Kønspsykologi

Hvad består det særlige element i psykoterapien i? Hvor går grænsen mellem psykoterapeuten som menneske og som terapeut? Hvornår er noget terapi, og hvornår går det over i at være ren forførelse?De og mange andre spørgsmål diskuterer psykoterapeut Judy Gammelgaard i sin artikel "Psykoterapi og forførelse", der oprindeligt udkom i antologien ”Forførelse” fra 1987.Judy Gammelgaard (f. 1946) er dr.phil., lektor emeritus og psykoanalytiker. Hun har skrevet adskillige bøger om psykoanalytiske og klinisk psykologiske emner og har mange års erfaring som underviser, terapeut og supervisor.

I takt med at kvinderne i anden halvdel af det tyvende århundrede kom ud på arbejdsmarkedet, skete der også et skift i rollerne i de enkelte familier. Farens forhold til børnene ændrede sig også, og på samme måde begyndte opfattelsen af faderrollen i samfundet at forandre sig.Psykolog Dion Sommer undersøger i bogen "Når far er hjemme" nogle af de problemstillinger og bekymringer, mange i samfundet havde på den tid. Var faren overhovedet kompetent til at tage sig af et spædbarn? Knyttede spædbarnet sig til sin far? Hvor forskellige var faren og morens rolle i familien i virkeligheden?Bogen udkom første gang i 1984 og er en af de første danske undersøgelser af emnet.Dion Sommer (f. 1948) er professor emeritus ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Han er særligt kendt for sin forskning i børnepsykologi, forældreskab, faderskab og kønsroller i familier.

I eventyret om Rødhætte, plukker Rødhætte blomster til sin bedstemor i den forbudte skov, hvor ulven huserer. Og i ”Rødhætte og Ødipus” dykker den danske kønsforsker Nina Lykke ned i de fortrængte lag i Freuds kvindelighedsteori og i den debat mellem feminisme og psykoanalyse, der opstod allerede ved kvindebevægelses start i begyndelsen af 1970’erne.I bogen, der udkom første gang i 1989, sigter forfatteren mod at vise, hvor magtfuld patriarkatfetichismen er, og hvordan den er af fundamental betydning for vores kønsbevidsthedsdannelse. Hvordan den på afgørende måde former vores opfattelse af vores krop og identitet, og hvordan den er dybt indgroet i den vesterlandske kønsfilosofi og dermed også i de grundlag, som megen videnskabelig erkendelse bygger på. Den freudianske diskurs er i denne henseende ingen undtagelse. For at hæve de freudianske erkendelser ud over patriarkatfetichismens begrænsede horisont, må man udskifte Freuds kønsdarwinistiske synsvinkel med en feministisk-materialistisk. Et af formålene med bogen er netop at lede efter nøgler til at åbne døren ud af patriarkatfetichismen ikke kun på den kognitive erkendelses plan, men også psykoseksuelt. Det psykoseksuelle frigørelsesperspektiv er således en vigtig rød tråd igennem bogen.Nina Lykke (f. 1949) er dansk kønsforsker og professor emerita. Hun er kendt for sin forskning i feministisk teori og intersektionalitet, og hun har gennem flere årtier været med til at opbygge intersektionel kønsforskning i Norden og Europa. I perioden 1984-1999 var hun den første chef for Center for Kvinde- og Kønsstudier ved Syddansk Universitet, og fra 1999-2016 var hun professor i kønsforskning ved Linköpings Universitet. Hun har gennem årene publiceret over 200 artikler og bøger inden for feministisk teori og kulturforskning.

Børn, der vokser op med vold i hjemmet, har tit svært ved at tale om det. De skammer sig over familien, har et ambivalent forhold til den forælder, der udøver vold, og oplever enorm angst, som de ofte ikke formår at udtrykke. Gennem en række iagttagelser af legetests hos 4-6-årige børn på kvindekrisecentre beskriver psykolog Else Christensen disse børns overlevelsesstrategier, deres måde at tackle de svære følelser på og deres forsøg på at forhindre angstprovokerende situationer i at opstå.”Opvækst eller overlevelse” udkom første gang i 1988.Else Christensen er en dansk rødstrømpe og psykolog, der er kendt for sit store arbejde med voldsramte familier. Hun var en af de første danske forskere, der satte fokus på alkoholmisbrug og vold i hjemmet og de konsekvenser, det har for børnene. I 1979 var Else Christensen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af et af Danmarks første krisecentre, Dannerhuset. Fra 1981-1990 arbejde Else Christensen i Dannerhusets krisecenter. De to første år lønnet af midler fra Socialstyrelsen, de senere år for midler fra forskellige fonde og de sidste to år for fondsmidler til en professionel børnerådgivning. I 1990 blev Else Christensen ansat ved SFI-Socialforskningsinstituttet (nu VIVE), hvor hun frem til 2015 gennemførte en lang række undersøgelser om udsatte børn henholdsvis i Grønland og Danmark.

I kølvandet på den anden feministiske bølge voksede mange tolkninger af den freudianske kvindelighedsteori frem af 1970’ernes og 1980’ernes kvindeforskning. Bl.a. har en række store, gennemgribende feministiske Freud-nylæsninger givet os dybtgående analyser af, hvorfor psykoanalysen er så tiltrækkende for feminismen.I ”Til døden os skiller” behandler kønsforsker Nina Lykke tre af disse store Freud-tolkninger fra den anden feministiske bølge: den engelske kvindeforsker Juliet Mitchells, den belgisk-franske Luce Irigarays og den amerikanske Nancy Chodorows. Netop disse tre kvinder har spillet en afgørende rolle i den feministiske Freud-reception i 1970’erne og 1980’erne og reflekterer dermed vigtige hovedstrømninger i periodens feministiske Freud-tolkning.Følgende temaer belyses i bogen:Spørgsmålet om, hvordan det psykoseksuelle køn placeres i forhold til polerne, biologisk og socialt køn.Spørgsmålet om den såkaldt ”præødipale moderbindings” rolle i pigens psykoseksuelle udvikling.Spørgsmålet om det kvindelige kastrationskompleks og indskrivningen af den kvindelige psykoseksualitet i en fallisk diskurs.Bogen udkom første gang i 1992 og er skrevet i forlængelse af det arbejde, forfatteren fremlagde i bogen ”Rødhætte og Ødipus” (1989).Nina Lykke (f. 1949) er dansk kønsforsker og professor emerita. Hun er kendt for sin forskning i feministisk teori og intersektionalitet, og hun har gennem flere årtier været med til at opbygge intersektionel kønsforskning i Norden og Europa. I perioden 1984-1999 var hun den første chef for Center for Kvinde- og Kønsstudier ved Syddansk Universitet, og fra 1999-2016 var hun professor i kønsforskning ved Linköpings Universitet. Hun har gennem årene publiceret over 200 artikler og bøger inden for feministisk teori og kulturforskning.

"Krigen angår vores nationalklenodie H.C. Andersens seksualitet. Det kan derfor ikke undre, at der har været mobiliseret tungt biografisk, personalhistorisk og litteraturvidenskabeligt skyts og allehånde bortforklaringsmanøvrer for at skjule det faktum, at vores nationalskjald er en fisselette. Jeg mener ikke dermed, at han var ’bøsse’ eller ’homoseksuel’, men at han var en feminin mand med et udpræget talent for mandevenskaber, en høj grad af misogyni og en udtalt modvilje med at indgå ægteskab. Noget kunne tyde på, at vores højt berømmede danske frisind når sin grænse ved lige præcis H.C. Andersens seksualitet."I mange år har forskere, forfattere og meningsdannere diskuteret, om H.C. Andersen var til mænd, kvinder eller ingen af delene. Man har ledt efter spor og svar i hans efterladte breve, venners udsagn om ham, hans dagbog og ikke mindst hans værker. Dag Heede tager udgangspunkt i H.C. Andersens romaner ’Improvisatoren’ (1835) og ’O.T.’ (1836), når han forsøger at definere den store digters forhold til sit eget og det modsatte køn, hans tvetydige seksualitet og komplicerede personlighed."Hjertebrødre" udkom første gang i 2005 på Syddansk Universitetsforlag.Dag Heede (f. 1962) er en dansk forfatter og lektor ved Syddansk Universitet. Han er uddannet mag.art. i dansk og ph.d. i litteraturvidenskab og har blandt andet været ansat ved universitetet i München, Københavns Universitet og universitetet i Hamborg. Som forfatter er han især kendt for bogen "Hjertebrødre. Krigen om H.C. Andersens seksualitet".

"Eksisterer det noget essentielt mandligt og noget essentielt kvindeligt, og i bekræftende fald, hvorledes kan dette karakteriseres?Hvorfor er mandlighed generelt højere vurderet end kvindelighed, selv af kvinder?Hvad vil det sige, at jeg som kvinde indeholder både mandlighed og kvindelighed?Kan begreberne mandlighed og kvindelighed, og den teori, der ligger bag, anvendes frugtbart i psykoterapi?"Det er blot nogle af de spørgsmål, Alice Højmose stiller i sin bog om kvindelighed og mandlighed i vores menneskesyn, kultur og i den enkeltes egen identitet. I bogen diskuteres forskellige psykologiske retningers syn på køn og de karaktertræk, der forbindes med det mandlige, det kvindelige og det androgyne."Kvindelighed og mandlighed" udkom første gang i 1988.Alice Højmose (f. 1959) er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og har en master fra CBS i offentlig administration. Alice Højmose står desuden bag bogen "Kvindelighed og mandlighed. Om det psykologiske indhold af begreberne kvindelighed og mandlighed".

Uanset hvordan man vender og drejer det, så har vores køn indflydelse på vores liv og vores sundhed. Alligevel er det ikke noget, videnskaben traditionelt har beskæftiget sig særlig meget med.Professor i psykologi Birthe Loa Knizek fortæller i bogen "Den psykiske krop" fra 1993 om de forskellige aspekter ved de psykosomatiske sygdomme hos henholdsvis kvinder og mænd. Bogen præsenterer en interessant og videnskabelig tilgang til spørgsmålet om sammenhængen mellem køn, sundhed og sygdom.Birthe Loa Knizek er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet og er professor på Fakultet for Medicin og Sundhedsvidenskab ved universitetet NTNU i Trondheim, Norge.

Storm på 5 år elsker hårpynt, lyserød og glimmer. Dette er historien om en dreng, der skubber til grænserne helt uden selv at være klar over det. For hvad gør man som forældre, når ens lille barn skiller sig ud fra dét, som mange opfatter som ’det normale’? Når han er en dreng, men mest af alt ligner en pige?Journalist og tilrettelægger: Mie BrandstrupCoverfoto: Frederikke BrostrupRedaktør: Mette Hovmand-Stilling, chefredaktør for Vores BørnProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Storm på 5 år elsker hårpynt, lyserød og glimmer. Han kan lide noget andet legetøj end sine brødre og vil hellere gå i kjole end bukser. Dette er historien om en dreng, der skubber til grænserne helt uden selv at være klar over det. For hvad gør man som forældre, når ens barn skiller sig ud fra dét, som mange opfatter som ’det normale’? Når han er en dreng, men mest af alt ligner en pige? Hør Mia og Stefans ærlige historie om at være forældre til et barn, som er træt af ’al den drenge- og pigesnak’. Han vil bare gerne være Storm.Journalist og tilrettelægger: Mie BrandstrupCoverfoto: Frederikke BrostrupRedaktør: Mette Hovmand-Stilling, chefredaktør for Vores BørnProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mie Brandstrup er selvstændig podcastproducent og uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har blandt andet arbejdet på Danmarks Radios P1 og P3 og Egmonts ’Jeg vil bare gerne være Storm’ og ’Under Nålen’. Mie har særligt fokus på sociale forhold, psykiatri og vidensformidling.

Storm på 5 år elsker hårpynt, lyserød og glimmer. Dette er historien om en dreng, der skubber til grænserne helt uden selv at være klar over det. For hvad gør man som forældre, når ens lille barn skiller sig ud fra dét, som mange opfatter som ’det normale’? Når han er en dreng, men mest af alt ligner en pige?Journalist og tilrettelægger: Mie BrandstrupCoverfoto: Frederikke BrostrupRedaktør: Mette Hovmand-Stilling, chefredaktør for Vores BørnProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Storm på 5 år elsker hårpynt, lyserød og glimmer. Han kan lide noget andet legetøj end sine brødre og vil hellere gå i kjole end bukser. Dette er historien om en dreng, der skubber til grænserne helt uden selv at være klar over det. For hvad gør man som forældre, når ens barn skiller sig ud fra dét, som mange opfatter som ’det normale’? Når han er en dreng, men mest af alt ligner en pige? Hør Mia og Stefans ærlige historie om at være forældre til et barn, som er træt af ’al den drenge- og pigesnak’. Han vil bare gerne være Storm.Journalist og tilrettelægger: Mie BrandstrupCoverfoto: Frederikke BrostrupRedaktør: Mette Hovmand-Stilling, chefredaktør for Vores BørnProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mie Brandstrup er selvstændig podcastproducent og uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har blandt andet arbejdet på Danmarks Radios P1 og P3 og Egmonts ’Jeg vil bare gerne være Storm’ og ’Under Nålen’. Mie har særligt fokus på sociale forhold, psykiatri og vidensformidling.

Hvordan satte den kønslige ulighed i samfundet sine spor i det private liv for et gift par i slutningen af 1800-tallet?I "Et ægteskab" fra 1889 møder vi en gift kvinde, som lever i et forhold, hvor hun ikke har mulighed for at udleve sit begær. Det fører til, at hun begiver sig ud i et nyt kærlighedsforhold, hvilket fører en erkendelsesrejse med sig, og hun bliver til slut forsonet i en erkendelse, både af hendes tids samfundsmæssige problemer og af den omsorgsfulde kærligheds natur.Det er en interessant fortælling, der giver indblik i datidens spørgsmål om kvinders ret til at definere deres eget begær samt spørgsmålet om kønsroller og familieformer.Massi Bruhn (1846-1895) var en dansk forfatter og kvindesagsforkæmper. Hun var datter af Thora Sevine Grønbech og skovfoged Georg Diderik Ludvig Sigismund B. Ved morens død flyttede hun fra barndomshjemmet i Gribskov til København og blev her en del af kredsen omkring Georg Brandes, hvor hun udfoldede sit virke, som dels var politisk og dels skønlitterært. Hun debuterede i 1888 med "Et lægemiddel", en føljeton om en kvinde som kureres for sin ulykkelige kærlighed gennem socialt arbejde, og hun bidrog desuden til tidsskrifter om kvindesagen, bl.a. bladet "Kvinden og Samfundet". Hovedværkerne er "Alt for fædrelandet" (1891) og "Et ægteskab" (1889).

"Vi må selvfølgelig erkende, at femininitetskvotienten er højest blandt kvinder, maskulinitetskvotienten højest blandt mænd. Men er det tilstrækkelig begrundelse til at betragte femininitet og maskulinitet som kønsspecifikke begreber?"Debatten om køn og kønsidentitet har i årtier været et omstridt og misforstået emne. Martin Elmers bog "Feminin eller maskulin – hvad er du?" udkom første gang i 1976 og præsenterede et helt nyt synspunkt i debatten, der ellers havde været domineret af den feministiske rødstrømpebevægelse på den ene side og fortalerne for bevarelse af det traditionelle syn på køn på den anden. Martin Elmer nuancerer debatten ved at argumentere for, at mange mænd og kvinder på samfundets top har feminine egenskaber, hvorimod de mænd og kvinder, der befinder sig på bunden af samfundet i lavtlønsjob, har flere maskuline egenskaber.Martin Elmers bog er udgivet som et historisk værk med datidens sprogbrug.Robert Cecil Martin Elmer Berg (1930-2008) var en dansk forfatter, der både skrev under navnet Martin Elmer og Robert C. Berg. Han var oprindeligt uddannet journalist, men debuterede allerede i 1949 som forfatter, hvilket blev hans levevej i mange år. Han skrev både børne- og voksenbøger samt artikler om samfundsforhold. Robert C. Berg var homoseksuel, hvilket han skrev om i fagbøger og artikler. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af romaner, fagbøger og artikler, som skaffede ham stor anerkendelse og popularitet.

Junge oder Mädchen? Anhand der äußeren Geschlechtsmerkmale wird diese Entscheidung meist direkt nach der Geburt gefällt. Doch ob diese Entscheidung auch dem Geschlecht entspricht, dem sich ein Mensch zugehörig fühlt, stellt sich erst später heraus. Manchmal bereits im Kindesalter, manchmal aber auch erst Jahre später, wenn Betroffenen klar wird, dass sie beispielsweise kein Mann sind, obwohl in ihrer Geburtsurkunde männlich steht.Der Weg zur Anerkennung und gegebenenfalls auch zu psychologischer und medizinischer Hilfe ist oft lang und auf Grund von Vorurteilen und Diskriminierung noch immer schwer. Dabei geht es letztlich um einen ganz grundlegenden Wunsch, den insbesondere die Kritiker gern für sich in Anspruch nehmen: Das eigene Selbst ohne Unterdrückung und Repressalien leben zu können.Spektrum Kompakt bündelt als Hörbuch Artikel zu aktuellen Themengebieten. Als Teil der Springer Nature Verlagsgruppe gehört es zu den führenden Wissenschaftsverlagen der Welt.

I "Kønnets kultur" fra 1992 sætter Anne Scott Sørensen fokus på unges kønsidentitet i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne. Nogle af teksterne tager udgangspunkt i popkulturen og den måde, den portrætterer kønsidealer og den indflydelse, det har på unge, mens andre dykker ned i psykoanalysens fokus på mandekønnet som det normale og kvindekønnet som det unormale og afvigende. Til sammen giver teksterne et spændende billede af kønsforskningen i slutningen af det tyvende århundrede.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Omdat Carry van Bruggen uit een arm gezin kwam, moest ze genoegen nemen met een opleiding tot onderwijzeres, een studie die ver beneden haar mogelijkheden lag. Later haalde ze haar achterstand in met zelfstudie. Haar intelligentie spat van elke pagina van "Hedendaags fetischisme", geschreven kort voor het begin van de Eerste Wereldoorlog. Het is een combinatie van taalkunde en politiek: Van Brugge waarschuwt ervoor dat de taal door nationalisten wordt misbruikt om de eenheid van de natie te suggereren. Ze toont aan dat "zuiver Nederlands" niet bestaat, dat "taalschoonheid" uiterst subjectief is, en dat de kenmerken van een taal te snel gezien worden als kenmerken van een heel volk. Associatief, nu eens geleerd, dan weer venijnig, prikt Van Bruggen dogma na dogma door.Carry van Bruggen (schrijversnaam van de Joods-Nederlandse Carolina Lea de Haan, 1881-1932) was de zus van Jacob Israël de Haan, schrijver van "Pijpelijntjes", een van de eerste Nederlandse romans waarin homoseksualiteit openlijk werd beschreven. Net als haar broer ging Van Bruggen geen controversieel thema uit de weg. In haar romans en pamfletten ging ze elk dogmatisme te lijf. Ze was de enige vrouwelijke auteur uit haar tijd die door collega’s en critici au sérieux werd genomen. Ze woonde een tijdlang in Nederlands-Indië met haar eerste man. Haar bekendste romans zijn "Eva" en "Een coquette vrouw". Ze schreef ook non-fictie, met als bekendste titels "Prometheus" en "Hedendaags fetisjisme". Haar werk raakte in de vergetelheid, maar werd in de jaren 1970 herontdekt door de feministische beweging.

Samliv, kærlighed, erotik og seksualitet har betydning for alle menneskers liv, og de fleste har oplevet, at det skaber både glæde og harmoni, men i lige så høj grad kvaler. Dette spændingsfelt har Preben Hertoft interesseret sig for og beskæftiget sig med hele sit professionelle liv, og med denne bog fra 1995 har han samlet en række af sine artikler inden for sexologiens område. Udover emner som homoseksualitet, relationer mellem børn og forældre, seksuel sundhed og transkønnede, rummer bogen også portrætter af lægerne Jonathan Høegh von Leunbach og Kirsten Auken, der begge arbejdede for seksuel oplysning og rådgivning – og som i øvrigt havde stor indflydelse på Hertoft.Preben Hertoft (1928-2017) var dansk psykiater, professor, dr.med. overlæge på Rigshospitalets psykiatriske afdeling og sexologisk klinik. Siden sin disputats om unge mænds adfærd, viden og holdning på det seksuelle område fra 1968 var han en af de førende eksperter i psykiatri og sexologi. I 1994 fik Hertoft indført sexologi som fag på universitetet, og han blev ansat som Danmarks første professor på området. Hertoft har modtaget flere hædersbevisninger for sit arbejde i både ind- og udland.

Motherhood is a personal journey of self-discovery. From feeling delight and wonder, to challenged and overwhelmed – often, all in one day! FLOURISH for Mums is your perfect companion to cultivate 21 healthy ways to let go of unrealistic expectations and create space to celebrate your unique parenting pathway. Filled with uplifting anecdotes and supportive strategies, while busting big misconceptions – this is personal, yet universal in its strong, yet gentle message. The weight of social media, societal expectations, and an ever-evolving concept of what it means to be a good parent play heavily on the minds of mothers. If the daily life of a busy mum is not enough this is the burden that can break a mother’s feelings of self-worth and success – personally, in work, and in the family unit.Filled with uplifting anecdotes and supportive strategies, while busting big misconceptions Flourish for Mums cultivates a self-empowerment specific to mothers with its unique, strong, yet gentle messages."This compassionate, wise and soulful book cuts to the heart of motherhood ... It’s the ideal handholding companion." - Michelle Mitchell Author, Speaker, EducatorSonia Bestulic is a creative, energised woman, combining an extraordinary blend of creativity, intellect, empathy and passionate, determined drive; Sonia shares a natural gift for empowering those with children in their lives, to embrace their own personal growth.Sonia is an award-nominated Children’s Author, Speech Pathologist, Podcaster, and highly regarded Speaker. She combines real-world experience having worked with thousands of mothers and their children, within her Speech Pathology practices, together with her own lived motherhood, raising three children.Sonia is also the Founder of Talking Heads Speech Pathology clinics, in Sydney Australia. She is an advocate for honouring mothers’ wellbeing, celebrating children, and living a life powered by love.

"Jo mere vi mennesker kommer sammen, uanset hvor forskellige vi er, jo bedre lærer vi at respektere og forstå hinanden", skriver Elmer og Fink i "Den lilla", som udkom første gang i 1970, på et tidspunkt i dansk historie, hvor det ikke var en selvfølgelighed, at homoseksualitet var bredt accepteret, og hvor homoseksualitet ydermere stadig (op indtil 1981) var anført på Sundhedsstyrelsens danske liste over sindssygdomme.Provokeret af den langsommelighed, der prægede arbejdet med gennemførelsen af obligatorisk seksualundervisning i skolerne, udgav Martin Elmer og hans samlever Erik Fink "Den lilla", hvor de går i dybden med emnet homoseksualitet. Her kan du læse mere om seksualitet, samfund, religion, medier, familieliv og mange andre ting, der har betydning for homoseksuelles tilværelse her i Danmark.Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug og menneskeopfattelse.Robert Cecil Martin Elmer Berg (1930-2008) var en dansk forfatter, som skrev sine bøger under navnene Martin Elmer og Robert C. Berg. Hans bibliografi tæller bøger inden for en række genrer, herunder både skøn- og faglitteratur. Elmer var politisk engageret og homoseksuel, hvilket han – som den første i Danmark – skrev om i flere bøger og tidsskrifter. Elmer har vundet flere danske litteraturkonkurrencer for sine kronikker, noveller og romaner, herunder Gyldendals Internationale Børne- og Ungdomsroman-konkurrence i 1987. I 1970 udgav han "Den lilla" sammen med sin samlever Erik Fink.

Psykolog Linda Lassen har skrevet en brugsbog om overspisning, som primært er rettet mod personer som selv har spiseforstyrrelserne. Den kan dog også med fordel læses af behandlere, som ønsker at beskæftige sig med bogens tematikker. Bogen dækker over flere af overspisningens aspekter herunder indre og ydre konflikter, selvopfattelse, spisemønstre og muligheder for behandling.Linda Lassen (1948) er dansk roman- og børnebogsforfatter, psykolog og uddannet lærer. Hun debuterede i 1997 med digtsamlingen "Balloner flyver væk" efterfulgt af børnebogen "Louise" i 1999. Lassens første voksenroman var "Den Grimme Ælling" i 2008. Lassen har udgivet mere en 40 bøger, som udover skønlitteratur også tæller faglitteratur med hovedfokus på psykologi.

Utwór jest zaproszeniem do podróży do Jejlandii, krainy, w której niepodzielną władzę sprawuje kobieta. Autorka definiuje tekst jako dziennik pokładowy, zbiór materiałów pisanych w ciągu kilku lat – różnorodnych, lecz połączonych potrzebą „zobaczenia świata po kobiecemu". Dunin zaznacza, że jeśli ma być mowa o feminizmie, to jest to feminizm autorski, subiektywny i prywatny.Pisarka, publicystka, krytyczka literacka, socjolożka kultury. Związana z „Krytyką Polityczną" oraz „Gazetą Wyborczą" (autorka felietonów ukazujących się w „Wysokich Obcasach"). Wieloletnia wykładowczyni socjologii medycyny na Warszawskim Uniwersytecie Medycznym (do 2012 roku), a także publikacji i tekstów naukowych.

Dette er ikke en selvhjælpsbog eller en fagbog skrevet af en specialist eller ekspert, men en personlig beretning om kropshad og selvforagt. Det er forfatter Hilde Østbys egen historie om, hvordan det på hendes 45-års fødselsdag går op for hende, at hun har hadet sin mave og sin krop i 30 år. Størstedelen af hendes dyrebare liv har været styret af et forsøg på at kontrollere den krop, hun i stedet burde omfavne og elske.Østby begyndte jagten på oprindelsen til selvforagten – i neurologi, psykologi, kulturhistorie og i hendes eget liv. Findes svaret på gåden i vores hjerne? I modeindustrien? I mænds blikke? I magasinforsider? I kvinders sociale kontrol af hinanden? Hun leder efter løsningerne og finder overraskende svar.Hvorfor skal en kvindes mave helst være flad, mens andre kropsdele gerne må være store og svulmende? Hvorfor skal selve kilden til liv, hjemmet for livmoren og fordøjelsen, være usynlig? "Mavebogen" er en antislankebog og en hyldest til livet og kærligheden – og måske den også kan hjælpe dig til at holde mere af din krop."Uhyre ærlig, vidende – og morsomt – om et traume som desværre deles af tæt på halvdelen af befolkningen." – Marta Breen, forfatter"Hilde Østby er chokerende åben – fortæller om overgreb, skam og intenst mavehad i den nye Mavebog." – DagbladetHilde Østby er journalist, kulturhistoriker og forfatter. Hun har skrevet de anmelderroste bøger "Leksikon om lengsel" (roman, 2013), "Å dykke etter sjøhester" (fagbog 2016), sammen med søsteren Ylva, og "Kreativitet" (fagbog, 2020). Hendes bøger er oversat til 20 sprog.

Denne bog er til kvinder, som føler, tænker og ’eksisterer’ for meget. Til kvinder, som bærer på en kuffert fyldt med usynlig smerte og umulige følelser. Kvinder, som føler det, som andre ikke forstår, og det, som de selv har så svært ved at forklare. Denne bog er til kvinder, som føler sig forkerte, mærkelige og utilstrækkelige grundet deres indre kaos. Det er ikke nemt at leve i en verden, som hylder logik og fakta, alt imens ens indre føles som et hurlumhejland på syre.Bogen beskriver kvinders indre kaos med kærlighed, forståelse og accept frem for at misforstå og degradere. Kærlighed er svaret, accept er svaret. Accept er kærlighed på steroider, netop derfor er det så vanvittigt vigtigt at acceptere sit indre kaos frem for at bekrige det, og det er præcis, hvad denne bog kultiverer. Den styrker kvinder i accepten af deres indre kaos.Cocco er uddannet cand.ling.merc. i virksom¬hedskommunikation og har arbejdet med HR og kommunikation, inden hun startede sin egen virksomhed, hvor hun inspirerer kvinder til at gå ind i mørket frem for at flygte fra det. Cocco kæmper for en verden, hvor vi tør italesætte emner, som er tabulagte, for på denne måde at gøre op med følelsen af skam og forkerthed, som ligger dybt i mange kvinder.

Das weibliche Gehirn ist ein Buch, das sich mit der neuesten Forschung auf dem Gebiet des weiblichen Gehirns beschäftigt. Ein komplexes, aber äußerst interessantes Thema!Das Werk ist eine Pflichtlektüre für alle Frauen (und Männer übrigens auch), die mehr über das Verhalten, den Hormonbalance und das Überdenken von Frauen erfahren wollen.Louann Brizendine (1952) ist eine amerikanischere Wissenschaftlerin und Neuropsychiaterin. Sie studierte Neurobiologie in London und den USA.Ihre Forschungen befassen sich mit den weiblichen Hormonen und weiblichen Stimmungslagen. Mit ihrem Sohn und ihrem Mann lebt sie in San Francisco.

Das männliche Gehirn ist ein Buch, das sich mit der neuesten Forschung auf dem Gebiet des männlichen Gehirns beschäftigt. Mit einem wissenschaftlichen Ansatz erforscht Louann Brizendine, wie sich das männliche Gehirn vom weiblichen unterscheidet und warum Männer, generell gesehen, abenteuerlustiger und wettbewerbsfähiger sind als Frauen. Eine Pflichtlektüre für alle Männer (und Frauen übrigens auch), die mehr über das stereotypische, männliche Verhalten erfahren wollen.Louann Brizendine (1952) ist eine amerikanische Wissenschaftlerin und Neuropsychiaterin. Sie studierte Neurobiologie in London und den USA.Ihre Forschungen befassen sich mit den weiblichen Hormonen und weiblichen Stimmungslagen. Mit ihrem Sohn und ihrem Mann lebt sie in San Francisco.

"Oplevelsen af os selv skyldes ikke vores faktiske anatomiske udformning, men langt snarere den betydning den er blevet tillagt i løbet af vores opvækst, og som vi selv tillægger den. Oplevelsen af os selv, oplevelsen af hvem vi er, hvad vi kan, vil og tør, er afgørende for den måde vi udformer vores liv på eller lader livet forme sig for os på. Og det er afgørende for vores måde at omgås andre mennesker på. Det er afgørende for vores kærlighedsrelationer, hvordan vi oplever os selv."Der har i mange årtier været diskussion blandt psykologer og kulturforskere om, hvordan kønsrollerne opstår, hvor fastlagte de er, og i hvor høj grad de skyldes henholdsvis biologi og kultur. Marianne Horsdals bog fra 1982 forsøger at nuancere emnet ved blandt andet at spørge, hvad de fastlagte kønsrolle har af konsekvenser for både samfundet og den enkelte.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emerita ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

"Par i hjerter" er en debatbog om kønnets betydning i parforhold og ægteskab. Bertill Nordahl argumenterer for, at der findes visse væsentlige forskelle på kvinder og mænd, som allerede manifesterer sig i barndommen. Én af hans pointer er, at kvinder fra barnsben er mere orienterede mod andre mennesker, mens mænd er mere optagede af selvstændige gøremål – piger i børnehaven spørger sig selv "hvem vil jeg lege med i dag", mens drengene oftere spørger "hvad vil jeg lege med i dag". Disse forskelle i orientering kan skabe udfordringer og misforståelser i voksenlivets parforhold, og derfor er det gavnligt at gøre sig bevidst om dem, mener Nordahl.Forfatter og folkeskolelæren Bertill Nordahl har skrevet mere end 80 bøger. Hans forfatterskab dækker både skønlitteratur og fagbøger til børn og voksne. Han er særligt kendt for sine bidrag til kønsdebatter.

Vad har en backspegel i väntrummet till mottagningen att göra med en pudel kastad i en snödriva? I den här boken ges inblick i kvinnors innersta funderingar och vilka problem de söker professionell hjälp för. Utifrån sina erfarenheter som psykologer presenterar författarna 15 typer av kvinnor, som vid första anblick kan verka väsensskilda men som bär på liknande funderingar. Läsaren får här möjlighet att möta, skratta åt och känna med karriärkvinnan, plastmorsan, reptilhjärnan och många fler. Detta är skildringar ur verkliga livet – om verkliga kvinnor med verkliga problem och deras verkliga försök till lösningar. Mattias Lundberg och Anders Wahlberg är båda legitimerade psykologer med lång erfarenhet inom områdena kognitiv psykoterapi respektive arbetslivspsykologi. Mattias Lundberg har även medverkat som expert i SVT:s Gokväll och som radiopsykolog i radio Västerbotten. Anders Wahlberg arbetar främst som chefscoach samt med frågor som rör arbetsmiljö och stress.

Hur kan en förlorad paintball-match orsaka en gift mellanchefs förfall? Och varför talar han om det på ett sätt som för tankarna till Lars Norén och riksdagens talman? Med hjälp av 17 stereotyper försöker författarna till den här boken förklara mäns funderingar och beteenden. Möt till exempel mammas pojke, kvinnojägaren och martyren – förundras, skratta och känn med dem. Berättelserna som ligger till grund för dessa typer är hämtade från författarnas egna erfarenheter som psykologer och består av verkliga problem med verkliga lösningar. Mattias Lundberg och Anders Wahlberg är båda legitimerade psykologer med lång erfarenhet inom områdena kognitiv psykoterapi respektive arbetslivspsykologi. Mattias Lundberg har även medverkat som expert i SVT:s Gokväll och som radiopsykolog i radio Västerbotten. Anders Wahlberg arbetar främst som chefscoach samt med frågor som rör arbetsmiljö och stress.

"Hvilket køn vi tilhører, er åbenbart en meget vigtig del af vores liv. Er der faser, hvor det er mindre vigtigt, så har jeg ikke nået dem endnu. Det har sandsynligvis været det allerførste, man har sagt om dig: Det blev en dreng. Det var ikke din hovedform, dine øjnes farve eller hele din krop og udstråling som et lille nyfødt menneske, de tilstedeværende først så på og brugte ord på. Nej, det var din lille tissemand, der fik det første af alle undersøgende blikke. Det blev en dreng."I 1986 udsendte Danmarks Radio fem debatindlæg om manderollen, der i mange år havde været under konstant forandring og til sidst var næsten umulig at definere. Alligevel holder Thyge Christensen fast på, at noget af det, der gør livet så spændende, er, at der er to køn. Hans fem breve er fulde af guldkorn og interessante pointer om manderollen i hjemmet, samfundet og parforholdet.Thyge Christensen (f. 1947) er uddannet socialrådgiver og har i mange år virket som forfatter, foredragsholder og rejsearrangør. Han har besøgt det vestafrikanske land Burkina Faso mere end 60 gange, og han har skrevet flere bøger om sine rejser og sine besøg i landet.