Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Søren Baastrup & Lennart Elkjær
    Fra 99,00 kr.

    Knivmorderen Mickey Borgfjord Larsen havde netop startet sin bil, da en bombe sprængte ham i småstykker, d. 17. september 2003, foran Glostrup Hospital. To år senere blev den dengang 32-årige Lennart Elkjær, der ikke blot var krigsminister i Bandidos, men også Mickeys tidligere bedste ven, idømt livstid for drabet. Han har hele tiden nægtet at have noget med sagen at gøre. Lige indtil nu. Dette er historien om Lennart, fortalt af både ham selv, hans venner og familie. Det er historien om, hvordan en ellers normal knægt steg til tops Ballerups underverden, blev optaget i Bandidos under rockerkrigen, og om, hvordan drabet på rockeren Karate Claus og et cigarettyveri, gjorde ham og Mickey til dødsfjender. Det er historien om drabet på Mickey Borgfjord Larsen, efterforskningen, retssagen og de otte år, Lennart nu har afsonet i Vridsløselille Statsfængsel. Og det er historien om Bandidos set indefra, fortalt af både Lennart og andre af klubbens topfolk, med en hidtil uset åbenhed.ANMELDERNE SKREV"Overraskende god og velskrevet bog, der både beskriver rockeren Lennarts hårde opvækst og hvordan han kommer med i Bandidos. Der er mange afsløringer om hvordan rockerklubben fungerer, og medforfatteren skriver i sine egne kapitler også historierne om bl.a. rockerne Karate-Claus og Mickey Larsen, som får deres skæbne flettet sammen med Lennarts. Der er også et godt og afslørende kapitel om dengang Bandidos kom til Danmark, om rockerkrigen og om politiets efterforskning af det mord, som danner den røde tråd i bogen. Dybdegående og reflekterende bog om rockere i DK!"- Saxo.com

  • af Jørn Jønke Nielsen
    Fra 99,00 kr.

    "Jeg lever stadig" er Jørn Jønke Nielsens fjerde selvbiografi. Danmarks mest kendte Hells Angels-medlem, forfatteren, foredragsholderen og magtelitens foretrukne skurk, har overlevet adskillige attentater og fortæller her sin historie fra midten af 1990’erne og 15 år frem i tiden. Han er elsket og hadet og har om nogen været med til at præge billedet af rockere og bikere, såvel herhjemme som internationalt."Jeg lever stadig" er også beretningen om Hells Angels MC Denmarks udvikling og overlevelse. Fra "Store Nordiske Rockerkrig" over fredsaftaler til nye konflikter med politi, presse samt statsadvokater, og dramatiske konfrontationer med andengenerationsindvandrergrupper. For første gang fortæller et ægte og nuværende Hells Angels-medlem historien om, hvad der skete, og hvorfor det skete."Jeg lever stadig" tager os med indenfor i miljøerne, hvor Jønke færdes. På gaden, hvor kampen for overlevelse kan koste dyrt, de lange køretur, som betyder så meget i en HA’ers liv, om medgang og modgang og oprettelsen af det forkætrede AK81, retssystemet og livet bag tremmer, Sjakalmanifestet, der bragte sindene i kog, og sindssygehospitaler.Jørn Jønke Nielsen (f. 1960) er en dansk forfatter og rocker. Han er kendt som medstifter af den danske afdeling af rockerklubben Hells Angels og er klubbens uofficielle talsmand. Jørn Jønke Nielsen har afsonet flere fængselsstraffe for blandt andet vold, trusler og drab. Han har udgivet flere bøger om sit liv som rocker.