Politik og regering

”I slutningen af november og begyndelsen af december 1987 var vi på en kort, men hektisk studierejse i Sovjetunionen. Gennem en lang række samtaler med centrale og toneangivende personer fik vi mulighed for at gå ’bag om perestrojka’ og diskutere, hvad der egentlig ligger bag dette begreb, der næsten er blevet en del af det internationale ordforråd, og som ordret oversat betyder ombygning eller omstilling.”Efter Mikhail Gorbatjov overtog lederskabet for Sovjetunionen i 1985, søsatte han en lang række nyskabende tiltag, der skulle skabe åbenhed og fremgang i unionen. Det satte gang i en enorm forandring i Sovjetunionen, som ikke lod sig rulle tilbage.Kurt Jacobsen og Jesper Karup Pedersen var i 1987 på rejse i den enorme union, hvor de mødtes med mennesker fra den intellektuelle elite såvel som fabriksarbejdere i Sibirien, Moskva og Ukraine for at finde ud af, hvad "perestrojka" egentligt gik ud på, og hvordan det tog sig ud i praksis for den almene sovjetiske borger.Bogen udkom i 1988 få år før Sovjetunionens opløsning.Kurt Jacobsen er en dansk forfatter og professor i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han var i mange år en af de største stemmer inden for Danmarks Kommunist Parti og var under den kolde krig korrespondent for det kommunistiske tidsskrift ”Land og Folk” i Moskva. Kurt Jacobsen blev dr.phil. i 1993 på en biografi om den danske kommunistiske politiker Aksel Larsen og har endvidere udgivet en lang række bøger om kommunisme og forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen.Jesper Karup Pedersen er en dansk journalist og forfatter, der i mange år har været ansat som projektchef hos rådgivningsfirmaet COWI med speciale i de tidligere Sovjetstater. Han er oprindeligt uddannet økonom og har i flere år skrevet for Dagbladet Information med særligt fokus på Rusland og russiske forhold.

”Det eneste, der er i vejen med ungdommen, er, at den er forbi.”Sådan lyder én af journalisten og humoristen Otto Ludwigs mange aforismer. I denne bog har han samlet et udpluk af de ca. 85.000 tanker – eller aforismer – som han i tidens løb producerede til ”Lodvi’s Tankeboks”. Han har udvalgt nogle af de mere alment gældende – om alt lige fra køn og arbejdsliv til trafik og sport.”Lodvi’s tankeboks. Guldkorn eller grovkorn” udkom første gang i 1990.Otto Ludwig (1923-2012) var en dansk journalist og forfatter. Under Anden Verdenskrig gjorde han tjeneste i Søværnet og var blandt andet med til at sænke artilleriskibet Niels Juel i 1943. Han skrev freelance for en række søfarts- og sejlsportsmagasiner og flere ugeblade, men kom i 1959 til Aktuelt, hvor han arbejdede i godt 30 år. Otto Ludwig er for eftertiden især kendt for sine mange aforismer og underfundige formuleringer, der blev bragt i Lodvi’s Tankebox.

Gennem en række småskrifter og vælgeranalyser bragt i Børsens Nyhedsmagasin og Det fri Aktuelt i årene 1986-88 ser professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen nærmere på den danske vælgersammensætning, som den så ud i slutningen af 1980’erne. Titlen udkom første gang i 1988.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik”, "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen “Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund” fra 2021.

”Det er næsten en selvfølge at sige, at helhedskulturer i den moderne epoke altid er lig med nationale kulturer – som dog ikke i alle tilfælde er identiske med én stat. Men den kategoriale status af nationen som ramme for kulturel udfoldelse er lige så usikker, som den status den nationalt afgrænsede stat har inden for det kapitalistiske industrielle system.”Uffe Østergaard diskuterer definitionen på en nationstat, og hvordan den har ændret sig gennem tiden. Han beskriver sammenhængen mellem nationale bevægelser, nationalitet og nationalisme og belyser det komplekse problem om nationstaten i et teorihistorisk lys.Bogen udkom første gang i 1988.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til 1910. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Femte og sidste bind fortæller om perioden fra 1894 og op til 1910. K.H. Kofoed præsenterer de fremtrædende bornholmske landsting- og folketingspolitikere omkring århundredskiftet og fortæller, hvordan de hver især satte deres præg på øens politiske og sociale historie. Bogen udkom første gang i 1940.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

”Den 16. november 1932 fik Danmarks kommunistiske Parti sit parlamentariske gennembrud med valget af Aksel Larsen og Arne Munch-Petersen til Folketinget. Valgsejren kom som kulminationen på en stadig fremgang for partiet igennem det forudgående års tid, og som sådan markerede de 2 folketingsmandater, at DKP var trådt ud af kulissen i dansk politik og blevet en faktor, der måtte regnes med.””Moskva som medspiller” beskriver den indre udvikling i Danmarks Kommunistiske Parti i årene 1929-1932, hvor Komintern, den internationale sammenslutning af kommunistiske partier med hovedsæde i Moskva, spillede en afgørende rolle for de danske kommunister. Kurt Jacobsen fortæller om de heftige partimagtkampe i starten af 1930’erne, der førte til, at Aksel Larsen blev formand for partiet og bragte det i Folketinget.Bogen udkom første gang i 1987.Kurt Jacobsen er en dansk forfatter og professor i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han var i mange år en af de største stemmer inden for Danmarks Kommunist Parti og var under den kolde krig korrespondent for det kommunistiske tidsskrift ”Land og Folk” i Moskva. Kurt Jacobsen blev dr.phil. i 1993 på en biografi om den danske kommunistiske politiker Aksel Larsen og har endvidere udgivet en lang række bøger om kommunisme og forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen.

”Den 21. december 1879 fødtes i den lille georgiske by Gori en dreng, der som den eneste af 4 børn i familien overlevede fødslen. Drengen fik navnet Josef Vissarionovitch Djugasjvili og blev kendt uden for sin fødeby og sit lands grænser som Josef Stalin.””Stalin og revolutionen” beskriver Stalins udvikling som socialist. Den fortæller om hans rolle i klassekampen, som udfoldede sig omkring århundredeskiftet både i Rusland og på verdensplan, og hvordan hans handlinger før, under og efter den russiske revolution i 1917 skabte ringe i vandet, som bredte sig langt ud over Ruslands grænser. Bogen giver et nuanceret billede af en af historiens mest kontroversielle skikkelser.”Stalin og revolutionen” udkom første gang i 1981.Kurt Jacobsen er en dansk forfatter og professor i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han var i mange år en af de største stemmer inden for Danmarks Kommunist Parti og var under den kolde krig korrespondent for det kommunistiske tidsskrift ”Land og Folk” i Moskva. Kurt Jacobsen blev dr.phil. i 1993 på en biografi om den danske kommunistiske politiker Aksel Larsen og har endvidere udgivet en lang række bøger om kommunisme og forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen.

D 27. oktober 1858 blev Theodore Roosevelt Jr født ind i en stor og velhavende familie i New York, og hermed fødtes også den første af tre hovedpersoner i denne serie om Roosevelt klanen. En klan der skulle vise sig at sætte et helt utroligt præg på amerikansk politik og historie.Vi starter historien med Theodore Roosevelt i dette afsnit, der tager os en tur ud i vildmarken sammen med den naturglade præsident.Værter: Lars Græsborg Mathiasen og Anders AgnerGæst: Trine ChristensenKlip: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: RooseveltlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS skal vi helt ind under huden på et af de største politiske dynastier i USA, nemlig Roosevelt-klanen, der tæller to præsidenter og en meget indflydelsesrig førstedame. Det er samtidig et indblik i en historisk periode i USA, som fra slutningen af 1800-tallet går fra det vilde vesten til stormagt.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti’.

”I det følgende bliver det i første række politikken, vi får med at gøre, og vi skal derfor blot nævne, at den for Aristoteles ikke blot er en spekulativ videnskab, der opstiller mål for samfundet, men tillige er en empirisk, byggende op på erfaringer, der er indhøstede fra andre lande. Historien kom derfor til at danne grundlaget for videnskaben, og de erfaringer, der herigennem høstedes, måtte da vise, hvad man søger i statsdannelsen.”Nationaløkonom og professor Axel Nielsen fortæller historien om, hvordan det statsvidenskabelige studium blev oprettet ved Københavns Universitet. Vejen var lang, før det gik op for folk, at studiet af politik og statens opbyggelse var værd at studere på universitetsniveau, og i løbet af bogen fortæller Axel Nielsen både om studiet af politik i det 16. og 17. århundrede, oplysningstiden og dens indflydelse på synet på politik og statskundskab og om selve studiets opbygning i den spæde begyndelse.Bogen udkom første gang i 1948.Axel Nielsen (1880-1951) var en dansk nationaløkonom og professor. Han blev uddannet dr.phil. i 1908 ved Københavns Universitet, hvor han senere blev først professor og så rektor. Axel Nielsen skrev en lang række bøger og afhandlinger om nationaløkonomi, statsvidenskab og samfundshistorie. Han var medlem af Videnskabernes Selskab, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og Dannebrogsmand.

”Skyldes det tilfældighed eller lovmæssighed, at USA mellem 1780’erne og 1850’erne udviklede sig til én kontinental stormagt og ikke en snes konkurrerende, transatlantisk orienterede republikker som Latinamerika i 1820’erne?”Det spørger Uffe Østergaard om i sin artikel om USA som føderativ union. Artiklen diskuterer, hvordan USA’s interne opbygning kunne have udviklet sig, hvis omstændighederne havde været anderledes, eller hvis andre beslutninger var blevet truffet.Artiklen udkom første gang i 1992 ved Center for Kulturforskning ved Aarhus Universitet.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

Revelador ensayo periodístico que ahonda en las décadas de corrupción política en la comunidad valenciana. Con nombres y apellidos, con datos y fechas, Rodrigo Terrasa nos presenta un escalofriante y certero análisis de los factores que han dado por cierto un triste y polémico dicho: la corrupción era como la paella, que se hacía en todas partes, pero en ningún sitio como en Valencia.Este audiolibro está narrado en castellano.Rodrigo Terrasa es un autor español nacido en Valencia en 1978. Periodista de profesión, compagina su labor profesional con la literatura. Su trabajo le ha llevado a enfrentarse con una cara de la sociedad poco conocida, con los entresijos de la corrupción y del crimen, hallazgos que ha volcado en su literatura.

Var der tale om rene tilfældigheder, når folk under besættelsen blev hængt ud i de illegale blade for at være værnemagere, stikkere eller håndlangere for Gestapo? Det spørgsmål har ingen før kunnet give et svar på. Måske fordi det er en kompliceret opgave at gå i gang med, men måske også fordi det er et meget ømtåleligt emne at røre ved. For hvad nu hvis det viser sig, at mange blev hængt ud i de illegale blade uden grund? Eller hvad nu hvis det rent faktisk var berettiget for flertallets vedkommende? "Hængt ud" gennemgår Henning N. Larsen en række af de største illegale blade, og han giver overblik over mere end 3.000 personer, som omtales negativt en eller flere gange i de illegale blade. Baggrunden for at disse personer blev omtalt var mangeartede, men fælles for dem var, at de på den en eller anden måde blev forbundet med besættelsesmagten eller den danske nazismes mange grupperinger. Ved at sammenholde data om disse personer med andre kilder fra både før, under og efter besættelsen skabes et overblik, som dels gør det muligt at udlede nogle generelle konklusioner, dels gør det muligt at svare på spørgsmålet: Var der noget om snakken?Henning N. Larsen (f. 1972) er bosat i Sønderborg og er i dag en populær foredragsholder. Henning N. Larsen er uddannet økonom og autodidakt historiker med indgående kendskab til besættelsestiden. Han er kendt for sin omfattende research, hvor han ofte finder data og vidnesbyrd, så begivenhederne må revurderes. Har tidligere skrevet "Stikkeren – mord uden samvittighed" (2010), "Modstanden – valgene der skilte" (2012) og "Benådet – 32 dødsdømte danskere, der slap for henrettelse" (2014).

Het Israëlisch-Palestijnse conflict door de ogen van David Grossman.In tien korte essays schetst Grossman de (voor)geschiedenis van 7 oktober als een serie van desastreuze beslissingen van een nationalistische en alleen op machtsbehoud gefocuste regering, voor wie taal, cultuur en de vrijheid van het denken geen onbetwistbare waarden meer zijn.Is er onder deze deplorabele toestanden überhaupt nog een perspectief van een ‘naast elkaar’ denkbaar?Van deze reeks verscheen elke week een essay als luisterboek. Dit is een bundeling van deze publicaties.David Grossman (1954) is een vooraanstaande Israëlische auteur die in 2017 de International Man Booker Prize won. Daarnaast geniet Grossman internationaal aanzien als vredesactivist en criticus van het Israëlische regeringsbeleid ten aanzien van Palestina.

Meget har ændret sig i den politiske samtale, forståelsen af politik og samfundets sammensætning samt de begreber, der hersker på den politiske scene. Særligt i de sidste år af det tyvende århundrede ændrede diskursen sig i det postmoderne samfund. Med udgangspunkt i den britiske diskursanalyse beskriver Jens-Peter Frølund Thomsen en række centrale begreber, som er nødvendige at forstå, før man for alvor kan dykke ned i en grundig analyse af den moderne politiske scene.Bogen ”Moderne politikbegreber” udkom første gang i 1997.Jens Peter Frølund Thomsen (f. 1963) er lektor MA, cand.scient.pol. og ph.d. ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Six attempts were made by German officers to kill Hitler in autumn 1943 and summer 1944. Explosives in personal gifts, assassins armed with hand grenades and pistols, and even suicide bombers with pockets full of explosives hunted the Führer, who undoubtedly recognised the danger. The security arrangements around the leader of the Nazi regime were therefore enormous when, in July 1944, Officer Claus von Stauffenberg travelled to Hitler's Führerbunker in East Prussia to kill first Adolf Hitler and then the entire Third Reich.Claus von Stauffenberg was not alone. He was just a pawn in a group of noble officers' plan to overthrow the Nazis and then make gentle peace with the British, Russians and Americans before Germany was destroyed by its enemies. How close was the group to succeeding?World History invites you on a fascinating journey to bygone eras, allowing you to explore the greatest events in history. Take a trip back in time - to the frontlines of World War 2, to the Viking raids, and to the religious rituals of ancient Egypt. World History is for everyone who would like to know more about the exciting and dramatic events of the past.

Et terrorangreb ramte Danmark den 14. februar 2015, først under et debatmøde ved Krudttønden på Østerbro og derefter ved den jødiske synagoge på Krystalgade i Indre By, København. Angrebet efterlod seks politibetjente såret, og to blev dræbt. Gerningsmanden Omar el-Hussein flygtede begge gerningssteder og blev tidlig morgen den 15. februar 2015 skudt og dræbt i en skudkamp med politiet i Nordvest. I denne episode fortæller Frederik Strand om de to terrorangreb og et sidespejl fra en bil, som spillede en vigtig rolle i jagten på el-Hussein.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

I sommeren 1986 blev lasten på det danske skib Pia Vesta beslaglagt af de panamanske myndigheder. Lasten, som i følge kaptajnens papirer indeholdt lastbiler og reservedele, indeholdt kasser fyldt med våben. AK47 rifler, raketstyr, granater og ammunition i store mængder. Men hvem var våbnene tiltænkt? Det var der mange der nu spekulerede på.I dette andet og sidste om det danske skib Pia Vestas rolle i Iran Contra skandalen skal du høre om danske skibsrederes omfattende handel med våben til krigsførende nationer. En handel der ikke ligger stille den dag i dag.Vært: Thomas HeeGæst: Henrik BerlauManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeLyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

Diktaturet er den politiske institution, der har sat det største og mest katastrofale præg på det 20. århundredes historie. Gang på gang har hele nationer lidt under enkelte mænds magtbegær og hensynsløshed.”Diktatorer” er en samling biografiske fortællinger om 19 af det forrige århundredes mest markante despoter. Bogen skildrer både diktatorernes personlige historie og de autoritære regimers mange ansigter. Fra totalitarismens fuldstændige omslutning af samfundet og dets borgere til kleptokratiets hensynsløse jagt på rigdom, fra militærdiktaturets stædige konservatisme til de kommunistiske regimers besættelse af revolutionær forandring. I ”Diktatorer” følges 100 års spændende, men tragisk historie i de autoritære regimers skygge fra Mussolini til Saddam.Andreas Skov og Rasmus Kjærbye Petersen er begge historikere og står sammen bag bogen ”Diktatorer – fra Mussolini til Saddam” om en række af det 20. århundredes mest markante despoter.

I midten af juni 1986 sejler det danske skib 'Pia Vesta' ind i havnen i Balboa på Panamas vestkyst. Den tropiske sommer varmer godt op på dækket, men det skal snart blive meget varmere under fødderne på de danske sømænd, da de panamanske toldere kræver at se lasten igennem. Det skal vise sig at være en særdeles sprængfarlig last.I denne første del af et dobbeltafsnit af 'Undercover' skal du høre om det danske skib Pia Vesta, og om hvordan det blev en del af den store Iran Contra skandale. En skandale der involverede CIA, præstestyret i Iran, kontrarevolutionære kræfter i Nicaragua og en hel masse skibe.Vært: Thomas HeeGæst: Kim PedersenManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeLyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

I denne bog åbner Margrethe Vestager for nye indgange til at forstå, hvem hun er, og hvad der driver hende. Hun giver sin personlige beretning om Europas og hendes egen rejse mod en ny tid. Fra sine møder med statsledere, udenrigsministre og direktører for store techvirksomheder. Fra de intense dage omkring Ruslands angreb på Ukraine. Fra en verden i omvæltning på flere måder.Den anerkendte historiker Morten Møller har fulgt Margrethe Vestager i hendes afsluttende tid som kommissær og ledende næstformand i EU-Kommissionen. Været med hende på arbejde i Bruxelles. Vandret med hende i gaderne omkring hjemmet på Amager. Kørt med hende i kommissærbilen til grundlovstale i Rødding. Gået i hendes fodspor under havevandring i barndomshjemmet i Ølgod. Og gentagne gange interviewet hende om hendes liv i og uden for Danmark. Margrethe Vestager fortæller om sit personlige engagement i flere af de spørgsmål, som har præget hendes år i europæisk politik, og som fortsat optager hende i dag: teknologi, klima, flygtninge og krig. Og hun forklarer, hvorfor hun insisterer på at være optimist.

På en rutineflyvning over den arktiske iskappe i starten af 1960'erne får en amerikansk flådepilot øje på noget usædvanligt nede på isen. På en afbrækket isflage lå noget der lignede en forladt sovjetisk forskningsstation, der lå og drev rundt i ishavet. Amerikanerne var interesseret i om der mon var hemmeligheder at hente, og at få agenter frem til basen var umiddelbart ikke så svært. Men at få dem hjem igen fra isflagen var straks meget mere besværligt.I dette afsnit af 'Undercover' fortæller vi historien om tilblivelsen af "skyhook" systemet, der gjorde det muligt at hente agenter hjem fra fjendeland.Vært: Thomas HeeManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeLyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

”Europa var fødestedet for den industrielle udvikling, der også medførte de forureningsproblemer, som vi forsøger at afhjælpe i dag. Europa skal nu være fødestedet for en moderne miljørigtig industriudvikling. Det kræver, at de nordiske lande udfylder rollen som spydspids i Europa.”Sådan lyder det i indledningen til Svend Aukens oplæg til den nordiske arbejderbevægelses program om miljø i Europa fra 1994. Her berører den danske politiker temaer som bl.a. transport, byøkologi, havmiljø samt affald og genbrug.Den danske politiker Svend Auken (1943-2009) var formand for Socialdemokratiet i perioden 1987-1992. Han var medlem af Folketinget fra 1971-2009 og var i flere perioder minister – blandt andet for miljø og energi.

I den lille bog ”Indien og Europa” beskriver Åge Meyer Benedictsen forholdet mellem det store asiatiske land og vores egen kendte verden.Bogen udkom første gang i 1908.Åge Meyer Benedictsen (1866-1927) var en dansk etnolog, historiker, forfatter, oversætter og foredragsholder. Han foretog talrige rejser for at besøge og studere folkeslag, der levede i den europæiske kulturverdens periferi. De mange rejser og møderne med fremmede kulturer resulterede i en lang række bøger om emnet.

Bogen ”Æslet og elefanten. Det politiske system i USA” søger kort og overskueligt at klarlægge mekanikken og noget af baggrunden for de politiske valg i USA – især for valget af præsidenten. Det politiske system er dog ikke kun lig med en for tiden værende præsident. Det er en mangfoldighed af kræfter: økonomiske, politiske, sociale, etniske og religiøse, som får global betydning, når amerikanerne vælger en præsident, og bogens forfatter, Sune Finn Sunesen, giver også et indblik i, hvordan amerikanske vælger lever med en mangfoldighed af politiske niveauer og i meget forskellige delsystemer.Bogen udkom første gang i 1983.Sune Finn Sunesen er forfatter til bøgerne ”Æslet og elefanten. Det politiske system i USA”, ”USA – til valg i 90erne” og ”USA efter 9/11. Hvordan vælger amerikanerne?”.

”Vi er på mange fronter stærkt prægede af uddannelsesinstitutionernes socialisering. Også her er der mange aspekter af ’negativ socialitet’. Men meningsløsheden bliver mindre og erkendelsesglæden større, når vi forsøger at tematisere vores egen virkelighed. Det giver – alle begrænsninger til trods – større styrke til også at prøve at forandre den en lille smule.”Kulturforsker Marianne Horsdal diskuterer de forskellige repressionsformer i det senkapitalistiske samfund. Bogen, som udkom første gang i 1979, er et interessant bidrag til socialisationskritikken i det danske samfund og undersøger blandt andet begreber som hverdagsbevidsthed, brugsværdi og behov samt socialisering i forskellige subkulturer.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emerita ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

I 1959 bliver oprørslederen Fidel Castro premierminister på Cuba. Hurtigt forvandler han østaten til et kommunistisk styre med tætte forbindelser til Sovjetunionen. USA har fået fjenden ind i sin baghave, og der går ikke længe før de prøver at få ham ud igen.I dette afsnit fortæller vi historien om nogle af de utallige forsøg på at gøre det af med den cubanske diktator Fidel Castro. Det ene forsøg er mere spektakulært end det andet, men det er næsten altid med CIA som dukkefører i kulissen.Vært: Thomas HeeManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeLyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

In the autumn of 1862, Abraham Lincoln visited the Antietam Battlefield in Sharpsburg, Maryland, USA. Elected as the 16th President of the United States just two years prior, he faced a nation torn apart by the Civil War. The long-simmering dispute over the right to slaves had erupted into open warfare between the North and South. The Union sought to enforce its authority, while the South had withdrawn from the Union.Despite his reluctance to war, Lincoln understood that a democratic republic could not tolerate rebellion. The South's defiance had to be met. Initially, the war's primary aim was not the liberation of slaves. However, after Lincoln's powerful Gettysburg Address in 1863, the purpose of the war became clear. When he invoked the US Declaration of Independence, declaring that all are created equal, regardless of skin colour, it became evident that the President was committed to this principle.World History invites you on a fascinating journey to bygone eras, allowing you to explore the greatest events in history. Take a trip back in time - to the frontlines of World War 2, to the Viking raids, and to the religious rituals of ancient Egypt. World History is for everyone who would like to know more about the exciting and dramatic events of the past.

Hvad er en stat? Hvad er en nation?I dette koncise skrift fra 1915 redegør forfatteren for, hvad der kan siges at karakterisere en stat og en nation. Forfatteren bruger en række eksempler til at underbygge sine definitioner. Disse eksempler er hentet fra Romerriget, middelalderens Europa og Napoleons Frankrig.Bogen, som har karakter af introduktion, giver et kort og godt overblik, og henvender sig til alle historieinteresserede læsere.Åge Meyer Bendictsen (1866-1927), dansk forfatter, sprogforsker, oversætter og historiker. Kendt i sin samtid for sine værker om fremmede folkeslag. Udgav bl.a. bogen ”Et Folk, der vaagner; Kulturbilleder fra Litaven” (1895) og "Russisk jord og russiske bønder" (1903).

Vi kender allesammen James Bond. Den charmerende britiske agent med hang til martinier, smukke kvinder og med licens til at dræbe. Men på den anden side af jerntæppet har de deres egen populære hemmelige agent Max Otto von Stierlitz. Og von Stierlitz er baseret på den tyskfødte russiske helt Richard Sorge, der var spion for russerne i Kina og Japan under anden verdenskrig. Og ligesom James Bond havde Sorge også charmen på sin side. I dette afsnit af Undercover fortæller vi historien om Richard Sorge, Sovjetunionens James Bond.Vært: Thomas HeeManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeLyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

”Al politik er lokal,” er udtalt af mange fremtrædende amerikanske politikere. For kongrespolitikere i USA er det en kendsgerning – hvert andet år for medlemmer af repræsentanternes hus, mens senatorernes embedsperiode er seks år.Bogen ”USA – til valg i 90erne” søger at komprimere beskrivelsen af det stort og kompliceret politisk system. Den grundlæggende påstand i bogen er, at lokale forhold spiller ind på national politik og på USA’s udenrigspolitik – i et omfang, som oftest overses uden for USA – netop på grund af valgsystemets indretning.”USA – til valg i 90erne”, der udkom første gang i 1990, er en revideret udgave af ”Æslet og elefanten” fra 1983.Sune Finn Sunesen er forfatter til bøgerne ”Æslet og elefanten. Det politiske system i USA”, ”USA – til valg i 90erne” og ”USA efter 9/11. Hvordan vælger amerikanerne?”.