862-1875, som den tog sig ud fra Bornholms synspunkt. K.H. Kofoed beskriver bornholmsk politik under de sidste år af Frederik den syvendes regeringsår, de generelle forhold på Bornholm i denne tid samt folketings- og landstingsvalgene, som de forløb og faldt ud på Bornholm i løbet af de ti år.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til bogens udgivelse i 1936. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Andet bind fortæller om årene 1852-1862 og slår blandt andet ned på folketingsvalget i 1853 og debatten om den danske grænse mod Tyskland, som den blev opfattet af bornholmske politikere. Bogen tegner endvidere portrætter af nogle af de mest fremtrædende skikkelser inden for bornholmsk politik i 1850’erne heriblandt Findanus Petersen og O.E. Sonne.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

Franziska Setare Koohestani bezeichnet sich selbst als »Hairy Queen«. Und zwar nicht nur, weil sie seit jeher mit starkem Haarwuchs zu kämpfen hat, sondern weil sie erhobenen Hauptes aus diesem Kampf hervortritt. Schon in der Grundschule schickten ihre iranischen Tanten ihr Bleichcreme nach Deutschland, um den Oberlippenbart zu beseitigen. Seitdem folgten etliche Versuche sowohl der Haarentfernung als auch der Haarwuchs-Akzeptanz. Heute weiß Franziska Setare Koohestani: Unser Umgang mit Körperbehaarung hat wenig mit Hygiene und Körperpflege zu tun, sondern vielmehr mit den patriarchalen, rassistischen und kapitalistischen Normen, die unsere Gesellschaft verinnerlicht hat. Ausgehend von historischen, kulturellen und medizinischen Quellen sowie persönlichen Erfahrungen erklärt sie, warum Körperbehaarung politisch ist, und weist den Weg in eine Welt, in der Hairy Queens das Sagen haben und wir mit unserem Körperhaar endlich so umgehen können wie mit Kleidung: selbstbewusst, spielerisch und kreativ. Cause Baby, we were born this way.Franziska Setare Koohestani wurde 1996 in Köln geboren und bezeichnet sich selbst als »Hairy Queen«. Sie studierte Allgemeine und Vergleichende Literaturwissenschaft und ist als freie Journalistin tätig. In ihrer Arbeit beschäftigt sie sich vor allem mit Diskriminierung, Migration, Aktivismus, Pop- wie Subkultur – und mit Schönheitsnormen.

”Et kernepunkt i fyrre års debat om Danmarks forhold til EF/EU har været det nordiske. EF-tilhængere har med eller mod bedre viden bagatelliseret dets betydning, EF-modstanderne til gengæld gjort det nordiske til det centrale i deres argumentation – bl.a. til stor forundring for folk i Foreningen Norden.”I slutningen af det tyvende århundrede rasede diskussionen for og imod EU i høj grad. Foreningen Norden, der siden sin stiftelse i 1919 havde fået mindre og mindre betydning og magt, valgte at gå ind i diskussionen for at belyse den fra et nordisk, ikke blot et dansk synspunkt.”Korsbånd og stjerner” er skrevet af Søren Sørensen og udgivet af Foreningen Norden, som han var en aktiv stemme inden for. Den kaster et spændende og nuanceret lys over den langvarige debat for og imod EU. Bogen udkom første gang i 1998.Søren Sørensen (1937-2018) var en dansk forfatter, digter, oversætter og billedkunstner. Han var oprindeligt uddannet skolelærer, men kunne fra 1985 hellige sig arbejdet som forfatter og billedkunstner på fuldtid. Hans imponerende forfatterskab spænder over fagbøger om historie og kultur, romaner og noveller, digte samt oversættelse af digte og sange fra islandsk, finsk, svensk og norsk.

Med udgangspunkt i de nyeste videnskabelige teorier ser Vilhelm Rasmussen i denne bog nærmere på menneskets evolution og på dets udvikling i samtiden – blandt andet hvad angår fødselsrater og livsvilkår på landet og i storbyen.”Menneskets udvikling” udkom første gang i 1911 og senere i en ny, revideret udgave i 1937.Vilhelm Rasmussen (1869-1939) var en dansk pædagog og politiker. Hans mål var at forbedre samfundet ved at udvikle børns kritiske sans, og han gik blandt andet ind for skoleelevers selvvirksomhed – et begreb, der blev indført i Folkeskoleloven af 1937. Vilhelm Rasmussen er kendt for sine mange populærvidenskabelige bøger om børns udvikling.

”Eichmann satte mig ind i metoden med motorgasning i lastvogne, som man hidtil havde benyttet den østpå. Men det kunne der slet ikke være tale om med de massetransporter, man kunne vente i Auschwitz. Henrettelse ved hjælp af kuloxyd fra bruser i et baderum, som man havde benyttet det ved udryddelse af de sindssyge nogle steder i Tyskland, ville kræve for store bygningskomplekser, og det var højst problematisk, om man var i stand til at fremskaffe gas til så store masser.”Rudolf Höss var den første kommandant i nazisternes frygtede koncentrationslejr Auschwitz under Anden Verdenskrig. Selvom han i selvbiografien fremstiller sig selv som en soldat, der blot fulgte sine overordnede i beslutningen om masseudryddelsen af jøderne, var han personligt ansvarlig for at føre ordren ud i livet og stod direkte bag massedrab på millioner af mennesker. I bogen beskriver Rudolf Höss med uhyggelig nøgternhed og kulde de lavpraktiske problemer ved at skulle udrydde så mange mennesker ad gangen og skille sig af med ligene.Rudolf Höss beretter om livet som frivillig soldat under Første Verdenskrig, årene i Brandenburg Tugthus, hvor han sad fængslet for drab, og hvordan det lykkedes ham at stige i graderne, da nazisterne tog magten. Höss selv tegner et billede af en almindelig mand og familiefar, der gennem lydighed og pligt, uden anger, udfører massemord på effektiviseret industrielt plan, og det gør læsningen desto mere rystende og gruopvækkende. Höss skrev bogen i fangenskab i 1946, inden han blev henrettet i 1947, og den er et vigtigt historisk vidneudsagn om forbrydelserne under holocaust.Bogen er forsynet med den oprindelige danske udgaves forord af den norske forfatter og lyriker Arnulf Øverland, der sad i KZ-lejren Sachsenhausen fra 1942-1945, og bringes som den udkom første gang i 1959.Rudolf Höss (1900-1947) var en tysk topnazist, der var kommandant i den frygtede polske koncentrationslejr Auschwitz under Anden Verdenskrig og ansvarlig på mordet på millioner af mennesker. Han trådte ind i SS i 1934 og arbejdede sig hurtigt op til toppen af nazistpartiet. Efter krigen vidnede han mod andre nazister under Nürnbergprocessen, hvorefter han blev udleveret til Polen. I 1947 blev han dømt til døden og hængt foran indgangen til krematoriet i Auschwitz.

I denne bog åbner Friis Arne Petersen dørene til diplomatiets maskinrum og til en karriere, han ikke gjorde sig forestillinger om i barndommens Skagen, hvor intet var selvfølgeligt for en fiskersøn. Siden blev han ministersekretær for blandt andre Uffe Ellemann-Jensen, aktivistisk direktør i Udenrigsministeriet og udadvendt ambassadør i Washington, Beijing og Berlin.I dag er den tidligere topdiplomat en efterspurgt analytiker og debattør med klare holdninger til en verden i forandring, hvor optimismen fra tiden efter Berlinmurens fald er væk.Kurt Strand (f. 1955) er journalist med over 40 års erfaring. Han har siden 1990’erne undervist i journalistik, er tidligere tv- og radiovært, har været fellow ved Constructive Institute i Aarhus og skrevet en række bøger om journalistik og politik. I dag er han blandt andet mediekommentator i Kristeligt Dagblad og foredragsholder.

Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen undersøger vælgerudviklingen i Danmark fra 1960’erne til 1980’erne. Teksten udkom første gang i 1986 som led i den fagligt-politiske debat-kampagne: Danmark for hele folket.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik”, "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen “Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund” fra 2021.

Hvordan var den politiske stemning mellem Danmark og Norge i begyndelsen af 1800-tallet - og hvordan foregik kampen om Norge?Denne bog giver et omfattende og meget indholdsrigt indblik i de militærhistoriske aspekter af krigen om Norge, sådan som de blev set med danske øjne i slutningen af 1800-tallet.Bogen, der udkom første gang i 1871, er udarbejdet med krigsministeriets tilladelse og på grundlag af grundig research i de danske krigsarkiver, som forfatteren dengang fik adgang til.Værket falder i to dele, hvoraf dette er bind 2, og til sammen danner de et politisk og militærteknisk oplysende billede af situationen omkring krigen.Carl Th. Sørensen (Carl Theodor Sørensen), (1824-1914) var officer og forfatter. Meldte sig i 1848 frivilligt til den danske hær, og efter en militær uddannelse deltog han som kommandør i krigen i 1864. Udgav krigshistoriske værker, herunder ” Den Anden Slesvigske Krig. Bind 1-3”, og udgav ligeledes en række polemiske pjecer og avisartikler.

Inden for kvindebevægelsen er en basisgruppe betegnelsen for en gruppe kvinder, der mødes regelmæssigt og arbejder med emner, som har med deres eksistens som kvinder at gøre. En basisgruppemetode er en procedure, der kan bygge på en vejledning eller et sæt af forskrifter, som har til formål at fastlægge en retning og nogle rammer for basisgruppens arbejde.Denne bog, der oprindeligt er udgivet i 1977, handler om basisgruppemetoden i dels den amerikanske og dels den danske kvindebevægelse og er den første af sin slags på dansk.Inger Agger (f. 1943) er dansk forsker og psykolog med en ph.d. i kultursociologi fra Københavns Universitet. Før hun påbegyndte sin forskning, arbejdede hun som klinisk psykolog med torturofre og flygtninge – et felt hun har beskæftiget sig med siden. Hun har blandt andet forsket i køn og krænkelser med fokus på politisk vold og tortur mod kvinder. Agger har desuden fungeret som konsulent og rådgiver for en række organisationer, herunder “International Rehabilitation Council for Torture Victims”, og har desuden udgivet adskillige forskningsartikler, bøger og bidraget til antologier om emnet.

George W. Bush forlod Det Hvide Hus, som en af de mest upopulære præsidenter til at bestride det magtfulde embede. Oveni hatten var blev der stillet spørgsmålstegn ved Bushs intellekt og det skortede ikke på parodier og fortolkninger af præsidenten, hvor han blev fremført som en simpel cowboy. Men hvordan ser eftermæglet egentlig ud? I dette sidste afsnit af POTUS serien 'Bushland' tager værterne Anders Agner og Lars Mathiasen fat på pennen, når Bushs eftermæle skal skrives. Det gør de i godt selskab med filmkritiker Ann Lind Andersen, der med eksempler fra popkulturen hjælper med at tegne et billede af den tidligere præsident.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenGæst: Ann Lind AndersenKlip: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: BushlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går værterne Anders Agner og Lars Mathiasen helt ned i materien på George W. Bushs tid i præsidentembedet. En stormombrust tid der både bød på en af historiens tætteste valgresultater, terrorangrebet 11. september, krige i Mellemøsten og orkanen Katrina der bragte kæmpemæssige ødelæggelser med sig. Der er nok at berette om, og det var ikke altid at præsidentens gøren og laden faldt ud til nationens bedste.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

”Sverige i skottlinjen” av Jan Linder är en bok om hemlighetsmakeriet kring neutralitetspolitikens sista dagar.Under kalla krigets spänningar låg Sverige direkt i skottlinjen mellan de krigande stormakterna. Dels på grund av vår geografiska position, dels till grund av de påtryckningar USA ställde på alliansfria Sverige genom att neka vårt försvar tillgång till amerikansk teknologi. Redan 1948 insåg regeringen att vår påstådda alliansfrihet var utspelad. Samarbete med NATO var oundvikligt."Sverige i skottlinjen" publicerades första gången 1998. Boken belyser Sveriges tidiga samarbete med NATO, en historieskrivning som gör den aktuell i dagens politiska klimat.Jan Linder föddes 1931 i Karlskrona och har skrivit flera böcker om andra världskriget och nordisk nutidshistoria.

En historisk redogörelse för Finlands turbulenta tid under första halvan av 1900-talet, en blodig tid med krig och kringliggande politiska konflikter som präglat dagens fria Finland.Från det blodiga Frihetskriget som uppstod efter självständigheten från Ryssland till Lapplandskriget mot Nazityskland i andra världskrigets slutskede. Jan Linder skildrar Finlands hårda kamp för frihet, från de inbördes striderna till krigen mot deras östliga ärkefiende, konflikter ur vilka de behöll sin självständighet men som ledde till att de förbands med Tyskland. En allierad de till slut vände sig emot.Jan Linder föddes 1931 i Karlskrona och har skrivit flera böcker om andra världskriget och nordisk nutidshistoria.

Varför uppstod det hotfulla kalla kriget mellan västblocket och östblocket omedelbart efter andra världskriget? Och hur kom det sig att Sverige, ett västland, valde att ställa sig neutralt?Det är två frågor som Jan Linder sätter ut för att besvara. För att framstå som neutralt och ändå behålla sin trovärdighet tvingades Sverige att spela under täcket med NATO. Något som ledde till ett hemlighetsfullt dubbelspel – ett dubbelspel med komplikationer.”Natospel under täcket” skildrar Sveriges komplicerade politiska läge under kalla kriget och ifrågasätter den utåt sedda neutraliteten. Boken publicerades första gången 2005 och ger ett perspektiv på Sveriges relation med NATO genom historien som är aktuellt än idag.Jan Linder föddes 1931 i Karlskrona och har skrivit flera böcker om andra världskriget och nordisk nutidshistoria.

Da George W. Bush fratrådte præsidentembedet, blev han kort efter spurgt om hvem af de andre statsoverhoveder, han stadigvæk havde kontakt til, svarede han blandt en håndfuld magtfulde mænd: "statsminister Anders Fogh Rasmussen". Og det var der en god grund til. De to havde nemlig knyttet et tæt og unikt bånd i Bushs tid som statsminister. Hvordan det opstod kan du høre i dette afsnit af POTUS serien 'Bushland', når de to værter Anders Agner og Lars Mathiasen har besøg af journalist og nuværende vært på P1 morgen Bjarne Steensbeck, der fortæller historien om det særlige bånd der knyttedes mellem Danmark og USA under Bushs tid i Det Hvide Hus.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenGæst: Bjarne SteensbeckKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: BushlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går værterne Anders Agner og Lars Mathiasen helt ned i materien på George W. Bushs tid i præsidentembedet. En stormombrust tid der både bød på en af historiens tætteste valgresultater, terrorangrebet 11. september, krige i Mellemøsten og orkanen Katrina der bragte kæmpemæssige ødelæggelser med sig. Der er nok at berette om, og det var ikke altid at præsidentens gøren og laden faldt ud til nationens bedste.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Denne lille bog, som oprindeligt udkom i 1899, giver et levende indblik i Polens historie.Bogen beskriver, hvordan Polen politisk har været præget af en anderledes udvikling, end de andre europæiske lande, og hvordan dette forhold trækker tråde langt tilbage i landets turbulente historie.Bogen diskuterer videre, hvordan landets voldsomme fortid har dannet en særlig national frihedsånd.Åge Meyer Bendictsen (1866-1927), dansk forfatter, sprogforsker, oversætter og historiker. Kendt i sin samtid for sine værker om fremmede folkeslag. Udgav bl.a. bogen ”Et Folk, der vaagner; Kulturbilleder fra Litaven” (1895).

Den 29. august 2005 gik orkanen Katrina i land i storbyen New Orleans i delstaten Louisiana med ødelæggende konsekvenser til følge, særligt for byens fattige, sorte indbyggere. Opgaven med at hjælpe byen og landet gennem katastrofen blev ikke hjulpet på vej af præsidenten, George W. Bush, der håndterede krisen mildest talt horribelt.Det var ikke den eneste gang at præsidenten skulle komme i modvind og i dette sjette afsnit af podcastserien 'Bushland' ser værterne Anders Agner og Lars Mathiasen nærmere på nogle af de største bommerter i Bushs tid i embedet.Værter: Anders Agner Peders og Lars Græsborg MathiasenKlip: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: BushlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går værterne Anders Agner og Lars Mathiasen helt ned i materien på George W. Bushs tid i præsidentembedet. En stormombrust tid der både bød på en af historiens tætteste valgresultater, terrorangrebet 11. september, krige i Mellemøsten og orkanen Katrina der bragte kæmpemæssige ødelæggelser med sig. Der er nok at berette om, og det var ikke altid at præsidentens gøren og laden faldt ud til nationens bedste.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Den 2. november 2004 skulle amerikanerne til stemmeurnerne for at beslutte om de ville give George W. Bush en periode mere i Det Hvide Hus. Det blev til en kampagne præget af et utal af personangreb på den Demokratiske kandidat John Kerry, da Bushs valgstrateg Karl Roe lavede et studie i aggressiv kampagneførelse.I dette afsnit af 'Bushland' fortæller værterne Lars Mathiasen og Anders Agner historien om den skelsættende præsidentvalgkamp i 2004, der så de to kandidater, John Kerry og George W. Bush, i en indædt og til tider beskidt kamp med hinanden.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenKlip: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: BushlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går værterne Anders Agner og Lars Mathiasen helt ned i materien på George W. Bushs tid i præsidentembedet. En stormombrust tid der både bød på en af historiens tætteste valgresultater, terrorangrebet 11. september, krige i Mellemøsten og orkanen Katrina der bragte kæmpemæssige ødelæggelser med sig. Der er nok at berette om, og det var ikke altid at præsidentens gøren og laden faldt ud til nationens bedste.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

D. 1. maj 2003 står præsident George W. Bush står iført kampuniform ombord på det kæmpemæssige hangarskib USS Abraham Lincoln og bekendtgør, at kamphandlingerne i Irak er overstået, krigen er slut og amerikanerne kan trække sig sejrrigt ud. Bag ham hænger et kæmpemæssigt banner med ordene 'Mission accomplished' - Missionen fuldført. Slaget om Bagdad var måske vundet, men krigen og kamphandlingerne var langt fra ovre.Dette afsnit af POTUS serien 'Bushland' handler om Irakkrigen, der skulle vise sig definerende for præsident Bushs tid i embedet, ikke mindst på grund af de mange påstande om Saddam Husseins arsenal af masseødelæggelsesvåben. Med i studiet for at hjælpe med at fortælle historien om Irakkrigen er journalist og tidligere korrespondent i USA, Storbritannien og Mellemøsten Kim Bildsøe Lassen, der var i USA, da krigen indledtes, og som interviewede den siddende præsident, da det stod klart, at man ikke ville finde de lovede våben.Værter: Lars Græsborg Mathiasen og Anders AgnerGæst: Kim Bildsøe LassenKlip: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: BushlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går værterne Anders Agner og Lars Mathiasen helt ned i materien på George W. Bushs tid i præsidentembedet. En stormombrust tid der både bød på en af historiens tætteste valgresultater, terrorangrebet 11. september, krige i Mellemøsten og orkanen Katrina der bragte kæmpemæssige ødelæggelser med sig. Der er nok at berette om, og det var ikke altid at præsidentens gøren og laden faldt ud til nationens bedste.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Hur skulle Ryssland se ut utan sin auktoritära ledare? I ”Ryssland utan Putin” skildrar Stig Fredrikson hur Putins styre är uppbyggt och hur en framtid bortom Putin skulle kunna se ut. Vladimir Putin har styrt Ryssland med järnhand i drygt tjugo år. Under hans regim har landet utvecklats mot mer förtryck och statlig kontroll. Utrikes har Putin fört en offensiv och militant politik. Putin kommer vilja sitta kvar på makten så länge han kan, men finns det ändå hopp om ett mer demokratiskt Ryssland efter honom? Den nya generationen har svaren.Stig Fredrikson är en av Sveriges främsta rysslandskännare, med en mångårig bakgrund som utrikeskommentator. Han har skrivet flertalet böcker om Sovjetunionen och Ryssland. Han var dessutom vän med den ryska dissidenten och Nobelpristagaren Alexander Solzjenitsyn, en vänskap Fredriksson skildrar i boken "Alexanders kurir"."Fredrikson har skrivit en personlig och välinformerad bok om en politisk ledare som påverkat inte enbart Ryssland utan även världspolitiken i grunden." – Martin Kragh, Svenska Dagbladet"När Fredriksons fotarbete tar täten är boken som en pålitlig kompass. Stig Fredriksons bok är en nödvändig uppdatering som gör upp med den förlegade bilden av Ryssland." – Maria Georgieva, Expressen