Sociale tjenester og social velfærd

"Ofte – og noget sensationspræget behandler medierne tilfælde, hvor børn er blevet anbragt uden for eget hjem. Deres forældre har enten svigtet dem groft i omsorg eller direkte mishandlet eller seksuelt krænket dem.Men når medierne behandler disse begivenheder, får man som oftest det indtryk, at der altid har været tale om psykologers eller socialrådgiveres fejldispositioner. De har – hedder det – handlet mod bedre vidende og på formynderisk vis blandet sig i almindelige familiers indre anliggender."Børnepsykolog John Aasted Halses bog fra 2001 forsøger at nuancere debatten om omsorgssvigt og anbringelse af børn uden for hjemmet. Bogen belyser det følsomme emne nøjsomt og grundigt og giver endvidere vigtige råd til, hvordan man på bedst måde griber ind, hvis man bliver vidne til omsorgssvigt.John Aasted Halse (f. 1946) er en dansk børnepsykolog og forfatter. Han har skrevet en lang række bøger om børnepsykologi og børns trivsel. I mange år var John Aasted Halse formand for Børns Vilkår, og han har i øvrigt deltaget flittigt i den offentlige debat om børn og barndom.

Børnepsykolog og forfatter John Aasted Halse gør i 1990 status over samfundets syn på børn og børneopdragelse. Bogen diskuterer den måde, et familieliv som regel er struktureret ved en skarp opdeling mellem skole- og arbejdsdag på den ene side og fritiden og familielivet på den anden. Bogen stiller også spørgsmålstegn ved de forskellige måder at opdrage børn på, og hvilke vilkår børn har i daginstitutioner og folkeskole."Kan barndommen vente?" er skrevet i 1990, hvor samfundets syn på børneopdragelse og familieforhold var anderledes end i dag. Det er interessant at se, hvor langt debatten på nogle punkter er kommet siden da, men også hvor mange ting der bliver diskuteret lige så heftigt i dag.John Aasted Halse (f. 1946) er en dansk børnepsykolog og forfatter. Han har skrevet en lang række bøger om børnepsykologi og børns trivsel. I mange år var John Aasted Halse formand for Børns Vilkår, og han har i øvrigt deltaget flittigt i den offentlige debat om børn og barndom.

Dean var kun 15 måneder gammel, da han blev anbragt uden for hjemmet. Hans mor var stofmisbruger, og hans far var ikke inde i billedet. Deans papmorfar og morens to veninder ville gerne have beholdt ham, men da de ikke havde nogen biologiske bånd til den lille dreng, tog systemet over, og de næste mange år var Dean anbragt skiftevis hos plejefamilier og på opholdssteder.Bogen om Dean giver et enestående indblik i mødet mellem systemet og de pårørende og viser, hvordan sager om anbringelse af børn kan tage sig meget forskelligt ud alt afhængigt af, hvem man spørger."Det er en velskrevet og vanvittig spændende bog, hvor ingen er rene engle eller skurke. Bare mennesker på godt og ondt, der forholder sig til et barn med et behov for et sted at høre til." – Lisbeth Zornig Andersen, forfatter, debattør og stifter af Huset Zornig"Bogen er både tankevækkende og medrivende ... Bogen kan varmt anbefales til alle, men specielt til dem, der er involveret i børn og anbringelser." – Aase Tromborg, børneneuropsykologKirsten Holm-Petersen er uddannet journalist og har siden 2008 arbejdet selvstændigt som kommunikationsrådgiver med speciale inden for det sociale område. I 2018 udgav hun bogen "Dean – Anbringelser, systemer og en helt særlig familie".

Psykologen Ida arbejder med et af sin professions mest følsomme og kontroversielle emner: tvangsfjernelse af børn. En dag, da hun er forkølet, giver hun sig til at læse en meget omdiskuteret bog af præsten Søren Krarup. Bogen "Forsvar for familien" maler et billede af den danske familie som et sikkert tilflugtssted for sine medlemmer, hvor man altid er god nok, og hvor alting fungerer. Idas oplevelser fra sit arbejdsliv er imidlertid ganske anderledes. Hvis blot virkeligheden var lige så rosenrød, som Søren Krarups bog påstår, ville der ikke være brug for psykologer som hende, og der ville ikke være brug for at tvangsfjerne børn."Vi fjerner dit barn, fru Hansen" er skrevet for at vise, at også de psykologer, der skal tage stilling til de indgribende problemstillinger og træffe de svære beslutninger, er følsomme mennesker, der ikke nødvendigvis formår at slå følelserne fra, selv når professionalisme er allermest påkrævet. Det er en debatbog om børneværnets tvangsfjernelse af børn og et modsvar på Søren Krarups bog "Forsvar for familien".Nina Koeller (1927-2016) var en dansk psykolog og forfatter. Hun var blandt de første psykologer i Danmark og arbejdede i mange år med børn på både hospitaler, hos Mødrehjælpen og ved Socialforvaltningen. De etiske aspekter af psykologens arbejde lå Nina Koeller meget på sinde, ligesom børns rettigheder og psykiske helbred var en mærkesag for hende.

Det begyndte med slaget på Store Torv i Aarhus i marts 1849. I denne artikel redegør historiker Kenn Tarbensen for de optøjer og uroligheder, der satte sit præg på den danske provins i årene 1850-1870 og førte til ændringen af politiloven i 1871.Kenn Tarbensen (f. 1964) er arkivar, seniorforsker og ph.d. i historie. Hans primære forskningsområder er dansk historie 1750-2000, dansk erhvervshistorie i 1900-tallet i internationalt perspektiv og udenlandske investeringer i dansk erhvervsliv.

Der er ofte optakt til slagsmål i saloonen i den lille mineby, men ikke når postbuddet Bill kommer ind. Straks flokkes folk omkring ham for at høre, om der er breve til dem, men Bill har noget langt mere interessant med denne gang. For på vej tilbage fra nabobyen fandt han en kvinde med et spædbarn i favnen. Barnets mor er omkommet, men spædbarnet er i live, og nu stiller de ensomme minearbejdere sig i kø for at tage barnet i pleje. Byens dygtigste spiller, Varley Howard, har et forslag til, hvordan de skal beslutte, hvem der skal have barnet. Seks mænd får lov at sætte sig med ham omkring spillebordet, og den, der får det højeste kort, vinder barnet. Men Varley spiller selv med, og det er ham, der vinder den lille pige. Hun kommer til at ændre spillerens liv.Charles Garvice (1850-1920) var en engelsk forfatter, der skrev over 150 kærlighedsromaner. Hans romaner opnåede stor succes og blev oversat til mange fremmedsprog. Charles Garvice var en af sin samtids mest populære forfattere og solgte eksemplarer af sine romaner i millionvis verden over.

I slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne rykkede bølgen af terroraktioner i Europa så tæt på Danmark, at det blev besluttet at opbygge et antiterrorberedskab. Det blev til Politiets Aktionsstyrke (AKS), der blev grundlagt i 1972. I denne artikel giver tidligere politiinspektør Jørgen Fried Pedersen et indblik i de første ti år af AKS’ levetid.Jørgen Fried Pedersen (f. 1936) er tidligere politiinspektør i Rigspolitiet.

Gerningsmandens motiv syntes for normalt tænkende mennesker ikke at være så vægtigt, at det burde kunne føre til udførelse af en så alvorlig forbrydelse som den foreliggende, men vedkommende viste sig da også, efterhånden som efterforskningen i sagen skred frem, ikke at være normal, men psykisk belastet.At gerningsmandens hensigt slog fejl, skyldtes omstændigheder han ikke havde indflydelse på, og faktum var, at ikke alene gik det udsete offer ram forbi, men tilfældigheder magede det samtidig så lykkeligt, at også offerets hustru og søn undgik en, i øvrigt ikke tilsigtet, pinefuld død.

Fundet af liget af en myrdet, ukendt mandsperson i en øde plantage i Jylland udløste et omfattende eftersøgnings- og opklaringsarbejde, som dog til sidst kronedes med held og ledte frem til drabsmanden – men var motivet til drabet i virkeligheden jalousi mellem homoseksuelle?

Kahden nuoren päihdekokeilu johtaa kahteen kuolemaan. Rikosylikonstaapeli Laatikaisen selvittäessä tapausta tutkinta vie hänet lastensuojelulaitos Rauhansalmeen.Laitoksen asukas Vilma Rosengren vaikuttaa jo päässeen synkän lapsuutensa yli, mutta yllättäen jokin laukaisee hänessä viiltävän ahdistuksen ja hän katoaa. Laatikainen ja rikoskomisario Petäjämäki pelkäävät saavansa uuden rikoksen eteensä.Rikoskomisariota tutkinta koskettaa erityisesti. Tytär Sonja oli kahden lakkaan kuolleen pojan luokkatoveri. Lisäksi hän on Vilma Rosengrenin hyvä ystävä.Kun rikosvyyhti alkaa selvitä vyörymällä, Petäjämäki huomaa tyttärensä olevan hengenvaarassa.Rainer "Rake" Tähtinen on suomalainen kirjailija, mainostoimittaja ja graafikko. Hän on toiminut myös päätoimittajana, kolumnistina ja kaupunginvaltuutettuna. Tähtisen tuotantoon kuuluu muun muassa novelleja ja Petäjämäki-dekkarisarja.

This posthumously published autobiography of Andrew Carnegie is a very well written and interesting accounts of the life of one of the wealthiest self-made men in American history. The industrialist and philanthropist lived his life according the following dictum: spend the first third of your life getting all the education you can; spend the next third making all the money you can; and spend the last third giving it all away for worthwhile causes.Andrew Carnegie (1835-1919) was a Scottish-American philanthropist and industrialist, who made his fortune expanding the American steel industry. Born in Fife (Scotland), his family was poor and they emigrated to Pennsylvania in 1948, in hope of finding better fortune there. He started working for the railroads at an early age, earning his way up, before leaving that industry to focus on the steel industry after the Civil War. Carnegie was also an author and while he is mostly remembered for his posthumously published autobiography, he contributed to many periodicals, discussing labour issues, and published works such "The Gospel of Wealth" (1889) and "The Empire of Business" (1902).

En tidig morgon i mars 2015 får polisen ett samtal från en sjuksköterska på Nykøbing Falster sjukhus. Hon misstänker sin kollega för att medvetet döda patienter och fruktar att det just har hänt igen. Snart avslöjas ett mordfall som kommer att lämna djupa spår i den danska rättshistorian. Avslöjandet sätter en boll i rullning och flera andra berättar nu för polisen att de också misstänker sjuksköterskan för att ha förgiftat patienterna. Vissa menar att de har gått runt med misstankarna i flera år. Men varför har ingen reagerat? Och var är bevisen?I denna dokumentära berättelse rekonstruerar journalisten Kristian Corfixen det nattpass som senare ledde till att sjuksköterskan dömdes till 12 års fängelse för flera mordförsök. För första gången avslöjas polisutredningen och boken blottlägger många detaljer om fallet som inte tidigare har offentliggjorts. Alla huvudpersoner i utredningen deltar i boken - inklusive den dömda Christina Aistrup Hansen, samt huvudvittnet som båda för första gången offentliggör sina uttalanden om ärendet. Kristian Corfixen (1988) är en dansk journalist och författare. Han har tilldelats pris för sin undersökande journalism och sitt författande, och när boken "Sjuksköterskan - ett av Skandinaviens värsta mordfall" publicerades 2019 fick den stor uppmärksamhet.

Uropatruljen var gennem mere end 30 år dansk politis mest berømte og berygtede afdeling. Den blev sat ind mod Københavns hippier, bz?ere, rockere og narkohandlen på Christiania og Vesterbro i nogle af den moderne danmarkshistories mest dramatiske årtier.For første gang fortælles hele historien om Uropatruljen fra oprettelsen i 1969 til nedlæggelsen i 2001. Bogen er blandt meget andet baseret på interviews med en lang række urobetjente, som har stillet deres personlige arkiver til rådighed og fortæller åbent og ærligt om deres arbejde. Aktører fra Christiania samt kredsen af bz?ere og rockere fortæller også deres side af historien.UROPATRULJEN er en fortælling om voldelige konfrontationer og politiarbejde, der gik til kanten. Men det er også historien om menneskelighed og socialt engagement i en brutal verden blandt narkomaner og udstødte.

Natten mellem den 18. og 19. maj 1993 tørnede vrede demonstranter og bevæbnede politibetjente sammen på Nørrebro under de værste optøjer i årtier. Mange politibetjente blev såret af kasteskyts, mens flere demonstranter blev såret, da politiet affyrede 113 skud; dels op i luften, dels mod menneskemængden.Sammenstødet blev undersøgt ad flere omgange for at finde frem til, hvordan det kunne ske, at politiet for første gang siden anden verdenskrig skød ind i en menneskemængde. Alle efterfølgende politiaktioner skal ses i lyset af denne nat, der efterlod mange af de indblandede med ar på sjælen.Politimuseets undervisningsmateriale "Skyd efter benene" er henvendt til undervisning på gymnasiet og hf, men kan læses af alle, der interesserer sig for emnet.Anders Brandt Lundager er cand.mag. i historie og dansk og arbejder som fuldmægtig ved Politimuseet. Han har tidligere arbejdet som underviser og kulturformidler på Medicinsk Museion og været journalist på Radioprogrammet Einfach. Anders Brandt Lundager har endvidere skrevet artikler om dansk politihistorie.

Den danske politimester Aage Valdemar Seidenfaden (1877-1966) kom til at have stor indflydelse på dansk politis opbygning samt politiets rolle under besættelsen.Ole Scharf fortæller om denne usædvanlige mand og hans karriere inden for retsvæsnet og politiet, hans aktive rolle under besættelsen og hans deltagelse i processerne efter krigens afslutning, da dødsstraf for forbrydelser begået under besættelsen blev indført.Ole Scharf (f. 1937) er tidligere politimester og har siddet i bestyrelsen i Foreningen af Politimestre samt været en del af Strafferetsplejeudvalget og Retsplejerådet. Ole Scharf har skrevet flere artikler om politihistorie og er far til Jakob Scharf, der i en årrække var chef for Politiets Efterretningstjeneste.

Tre 19-årige mænd fra Århus blev torsdag den 17. august 1995 ved Vestre Landsret idømt fra 2 ½ til 5 års fængsel for 14 væbnede røverier forøvet i tiden fra den 16. juli 1994 til den 10. marts 1995 mod postkontorer, forretninger og personer i Århus med et samlet udbytte på knap 300.000 kr.Dansk Kriminalreportage er et historisk værk. Her fortæller politifolk og efterforskere om autentiske kriminalsager, der alle er udtryk for den samtid de har foregået i. Beretningernes indhold kan være kontroversielt og voldsomt. Eventuelt stødende materiale er ikke udtryk for forlagets holdning.

- Este audiolibro está narrado en Español neutral.La historia de la Agnes Gonxha Bojaxhiu, mundialmente conocida como Santa Teresa de Calcuta, se basa en el amor y la misericordia que esta monja católica nacida en Albania brindó los que mas lo necesitaban.Considerada santa por realizar milagros a enfermos terminales, Santa Teresa de Calcuta fundó la congregación de las misioneras de la caridad en Calcuta, India.Su trabajo social se basó durante mas de 45 años en ayudar a enfermos, pobres y moribundos en un país con problemas sociales gigantescos como lo es la India.Atrévete a empezar este viaje sonoro en donde el amor, la piedad y la misericordia nos recordará qué tan bondadosa puede llegar a ser el alma de un ser humano.

Sune er i Peru. Hans mor og far har lige hentet hans nye lillesøster Lea, ligesom dengang de tog til Peru for at hente ham. Nu er hele familien i byen Cusco. Her møder Sune drengen Lalo. De to drenge ligner hinanden både af udseende og alder, men der er stor forskel på deres liv. Sune går i skole i Danmark, mens Lalo arbejder som skopudser på en markedsplads. Sune vil gerne være venner med Lalo, men kommer til at gøre ham sur i stedet. Bliver de to drenge venner alligevel...?"Teksten, der er skrevet i et godt og enkelt sprog og sat med store, tydelige typer i korte linier, kan læses fra 7 år [...] Dejligt med en let tilgængelig historie, hvor der ikke kun er lagt vægt på det pædagogiske, men også på handlingen. " -Lotte Lykke Simonsen, Lektørudtalelse"Bøgerne, lix 4, er populære blandt eleverne i 1. og 2. klasse. [...] Bogen er hurtigt læst, men dens indhold sætter flere tanker i gang om Sunes identifikation med Lalo og om børns vilkår i Peru." -Lisbeth Thue, LektørudtalelseBogenserien om den 8-årige dreng Sune og hans mange spændende eventyr både i Danmark og Peru. Seriens bøger beskæftiger sig med mange forskellige og til tider komplekse emner på en letforståelig måde. Bøgerne er bearbejdet læsepædagogisk og egner sig godt til egenlæsning for børn i alderen 7-10 år.Sys Matthiesen (1937-2008) var en dansk forfatter, dramatiker, pædagog og violinlærer. Hun debuterede i 1980 og fik siden udgivet et væld af underholdende og lærerige børnebøger. Blandt andet serien om drengen Sune.

"Det är jag som är Henrietta. Som barn trodde jag att jag hade det bra. Ett drömliv, om jag skulle beskriva det. Jag ansåg att jag hade allt, frågan är om jag verkligen hade det?"Henrietta Lysén växer upp i en dysfunktionell familj. Hennes pappa missbrukar och högljudda, våldsamma bråk är en del av vardagen. Familjens ekonomi är dålig och den otrygga miljön präglar hennes uppväxt. Länge tror hon att det är normalt att ha en pappa som dricker för mycket och en mamma som blir slagen. Hon tror kärlek är fula ord och hårda slag ... Henrietta och hennes syskon tvingas uppleva saker som inga barn ska behöva uppleva. Det här är hennes historia om barndomen och om hur hon överlevde.Henrietta Lysén (1991) är en svensk författare och föreläsare. Hon debuterade med den självbiografiska boken "Jag äger min story" 2019 som handlar om Henriettas svåra uppväxt. Henrietta brinner för frågor rörande ungas rättigheter och personliga utveckling och studerar till socionom.

Einer Lind begyndte som gadebetjent på Nørrebro i 1959 og sluttede karrieren i 1995 som chefpolitiinspektør i Københavns Politi. I erindringsbogen "Bisser og bananer" ser han tilbage på sine 36 år i politiet og beskriver blandt andet livet som gadebetjent, opbygningen af politiets antiterrorkorps i 1970’erne, terrorangrebet 22. juli 1985, opgøret med BZ’erne og urolighederne på Nørrebro 18. maj 1993.Einer Lind (f. 1932) er tidligere chefpolitiinspektør ved Københavns Politi. Han voksede op på Nørrebro og blev først uddannet møbelsnedker. Senere kom han til politiet, hvor han var i 36 år. Han har skrevet bogen "Bisser og bananer" om sin lange og spændende karriere.

"I dag har de fleste en ret præcis forestilling om, hvad begrebet ’politi’ dækker. Situationen var en anden i begyndelsen af det 19. århundrede. Dengang tænkte ingen på politiet som et organ eller et korps; et sådant fandtes dårligt nok. Politiet var snarere en funktion eller en opgave. Og opgaven var ambitiøs, for ’politi’ ville sige ’at holde statsorganismen i sin naturlige, uforstyrrede gang’."Professor Henrik Stevnsborg tager os med tilbage til det 19. århundrede, hvor politiet endnu var en spirende og svært definerbar størrelse. Han fortæller om politiets rolle i samfundet, og om hvordan institutionen har udviklet sig gennem historien.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler om.

Valdemar Henrik Mensen (1875-1933) er en af de største og mest indflydelsesrige skikkelser i dansk politihistorie. Han kæmpede en indædt kamp for at få dannet et enhedspoliti i Danmark, som han havde oplevet det i udlandet, for på den måde at kunne bekæmpe kriminaliteten langt mere effektivt. Hans utrættelige arbejde vandt ham blandt andet Dannebrogsmændenes Hæderstegn, og som chef for Statspolitiet fra dets etablering i 1911 og frem til sin død i 1933 var han med til at præge dansk politi som få andre.Tidligere politimester Ole Scharf fortæller om Valdemar Henrik Mensens store bedrift, og hvad hans arbejde har betydet for dansk politis videre historie.Ole Scharf (f. 1937) er tidligere politimester og har siddet i bestyrelsen i Foreningen af Politimestre samt været en del af Strafferetsplejeudvalget og Retsplejerådet. Ole Scharf har skrevet flere artikler om politihistorie og er far til Jakob Scharf, der i en årrække var chef for Politiets Efterretningstjeneste.

Professor og politihistoriker Henrik Stevnsborg tager os igennem Politiets Efterretningstjenestes historie og fortæller om de begivenheder, der førte til, at denne særlige enhed måtte oprettes. Efter anden verdenskrig blev det pludselig tydeligt, at der var brug for at oprette en tjeneste, der fungerede i det skjulte og skaffede beviser og efterretninger, som kunne hjælpe og styrke resten af politiet og sikkerhedstjenesternes arbejde.Teksten er en afskrift af den tale, Henrik Stevnsborg selv holdt til PET’s 60 års jubilæum d. 14. januar 2011.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler om.

Arnold Fraenkel holdt i 1892 et foredrag for Industriforeningen om velgørenhedens mange fordele. Det blev senere skrevet ned og udgivet og viser, hvordan den gængse holdning var til velgørenhed i både den religiøse og ikke-religiøse forstand i slutningen af det nittende århundrede.Arnold Sigfred Christian Thorald Julius Fraenkel (1851-1945) var en dansk politiker og økonomisk og socialpolitisk skribent. Han udgav en lang række bøger og foredrag om dansk politik og sociale forhold i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet.

Politibetjent Anders Peder Christiansen fortæller om sit liv som gadebetjent fra 1885 og 48 år frem, da han som 70-årig ramte den øvre aldersgrænse for politibetjente. Han fortæller både om Christiansborgs brand, året inden han blev betjent, og om livet som gadebetjent i et København, der var under konstant forandring.Allan Mylius Thomsen har tilføjet noter til betjentens erindringer, så læseren bliver mindet om de store samfundsbegivenheder dengang.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Det københavnske politikorps har undergået store forvandlinger i løbet af det tyvende århundrede, og dog er mange ting forblevet uforandret. Allan Mylius Thomsen beskriver Københavns politi omkring århundredeskiftet, forholdet til befolkningen samt arbejdsmetoder og –områder.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Københavns politi har en lang og farverig historie. Henrik Stevnsborg tager os med tilbage til politienhedens oprettelse i 1793 og fortæller, hvorfor det netop nu var nødvendigt med et politi i hovedstaden. Artiklen giver et spændende indblik i Københavns politi- og retshistorie.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler og bøger om.

I håb om at sikre sig økonomisk gevinst havde Joska investeret 100.000 kr. i et projekt i Spanien – et tivoli, som imidlertid ikke blev fuldført i første omgang, hvorved Joska mistede sin indskudte kapital.Var dette tab baggrunden for et hævntogt, som fik det tragiske udfald, at en helt udenforstående person blev dræbt ved pistolskud?

Undertiden synes en romanforfatter navnlig indenfor kriminalromanstoffet at være lidt for fantasifuld, men virkeligheden kan ofte være mindst lige så fuld af fantasi og opfindsomhed. Virkeligheden møder man på en grotesk måde i Karl-Skomagersagen, hvor mennesker i 12 lange år har siddet på en terrasse i et lille fredeligt sommerhus i Midtjylland og nydt morgenkaffen ovenpå et lig. Når man tænker på dette og mange andre ligeså makabre hændelser i Karl-Skomagersagen falder fantasi og virkelighed ligesom sammen.

Erik havde en god uddannelse, var dygtig, havde haft gode stillinger med administrativt ansvar både ved den amerikanske militærbase på Grønland, hos et amerikansk firma i Tyskland, ved den danske FN-styrke i Gaza og endeligt på Grønland i et dansk firma, havde tjent og sparet mange penge op.Men så slog han sig imidlertid på restaurationsvirksomhed og så gik udviklingen efterhånden i en meget uheldig retning for Erik, og det førte til en desperat situation med gidseltagning, som endte med drab.