Psykologi

Hvis man skal opdrage et barn, er det vigtigt, at man kender til barnets natur – for børn er ikke bare små voksne. I denne bog gennemgår pædagog Vilhelm Rasmussen barnets sjælelige udvikling gennem de første fire år ved blandt andet at bruge optegnelser over iagttagelser af sine egne to døtre.”Barnets sjælelige udvikling i de første fire år” udkom første gang i 1913.Vilhelm Rasmussen (1869-1939) var en dansk pædagog og politiker. Hans mål var at forbedre samfundet ved at udvikle børns kritiske sans, og han gik blandt andet ind for skoleelevers selvvirksomhed – et begreb, der blev indført i Folkeskoleloven af 1937. Vilhelm Rasmussen er kendt for sine mange populærvidenskabelige bøger om børns udvikling.

Vilhelm Rasmussen, der selv i mere end 35 år underviste elever i 10-16-årsalderen, gennemgår i denne bog mellemskolebarnets udvikling, hvad angår blandt andet tænkning, fantasi, følelsesliv, moral og seksualitet.”Mellemskolebarnet” udkom første gang i 1925.Vilhelm Rasmussen (1869-1939) var en dansk pædagog og politiker. Hans mål var at forbedre samfundet ved at udvikle børns kritiske sans, og han gik blandt andet ind for skoleelevers selvvirksomhed – et begreb, der blev indført i Folkeskoleloven af 1937. Vilhelm Rasmussen er kendt for sine mange populærvidenskabelige bøger om børns udvikling.

Børn, der vokser op med vold i hjemmet, har tit svært ved at tale om det. De skammer sig over familien, har et ambivalent forhold til den forælder, der udøver vold, og oplever enorm angst, som de ofte ikke formår at udtrykke. Gennem en række iagttagelser af legetests hos 4-6-årige børn på kvindekrisecentre beskriver psykolog Else Christensen disse børns overlevelsesstrategier, deres måde at tackle de svære følelser på og deres forsøg på at forhindre angstprovokerende situationer i at opstå.”Opvækst eller overlevelse” udkom første gang i 1988.Else Christensen er en dansk rødstrømpe og psykolog, der er kendt for sit store arbejde med voldsramte familier. Hun var en af de første danske forskere, der satte fokus på alkoholmisbrug og vold i hjemmet og de konsekvenser, det har for børnene. I 1979 var Else Christensen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af et af Danmarks første krisecentre, Dannerhuset. Fra 1981-1990 arbejde Else Christensen i Dannerhusets krisecenter. De to første år lønnet af midler fra Socialstyrelsen, de senere år for midler fra forskellige fonde og de sidste to år for fondsmidler til en professionel børnerådgivning. I 1990 blev Else Christensen ansat ved SFI-Socialforskningsinstituttet (nu VIVE), hvor hun frem til 2015 gennemførte en lang række undersøgelser om udsatte børn henholdsvis i Grønland og Danmark.

”Vores far var blevet arresteret om eftermiddagen… Da var min mor blevet syg, hun var besvimet og kørt på hospitalet… Hun kom hjem og var så hos os om aftenen. Så kom politiet, de kom i flere biler med blåt lys. De skulle arrestere vores mor, og vi børn skulle i en anden bil og køres på børnehjem. Vi fik at vide, at de blev anholdt på grund af nogle stoffer. Det accepterede vi. Vi var små, dengang. Så kom vi på børnehjem…”Hvordan føles det for børn, når deres forældre kommer i fængsel?Hvor gamle skal de være for at forstå, at mor og far ikke bare er ’på ferie’?Hvordan forandres livet for ægtefællen til den indsatte, når han eller hun pludselig står med ansvaret for hele familien selv?Gennem en række interviews med forældre, der er sat i fængsel, deres partnere og deres børn tegner Else Christensen et billede af de store sociale og psykiske konsekvenser, en indsættelse har for både den indsatte og de pårørende. Bogen er udgivet første gang i 1999 af Socialforskningsinstituttet.Else Christensen er en dansk rødstrømpe og psykolog, der er kendt for sit store arbejde med voldsramte familier. Hun var en af de første danske forskere, der satte fokus på alkoholmisbrug og vold i hjemmet og de konsekvenser, det har for børnene. I 1979 var Else Christensen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af et af Danmarks første krisecentre, Dannerhuset. Fra 1981-1990 arbejde Else Christensen i Dannerhusets krisecenter. De to første år lønnet af midler fra Socialstyrelsen, de senere år for midler fra forskellige fonde og de sidste to år for fondsmidler til en professionel børnerådgivning. I 1990 blev Else Christensen ansat ved SFI-Socialforskningsinstituttet (nu VIVE), hvor hun frem til 2015 gennemførte en lang række undersøgelser om udsatte børn henholdsvis i Grønland og Danmark.

Kokemuspohjainen teos narsismin syistä, seurauksista ja työkaluista sen käsittelyyn ja siitä toipumiseen.Narsismi on paitsi persoonallisuushäiriö myös lukuisten luonteenpiirteiden kirjo, joka koskettaa eriasteisesti meitä kaikkia. Lisäksi narsistit voidaan jakaa kahteen tyyppiin: julki- ja piilonarsisteihin. Kun julkinarsistin itsekeskeisyys ja röyhkeys on avointa, lempeä ja alistuva piilonarsisti kätkee narsistiset piirteensä valheellisen mielistelyn taakse. Molemmat heistä ovat etääntyneet aidosta itsestään ja etsivät syitä omiin ongelmiinsa muista ihmisistä.Filosofian lisensiaatti Paula Salomaan teos pureutuu narsismin monimutkaisiin ilmentymiin yksilön ja yhteisön tasolla. Teokseen on kerätty suuri määrä haastatteluja, joissa tavalliset ihmiset kertovat omista kokemuksistaan narsismin kanssa. Kirja auttaa lukijaansa narsismin tunnistamisessa ja tiedostamisessa sekä tarjoaa toipumistyökaluja sekä narsisteille että heidän läheisilleen.Paula Salomaa on filosofian lisensiaatti ja vuorovaikutuksen asiantuntija. Hän on julkaissut useita tietokirjoja.

Da Elisa mødte en charmerende, gavmild og opmærksom mand, troede hun, at hun havde mødt sit perfekte match. Det skulle dog vise sig, at meget gemte sig bag facaden.Forholdet og forelskelsen gik hurtigt. To uger efter deres første møde blev de gift, og kort tid efter forsvandt de lige pludselig.I 2021 var Elisa hovedperson i TV 2-programmet ’Som sunket i jorden’, hvor journalisten Kristian Bech og Elisas familie prøvede at finde ud af, hvad der var sket med hende. Hun var blevet isoleret fra alle, hun kendte, og hun levede under hans regler og kontrol.Nu er hun sluppet fri af ham og er klar til at fortælle sin historie om at leve med psykisk vold. Hun har også lavet to opfølgende programmer af ’Som sunket i jorden’ med TV 2.GaslightHvert år udsættes mere end 100.000 danskere for psykisk vold. Volden kaldes også usynlig vold, da den er svær at se. I denne podcast inviterer psykoterapeut Christina Copty modige gæster i studiet, som deler deres erfaringer og oplevelser med psykisk vold, så den kan blive synliggjort, og så folk kan se, at de ikke er alene, og at der er håb forude.Christina Copty (f. 1974) er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed – om narcissisme parforhold” og i februar 2022 kom hendes anden bog ”Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet”.

Utroskab. Ordet vækker stærke følelser i de fleste mennesker. For det griber ind i det særlige rum, det seksuelle, som man ikke har med andre. Anna levede i 12 år med en mand, der igen og igen var hende utro med forskellige kvinder. Her fortæller hun sin historie om, hvorfor hun blev sammen med ham, når et ensidet åbent forhold ikke var noget, hun ønskede sig.Gæsternes identitet er sløret, men redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.GaslightHvert år udsættes mere end 100.000 danskere for psykisk vold. Volden kaldes også usynlig vold, da den er svær at se. I denne podcast inviterer psykoterapeut Christina Copty modige gæster i studiet, som deler deres erfaringer og oplevelser med psykisk vold, så den kan blive synliggjort, og så folk kan se, at de ikke er alene, og at der er håb forude.Christina Copty (f. 1974) er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed – om narcissisme parforhold” og i februar 2022 kom hendes anden bog ”Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet”.

Een tussenpartij inschakelen bij de zoektocht naar een partner – dat doet de mens al sinds het begin der tijden. Vroeger waren het priesters, opperhoofden en wanhopige moeders die het geluk een handje hielpen, of waagden singles een poging via een zoekertje in de krant. Onze eenentwintigste-eeuwse variant daarvan? Online dating!Maar wie doet er eigenlijk precies aan online daten, hoe daten ze, en welke lessen kunnen we trekken uit hun ervaringen? 'Online dating: the good, the bad and the ugly' brengt het (liefdes)leven van de online dater in kaart. Aan de hand van hun verhalen én wetenschappelijk onderzoek ontdek je hoe je een succes kunt maken van jouw eigen onlinedatingverhaal.Maar ook voor zij die zich liever niet op de onlinehuwelijksmarkt begeven, is het een must-read: dit boek bevat namelijk een schat aan informatie over hoe relaties in de eenentwintigste eeuw tot stand komen, en hoe je als ouder kunt omgaan met kinderen die net in de dating scene duiken.Laura Hallam behaalde in 2019 haar doctoraat in de Sociale Wetenschappen, domein Communicatiewetenschappen. Ze werkte zes jaar aan een proefschrift waarin ze de verschillende onderdelen van online dating onder de loep nam. Momenteel werkt ze als gastprofessor aan de Universiteit Antwerpen en als onderzoeker and de AP Hogeschool.

Mettemarie troede, at hun havde mødt sit livs kærlighed på en dating-app. I stedet var han et mareridt forklædt som en dagdrøm.Langsomt blev hendes grænser rykket længere og længere ud, mens den gradvise eskalering fik hende til at tvivle på, hvor slemt det egentlig var. Hør Mettemarie fortælle sin historie om at være fanget i kløerne på en person, der viste sig at være helt anderledes, end han gav sig ud for.Gæsternes identitet er sløret, men redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.GaslightHvert år udsættes mere end 100.000 danskere for psykisk vold. Volden kaldes også usynlig vold, da den er svær at se. I denne podcast inviterer psykoterapeut Christina Copty modige gæster i studiet, som deler deres erfaringer og oplevelser med psykisk vold, så den kan blive synliggjort, og så folk kan se, at de ikke er alene, og at der er håb forude.Christina Copty (f. 1974) er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed – om narcissisme parforhold” og i februar 2022 kom hendes anden bog ”Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet”.

Hvis jeg havde været sødere og mere forstående, ville alt så have været godt?Det er normalt at tænke, at man selv er årsagen til volden, når man har været udsat for psykisk vold. Det er også meget normalt at tvivle på, om det, man har været udsat for, er alvorligt nok. Sarah har været i to forhold med psykisk vold, hvor volden kom til udtryk på meget forskellige måder – og dén forskellighed gjorde hende i tvivl om, hvorvidt hendes seneste kæreste nu også var så slem.Gæsternes identitet er sløret, men redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.GaslightHvert år udsættes mere end 100.000 danskere for psykisk vold. Volden kaldes også usynlig vold, da den er svær at se. I denne podcast inviterer psykoterapeut Christina Copty modige gæster i studiet, som deler deres erfaringer og oplevelser med psykisk vold, så den kan blive synliggjort, og så folk kan se, at de ikke er alene, og at der er håb forude.Christina Copty (f. 1974) er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed – om narcissisme parforhold” og i februar 2022 kom hendes anden bog ”Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet”.

Adoption - Identitet – Eksistens beskriver adoptivbørns udfordringer med dannelse af identitet. Adopterede har rødder to steder – i deres biologiske ophav og i adoptivfamilien – og ofte er det biologiske ophav ukendt. Det kan skabe stor eksistentiel tvivl, splittelse og ensomhed. Men adopterede skal ikke føle sig alene, og derfor har forfatterne Jytte Lund Larsen og Kasper Nesager-Hansen skrevet denne bog. Jytte er født i Danmark og adopteret af danske forældre, mens Kasper er født i Sydkorea og adopteret af danske forældre. For at skabe en bredere forståelse for adoptivbørns erfaringer, taler forfatterne med fagfolk og adoptivbørn i forskellige aldre og livssituationer.Kasper Nesager-Hansen (1978) er uddannet i filosofi og økonomi fra CBS og som social- og sundhedsassistent. Har har siden 2002 arbejdet som journalist for blandt andre Berlingske og Jyllands-Posten og er nu selvstændig kommunikationskonsulent. Kasper Nesager-Hansen er desuden adopteret transnationalt fra Sydkorea til Danmark. Han er medstifter og formand for Netværk for Adoption & Børnehjælp (NAB), der arbejder med danske børn adopteret fra Pattaya Orphanage i Thailand.Jytte Lund Larsen (f. 1951) er journalist, forfatter og konsulent. Udover en række fagbøger om psykologi, tysk, dansk og mentorship, har hun skrevet digtsamlinger, noveller og en roman. Jytte Lund Larsen er i øvrigt adopteret nationalt.

Da den romatiske julefilmskomedie 'Love Actually' udkom i 2003 hamrede den sig ind i alle glade juleelskeres hjerter med syvtommer søm. Den charmerede sit publikum med sine engelske humor og sammenflettede historier, og med en rolleliste der tæller både Hugh Grant, Emma Thompson, Alan Rickman, Keira Knightley og Liam Neeson var filmen selvskrevet til succes. Men tåler filmen et gensyn med 2023 briller, eller kræver det en god portion forherliget nostalgi at sidde gennem de ni sideløbende historier?I dette særlige juleafsnit af 'Anden omgang' genser værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard juleklassikeren over dem alle, når filmens julelys bliver sat under den helt store lup.Værter: Lene Stavngaard og Louise KjølsenKlipper: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildAnden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Popkulturen er med til at forme vores fælles forventinger til køn, kropsidealer og kærlighed. Den er et fundament for fællesskab og humor, men også for begrænsende og decideret problemetiske normer og fordomme, som ikke behøver at få en revival på lige fod med lavtaljede jeans.Gør dig klar til at se alle de største popkulturelle fænomener fra din ungdom i et helt nyt lys - vi lover, du bliver både underholdt og overrasket!

Vil det skade mine børn mest, hvis jeg går fra ham, eller hvis jeg bliver? Anna har på egen krop oplevet, at når man får børn med en psykisk voldelig partner, sker det, at de også er krænkende og psykisk voldelige over for børnene. Her bliver man fanget i sit livs dilemma: Ingen af os trives, men skal jeg blive eller gå? Hvad sker der med mine børn, når krænkeren er alene med dem? Hvis jeg bliver, kan jeg så være en buffer og beskytte dem? Lærer de, at det er sådan her, et parforhold ser ud? Hør Annas fortælling om at holde ud for børnenes skyld.Gæsternes identitet er sløret, men redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.GaslightHvert år udsættes mere end 100.000 danskere for psykisk vold. Volden kaldes også usynlig vold, da den er svær at se. I denne podcast inviterer psykoterapeut Christina Copty modige gæster i studiet, som deler deres erfaringer og oplevelser med psykisk vold, så den kan blive synliggjort, og så folk kan se, at de ikke er alene, og at der er håb forude.Christina Copty (f. 1974) er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed – om narcissisme parforhold” og i februar 2022 kom hendes anden bog ”Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet”.

”Jeg er en kvinde, som har brug for at blive set. Det er et lige så basalt behov som at trække vejret eller at spise."Med udgangspunkt i kulturhistorien og egne og andres erfaringer forsøger forfatteren Nancy Friday at udforske den magt, udseendet og skønheden har over både mænd og kvinder, lige fra de bliver født. Udseendets rolle ændrer sig i løbet af ens liv, men ikke desto mindre er den en ufravigelig del af vores tilværelse lige fra barndommen, over ungdommen og voksenlivet og helt frem til alderdommen.Den amerikanske forfatter Nancy Friday (1933-2017) begyndte sin karriere som journalist, men kastede sig snart ud i arbejdet med at skrive og udgive bøger på fuld tid. Hun var en af de første, der skrev om kvinders seksuelle fantasier og frigørelse, og de fleste af hendes bøger er bygget op omkring interviews med en lang række forskellige kvinder.

”Begrebet ’personlig magnetisme’ møder vi ofte i vore dage i moderne psykologi, det kan muligvis siges at det ikke er særlig heldig valgt; men det foreligger nu engang og dækker derfor dette emne, der omhandler den følelsesbetonede tankes bevidsthedsfelter og personlighedens udnyttelse af følelsesenergiernes dobbelte udtryksmåde i sympati og antipati.”Sophus J. Nervils bog fra 1924 indeholder en lang række øvelser, der kan bruges til at styrke ens charme og tiltrækningskraft over for andre mennesker. Bogen tager udgangspunkt i et østligt menneskesyn og fortæller blandt andet om forestillingsevnen og ønsket som selvstændige magtfaktorer, om hvordan charmen udvikles, og hvordan øjet kan trænes til at hjælpe en i retning af det, man ønsker.Sophus J. Nervil (1874-1941) var en dansk billedhugger og forfatter, der skrev en lang række bøger om yoga og okkultisme. Han var uddannet billedhugger på Kunstakademiet og vandt stor anerkendelse for sine statuer og modtog blandt andet priser fra Akademiet og legater fra Hielmstierne-Rosencrone og Ronges fonden. Sophus J. Nervil fik stor interesse for Østens mystik og de asiatiske religioner, der i 1880’erne vakte stor interesse i Europa. Han skrev blandt andet bøgerne ”Åndelig og legemlig træning” og ”Tankens magt” om disse emner.

Når man som barn bliver udsat for psykisk vold af de voksne, der skal passe på en, lærer man at forvente at blive behandlet dårligt.Det var tilfældet for Sofie, hvis barndom var præget af fysisk afstraffelse og konstant skældud. Som voksen landede hun i et parforhold med en mand, som konstant var hende utro, men hvor meget kan man finde sig i, hvis man er vant til at blive dårligt behandlet?Gæsternes identitet er sløret, men redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.GaslightHvert år udsættes mere end 100.000 danskere for psykisk vold. Volden kaldes også usynlig vold, da den er svær at se. I denne podcast inviterer psykoterapeut Christina Copty modige gæster i studiet, som deler deres erfaringer og oplevelser med psykisk vold, så den kan blive synliggjort, og så folk kan se, at de ikke er alene, og at der er håb forude.Christina Copty (f. 1974) er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed – om narcissisme parforhold” og i februar 2022 kom hendes anden bog ”Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet”.

”I en del tilfælde synes vi med næsten absolut sikkerhed at kunne fastslå traumet som eneårsag til de senere optrædende hjernetilfælde. Men hos andre tilskadekomne er det derimod lige så klart, at traumet har ramt en forud mere eller mindre invalid hjerne, der var mærket af neuropatisk disposition, af syfilis, arteriosklerose eller årelangt alkoholmisbrug.”Forskere har længe været enige om, at et voldsomt traume kan føre til psykisk sygdom eller psykiske problemer. I ”Trauma og hjernelidelse” får vi et indblik i opfattelsen af denne sammenhæng, som psykiatere og neurologer så på det omkring århundredeskiftet. Artiklen er skrevet af neurolog og psykiater August Wimmer, der var en af de førende autoriteter på områder i 1909, hvor artiklen blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

”På et tidspunkt, da psykologien syntes at være nået så vidt ad de hidtil vandrede veje, som det dengang ansås for muligt at nå – omkring midten af forrige århundrede – begyndte man ad nye veje at søge at bane sig frem til forståelse af den menneskelige hjernes virksomhed; og den videnskab, som kaldte sig psykofysik, opstod.Dens hensigt var ved måling af alle de udslag af psykisk virksomhed, som man anså for tilgængelige for måling, at søge at kaste lys over, hvad der foregår i den menneskelige hjerne.Psykofysikkens direkte og ægte descendent er nutidens psykofysiologi.”Psykiater og læge Sophus Thalbitzer fortæller om forskning i psykologiske processer ud fra et fysiologisk og medicinsk udgangspunkt. Bogen, der udkom første gang i 1918, giver et interessant indblik i psykologisk og psykiatrisk forskning i starten af det tyvende århundrede.Sophus Thalbitzer (1871-1941) var en dansk psykiater og læge, hvis speciale inden for psykiatri var maniodepressive psykoser. Han er desuden kendt for at være en af de vigtigste fortalere for at afkriminalisere homoseksualitet i Danmark.

”Fra de tidligste tider – så længe mennesker har levet og følt – har sorg og glæde i folkeslagenes bevidsthed som i deres sprog stået som diametrale modsætninger, som kontraster inden for det samme område: Følelsen. En ganske tilsvarende betragtning gør sig hos næsten alle moderne psykiatriske forfattere gældende over for disse stemningers patologiske repræsentanter, melankolien og manien.”Psykiater Sophus Thalbitzer var en af de første danske læger, der specialiserede sig inden for den maniodepressive psykose. Hans bog fra 1902 er oprindeligt baseret på hans doktorafhandling fra samme år og giver et spændende indblik i status på den psykiatriske forskning inden for maniodepressiv sindslidelse og synet på psykiatrien generelt omkring århundredskiftet.Sophus Thalbitzer (1871-1941) var en dansk psykiater og læge, hvis speciale inden for psykiatri var maniodepressive psykoser. Han er desuden kendt for at være en af de vigtigste fortalere for at afkriminalisere homoseksualitet i Danmark.

Man kan ikke løbe fra sin alder, men hvis man passer godt på sin krop med motion, søvn, sex samt god og sund mad, kan man gøre rigtig meget for, at den bliver ved med at fungere hele livet. Det samme gælder hjernen, for man kan træne evnen til at lære nyt og til at huske.”Længst mulig i egen krop”, der udkom første gang i 1994, henvender sig til alle, der bliver ældre. Men især til dem, der gør sig tanker om, hvad det vil sige at blive ældre – og hvad man selv kan gøre for at udnytte alderens muligheder i et langt liv.Henning Kirk (f. 1947) er dr.med., forfatter, konsulent og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.

Står du på tærsklen til livet som senior? Læge og ældreforsker Henning Kirk giver i ”Snart senior” en række praktiske anvisninger til, hvordan man holder sig i gang fysisk, psykisk og socialt og får mest muligt ud af de mange gode leveår, de fleste kan se frem til – også efter at have forladt arbejdsmarkedet. Du kan blandt andet læse om kroppens aldring, nattesøvn og døgnrytme, forslag til aktiviteter, livet med børnebørn, bolig og brug af internettet. Bogen udkom første gang i 1998.Henning Kirk (f. 1947) er dr.med., forfatter, konsulent og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.

Hvornår er en konflikt almindelig, og hvornår er den udtryk for noget andet, der ikke er sundt?Kvinden i denne episode var i et forhold med en mand, hvor hendes forsøg på dialog altid endte i voldsom konflikt, som hun ikke kunne kommunikere sig ud af. Det fik hende til sidst til at tvivle på sine egne sanseindtryk og tro, at det var hende, der var noget galt med.Gæsternes identitet er sløret, men redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.GaslightHvert år udsættes mere end 100.000 danskere for psykisk vold. Volden kaldes også usynlig vold, da den er svær at se. I denne podcast inviterer psykoterapeut Christina Copty modige gæster i studiet, som deler deres erfaringer og oplevelser med psykisk vold, så den kan blive synliggjort, og så folk kan se, at de ikke er alene, og at der er håb forude.Christina Copty (f. 1974) er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed – om narcissisme parforhold” og i februar 2022 kom hendes anden bog ”Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet”.

Seit seinem Weltbestseller "Megatrends", der in 57 Ländern veröffentlicht wurde, steht die Zukunft im Mittelpunkt von John Naisbitts Arbeit als Autor und Redner.Aber was hat es eigentlich mit seinen verblüffend exakten Zukunftsprognosen auf sich? Der Beststellerautor plaudert aus dem Nähkästchen und stellt uns seine erstaunlichen „Mindsets", seine Denkmuster vor. Dabei verrät er uns auch, wie wir selbst von ihnen Gebrauch machen können und damit ganz entscheidend unsere Zukunft beeinflussen können - beruflich ebenso wie privat.John Naisbitt (1929-2021) war ein US-amerikanischer Schriftsteller, vorwiegend Werke zu den Themen Trend- und Zukunftsforschung veröffentlichte. Er studierte Politikwissenschaften in Harvard und amtierte als stellvertretender Bildungsminister unter J. F. Kennedy. Neben Naisbitts Tätigkeit als Autor war er zudem ein geschätzter Redner und Professor. Sein Werk „Megatrends" stand über zwei Jahre lang auf der Beststellerliste der New York Times.

Er du klar til at opdage dit kærlighedssår og stå stærkt og autentisk i dine kærlighedsrelationer? Er du klar til at smide rustningen, mærke følelserne og smerten og tage ejerskab, så du kan bruge følelsernes energi til at skabe alt det, du ikke er endnu?Kærlighedssår opstår, når du som barn eller ung oplever at mangle kærlighed fra signifikante omsorgspersoner. I voksenlivets kærlighedsrelationer bliver du overrumplet af de vilde og voldsomme følelser, der dukker op, og har svært ved at agere modent på grund af kærlighedssåret.Forfatter og psykolog Mette Holm guider læseren gennem et større bevidsthedsarbejde, der kan hjælpe dig med at genvinde styrken i kærlighedslivet.Mette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hun er succesrig udgiver af en stribe bøger og driver desuden livsstilsbloggen Mettes Univers. Hendes omdrejningspunkt er at flytte kvinder ud af offerrollen og ind i et mere meningsfyldt liv. Mette sender hver dag et selv¬kærligt boost til 80.000 følgere.

Der er mange fordomme om det at blive ældre. Men hvor stammer de fra? Afhandlingen ”Da alderen blev en diagnose” er skrevet som led i forskningsprojektet ”Ældrebilledet i Sundhedsvæsenet”, der er støttet af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. Læge og ældreforsker Henning Kirk dykker ned i de negative holdninger og forventninger, der ofte præger ældreindsatsen på sundhedsområdet, og ser nærmere på 1800-tallets lægelitteratur for at finde ind til roden til det negative ældrebillede. Bogen udkom første gang i 1995.Henning Kirk (f. 1947) er dr.med., forfatter, konsulent og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.

Hvordan lever man i et forhold, hvor man ikke må stille spørgsmål eller møde sin partners venner og familie? Sarah fortæller om at leve med en partner, hvor hans humør styrede hjemmet, og hvor stemningen hele tiden svingede frem og tilbage mellem raseri og en forventning om harmoni og forsoning. Her var kritik, nedgørelse og vrede hverdagskost.Gæsternes identitet er sløret, men redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.GaslightHvert år udsættes mere end 100.000 danskere for psykisk vold. Volden kaldes også usynlig vold, da den er svær at se. I denne podcast inviterer psykoterapeut Christina Copty modige gæster i studiet, som deler deres erfaringer og oplevelser med psykisk vold, så den kan blive synliggjort, og så folk kan se, at de ikke er alene, og at der er håb forude.Christina Copty (f. 1974) er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed – om narcissisme parforhold” og i februar 2022 kom hendes anden bog ”Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet”.

Hvornår udvikler barnet sig mest – i sin fritid eller når det arbejder tvangsmæssigt i skolen? I ”Barnets fritid” giver den danske pædagog Vilhelm Rasmussen et indblik i, hvor vigtige de første leveår og barnets fritidsaktiviteter er for dets udvikling - samt en lang række forslag til hvordan man kan aktivere børn i forskellige aldersgrupper.Bogen udkom første gang i 1934.Vilhelm Rasmussen (1869-1939) var en dansk pædagog og politiker. Hans mål var at forbedre samfundet ved at udvikle børns kritiske sans, og han gik blandt andet ind for skoleelevers selvvirksomhed – et begreb, der blev indført i Folkeskoleloven af 1937. Vilhelm Rasmussen er kendt for sine mange populærvidenskabelige bøger om børns udvikling.

Kvindehad kan tage mange former. Mød Cecilie, der levede syv år i et forhold, hvor hendes partner udstak regler og forventninger til, hvordan tingene skulle være. Hvis hun ikke efterlevede det, brugte han manipulation og kontrol til at nedbryde hende.Gæsternes identitet er sløret, men redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.GaslightHvert år udsættes mere end 100.000 danskere for psykisk vold. Volden kaldes også usynlig vold, da den er svær at se. I denne podcast inviterer psykoterapeut Christina Copty modige gæster i studiet, som deler deres erfaringer og oplevelser med psykisk vold, så den kan blive synliggjort, og så folk kan se, at de ikke er alene, og at der er håb forude.Christina Copty (f. 1974) er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed – om narcissisme parforhold” og i februar 2022 kom hendes anden bog ”Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet”.

”Da vi ikke ved præcis, hvornår man er gammel, ved vi ikke præcis, hvem der er gamle, og derfor er det naturligvis svært at vide, hvad og hvordan det er at være gammel. Der er mange forskellige muligheder og måder at blive gammel på, og der er også mange forskellige fortællinger om det at være gammel.””Den store fortælling om alderdommen” handler ikke om selve alderdommen, men om vores syn på den og vores fælles fortælling om den. I bogen undersøges blandt andet, hvordan man definerer alderdommen, og hvordan man har set på de gamle gennem historien. Anne Leonora Blaakilde undersøger desuden, hvor frygten for alderdommen kommer fra, og hvilken stigmatisering de mennesker, vi anser for ældre, udsættes for.”Den store fortælling om alderdommen” udkom første gang i 1999.Anne Leonora Blaakilde (f. 1961) er en dansk forfatter, yogainstruktør og lektor ved RUC. Hun er ph.d. i etnologi og forsker særligt i aldring og humanistisk sundhedsforskning ved Tværfaglige Sundhedsstudier ved RUC. Hun står både bag udgivelser, der henvender sig til fagfolk, og bøger skrevet til lægmand.

I kølvandet på den anden feministiske bølge voksede mange tolkninger af den freudianske kvindelighedsteori frem af 1970’ernes og 1980’ernes kvindeforskning. Bl.a. har en række store, gennemgribende feministiske Freud-nylæsninger givet os dybtgående analyser af, hvorfor psykoanalysen er så tiltrækkende for feminismen.I ”Til døden os skiller” behandler kønsforsker Nina Lykke tre af disse store Freud-tolkninger fra den anden feministiske bølge: den engelske kvindeforsker Juliet Mitchells, den belgisk-franske Luce Irigarays og den amerikanske Nancy Chodorows. Netop disse tre kvinder har spillet en afgørende rolle i den feministiske Freud-reception i 1970’erne og 1980’erne og reflekterer dermed vigtige hovedstrømninger i periodens feministiske Freud-tolkning.Følgende temaer belyses i bogen:Spørgsmålet om, hvordan det psykoseksuelle køn placeres i forhold til polerne, biologisk og socialt køn.Spørgsmålet om den såkaldt ”præødipale moderbindings” rolle i pigens psykoseksuelle udvikling.Spørgsmålet om det kvindelige kastrationskompleks og indskrivningen af den kvindelige psykoseksualitet i en fallisk diskurs.Bogen udkom første gang i 1992 og er skrevet i forlængelse af det arbejde, forfatteren fremlagde i bogen ”Rødhætte og Ødipus” (1989).Nina Lykke (f. 1949) er dansk kønsforsker og professor emerita. Hun er kendt for sin forskning i feministisk teori og intersektionalitet, og hun har gennem flere årtier været med til at opbygge intersektionel kønsforskning i Norden og Europa. I perioden 1984-1999 var hun den første chef for Center for Kvinde- og Kønsstudier ved Syddansk Universitet, og fra 1999-2016 var hun professor i kønsforskning ved Linköpings Universitet. Hun har gennem årene publiceret over 200 artikler og bøger inden for feministisk teori og kulturforskning.