Sociale velfærdsordninger

I 1800-tallet havde man to forskellige institutioner til at tage imod forældreløse børn eller børn, hvis forældre ikke var i stand til at tage sig af dem. Plejehjemmene var de steder, hvor velopdragne og veltilpassede børn kom hen, men efterhånden måtte man også oprette børnehjem, der var beregnede til de børn, der var så uregerlige, skadede, urenlige og uopdragne, at de ikke kunne være på traditionelle plejehjem til børn.J.G.F. Ræder, der stod for at placere de enkelte børn på det ene eller det andet hjem, beskriver her, hvordan beslutningen blev taget, hvad man vægtede højest ved barnets evne til at passe ind i fællesskabet på et plejehjem, og hvordan man forsøgte at opdrage på de børn, der havde haft en ualmindeligt svær og mangelfuld start på livet.Bogen udkom første gang i 1893.J. G. F. Ræder var en dansk forfatter. Han stod blandt andet bag bogen ”Danmark under Svend Estridsen og hans sønner”.

Hvad er sindssygdom? Hvorfor opstår den? Og hvordan skal den behandles? Disse spørgsmål giver præst Nicolai Dalhoff svar på i bogen ”Vore sindssyge”, hvor han også argumenterer for en bedre og mere forstående behandling af de syge og for bedre uddannet plejepersonale. Bogen udkom første gang i 1879.Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Nicolai Christian Dalhoff (1843-1927) var en dansk præst og filantrop. Han fik i 1875 ansættelse som præst ved Skt. Hans sindssygehospital ved Roskilde, og det kom i høj grad til at præge resten af hans arbejdsliv. Han argumenterede for bedre behandling af de syge, og da han antog at sindssygdom ofte var en følge af drikfældighed, kæmpede han gennem hele livet for ædruelighedens fremme. Nicolai Dalhoff skrev flere bøger og en lang række artikler om disse emner.

Er du forælder til et barn med fysisk eller psykisk handicap? Har du svært ved at danne dig et overblik over, hvordan “systemet” hænger sammen? Og oplever du, at systemet ikke bevilger den nødvendige hjælp, som du og dit barn har brug for og ret til?SYGT BARN SYGT SYSTEM er en juridisk håndbog til forældre til børn med handicap. Den giver dig et overblik over systemet, samt de vigtigste regler og rettigheder samlet på ét sted.Med bogen lærer du at:Forstå og navigere i systemetForstå og anvende paragrafferStyrke din argumentation med juridiske retskilderAlt sammen med det formål at du får den hjælp, som du og dit barn har brug for og ret til. Bogen er målrettet ikke-jurister og derfor skrevet i et letlæseligt sprog.SYGT BARN SYGT SYSTEM er udkommet i en 2. udgave i 2024 på baggrund af Barnets Lov, der trådte i kraft den 1. januar 2024.Oskar Rubin (f. 1991) er far til et barn med handicap og uddannet jurist. Derfor har han fået stor indsigt i de regler, der regulerer området for forældre til børn med handicap. Med baggrund i sin personlige erfaring og uddannelse, har han skrevet bogen SYGT BARN SYGT SYSTEM.

”Jeg fornemmer, at velfærdssamfundet er ved at udvikle sig i en retning, som jeg absolut ikke bryder mig om. Andre ser det derimod mere som en nødvendig tilpasning af velfærdssamfundet. Akkurat som det tidligere er sket.Uanset hvad man mener, så er vi nødt til at tage diskussionen. Og selv rød stue, blå stue og de, der befinder sig midt imellem, og som normalt er rygende uenige, kan enes om, at spørgsmålet om, hvordan velfærdssamfundet skal udvikle sig, er det vigtigste politiske emne i Danmark lige nu.””Farvelfærd” handler om den krise, det danske velfærdssamfund røg ind i efter finanskrisen 2007-2008. Bjarne Henrik Lundis interviewer en lang række meningsdannende danskere fra hver side af det politiske skel for at finde frem til, hvilke løsningsmuligheder der er tilgængelige i Danmark. Bogen indeholder interviews med blandt andre politikerne Johanne Schmidt-Nielsen, Villy Søvndal og Kristian Thulesen Dahl, erhvervsleder og debattør Stine Bosse og professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard.”Farvelfærd” udkom første gang i 2010.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Dem, der siger, at hjemme ER bedst for enhver pris, hører jeg ikke til. Jeg er altså ikke ’familie-fanatiker’. Men mange års arbejde med børn og voksne i behandlingssektoren, har medført en dyb tvivl, om det vi gør, når vi skiller familier ad, nu også er det rigtige. Det er under alle omstændigheder en meget dramatisk hændelse for et barn at blive revet op med rod fra ’sit eget hjem’.""Hjemme er bedst?" henvender sig til pædagoger, psykologer, socialrådgivere og andre faggrupper, der kan stå over for den store beslutning at fjerne et barn fra hjemmet. På baggrund af mange års erfaring på området beskriver psykolog Bent Hougaard både den forskning, der foreligger på området, og de dilemmaer, man som fagperson kan stå over for i en så følsom situation.Bogen udkom oprindeligt i 1989.Bent Hougaard er en dansk psykolog og forfatter. Han er oprindeligt uddannet skolelærer samt cand.pæd.psych. og autoriseret psykolog. Han står bag en lang række bøger om børnepsykologi og hans begreb "curling-forælder" har været en vigtig del af debatten om børneopdragelse i 2000’erne og 2010’erne.

Denne bog handler om uanede muligheder for udvikling. Der kan være mange grunde til, at børn og unge havner i fastlåste situationer, hvor de kan have brug for støtte til at finde en vej videre i deres liv. Men det som umiddelbart forekommer problemfyldt, adfærdsvanskeligt eller sygt, er faktisk en invitation til at forstå det umiddelbart uforståelige og til at handle på måder, der kan gøre en forskel, og som er med til at skabe udvikling. På den baggrund introducerer bogen nye perspektiver på undersøgelses- og behandlingsarbejde og på (special)pædagogik og alternativer til det støtte- og hjælpesystem, som i disse år er under stort pres.Bogen tager afsæt i moderne hjerneforskning, udviklings-psykologi og forskning i børns modstandskraft, som kombineres med forfatterens egne erfaringer fra mange års arbejde med behandling af børn og unge. De samfundsmæssige afsnit præsenterer alternativer til det støtte- og hjælpesystem, som i disse år er under stort pres.Søren Hertz er børne- og ungdomspsykiater og driver PsykCentrum i Hillerød i samarbejde med tre psykologer. Han er en efterspurgt supervisor og foredragsholder både i Danmark og det øvrige Skandinavien.

"Spadestik" er en samling artikler om socialpædiatrien, altså læren om børnesygdomme med et socialt perspektiv. Forfatteren benytter sine 25 års erfaring som børnelæge og socialpædiater som baggrund for sine analyser og argumenterer for, at lægevidenskaben i langt højere grad bør inddrage psykosociale aspekter i behandlingen af sygdomme. Bogen rummer spadestik inden for diskussioner og analyser af blandt andet staten og mennesket, sygdom som en interaktionsproces, stofmisbrug, skolevæsenet og normalitetsbegrebet hos børn, seksualvejledninger, sprog og undervisning.Værket er udgivet som historisk dokument med datidens sprogbrug.Svend Heinild (1907 - 1994) var en dansk overlæge og forfatter. Han var ansat som børnelæge på Rigshospitalet i en lang årrække og begyndte i denne periode at beskæftige sig med de sociale aspekter ved børnesygdomme. Han var en stor fortaler for, at staten og samfundet skulle spille en rolle i aflastningen af børn og deres forældre, hvis de blev ramt af personlige eller sociale udfordringer. Hans modstand mod afstraffelse af børn og hans indstilling til sygdomme som et socialt og politisk problem gjorde ham til en både populær og kontroversiel figur. Han var medlem af adskillige foreninger, herunder Danske Børnelægers Organisation og Østerbros Boligaktion. Svend Heinild blev tildelt PH-prisen i 1968 og LO’s kulturpris i 1981.

Den 1. april 1957 trådte den lov i kraft, der indførte folkepension i Danmark. Socialdemokratiet kaldte loven det 20. århundredes måske største reform. Senere er datoen blevet betegnet som velfærdsstatens gennembrud. "Velfærdsstatens gennembrud i Danmark", der oprindeligt udkom i 1981, fortæller historien om de mange politiske og offentlige debatter og samtaler, der gik forud for indførelsen af folkepension til alle danskere.Henrik Pers (f. 1949) er dansk historiker, forfatter og oversætter. Han har været tilknyttet Københavns Universitet som ekstern lektor, Undervisningsministeriet som specialkonsulent og Censorsekretariatet for erhvervskommunikation, sprog og medier som sekretariatsleder. Pers har udgivet en række faglitterære bøger om blandt andet velfærdsstatens gennembrud i Danmark og om italiensk politik og historie. Som oversætter står han bag den tidligere FN-generalsekretær Kofi Annans erindringer "I krig og fred" fra 2013.

Den danske model bliver fortsat udviklet til at være den bedste i verden, men hvis vi ikke ændrer vores politik, vil vi i stedet gå imod en fremtidig afvikling snarere end udvikling.Politiker og erhvervsmand Lars-Christian Brask vil fremtidssikre velfærdsstaten, og det er ikke noget, man kommer sovende til. Det kræver politisk mod og handling frem for ’sniksnak’, populistiske hovsa-løsninger og drillerier mellem de traditionelle skyttegrave i dansk politik. I denne bog leverer han en række bud på rigets historie, tilstand og fremtid inden for en lang række politikområder såsom sundhed, uddannelse, sikkerhed, klima og integration, men bogen handler om meget mere end det. Politikområderne viser nemlig et tydeligt billede af, at velfærdsstaten er udfordret på sit fundament. Et fundament, som skaber hele grundlaget for velfærdsstatens eksistens, nemlig vækst, tillid og sammenhængskraft.Lars-Christian Brask giver med denne bog et indspark til, hvordan vi igen får styr på dansk politik, hvordan vi bevarer velfærdsstaten, og hvilke elementer vi er nødt til at italesætte og gøre noget ved. Hans håb for Danmark og det politiske landskab er et Pax Dinamarca a la den Romerske Fred – og det opnår vi kun ved at sige det, som det er, og gøre noget ved det.Lars-Christian Brask er en succesrig erhvervsmand med en international karriere bag sig. Han er kendt fra TV2-programmet ”Den Hemmelige Millionær”, og i 2014 blev han valgt til byrådet for Venstre i Roskilde.

"Den virkelighed barnet lever i" er en samling af artikler og foredrag om børn og forældre og deres forhold til samfundet. Bogen er inddelt i syv afsnit, som blandt andet omhandler forholdet mellem samfund og sygdomme, barnets første seks leveår, kærlighed og seksualitet, døden og om menneskets placering i samfundsudviklingen. Forfatteren forsøger at anskue mennesket i en kontekst af samfund og socialt miljø. Det er med andre ord en bog om menneskers livsvilkår i relation til deres livsomstændigheder.Værket er udgivet som historisk dokument med datidens sprogbrug.Svend Heinild (1907 - 1994) var en dansk overlæge og forfatter. Han var ansat som børnelæge på Rigshospitalet i en lang årrække og begyndte i denne periode at beskæftige sig med de sociale aspekter ved børnesygdomme. Han var en stor fortaler for, at staten og samfundet skulle spille en rolle i aflastningen af børn og deres forældre, hvis de blev ramt af personlige eller sociale udfordringer. Hans modstand mod afstraffelse af børn og hans indstilling til sygdomme som et socialt og politisk problem gjorde ham til en både populær og kontroversiel figur. Han var medlem af adskillige foreninger, herunder Danske Børnelægers Organisation og Østerbros Boligaktion. Svend Heinild blev tildelt PH-prisen i 1968 og LO’s kulturpris i 1981.

Ein ungewöhnlicher Erfahrungsbericht aus Tibet, der Hoffnung schenkt: Als 27-Jährige macht die blinde Sabrye Tenberken sich allein auf den Weg nach Tibet. Es sollte nicht nur eine mutige Reise werden, sondern ein fortdauerndes Engagement für die blinden Kinder vor Ort, für die Tenberken eine Blindenschule in Lhasa gründete und eine tibetische Blindenschrift entwickelte. Voller Humor und Zuneigung erzählt sie von ihrem unglaublichen Engagement, das das Leben so vieler tibetischer Kinder zum Besseren gewendet hat.Sabrye Tenberken, geboren 1970 in Köln, ist eine deutsche Autorin, Tibetologin und Gründerin der Organisation „Braille ohne Grenzen". Sie studierte Tibetologie, Soziologie und Philosophie in Bonn und ist seit ihrem zwölften Lebensjahr blind. 1997 reiste sie erstmals nach Tibet, wo sie den Niederländer Paul Kronenberg kennenlernte, mit dem sie zusammen die Organisation „Braille Ohne Grenzen" sowie die erste Blindenschule Tibets in Lhasa sowie 2009 das „International Institute für Social Entrepreneurs" im indischen Kerala gründete. Sie wurde u.a. mit dem Charity-Bambi ausgezeichnet.

"Ofte – og noget sensationspræget behandler medierne tilfælde, hvor børn er blevet anbragt uden for eget hjem. Deres forældre har enten svigtet dem groft i omsorg eller direkte mishandlet eller seksuelt krænket dem.Men når medierne behandler disse begivenheder, får man som oftest det indtryk, at der altid har været tale om psykologers eller socialrådgiveres fejldispositioner. De har – hedder det – handlet mod bedre vidende og på formynderisk vis blandet sig i almindelige familiers indre anliggender."Børnepsykolog John Aasted Halses bog fra 2001 forsøger at nuancere debatten om omsorgssvigt og anbringelse af børn uden for hjemmet. Bogen belyser det følsomme emne nøjsomt og grundigt og giver endvidere vigtige råd til, hvordan man på bedst måde griber ind, hvis man bliver vidne til omsorgssvigt.John Aasted Halse (f. 1946) er en dansk børnepsykolog og forfatter. Han har skrevet en lang række bøger om børnepsykologi og børns trivsel. I mange år var John Aasted Halse formand for Børns Vilkår, og han har i øvrigt deltaget flittigt i den offentlige debat om børn og barndom.

Børnepsykolog og forfatter John Aasted Halse gør i 1990 status over samfundets syn på børn og børneopdragelse. Bogen diskuterer den måde, et familieliv som regel er struktureret ved en skarp opdeling mellem skole- og arbejdsdag på den ene side og fritiden og familielivet på den anden. Bogen stiller også spørgsmålstegn ved de forskellige måder at opdrage børn på, og hvilke vilkår børn har i daginstitutioner og folkeskole."Kan barndommen vente?" er skrevet i 1990, hvor samfundets syn på børneopdragelse og familieforhold var anderledes end i dag. Det er interessant at se, hvor langt debatten på nogle punkter er kommet siden da, men også hvor mange ting der bliver diskuteret lige så heftigt i dag.John Aasted Halse (f. 1946) er en dansk børnepsykolog og forfatter. Han har skrevet en lang række bøger om børnepsykologi og børns trivsel. I mange år var John Aasted Halse formand for Børns Vilkår, og han har i øvrigt deltaget flittigt i den offentlige debat om børn og barndom.

Psykologen Ida arbejder med et af sin professions mest følsomme og kontroversielle emner: tvangsfjernelse af børn. En dag, da hun er forkølet, giver hun sig til at læse en meget omdiskuteret bog af præsten Søren Krarup. Bogen "Forsvar for familien" maler et billede af den danske familie som et sikkert tilflugtssted for sine medlemmer, hvor man altid er god nok, og hvor alting fungerer. Idas oplevelser fra sit arbejdsliv er imidlertid ganske anderledes. Hvis blot virkeligheden var lige så rosenrød, som Søren Krarups bog påstår, ville der ikke være brug for psykologer som hende, og der ville ikke være brug for at tvangsfjerne børn."Vi fjerner dit barn, fru Hansen" er skrevet for at vise, at også de psykologer, der skal tage stilling til de indgribende problemstillinger og træffe de svære beslutninger, er følsomme mennesker, der ikke nødvendigvis formår at slå følelserne fra, selv når professionalisme er allermest påkrævet. Det er en debatbog om børneværnets tvangsfjernelse af børn og et modsvar på Søren Krarups bog "Forsvar for familien".Nina Koeller (1927-2016) var en dansk psykolog og forfatter. Hun var blandt de første psykologer i Danmark og arbejdede i mange år med børn på både hospitaler, hos Mødrehjælpen og ved Socialforvaltningen. De etiske aspekter af psykologens arbejde lå Nina Koeller meget på sinde, ligesom børns rettigheder og psykiske helbred var en mærkesag for hende.

Kahden nuoren päihdekokeilu johtaa kahteen kuolemaan. Rikosylikonstaapeli Laatikaisen selvittäessä tapausta tutkinta vie hänet lastensuojelulaitos Rauhansalmeen.Laitoksen asukas Vilma Rosengren vaikuttaa jo päässeen synkän lapsuutensa yli, mutta yllättäen jokin laukaisee hänessä viiltävän ahdistuksen ja hän katoaa. Laatikainen ja rikoskomisario Petäjämäki pelkäävät saavansa uuden rikoksen eteensä.Rikoskomisariota tutkinta koskettaa erityisesti. Tytär Sonja oli kahden lakkaan kuolleen pojan luokkatoveri. Lisäksi hän on Vilma Rosengrenin hyvä ystävä.Kun rikosvyyhti alkaa selvitä vyörymällä, Petäjämäki huomaa tyttärensä olevan hengenvaarassa.Rainer "Rake" Tähtinen on suomalainen kirjailija, mainostoimittaja ja graafikko. Hän on toiminut myös päätoimittajana, kolumnistina ja kaupunginvaltuutettuna. Tähtisen tuotantoon kuuluu muun muassa novelleja ja Petäjämäki-dekkarisarja.

24 reformramte danskere skriver om deres møde med beskæftigelsessystemet og om de konsekvenser, mødet har haft for deres hverdag, deres familie og deres liv i det hele taget. Bogen er en samling af meget personlige beretninger af mennesker, der føler sig klemt i arbejdsmarkedssystemet. Om magtesløshed, kampen mod systemet og oplevelsen af ikke at blive hørt og få den rette hjælp.Forsidefoto: Eric Ward, UnsplashNæstehjælperne, Jobcentrets Ofre og Alternativet er gået sammen om at bringe en række fortællinger fra det danske kontanthjælpssystem og de mennesker, der lever i det.

Til trods for sin velstand er Herbert Alminds liv langt fra lykkeligt. Han er en ensom gammel mand, en sortseer med en broget fortid. Mødet med to tilfældige unge mennesker får ham til at betro dem sin livshistorie, der spænder over tre skelsættende epoker i hans egen og hans lands historie: besættelsestiden, efterkrigstiden og velfærdssamfundets epoke.Ole Juuls "Tæppefald" er en usentimental og skarp fortælling om at blive gammel, men det er også beretningen om et lidenskabeligt selvopgør, der har en rensende effekt på sin fortæller.Ole Juul (1918-2009) var en dansk journalist og forfatter, der arbejdede som korrespondent i Norge, Finland og Tjekkoslovakiet under 2. verdenskrig. På grund af sit arbejde for modstandsbevægelsen måtte Juul i 1943 flygte til Sverige, hvor hans første bøger blev udsendt. Juul bevægede sig inden for mange forskellige genrer lige fra serien af drengebøger om Jesper til rejselitteratur og voksenromaner.

I denne rørende og tankevækkende skildring af livet på et dansk børnehjem fortæller Iris Garnov om sine egne oplevelser som anbragt barn, mens hun samtidig beretter om, hvordan situationen ser ud i dag for børn, der er overladt til fremmede. Årtier efter hun selv rev sig fri fra systemets tøjler, flyttede Iris Garnov simpelthen ind på en døgninstitution for børn, og i denne bog aflægger hun vidnesbyrd om børnenes vilkår med hjerteskærende kommentarer om, hvordan det føles for et barn at blive forladt af sine forældre og overladt til et system, der endnu i dag ofte svigter dem, det skal beskytte.

Bogen præsenterer strategier samt konkrete metoder og værktøjer, der bidrager til, at pædagogers ledelse af børnegrupper og læringsmiljø lykkes, så børnene kommer trygt og godt gennem nogle vigtige år af deres liv.Denne anden udgave af bogen understøtter arbejdet med at implementere den nye styrkede læreplan. Forfatteren giver sine bud på et bredt læringsbegreb og på, hvordan begrebet læringsmiljø kan defineres og forstås i en dagtilbudskontekst. Derudover får læseren eksempler på, hvordan pædagoger kan udvikle og evaluere dagtilbuddets læringsmiljø.Dina Dot Dalsgaard Andersen er Adjunkt ved Pædagoguddannelsen i Århus og forfatter til en række bøger og artikler om pædagogik og ledelse.

I en form for sorgterapi efter at have mistet sin familie bliver en kvindelig fuldmægtig fra Rigspolitiets Rejsehold sat på en kompliceret sag i Jylland, hvor 3 socialt udsatte drenge bliver myrdet inden for kort tid."BLODIGT REGNSKAB kan både læses som en krimi og et debatindlæg om unges vilkår. Marx er ingen Paretsky. Men Jylland er heller ikke USA."- IN"Underholdende, spændende og vedkommende med et særdeles kritisk indblik i plejebørns opvækst og en bidende anklage mod 90er-Danmark."- B.T.

11-årige Ronnies mor, Linda, er blevet dømt for butikstyveri og skal i fængsel. Det er ikke en lang dom, men den føles uendelig for Ronnie og hans mindre søskende, der skal være derhjemme alene. Damen fra socialkontoret har forsøgt at overtale Linda til at sende børnene på børnehjem, indtil hun bliver løsladt, men det vil hverken Linda eller Ronnie have. I stedet aftaler de at bilde alle ind, at de bliver passet af deres mormor. Det bliver ikke nemt for Ronnie og hans søskende, men én ting er de enige om – alt er bedre end børnehjemmet.”Når mor kommer hjem” er en realistisk og rørende fortælling om en familie på bunden af samfundet. Bogen udkom første gang i 1995 og blev i 1998 filmatiseret af Lone Scherfig.Martha Christensen (1926-1995) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Hendes bøger kredser om livet for samfundets svage og forsømte børn og voksne, som hun blandt andet mødte i sit arbejde som fritidspædagog. Hun debuterede som romanforfatter i 1962 med romanen ”Vær god ved Remond” om en udviklingshæmmet dreng, der bliver sat på børnehjem. Martha Christensen modtog en lang række udmærkelser for sine bøger blandt andet De Gyldne Laurbær i 1987 og Herman Bangs Mindelegat i 1977. Flere af hendes bøger er blevet filmatiseret med stor succes.