Psykologi

Mange mennesker ønsker sig en bedre hukommelse. I denne bog, der er skrevet i et letforståeligt sprog for den alment interesserede læser, undersøger den danske psykolog Edgar Rubin, om dette ønske er opnåeligt, og giver samtidig en række tips til en naturlig hukommelsesteknik.”Kan hukommelsen forbedres? Naturlig hukommelsesteknik” udkom første gang i 1919.Edgar Rubin (1886-1951) var psykolog og professor i eksperimentalpsykologi ved Københavns Universitet. Han opnåede international berømmelse med sin disputats ”Synsoplevede figurer” og for sin introduktion af den kendte Rubin-vase. Rubin udgav en lang række videnskabelige afhandlinger samt flere mere populærvidenskabelige bøger for den alment interesserede læser.

Mange mennesker ønsker sig en bedre hukommelse. I denne bog, der er skrevet i et letforståeligt sprog for den alment interesserede læser, undersøger den danske psykolog Edgar Rubin, om dette ønske er opnåeligt, og giver samtidig en række tips til en naturlig hukommelsesteknik.”Undersøgelser vedrørende hukommelsen. Kan hukommelsen forbedres?” udkom første gang i 1917 som et særtryk af månedsskriftet Tilskueren.Edgar Rubin (1886-1951) var psykolog og professor i eksperimentalpsykologi ved Københavns Universitet. Han opnåede international berømmelse med sin disputats ”Synsoplevede figurer” og for sin introduktion af den kendte Rubin-vase. Rubin udgav en lang række videnskabelige afhandlinger samt flere mere populærvidenskabelige bøger for den alment interesserede læser.

I ”Mennesker og høns”, der består af en række artikler og radioforedrag, formidler professor i eksperimentalpsykologi Edgar Rubin en del af sit vanskeligt tilgængelige stofområde for den brede læserskare. Han giver et indblik i forskellige psykologiske eksperimenter og fortæller om blandt andet pædagogik, bevidsthed, gerrighed, stedbørn, en hest og hønsepsykologi. Bogen udkom første gang i 1937.Edgar Rubin (1886-1951) var psykolog og professor i eksperimentalpsykologi ved Københavns Universitet. Han opnåede international berømmelse med sin disputats ”Synsoplevede figurer” og for sin introduktion af den kendte Rubin-vase. Rubin udgav en lang række videnskabelige afhandlinger samt flere mere populærvidenskabelige bøger for den alment interesserede læser.

Hvordan sørger vi for nærvær i relationen? At vi føler os forbundne? Samtalen i det terapeutiske rum handler også om skærmbrug og nærvær – eller manglen på samme.Denne gang har Amanda besøg af læge og tech-iværksætter Imran Rashid, der fortæller om at være nærværende og mærkbar i en digital verden. En lytter spørger, hvordan hun får sin mand til at lægge mobilen, og Imran og Amanda deler tips til at tage den svære samtale om nærvær og skærmvaner i familien.Vært: Amanda LagoniGæst: Imran RashidKlip: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Ditte Skrumsager HansenFoto: Malene NeltingVoksenkærlighedHvordan passer I på parforholdet, når I møder modstand? I serien Voksenkærlighed belyser parterapeut Amanda Lagoni forskellige udfordringer og temaer, som mange i parforhold kan nikke genkendende til. Her ser hun på den voksne kærlighed, der er en bevidst kærlighed, som bygger på aktive og kontinuerlige valg. Hvor der elskes - alt inklusive...Med besøg fra indsigtsfulde eksperter udforsker Amanda de typiske forhindringer og deler redskaber, du selv kan bruge til at navigere i den komplekse kærlighed og arbejde med dine egne relationer.Amanda Lagoni (f. 1984) er uddannet og certificeret parterapeut og sexolog med klinik i København. Hun er foredragsholder, underviser, podcastvært på serierne ’Kvart i sex’ og ’LYST’, og så er hun forfatter til bøgerne ’At elske er ikke en følelse’, ’Lidt om lyst’ og ’Voksenkærlighed i børnefamilien’.

”Hvad er bevidstheden egentlig?Hvordan virker den?Hvad er grænserne for den?Hvordan forbedrer man bevidstheden?”Til alle tider har mennesket beskæftiget sig med disse spørgsmål. Vidt forskellige grene af videnskab, religion og filosofi har forsøgt på hver sin måde at finde frem til de bedst mulige måder at forstå os selv og omverdenen.”Alkymi og selvudvikling”, der udkom første gang i 1991, handler om, hvordan man kan bruge alkymien og dens symbolske kortlægning af menneskets psyke til at blive klogere på sin egen psyke og bevidsthed.Birgit Truust (1943-2023) var lektor i matematik og fysik, med logik som speciale, og bl.a. uddannet på MIT i USA. Set i det lys er Birgit Truust i sandhed en unik bidragsyder, hvad angår personlig selvudvikling og åndelig forståelse. Man skulle tro, at en sådan uddannelsesbaggrund ville resultere i en verdensanskuelse meget langt fra en dyb spirituel og terapeutisk indsigt i det menneskelige sind. Men netop hendes evne til at se sammenhænge mellem disse forståelsesbegreber er, hvad der gør hendes værker så interessante og fascinerende. En holistisk verdensanskuelse der for hver dag blot bliver styrket yderligere, i kraft med at de to begrebsverdner hele tiden nærmer sig hinanden.

”At ikke alle børn er så vellykkede i intellektuel og moralsk henseende, som ønskeligt var, er en dagligdagserfaring. En pædagog, Strümpell, opregner omtrent 300 ’børnefejl’, fra ret uskyldige unoder til de hæsligste laster. Størstedelen af disse børnefejl har heldigvis samme godartede forløb som de almindelige børnesygdomme, forsvinder enten af sig selv eller for de sædvanlige opdragelsesmetoder.””Degenererede børn” giver et klart og usødet billede af fagpersonernes syn på børn, der skilte sig ud fra de andre, i starten af 1900-tallet. Bogen består af en samling forelæsninger, som psykiater og neurolog August Wimmer holdt ved Københavns Universitet i 1908, hvori han redegør for alle de måder, børn kan afvige på og udvise uønsket adfærd. Bogen har et menneskesyn og et sprogbrug, som har ændret sig enormt sidenhen, og den skal derfor læses som et historisk dokument over pædagogikken og børnepsykologiens status omkring århundredskiftet.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

Hvad gør man, når lysten er forskellig? Og hvordan er status egentlig hjemme hos terapeuten, når hun til daglig gør sig klog på andres parforhold?Denne gang har Amanda inviteret sin mand Mads i studiet. De har været sammen i 18 år, og stemningen derhjemme – særligt omkring lyst - har set meget forskellig ud. Denne gang handler det om, hvilke betydninger vi lader sex med, hvordan vores partner ofte ser ting ved os, som vi ikke selv kan se, hvad Amanda og Mads gerne ville have vidst om hinandens lyst lidt tidligere, og gode råd til hvad man gør, hvis ens lyst er forskellig.Vært: Amanda LagoniGæst: Mads Marcus Lagoni HenriksenKlip: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Ditte Skrumsager HansenFoto: Malene NeltingVoksenkærlighedHvordan passer I på parforholdet, når I møder modstand? I serien Voksenkærlighed belyser parterapeut Amanda Lagoni forskellige udfordringer og temaer, som mange i parforhold kan nikke genkendende til. Her ser hun på den voksne kærlighed, der er en bevidst kærlighed, som bygger på aktive og kontinuerlige valg. Hvor der elskes - alt inklusive...Med besøg fra indsigtsfulde eksperter udforsker Amanda de typiske forhindringer og deler redskaber, du selv kan bruge til at navigere i den komplekse kærlighed og arbejde med dine egne relationer.Amanda Lagoni (f. 1984) er uddannet og certificeret parterapeut og sexolog med klinik i København. Hun er foredragsholder, underviser, podcastvært på serierne ’Kvart i sex’ og ’LYST’, og så er hun forfatter til bøgerne ’At elske er ikke en følelse’, ’Lidt om lyst’ og ’Voksenkærlighed i børnefamilien’.

Hvordan designer du det parforhold, du gerne vil have? Sexolog og parterapeut Sara Skaarup giver et indblik i kærlighedskontrakten som et værktøj til at skabe gode rammer om din kærlighedsrelation. Amanda deler også et værktøj til at gøre status i parforholdet. Hvordan passer I på hinanden? Og hvordan arbejder I sammen om at nå jeres fælles mål og drømme?Vært: Amanda LagoniGæst: Sara SkaarupKlip: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Ditte Skrumsager HansenFoto: Malene NeltingVoksenkærlighedHvordan passer I på parforholdet, når I møder modstand? I serien Voksenkærlighed belyser parterapeut Amanda Lagoni forskellige udfordringer og temaer, som mange i parforhold kan nikke genkendende til. Her ser hun på den voksne kærlighed, der er en bevidst kærlighed, som bygger på aktive og kontinuerlige valg. Hvor der elskes - alt inklusive...Med besøg fra indsigtsfulde eksperter udforsker Amanda de typiske forhindringer og deler redskaber, du selv kan bruge til at navigere i den komplekse kærlighed og arbejde med dine egne relationer.Amanda Lagoni (f. 1984) er uddannet og certificeret parterapeut og sexolog med klinik i København. Hun er foredragsholder, underviser, podcastvært på serierne ’Kvart i sex’ og ’LYST’, og så er hun forfatter til bøgerne ’At elske er ikke en følelse’, ’Lidt om lyst’ og ’Voksenkærlighed i børnefamilien’.

Er utroskab den blinde vinkel i det at elske? Hvorfor vælger man at være ”den anden” – og er det overhovedet et valg? Dét hjælper forfatter og skribent Anne Sofie Allarp med at finde et svar på.En lytter spørger, om hun skal kontakte den anden kvinde? Og en anden spørger, hvad hun skal gøre, når hun ikke kan slippe forelskelsen i en anden kvindes mand?Vært: Amanda LagoniGæst: Anne Sofie AllarpKlip: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Ditte Skrumsager HansenFoto: Malene NeltingVoksenkærlighedHvordan passer I på parforholdet, når I møder modstand? I serien Voksenkærlighed belyser parterapeut Amanda Lagoni forskellige udfordringer og temaer, som mange i parforhold kan nikke genkendende til. Her ser hun på den voksne kærlighed, der er en bevidst kærlighed, som bygger på aktive og kontinuerlige valg. Hvor der elskes - alt inklusive...Med besøg fra indsigtsfulde eksperter udforsker Amanda de typiske forhindringer og deler redskaber, du selv kan bruge til at navigere i den komplekse kærlighed og arbejde med dine egne relationer.Amanda Lagoni (f. 1984) er uddannet og certificeret parterapeut og sexolog med klinik i København. Hun er foredragsholder, underviser, podcastvært på serierne ’Kvart i sex’ og ’LYST’, og så er hun forfatter til bøgerne ’At elske er ikke en følelse’, ’Lidt om lyst’ og ’Voksenkærlighed i børnefamilien’.

Das neue Hörbuch von Erfolgs-Bloggerin Marlene Hellene nimmt die Hörerinnen mit in das komplexe Universum der Muttergefühle. Bewährt selbstironisch beschreibt die zweifache Mutter moralische Fallstricke im ganz normalen Alltagswahnsinn. Ihre Geschichten aus dem Leben zeigen, wie nah Tränen der Freude und der Verzweiflung manchmal beieinanderliegen. Nicht zu vergessen natürlich das schlechte Gewissen, das jede Mutter quasi täglich befällt. Weg damit, her mit der Gelassenheit, sagt Marlene. Wenn das denn mal so einfach wäre. Ein Anfang ist dieses Hörbuch definitiv.Marlene Hellene, geboren 1979, begeistert auf X und Instagram mit ihren Texten und Posts. Texte der Autorin erscheinen u. a. in der SZ, bei zeitonline und regelmäßig in der Brigitte Mom. Ihre Bücher „Man bekommt ja so viel zurück“ und „Zu groß für die Babyklappe“ waren Bestseller. Sie lebt mit ihrer Familie in Karlsruhe.

LIVSMOD – find vej i din sorg er først og fremmest til dig, der har mistet, men også til dig, der gerne vil støtte et menneske i sorg.Med mange perspektiver på sorgen og konkrete forslag til ting, du selv kan afprøve, imødekommer bogen, at ikke to menneskers sorg, liv eller behov er ens. Og at sorgen ikke er noget, vi skal komme over, men et vilkår, vi må lære at leve videre med. Derfor er LIVSMOD – find vej i din sorg opbygget som en række korte kapitler, du kan plukke i og vælge imellem.Som en rød tråd gennem bogen løber forfatterens egen historie om at miste en søn. Hendes personlige erfaringer og veje i sorgen har været afsættet sammen med de mange spørgsmål og tanker, der opstod efter tabet.Hvad kan jeg gøre for at udholde sorgen? Hvordan tager jeg vare på mine kære og mig selv? Hvordan kan vi mindes vores mistede fremover? Hvordan kan jeg komme overens med mit tab og få (en smule) ro i krop og sind? Hvad tror jeg på? Hvad mærker jeg? Hvordan tackler jeg mit forandrede liv? Hvordan får jeg den dybeste sorg til at gå hånd i hånd med håbet om en fremtid med mening og glæde?Pia Jønsson (f. 1958) er mor til tre børn. Hun mistede den yngste, Noa, i 2017 i en trafikulykke. Pia Jønsson er cand. mag. i litteraturvidenskab og film- og medievidenskab, driver kommunikationsbureauet METAFOR og er forfatter til flere bøger. I dag arbejder hun desuden som yogainstruktør og sorgvejleder.

Har du forholdt dig til utroskab i dit forhold?Utroskab er et stort tabu, men det er ikke ualmindeligt. Faktisk viser tal fra SEXUS-rapporten, at cirka hver fjerde dansker er utro. Men hvad gør vi så, når vi støder på det? Når først vi har oplevet et tillidsbrud, hvordan genskaber vi så tilliden? Hvordan ved man, hvornår man kan stole på, at ens partner taler sandt?Terapeut og forfatter Katrine Axholm fortæller, hvad allerførste skridt er, og Amanda kommer med tre spørgsmål, som du kan stille dig selv, for at arbejde videre med at vælge tilliden til igen.Vært: Amanda LagoniGæst: Katrine AxholmKlip: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Ditte Skrumsager HansenFoto: Malene NeltingVoksenkærlighedHvordan passer I på parforholdet, når I møder modstand? I serien Voksenkærlighed belyser parterapeut Amanda Lagoni forskellige udfordringer og temaer, som mange i parforhold kan nikke genkendende til. Her ser hun på den voksne kærlighed, der er en bevidst kærlighed, som bygger på aktive og kontinuerlige valg. Hvor der elskes - alt inklusive...Med besøg fra indsigtsfulde eksperter udforsker Amanda de typiske forhindringer og deler redskaber, du selv kan bruge til at navigere i den komplekse kærlighed og arbejde med dine egne relationer.Amanda Lagoni (f. 1984) er uddannet og certificeret parterapeut og sexolog med klinik i København. Hun er foredragsholder, underviser, podcastvært på serierne ’Kvart i sex’ og ’LYST’, og så er hun forfatter til bøgerne ’At elske er ikke en følelse’, ’Lidt om lyst’ og ’Voksenkærlighed i børnefamilien’.

”Jeg hører moderen fortælle om fødslen, om hvor lang tid det tog, og hvor ondt det havde gjort osv., samtidig med at hun fortæller om hunden, de har, og om, hvor sært den nu opfører sig. Faderen siger ikke noget.Da der er gået 15 minutter med det, prøver jeg at dreje samtalen hen på deres nyfødte barn. Jeg spørger, om jeg må få lov til at se barnet.Jeg ser, at dette virker provokerende på dem begge. I stedet for at hente barnet sidder de stift og småskændes om, hvem der skal gå ned på gaden og hente barnet op. Barnet har stået nede 1 times tid, efter at de var i byen. Det er 10 grader udenfor.”Ordet omsorgssvigt er stærkt og ladet, og derfor skal man passe på med at bruge det i flæng. Alligevel er det nogle gange nødvendigt at bruge det for sundhedsplejerskerne, der tilser nye familier. Psykolog Else Christensen har lavet en lang række interviews med sundhedsplejersker om deres oplevelser med problemer hos familier med nyfødte børn. Bogen indeholder både konkrete eksempler og de alarmerende tal, der viser, at der er alt for mange børn, der vokser op med omsorgssvigt.Bogen er udgivet første gang i 1992 af Socialforskningsinstituttet.Else Christensen er en dansk rødstrømpe og psykolog, der er kendt for sit store arbejde med voldsramte familier. Hun var en af de første danske forskere, der satte fokus på alkoholmisbrug og vold i hjemmet og de konsekvenser, det har for børnene. I 1979 var Else Christensen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af et af Danmarks første krisecentre, Dannerhuset. Fra 1981-1990 arbejde Else Christensen i Dannerhusets krisecenter. De to første år lønnet af midler fra Socialstyrelsen, de senere år for midler fra forskellige fonde og de sidste to år for fondsmidler til en professionel børnerådgivning. I 1990 blev Else Christensen ansat ved SFI-Socialforskningsinstituttet (nu VIVE), hvor hun frem til 2015 gennemførte en lang række undersøgelser om udsatte børn henholdsvis i Grønland og Danmark.

Hvis man skal opdrage et barn, er det vigtigt, at man kender til barnets natur – for børn er ikke bare små voksne. I denne bog gennemgår pædagog Vilhelm Rasmussen barnets sjælelige udvikling gennem de første fire år ved blandt andet at bruge optegnelser over iagttagelser af sine egne to døtre.”Barnets sjælelige udvikling i de første fire år” udkom første gang i 1913.Vilhelm Rasmussen (1869-1939) var en dansk pædagog og politiker. Hans mål var at forbedre samfundet ved at udvikle børns kritiske sans, og han gik blandt andet ind for skoleelevers selvvirksomhed – et begreb, der blev indført i Folkeskoleloven af 1937. Vilhelm Rasmussen er kendt for sine mange populærvidenskabelige bøger om børns udvikling.

Vilhelm Rasmussen, der selv i mere end 35 år underviste elever i 10-16-årsalderen, gennemgår i denne bog mellemskolebarnets udvikling, hvad angår blandt andet tænkning, fantasi, følelsesliv, moral og seksualitet.”Mellemskolebarnet” udkom første gang i 1925.Vilhelm Rasmussen (1869-1939) var en dansk pædagog og politiker. Hans mål var at forbedre samfundet ved at udvikle børns kritiske sans, og han gik blandt andet ind for skoleelevers selvvirksomhed – et begreb, der blev indført i Folkeskoleloven af 1937. Vilhelm Rasmussen er kendt for sine mange populærvidenskabelige bøger om børns udvikling.

Børn, der vokser op med vold i hjemmet, har tit svært ved at tale om det. De skammer sig over familien, har et ambivalent forhold til den forælder, der udøver vold, og oplever enorm angst, som de ofte ikke formår at udtrykke. Gennem en række iagttagelser af legetests hos 4-6-årige børn på kvindekrisecentre beskriver psykolog Else Christensen disse børns overlevelsesstrategier, deres måde at tackle de svære følelser på og deres forsøg på at forhindre angstprovokerende situationer i at opstå.”Opvækst eller overlevelse” udkom første gang i 1988.Else Christensen er en dansk rødstrømpe og psykolog, der er kendt for sit store arbejde med voldsramte familier. Hun var en af de første danske forskere, der satte fokus på alkoholmisbrug og vold i hjemmet og de konsekvenser, det har for børnene. I 1979 var Else Christensen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af et af Danmarks første krisecentre, Dannerhuset. Fra 1981-1990 arbejde Else Christensen i Dannerhusets krisecenter. De to første år lønnet af midler fra Socialstyrelsen, de senere år for midler fra forskellige fonde og de sidste to år for fondsmidler til en professionel børnerådgivning. I 1990 blev Else Christensen ansat ved SFI-Socialforskningsinstituttet (nu VIVE), hvor hun frem til 2015 gennemførte en lang række undersøgelser om udsatte børn henholdsvis i Grønland og Danmark.

”Vores far var blevet arresteret om eftermiddagen… Da var min mor blevet syg, hun var besvimet og kørt på hospitalet… Hun kom hjem og var så hos os om aftenen. Så kom politiet, de kom i flere biler med blåt lys. De skulle arrestere vores mor, og vi børn skulle i en anden bil og køres på børnehjem. Vi fik at vide, at de blev anholdt på grund af nogle stoffer. Det accepterede vi. Vi var små, dengang. Så kom vi på børnehjem…”Hvordan føles det for børn, når deres forældre kommer i fængsel?Hvor gamle skal de være for at forstå, at mor og far ikke bare er ’på ferie’?Hvordan forandres livet for ægtefællen til den indsatte, når han eller hun pludselig står med ansvaret for hele familien selv?Gennem en række interviews med forældre, der er sat i fængsel, deres partnere og deres børn tegner Else Christensen et billede af de store sociale og psykiske konsekvenser, en indsættelse har for både den indsatte og de pårørende. Bogen er udgivet første gang i 1999 af Socialforskningsinstituttet.Else Christensen er en dansk rødstrømpe og psykolog, der er kendt for sit store arbejde med voldsramte familier. Hun var en af de første danske forskere, der satte fokus på alkoholmisbrug og vold i hjemmet og de konsekvenser, det har for børnene. I 1979 var Else Christensen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af et af Danmarks første krisecentre, Dannerhuset. Fra 1981-1990 arbejde Else Christensen i Dannerhusets krisecenter. De to første år lønnet af midler fra Socialstyrelsen, de senere år for midler fra forskellige fonde og de sidste to år for fondsmidler til en professionel børnerådgivning. I 1990 blev Else Christensen ansat ved SFI-Socialforskningsinstituttet (nu VIVE), hvor hun frem til 2015 gennemførte en lang række undersøgelser om udsatte børn henholdsvis i Grønland og Danmark.

Kokemuspohjainen teos narsismin syistä, seurauksista ja työkaluista sen käsittelyyn ja siitä toipumiseen.Narsismi on paitsi persoonallisuushäiriö myös lukuisten luonteenpiirteiden kirjo, joka koskettaa eriasteisesti meitä kaikkia. Lisäksi narsistit voidaan jakaa kahteen tyyppiin: julki- ja piilonarsisteihin. Kun julkinarsistin itsekeskeisyys ja röyhkeys on avointa, lempeä ja alistuva piilonarsisti kätkee narsistiset piirteensä valheellisen mielistelyn taakse. Molemmat heistä ovat etääntyneet aidosta itsestään ja etsivät syitä omiin ongelmiinsa muista ihmisistä.Filosofian lisensiaatti Paula Salomaan teos pureutuu narsismin monimutkaisiin ilmentymiin yksilön ja yhteisön tasolla. Teokseen on kerätty suuri määrä haastatteluja, joissa tavalliset ihmiset kertovat omista kokemuksistaan narsismin kanssa. Kirja auttaa lukijaansa narsismin tunnistamisessa ja tiedostamisessa sekä tarjoaa toipumistyökaluja sekä narsisteille että heidän läheisilleen.Paula Salomaa on filosofian lisensiaatti ja vuorovaikutuksen asiantuntija. Hän on julkaissut useita tietokirjoja.

Da Elisa mødte en charmerende, gavmild og opmærksom mand, troede hun, at hun havde mødt sit perfekte match. Det skulle dog vise sig, at meget gemte sig bag facaden.Forholdet og forelskelsen gik hurtigt. To uger efter deres første møde blev de gift, og kort tid efter forsvandt de lige pludselig.I 2021 var Elisa hovedperson i TV 2-programmet ’Som sunket i jorden’, hvor journalisten Kristian Bech og Elisas familie prøvede at finde ud af, hvad der var sket med hende. Hun var blevet isoleret fra alle, hun kendte, og hun levede under hans regler og kontrol.Nu er hun sluppet fri af ham og er klar til at fortælle sin historie om at leve med psykisk vold. Hun har også lavet to opfølgende programmer af ’Som sunket i jorden’ med TV 2.GaslightHvert år udsættes mere end 100.000 danskere for psykisk vold. Volden kaldes også usynlig vold, da den er svær at se. I denne podcast inviterer psykoterapeut Christina Copty modige gæster i studiet, som deler deres erfaringer og oplevelser med psykisk vold, så den kan blive synliggjort, og så folk kan se, at de ikke er alene, og at der er håb forude.Christina Copty (f. 1974) er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed – om narcissisme parforhold” og i februar 2022 kom hendes anden bog ”Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet”.

Utroskab. Ordet vækker stærke følelser i de fleste mennesker. For det griber ind i det særlige rum, det seksuelle, som man ikke har med andre. Anna levede i 12 år med en mand, der igen og igen var hende utro med forskellige kvinder. Her fortæller hun sin historie om, hvorfor hun blev sammen med ham, når et ensidet åbent forhold ikke var noget, hun ønskede sig.Gæsternes identitet er sløret, men redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.GaslightHvert år udsættes mere end 100.000 danskere for psykisk vold. Volden kaldes også usynlig vold, da den er svær at se. I denne podcast inviterer psykoterapeut Christina Copty modige gæster i studiet, som deler deres erfaringer og oplevelser med psykisk vold, så den kan blive synliggjort, og så folk kan se, at de ikke er alene, og at der er håb forude.Christina Copty (f. 1974) er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed – om narcissisme parforhold” og i februar 2022 kom hendes anden bog ”Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet”.

Een tussenpartij inschakelen bij de zoektocht naar een partner – dat doet de mens al sinds het begin der tijden. Vroeger waren het priesters, opperhoofden en wanhopige moeders die het geluk een handje hielpen, of waagden singles een poging via een zoekertje in de krant. Onze eenentwintigste-eeuwse variant daarvan? Online dating!Maar wie doet er eigenlijk precies aan online daten, hoe daten ze, en welke lessen kunnen we trekken uit hun ervaringen? 'Online dating: the good, the bad and the ugly' brengt het (liefdes)leven van de online dater in kaart. Aan de hand van hun verhalen én wetenschappelijk onderzoek ontdek je hoe je een succes kunt maken van jouw eigen onlinedatingverhaal.Maar ook voor zij die zich liever niet op de onlinehuwelijksmarkt begeven, is het een must-read: dit boek bevat namelijk een schat aan informatie over hoe relaties in de eenentwintigste eeuw tot stand komen, en hoe je als ouder kunt omgaan met kinderen die net in de dating scene duiken.Laura Hallam behaalde in 2019 haar doctoraat in de Sociale Wetenschappen, domein Communicatiewetenschappen. Ze werkte zes jaar aan een proefschrift waarin ze de verschillende onderdelen van online dating onder de loep nam. Momenteel werkt ze als gastprofessor aan de Universiteit Antwerpen en als onderzoeker and de AP Hogeschool.

Mettemarie troede, at hun havde mødt sit livs kærlighed på en dating-app. I stedet var han et mareridt forklædt som en dagdrøm.Langsomt blev hendes grænser rykket længere og længere ud, mens den gradvise eskalering fik hende til at tvivle på, hvor slemt det egentlig var. Hør Mettemarie fortælle sin historie om at være fanget i kløerne på en person, der viste sig at være helt anderledes, end han gav sig ud for.Gæsternes identitet er sløret, men redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.GaslightHvert år udsættes mere end 100.000 danskere for psykisk vold. Volden kaldes også usynlig vold, da den er svær at se. I denne podcast inviterer psykoterapeut Christina Copty modige gæster i studiet, som deler deres erfaringer og oplevelser med psykisk vold, så den kan blive synliggjort, og så folk kan se, at de ikke er alene, og at der er håb forude.Christina Copty (f. 1974) er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed – om narcissisme parforhold” og i februar 2022 kom hendes anden bog ”Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet”.

Hvis jeg havde været sødere og mere forstående, ville alt så have været godt?Det er normalt at tænke, at man selv er årsagen til volden, når man har været udsat for psykisk vold. Det er også meget normalt at tvivle på, om det, man har været udsat for, er alvorligt nok. Sarah har været i to forhold med psykisk vold, hvor volden kom til udtryk på meget forskellige måder – og dén forskellighed gjorde hende i tvivl om, hvorvidt hendes seneste kæreste nu også var så slem.Gæsternes identitet er sløret, men redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.GaslightHvert år udsættes mere end 100.000 danskere for psykisk vold. Volden kaldes også usynlig vold, da den er svær at se. I denne podcast inviterer psykoterapeut Christina Copty modige gæster i studiet, som deler deres erfaringer og oplevelser med psykisk vold, så den kan blive synliggjort, og så folk kan se, at de ikke er alene, og at der er håb forude.Christina Copty (f. 1974) er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed – om narcissisme parforhold” og i februar 2022 kom hendes anden bog ”Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet”.

Adoption - Identitet – Eksistens beskriver adoptivbørns udfordringer med dannelse af identitet. Adopterede har rødder to steder – i deres biologiske ophav og i adoptivfamilien – og ofte er det biologiske ophav ukendt. Det kan skabe stor eksistentiel tvivl, splittelse og ensomhed. Men adopterede skal ikke føle sig alene, og derfor har forfatterne Jytte Lund Larsen og Kasper Nesager-Hansen skrevet denne bog. Jytte er født i Danmark og adopteret af danske forældre, mens Kasper er født i Sydkorea og adopteret af danske forældre. For at skabe en bredere forståelse for adoptivbørns erfaringer, taler forfatterne med fagfolk og adoptivbørn i forskellige aldre og livssituationer.Kasper Nesager-Hansen (1978) er uddannet i filosofi og økonomi fra CBS og som social- og sundhedsassistent. Har har siden 2002 arbejdet som journalist for blandt andre Berlingske og Jyllands-Posten og er nu selvstændig kommunikationskonsulent. Kasper Nesager-Hansen er desuden adopteret transnationalt fra Sydkorea til Danmark. Han er medstifter og formand for Netværk for Adoption & Børnehjælp (NAB), der arbejder med danske børn adopteret fra Pattaya Orphanage i Thailand.Jytte Lund Larsen (f. 1951) er journalist, forfatter og konsulent. Udover en række fagbøger om psykologi, tysk, dansk og mentorship, har hun skrevet digtsamlinger, noveller og en roman. Jytte Lund Larsen er i øvrigt adopteret nationalt.

Vil det skade mine børn mest, hvis jeg går fra ham, eller hvis jeg bliver? Anna har på egen krop oplevet, at når man får børn med en psykisk voldelig partner, sker det, at de også er krænkende og psykisk voldelige over for børnene. Her bliver man fanget i sit livs dilemma: Ingen af os trives, men skal jeg blive eller gå? Hvad sker der med mine børn, når krænkeren er alene med dem? Hvis jeg bliver, kan jeg så være en buffer og beskytte dem? Lærer de, at det er sådan her, et parforhold ser ud? Hør Annas fortælling om at holde ud for børnenes skyld.Gæsternes identitet er sløret, men redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.GaslightHvert år udsættes mere end 100.000 danskere for psykisk vold. Volden kaldes også usynlig vold, da den er svær at se. I denne podcast inviterer psykoterapeut Christina Copty modige gæster i studiet, som deler deres erfaringer og oplevelser med psykisk vold, så den kan blive synliggjort, og så folk kan se, at de ikke er alene, og at der er håb forude.Christina Copty (f. 1974) er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed – om narcissisme parforhold” og i februar 2022 kom hendes anden bog ”Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet”.

”Begrebet ’personlig magnetisme’ møder vi ofte i vore dage i moderne psykologi, det kan muligvis siges at det ikke er særlig heldig valgt; men det foreligger nu engang og dækker derfor dette emne, der omhandler den følelsesbetonede tankes bevidsthedsfelter og personlighedens udnyttelse af følelsesenergiernes dobbelte udtryksmåde i sympati og antipati.”Sophus J. Nervils bog fra 1924 indeholder en lang række øvelser, der kan bruges til at styrke ens charme og tiltrækningskraft over for andre mennesker. Bogen tager udgangspunkt i et østligt menneskesyn og fortæller blandt andet om forestillingsevnen og ønsket som selvstændige magtfaktorer, om hvordan charmen udvikles, og hvordan øjet kan trænes til at hjælpe en i retning af det, man ønsker.Sophus J. Nervil (1874-1941) var en dansk billedhugger og forfatter, der skrev en lang række bøger om yoga og okkultisme. Han var uddannet billedhugger på Kunstakademiet og vandt stor anerkendelse for sine statuer og modtog blandt andet priser fra Akademiet og legater fra Hielmstierne-Rosencrone og Ronges fonden. Sophus J. Nervil fik stor interesse for Østens mystik og de asiatiske religioner, der i 1880’erne vakte stor interesse i Europa. Han skrev blandt andet bøgerne ”Åndelig og legemlig træning” og ”Tankens magt” om disse emner.

Når man som barn bliver udsat for psykisk vold af de voksne, der skal passe på en, lærer man at forvente at blive behandlet dårligt.Det var tilfældet for Sofie, hvis barndom var præget af fysisk afstraffelse og konstant skældud. Som voksen landede hun i et parforhold med en mand, som konstant var hende utro, men hvor meget kan man finde sig i, hvis man er vant til at blive dårligt behandlet?Gæsternes identitet er sløret, men redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.GaslightHvert år udsættes mere end 100.000 danskere for psykisk vold. Volden kaldes også usynlig vold, da den er svær at se. I denne podcast inviterer psykoterapeut Christina Copty modige gæster i studiet, som deler deres erfaringer og oplevelser med psykisk vold, så den kan blive synliggjort, og så folk kan se, at de ikke er alene, og at der er håb forude.Christina Copty (f. 1974) er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed – om narcissisme parforhold” og i februar 2022 kom hendes anden bog ”Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet”.

”I en del tilfælde synes vi med næsten absolut sikkerhed at kunne fastslå traumet som eneårsag til de senere optrædende hjernetilfælde. Men hos andre tilskadekomne er det derimod lige så klart, at traumet har ramt en forud mere eller mindre invalid hjerne, der var mærket af neuropatisk disposition, af syfilis, arteriosklerose eller årelangt alkoholmisbrug.”Forskere har længe været enige om, at et voldsomt traume kan føre til psykisk sygdom eller psykiske problemer. I ”Trauma og hjernelidelse” får vi et indblik i opfattelsen af denne sammenhæng, som psykiatere og neurologer så på det omkring århundredeskiftet. Artiklen er skrevet af neurolog og psykiater August Wimmer, der var en af de førende autoriteter på områder i 1909, hvor artiklen blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

”På et tidspunkt, da psykologien syntes at være nået så vidt ad de hidtil vandrede veje, som det dengang ansås for muligt at nå – omkring midten af forrige århundrede – begyndte man ad nye veje at søge at bane sig frem til forståelse af den menneskelige hjernes virksomhed; og den videnskab, som kaldte sig psykofysik, opstod.Dens hensigt var ved måling af alle de udslag af psykisk virksomhed, som man anså for tilgængelige for måling, at søge at kaste lys over, hvad der foregår i den menneskelige hjerne.Psykofysikkens direkte og ægte descendent er nutidens psykofysiologi.”Psykiater og læge Sophus Thalbitzer fortæller om forskning i psykologiske processer ud fra et fysiologisk og medicinsk udgangspunkt. Bogen, der udkom første gang i 1918, giver et interessant indblik i psykologisk og psykiatrisk forskning i starten af det tyvende århundrede.Sophus Thalbitzer (1871-1941) var en dansk psykiater og læge, hvis speciale inden for psykiatri var maniodepressive psykoser. Han er desuden kendt for at være en af de vigtigste fortalere for at afkriminalisere homoseksualitet i Danmark.

”Fra de tidligste tider – så længe mennesker har levet og følt – har sorg og glæde i folkeslagenes bevidsthed som i deres sprog stået som diametrale modsætninger, som kontraster inden for det samme område: Følelsen. En ganske tilsvarende betragtning gør sig hos næsten alle moderne psykiatriske forfattere gældende over for disse stemningers patologiske repræsentanter, melankolien og manien.”Psykiater Sophus Thalbitzer var en af de første danske læger, der specialiserede sig inden for den maniodepressive psykose. Hans bog fra 1902 er oprindeligt baseret på hans doktorafhandling fra samme år og giver et spændende indblik i status på den psykiatriske forskning inden for maniodepressiv sindslidelse og synet på psykiatrien generelt omkring århundredskiftet.Sophus Thalbitzer (1871-1941) var en dansk psykiater og læge, hvis speciale inden for psykiatri var maniodepressive psykoser. Han er desuden kendt for at være en af de vigtigste fortalere for at afkriminalisere homoseksualitet i Danmark.