Politi og sikkerhedstjenester

Anne er en ældre kvinde. Hun bor alene i en lejlighed med sin hund. Hendes mand er død for 5 år siden. En aften da hun er på vej i seng, ringer det på døren. Udenfor står 3 unge mænd. De trænger ind i lejligheden og roder efter værdier. Anne bliver skubbet, slår sit hoved på et skab og falder. Handlingen følger hende på hospitalet og hos politiet, som skal opklare sagen.Bogen udkom oprindeligt i 2000 som en del af serien Læseværkstedet på Special-pædagogisk forlag. Den henvender sig til unge og voksne med læsevanskeligheder.Kirsten Ahlburg (f. 1955) er uddannet lærer og psykoterapeut og har i mange år undervist voksne udlændinge i dansk og været privatpraktiserende psykoterapeut. Siden 2007 har Ahlburg været forfatter på fuld tid. Siden debutromanen “Skal vi danse” fra 1985 er det blevet til over 660 bogudgivelser for børn, unge og voksne her i Danmark.

Dyk ned i den sande historie om et en kvindelig betjent, der pludselig befandt sig i skudlinjen, og find ud af hvordan sagen endte.Historien er fortalt af de politifolk, der opklarede sagen.Du får muligheden for at få et direkte indblik i politiets arbejdsmetode og en af de højspændte situationer jobbet fører med sig.Ligesom i den klassiske danske TV-serie Rejseholdet er der tale om en sag fra virkelighedens verden - og som bekendt overgår virkeligheden ofte fiktionen.For læsere af True Crime.Bogen er skrevet af de forskellige kriminalfolk, der opklarede sagen i virkeligheden. Der er tale om nordiske politifolk, og sagen fandt sted i 80'erne. Dansk Politi-Idræts Forlag udgiver hvert år bøger med de mest spektakulære sager fra året, hvor de folk der arbejdede på sagen, selv beskriver forløbet og opklaringen. Mange af sagerne er kendt fra fjernsyn og TV, men her beskrives de mere indgående.

”Siden slutningen af 1800-tallet har der blandt danske politifolk været rige traditioner for foreningsdannelser. Det være sig både sammenslutninger med formålet at afhjælpe politifolks sociale grundlag såsom sygekasse, begravelses- og understøttelsesforening samt foreninger af mere social og munter karakter, f.eks. sangkor, idrætsforening og politiorkestre.”Politiets Sprogforbund var blot én blandt mange foreninger i det danske politivæsen. Her underviste frivillige politifolk andre politibetjente i både dansk og fremmedsprog og var på den måde med til at gøre det danske politivæsen endnu stærkere og mere kompetent. Historiker Anders Brandt Lundager fortæller om foreningens historie og om grundlæggeren, Anton Hermann Jensens store vision. Artiklen udkom første gang i 2018.Anders Brandt Lundager er cand.mag. i historie og dansk og arbejder som fuldmægtig ved Politimuseet. Han har tidligere arbejdet som underviser og kulturformidler på Medicinsk Museion og været journalist på Radioprogrammet Einfach. Anders Brandt Lundager har endvidere skrevet artikler om dansk politihistorie.

50 vuotta huumeita ja rikostutkintaa Helsingin kaduilla. Kun Helsingin poliisin huumeryhmä perustettiin vuonna 1967, ei ensimmäisillä huumepoliiseilla ollut juurikaan tietoa siitä, mitä huumeita kaupungissa ylipäätään liikkui ja kuka niitä käytti. Nykyään huumerikollisuus on kytkeytynyt kansainväliseen järjestäytyneeseen rikollisuuteen ja huumerikosten määrä ylittää rikostutkijoiden resurssit. Huumepoliisin jalanjäljissä on kiehtova katsaus Helsingin poliisilaitoksen huumeryhmän toimintaan ja suomalaisen huumerikollisuuden historiaan. Viisi vuosikymmentä kattava historiikki avaa huumausainepolitiikan ja yhteiskunnan asenteiden muutoksia ja päästää ääneen huumepoliiseja niin päällystöstä kuin kenttätyöntekijöistä.Huumepoliisin jalanjäljissä -kirjan toimittanut Yrjö Ketonen on eläkkeelle jäänyt rikosylikonstaapeli, joka on myös kiertänyt kouluissa tekemässä huumevalistusta.

"Meddelelse til politimestrene. Tyskland har i øjeblikket besat dele af Danmark. I den anledning skal jeg anmode de danske politimyndigheder om, når det ønskes, at træde i forbindelse med de besættende myndigheder og samarbejde med disse. I øvrigt påhviler det politimyndighederne som hidtil at sørge for opretholdelse af ro og orden i landet."Alt ændrede sig i Danmark den 9. april 1940, da tyskerne besatte landet. Alligevel var der lige så meget brug for det danske politi som altid, og politimestrene i de forskellige landsdele stod med den svære opgave at opretholde ro og orden i denne helt uvante situation. Juraprofessor Henning Koch fortæller om politimestrene og de uniformerede betjentes forsøg på at navigere i det helt nye landskab, hvor fremtiden var usikker, og behovet for ro og orden var større end nogensinde før.Artiklen udkom første gang i 1995 i Politihistorisk Selskabs Årsskrift.Henning Koch (f. 1949) er dansk professor i forfatningsret og er tilknyttet Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Han blev cand.jur. i 1974 og fik sin ph.d. i 1986 med en afhandling om politistyrken og dens effektivitet overfor forseelser og kriminalitet i forbindelse med patruljering. I 1994 fik han doktorgraden med disputatsen "Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945", der bl.a. omhandler forholdene under besættelsen. Han blev professor på Københavns Universitet i 1997.

I det tyvende århundrede voksede byerne i Danmark med enorm fart. Det blev hurtigt tydeligt for forskere og lovudøvere, at den voksende befolkningstæthed førte til en eksplosiv vækst i kriminaliteten, og politiet fik sværere og sværere ved at følge med samfundsudviklingen.Mikkel Jarle Christensen fortæller om den store reform, som denne udvikling førte til i 1973. Reformen kom til at få indflydelse på mange forskellige forhold i det danske samfund, og den almindelige borgers forhold til politiet blev helt anderledes end før.Mikkel Jarle Christensen har en bachelor i litteraturvidenskab, en kandidat i idéhistorie og en ph.d. fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor han i dag er professor MSO. Han har udgivet en lang række artikler og debatindlæg om idéhistorie, politihistorie og samfundsforhold.

Dyk ned i den sande historie om et en kvindelig betjent, der pludselig befandt sig i skudlinjen, og find ud af hvordan sagen endte.Historien er fortalt af de politifolk, der opklarede sagen.Du får muligheden for at få et direkte indblik i politiets arbejdsmetode og en af de højspændte situationer jobbet fører med sig.Ligesom i den klassiske danske TV-serie Rejseholdet er der tale om en sag fra virkelighedens verden - og som bekendt overgår virkeligheden ofte fiktionen.For læsere af True Crime.Bogen er skrevet af de forskellige kriminalfolk, der opklarede sagen i virkeligheden. Der er tale om nordiske politifolk, og sagen fandt sted i 80'erne. Dansk Politi-Idræts Forlag udgiver hvert år bøger med de mest spektakulære sager fra året, hvor de folk der arbejdede på sagen, selv beskriver forløbet og opklaringen. Mange af sagerne er kendt fra fjernsyn og TV, men her beskrives de mere indgående.

"Stiv i instruksen i politivedtægtens forskellige paragraffer var jeg langt fra, men man vænner sig meget hurtigt til, at alle følger en med øjnene, og en følelse af at have myndighed og selve statens autoritet i ryggen stiver en vældig af. Jeg har meget sjældent set en politimand, der var bange, og grunden til at betjenten ikke går til side, selv for en revolverbevæbnet forbryder er sikkert den, at han føler sig beskyttet af hele statsmagten."Georg Peetz begyndte i Københavns Politi i 1897 og blev i tjenesten i næsten 50 år. Gennem hans erindringer, som her er renskrevet af Annie Birkvang, får vi et ærligt og nuanceret billede af, hvordan en politibetjents hverdag så ud i første halvdel af det 20. århundrede. Der er tale om et spændende historisk dokument, som beretter om et emne, der ellers sjældent bliver belyst fra betjentens synsvinkel.Georg Peetz skrev sine erindringer omkring 1946, og i 1984 skrev Annie Birkvang hans blyantsnotater rene direkte fra Peetz’ egen tekst.Annie Birkvang (f. 1938) var i mange år ansat ved Toldvæsenet og har sideløbende og efterfølgende været aktiv i Told-Skat Museet. Hun har endvidere læst etnologi på Københavns Universitet og skrevet for Politimuseet.

Gennem seks år lever Tony Lindkold et dobbeltliv som undercoveragent for Politiets Efterretningstjeneste. I denne bog fortæller han om, hvad der kræves for at blive undercoveragent - og om den pris han betaler for at leve under falsk identitet. Tony Lindkold fortæller også om sin tid i Aktionsstyrken, som træner ham i at præstere under ekstremt pres, og om hvad han lærer, da han som den første udlænding gennemfører FBIs undercoverkursus i USA.  Da en stor europæisk operation er tæt på at gå i vasken, siger han ja til en opgave hjemme i København - velvidende at der er en enorm risiko for at blive afsløret. Det får da også store konsekvenser for ham, og han tvinges til at tage sit liv som undercoveragent op til revision. Undercover er et indblik i en verden af organiseret kriminalitet, hvor der kræves menneskelig indsigt og helt særlige metoder for at afsløre bagmændene.

Gennem 30 år - længere end nogen anden dansk livvagt - har Torben Vigh passet på danske og udenlandske politikere, Muhammed-kritikere og ikke mindst hele tre generationer af det danske kongehus - fra dronning Margrethe over kronprinsparret til deres børn. I denne bog giver han et indblik i arbejdet med personbeskyttelse fra 1980'erne og frem til i dag, hvor der er sket store forandringer i både det danske samfund og verden udenfor. Torben Vigh har rejst verden rundt med sine VIP'er på både private ferier, officielle besøg og store statsbesøg. Han fortæller om, hvordan man som livvagt altid skal være forberedt på det værst tænkelige, uanset om man kører tværs over USA med kronprinsen, går ved siden af dronningen på en karettur i København eller er på statsbesøg i Japan. Og han fortæller om, hvordan det føles, når man har fri lige præcis den dag, terroren rammer Danmark.

Infidelidades, espionaje, desapariciones, secuestros, coacciones, engaños, chantajes... Estos son algunos de los asuntos que tratan los detectives privados en su día a día, al margen de la actuación policial. ¿Pero son acaso los detectives lo que vemos en las series de televisión y en las películas? Este libro indaga en la profesión para ofrecernos una versión real de lo es la profesión de los detectives de carne y hueso, sus métodos, casos curiosos y anécdotas reales. David Escamilla es comunicador, editor, escritor y músico. Ha trabajado como director y presentador tanto en radio como en televisión para cadenas como RNE, Catalunya Ràdio, TVE o Cuatro. Ha publicado más de cincuenta libros desde 1992 entre los que se incluyen ensayos, biografías, novelas, relatos breves, guías culturales y poesía.

Kun Ilpo Keiski muutti Kuusankoskelle keväällä 1990, takana oli viisitoistavuotinen ura Helsingin rikospoliisin väkivaltatoimistossa. Uusi työpaikka oli Kuusankosken nimismiespiirin rikosryhmässä. Helsingissä Keiski tutki väkivaltaisia mutta mielenkiintoisia rikoksia. Tilanne ei Kymenlaaksoon muuttamisen myötä muuttunut: tilastojen valossa Kymenlaakso on väkivaltainen maakunta. Vuosien saatossa Keiski tutki muun muassa Kymijoesta löytyneen tuntemattoman ruumiin mysteeriä sekä Kotkan oikeustalon räjähdystä.Millaista oli olla poliisi 1970-luvun Helsingissä? Entä 1990-luvulla Kymenlaaksossa? Poliisi Ilpo Keiskin muistelmat ovat mielenkiintoista luettavaa jokaiselle true crimesta kiinnostuneelle!Ilpo Keiski on entinen poliisi, joka työskenteli Helsingn poliisissa viisitoista vuotta. Poliisin väkivaltayksikössä hän aloitti vuonna 1975.

Kun Ilpo Keiski valmistui kesällä 1975 Tampereen poliisikokelaskurssilta, hän ei arvannut päätyvänsä töihin Helsingin väkivaltayksikköön vielä samana kesänä. Vasta parikymppinen Keiski laitettiin saman tien kunnolla töihin – heti ensimmäisinä työpäivinään Keiski joutui tekemisiin niin kuoleman kuin ruumiinavaustenkin kanssa. Mukana opettamassa oli ylikonstaapeli Laitinen, joka opetti Keiskiä tutkimaan vainajia ja tunnistamaan mahdollisia väkivallanmerkkejä."Väkivaltatoimisto Sofiankatu 4a" on Keiskin jännittävä muistelmateos niiltä vuosilta, joina hän työskenteli Helsingin väkivaltayksikössä. Samalla kirja on myös kiinnostava läpileikkaus poliisin työhön ja siihen, miten ammatti on muuttunut vuosien varrella.Millaista oli olla poliisi 1970-luvun Helsingissä? Entä 1990-luvulla Kymenlaaksossa? Poliisi Ilpo Keiskin muistelmat ovat mielenkiintoista luettavaa jokaiselle true crimesta kiinnostuneelle!Ilpo Keiski on entinen poliisi, joka työskenteli Helsingn poliisissa viisitoista vuotta. Poliisin väkivaltayksikössä hän aloitti vuonna 1975.

Da det københavnske politi i starten af 1900-tallet så småt begyndte at stifte en idrætsforening, så politibetjentenes arbejdsdag meget anderledes ud end i dag. Faktisk var en politibetjents arbejde så hårdt, at Kjøbenhavns Politis Gymnastikforening, der blev oprettet i 1905, allerede i 1912 blev opløst af mangel på penge og opbakning. Politiets Idrætsforening, som blev oprettet i 1920, fik anderledes vind i sejlene og kom til at spille en stor rolle for det danske politikorps.I "Politiets Idrætsforening 1920-1995" fortæller Anders Brandt Lundager om politiidrættens tidlige historie, stiftelsen af politiets idrætsforening og foreningens virke og berører undervejs desuden politiuddannelsens historie, dansk politis organisation igennem tiderne samt politiet under besættelsestiden.Anders Brandt Lundager er cand.mag. i historie og dansk og arbejder som fuldmægtig ved Politimuseet. Han har tidligere arbejdet som underviser og kulturformidler på Medicinsk Museion og været journalist på Radioprogrammet Einfach. Anders Brandt Lundager har endvidere skrevet artikler om dansk politihistorie.

Det begyndte med slaget på Store Torv i Aarhus i marts 1849. I denne artikel redegør historiker Kenn Tarbensen for de optøjer og uroligheder, der satte sit præg på den danske provins i årene 1850-1870 og førte til ændringen af politiloven i 1871.Kenn Tarbensen (f. 1964) er arkivar, seniorforsker og ph.d. i historie. Hans primære forskningsområder er dansk historie 1750-2000, dansk erhvervshistorie i 1900-tallet i internationalt perspektiv og udenlandske investeringer i dansk erhvervsliv.

I slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne rykkede bølgen af terroraktioner i Europa så tæt på Danmark, at det blev besluttet at opbygge et antiterrorberedskab. Det blev til Politiets Aktionsstyrke (AKS), der blev grundlagt i 1972. I denne artikel giver tidligere politiinspektør Jørgen Fried Pedersen et indblik i de første ti år af AKS’ levetid.Jørgen Fried Pedersen (f. 1936) er tidligere politiinspektør i Rigspolitiet.

Gerningsmandens motiv syntes for normalt tænkende mennesker ikke at være så vægtigt, at det burde kunne føre til udførelse af en så alvorlig forbrydelse som den foreliggende, men vedkommende viste sig da også, efterhånden som efterforskningen i sagen skred frem, ikke at være normal, men psykisk belastet.At gerningsmandens hensigt slog fejl, skyldtes omstændigheder han ikke havde indflydelse på, og faktum var, at ikke alene gik det udsete offer ram forbi, men tilfældigheder magede det samtidig så lykkeligt, at også offerets hustru og søn undgik en, i øvrigt ikke tilsigtet, pinefuld død.

Fundet af liget af en myrdet, ukendt mandsperson i en øde plantage i Jylland udløste et omfattende eftersøgnings- og opklaringsarbejde, som dog til sidst kronedes med held og ledte frem til drabsmanden – men var motivet til drabet i virkeligheden jalousi mellem homoseksuelle?

Uropatruljen var gennem mere end 30 år dansk politis mest berømte og berygtede afdeling. Den blev sat ind mod Københavns hippier, bz?ere, rockere og narkohandlen på Christiania og Vesterbro i nogle af den moderne danmarkshistories mest dramatiske årtier.For første gang fortælles hele historien om Uropatruljen fra oprettelsen i 1969 til nedlæggelsen i 2001. Bogen er blandt meget andet baseret på interviews med en lang række urobetjente, som har stillet deres personlige arkiver til rådighed og fortæller åbent og ærligt om deres arbejde. Aktører fra Christiania samt kredsen af bz?ere og rockere fortæller også deres side af historien.UROPATRULJEN er en fortælling om voldelige konfrontationer og politiarbejde, der gik til kanten. Men det er også historien om menneskelighed og socialt engagement i en brutal verden blandt narkomaner og udstødte.

Natten mellem den 18. og 19. maj 1993 tørnede vrede demonstranter og bevæbnede politibetjente sammen på Nørrebro under de værste optøjer i årtier. Mange politibetjente blev såret af kasteskyts, mens flere demonstranter blev såret, da politiet affyrede 113 skud; dels op i luften, dels mod menneskemængden.Sammenstødet blev undersøgt ad flere omgange for at finde frem til, hvordan det kunne ske, at politiet for første gang siden anden verdenskrig skød ind i en menneskemængde. Alle efterfølgende politiaktioner skal ses i lyset af denne nat, der efterlod mange af de indblandede med ar på sjælen.Politimuseets undervisningsmateriale "Skyd efter benene" er henvendt til undervisning på gymnasiet og hf, men kan læses af alle, der interesserer sig for emnet.Anders Brandt Lundager er cand.mag. i historie og dansk og arbejder som fuldmægtig ved Politimuseet. Han har tidligere arbejdet som underviser og kulturformidler på Medicinsk Museion og været journalist på Radioprogrammet Einfach. Anders Brandt Lundager har endvidere skrevet artikler om dansk politihistorie.

Den danske politimester Aage Valdemar Seidenfaden (1877-1966) kom til at have stor indflydelse på dansk politis opbygning samt politiets rolle under besættelsen.Ole Scharf fortæller om denne usædvanlige mand og hans karriere inden for retsvæsnet og politiet, hans aktive rolle under besættelsen og hans deltagelse i processerne efter krigens afslutning, da dødsstraf for forbrydelser begået under besættelsen blev indført.Ole Scharf (f. 1937) er tidligere politimester og har siddet i bestyrelsen i Foreningen af Politimestre samt været en del af Strafferetsplejeudvalget og Retsplejerådet. Ole Scharf har skrevet flere artikler om politihistorie og er far til Jakob Scharf, der i en årrække var chef for Politiets Efterretningstjeneste.

Tre 19-årige mænd fra Århus blev torsdag den 17. august 1995 ved Vestre Landsret idømt fra 2 ½ til 5 års fængsel for 14 væbnede røverier forøvet i tiden fra den 16. juli 1994 til den 10. marts 1995 mod postkontorer, forretninger og personer i Århus med et samlet udbytte på knap 300.000 kr.Dansk Kriminalreportage er et historisk værk. Her fortæller politifolk og efterforskere om autentiske kriminalsager, der alle er udtryk for den samtid de har foregået i. Beretningernes indhold kan være kontroversielt og voldsomt. Eventuelt stødende materiale er ikke udtryk for forlagets holdning.

Einer Lind begyndte som gadebetjent på Nørrebro i 1959 og sluttede karrieren i 1995 som chefpolitiinspektør i Københavns Politi. I erindringsbogen "Bisser og bananer" ser han tilbage på sine 36 år i politiet og beskriver blandt andet livet som gadebetjent, opbygningen af politiets antiterrorkorps i 1970’erne, terrorangrebet 22. juli 1985, opgøret med BZ’erne og urolighederne på Nørrebro 18. maj 1993.Einer Lind (f. 1932) er tidligere chefpolitiinspektør ved Københavns Politi. Han voksede op på Nørrebro og blev først uddannet møbelsnedker. Senere kom han til politiet, hvor han var i 36 år. Han har skrevet bogen "Bisser og bananer" om sin lange og spændende karriere.

"I dag har de fleste en ret præcis forestilling om, hvad begrebet ’politi’ dækker. Situationen var en anden i begyndelsen af det 19. århundrede. Dengang tænkte ingen på politiet som et organ eller et korps; et sådant fandtes dårligt nok. Politiet var snarere en funktion eller en opgave. Og opgaven var ambitiøs, for ’politi’ ville sige ’at holde statsorganismen i sin naturlige, uforstyrrede gang’."Professor Henrik Stevnsborg tager os med tilbage til det 19. århundrede, hvor politiet endnu var en spirende og svært definerbar størrelse. Han fortæller om politiets rolle i samfundet, og om hvordan institutionen har udviklet sig gennem historien.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler om.

Valdemar Henrik Mensen (1875-1933) er en af de største og mest indflydelsesrige skikkelser i dansk politihistorie. Han kæmpede en indædt kamp for at få dannet et enhedspoliti i Danmark, som han havde oplevet det i udlandet, for på den måde at kunne bekæmpe kriminaliteten langt mere effektivt. Hans utrættelige arbejde vandt ham blandt andet Dannebrogsmændenes Hæderstegn, og som chef for Statspolitiet fra dets etablering i 1911 og frem til sin død i 1933 var han med til at præge dansk politi som få andre.Tidligere politimester Ole Scharf fortæller om Valdemar Henrik Mensens store bedrift, og hvad hans arbejde har betydet for dansk politis videre historie.Ole Scharf (f. 1937) er tidligere politimester og har siddet i bestyrelsen i Foreningen af Politimestre samt været en del af Strafferetsplejeudvalget og Retsplejerådet. Ole Scharf har skrevet flere artikler om politihistorie og er far til Jakob Scharf, der i en årrække var chef for Politiets Efterretningstjeneste.

Professor og politihistoriker Henrik Stevnsborg tager os igennem Politiets Efterretningstjenestes historie og fortæller om de begivenheder, der førte til, at denne særlige enhed måtte oprettes. Efter anden verdenskrig blev det pludselig tydeligt, at der var brug for at oprette en tjeneste, der fungerede i det skjulte og skaffede beviser og efterretninger, som kunne hjælpe og styrke resten af politiet og sikkerhedstjenesternes arbejde.Teksten er en afskrift af den tale, Henrik Stevnsborg selv holdt til PET’s 60 års jubilæum d. 14. januar 2011.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler om.

Politibetjent Anders Peder Christiansen fortæller om sit liv som gadebetjent fra 1885 og 48 år frem, da han som 70-årig ramte den øvre aldersgrænse for politibetjente. Han fortæller både om Christiansborgs brand, året inden han blev betjent, og om livet som gadebetjent i et København, der var under konstant forandring.Allan Mylius Thomsen har tilføjet noter til betjentens erindringer, så læseren bliver mindet om de store samfundsbegivenheder dengang.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Det københavnske politikorps har undergået store forvandlinger i løbet af det tyvende århundrede, og dog er mange ting forblevet uforandret. Allan Mylius Thomsen beskriver Københavns politi omkring århundredeskiftet, forholdet til befolkningen samt arbejdsmetoder og –områder.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Københavns politi har en lang og farverig historie. Henrik Stevnsborg tager os med tilbage til politienhedens oprettelse i 1793 og fortæller, hvorfor det netop nu var nødvendigt med et politi i hovedstaden. Artiklen giver et spændende indblik i Københavns politi- og retshistorie.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler og bøger om.

I håb om at sikre sig økonomisk gevinst havde Joska investeret 100.000 kr. i et projekt i Spanien – et tivoli, som imidlertid ikke blev fuldført i første omgang, hvorved Joska mistede sin indskudte kapital.Var dette tab baggrunden for et hævntogt, som fik det tragiske udfald, at en helt udenforstående person blev dræbt ved pistolskud?