Sociale tjenester og social velfærd

”Jeg hører moderen fortælle om fødslen, om hvor lang tid det tog, og hvor ondt det havde gjort osv., samtidig med at hun fortæller om hunden, de har, og om, hvor sært den nu opfører sig. Faderen siger ikke noget.Da der er gået 15 minutter med det, prøver jeg at dreje samtalen hen på deres nyfødte barn. Jeg spørger, om jeg må få lov til at se barnet.Jeg ser, at dette virker provokerende på dem begge. I stedet for at hente barnet sidder de stift og småskændes om, hvem der skal gå ned på gaden og hente barnet op. Barnet har stået nede 1 times tid, efter at de var i byen. Det er 10 grader udenfor.”Ordet omsorgssvigt er stærkt og ladet, og derfor skal man passe på med at bruge det i flæng. Alligevel er det nogle gange nødvendigt at bruge det for sundhedsplejerskerne, der tilser nye familier. Psykolog Else Christensen har lavet en lang række interviews med sundhedsplejersker om deres oplevelser med problemer hos familier med nyfødte børn. Bogen indeholder både konkrete eksempler og de alarmerende tal, der viser, at der er alt for mange børn, der vokser op med omsorgssvigt.Bogen er udgivet første gang i 1992 af Socialforskningsinstituttet.Else Christensen er en dansk rødstrømpe og psykolog, der er kendt for sit store arbejde med voldsramte familier. Hun var en af de første danske forskere, der satte fokus på alkoholmisbrug og vold i hjemmet og de konsekvenser, det har for børnene. I 1979 var Else Christensen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af et af Danmarks første krisecentre, Dannerhuset. Fra 1981-1990 arbejde Else Christensen i Dannerhusets krisecenter. De to første år lønnet af midler fra Socialstyrelsen, de senere år for midler fra forskellige fonde og de sidste to år for fondsmidler til en professionel børnerådgivning. I 1990 blev Else Christensen ansat ved SFI-Socialforskningsinstituttet (nu VIVE), hvor hun frem til 2015 gennemførte en lang række undersøgelser om udsatte børn henholdsvis i Grønland og Danmark.

Regitze Barner blev født som adelig, men hendes hjerte bankede for dårligt stillede kvinder.Dette er første bind af hendes samlede erindringer om et langt og begivenhedsrigt liv, der udkom første gang i 1911. Barners forældre blev skilt, da hun var en lille pige, og hun boede på skift hos sine forældre. Da hun var meget ung, fik hun en religiøs vækkelse og begyndte herefter at beskæftige sig med velgørenhedsarbejde. Sammen med Louise Conring stiftede hun Diakonissestiftelsen, og hun var i øvrigt engageret i en række andre initiativer, som hjalp de kvinder i samfundet, der havde det sværest.Regitze Barner (1834-1911) var adelsdame og filantrop. Hun er kendt for sit arbejde med grundlæggelsen af børneasyler, Diakonissestiftelsen og Lindevangshjemmet; et hjem for tidligere indsatte kvinder.

Innoittava puheenvuoro rohkean vanhenemisen puolesta. Vanheneminen merkitsee monelle huolta ja uusia haasteita, mutta mitä jos vanhenemisen voisikin nähdä myös voimavarana? Uusi vaihe elämässä on askel tuntemattomaan, mutta se voi myös toimia henkisen kasvun ja vapautumisen lähtökohtana. Vanhene rohkeasti lähestyy vanhenemista uteliaisuudella, joka tarttuu myös lukijaan. Sekä kokemuksiin että tutkimukseen perustuva teos antaa avaimia vanhenemisen tuomien käytännön haasteiden ratkaisemiseen työelämän, asumisen, terveyden ja ihmissuhteiden näkökulmien kautta. Samalla se auttaa myös vanhuuteen liittyvien pelkojen kohtaamisessa. Lukukokemus kannustaa jokaista omaa tai läheisen ikääntymistä pohtivaa lukijaa lähestymään vanhuutta ennakkoluulottomasti.Anne Kauhanen-Simanainen on suomalainen valtiotieteen maisteri ja tietoasiantuntija. Hän on tehnyt työuran valtiovarainministeriössä, ja eläkkeelle siirrytyään Kauhanen-Simanainen on toiminut yrittäjänä ja kirjoittajana.

”Siden slutningen af 1800-tallet har der blandt danske politifolk været rige traditioner for foreningsdannelser. Det være sig både sammenslutninger med formålet at afhjælpe politifolks sociale grundlag såsom sygekasse, begravelses- og understøttelsesforening samt foreninger af mere social og munter karakter, f.eks. sangkor, idrætsforening og politiorkestre.”Politiets Sprogforbund var blot én blandt mange foreninger i det danske politivæsen. Her underviste frivillige politifolk andre politibetjente i både dansk og fremmedsprog og var på den måde med til at gøre det danske politivæsen endnu stærkere og mere kompetent. Historiker Anders Brandt Lundager fortæller om foreningens historie og om grundlæggeren, Anton Hermann Jensens store vision. Artiklen udkom første gang i 2018.Anders Brandt Lundager er cand.mag. i historie og dansk og arbejder som fuldmægtig ved Politimuseet. Han har tidligere arbejdet som underviser og kulturformidler på Medicinsk Museion og været journalist på Radioprogrammet Einfach. Anders Brandt Lundager har endvidere skrevet artikler om dansk politihistorie.

Fyrir fimm árum gengur hún litlum dreng í móðurstað. Fjórum árum síðar missir hún eiginmann sinn í bílslysi. Nú glímir hún sjálf við alvarleg veikindi. Ef allt fer á versta veg þarf Lena að tryggja syni sínum örugga framtíð en sú ráðagerð reynist henni bæði erfið og átakamikil. Í örvæntingu sinni heimsækir hún slóðir fortíðar og leitar lausna hjá ólíklegustu aðilum.Rauðu ástarsögurnarRauðu ástarsögurnar samanstanda af rómantískum skáldsögum úr smiðju Erling Poulsen. Bækurnar innihalda jafnan ævintýralegar sögur þar sem staðarhættir margvíslegra borga um allan heim spila stórt hlutverk. Rómantíkin fléttast gjarnan við ferðalög en einnig dramatískar glæpasenur og leyndarmál sem býr til áhugverðan kokteil fyrir lesendur sem vilja gleyma sér í amstri hins daglega lífs.Erling Poulsen (1919-1995) var danskur blaðamaður og rithöfundur. Hann skrifaði fjölda skáldsagna í flokki afþreyingarbókmennta, sem nutu mikilla vinsælda á sínum tíma. Ásamt því að skrifa undir eigin nafni notaðist Poulsen einnig við dulnefnin Bodil Forsberg og Else-Marie Nohr. Þekktasta skáldaga hans er „Drømmen om det hvide slot“, sem var gerð að kvikmynd árið 1962 undir leikstjórn Anker Sørensen.

Adoption - Identitet – Eksistens beskriver adoptivbørns udfordringer med dannelse af identitet. Adopterede har rødder to steder – i deres biologiske ophav og i adoptivfamilien – og ofte er det biologiske ophav ukendt. Det kan skabe stor eksistentiel tvivl, splittelse og ensomhed. Men adopterede skal ikke føle sig alene, og derfor har forfatterne Jytte Lund Larsen og Kasper Nesager-Hansen skrevet denne bog. Jytte er født i Danmark og adopteret af danske forældre, mens Kasper er født i Sydkorea og adopteret af danske forældre. For at skabe en bredere forståelse for adoptivbørns erfaringer, taler forfatterne med fagfolk og adoptivbørn i forskellige aldre og livssituationer.Kasper Nesager-Hansen (1978) er uddannet i filosofi og økonomi fra CBS og som social- og sundhedsassistent. Har har siden 2002 arbejdet som journalist for blandt andre Berlingske og Jyllands-Posten og er nu selvstændig kommunikationskonsulent. Kasper Nesager-Hansen er desuden adopteret transnationalt fra Sydkorea til Danmark. Han er medstifter og formand for Netværk for Adoption & Børnehjælp (NAB), der arbejder med danske børn adopteret fra Pattaya Orphanage i Thailand.Jytte Lund Larsen (f. 1951) er journalist, forfatter og konsulent. Udover en række fagbøger om psykologi, tysk, dansk og mentorship, har hun skrevet digtsamlinger, noveller og en roman. Jytte Lund Larsen er i øvrigt adopteret nationalt.

Der er mange ting, man må tage stilling til, hvis ens familie bliver ramt af demens.I "Demens i familien", som udkom første gang i 1994, giver Henning Kirk og Christine E. Swane et indblik i sygdommen – fra de første symptomer og undersøgelser til tips til, hvordan man kan hjælpe både den syge og de nærmeste pårørende.De kommer også omkring de samfundsmæssige udfordringer ved en sygdom som demens og berører nogle af de mange etiske spørgsmål, der knytter sig til den.Henning Kirk (f. 1947) er aldringsforsker, læge dr.med., forfatter og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.Christine E. Swane (f. 1960) er mag.art. i kultursociologi og fik i 1996 ph.d.-graden med afhandlingen ”Hverdagen med demens – billeddannelser og hverdagserfaringer i kulturgerontologisk perspektiv”. Hun har i knap 40 år beskæftiget sig med forskning og formidling inden for gerontologien – læren om aldring, alderdom og ældre mennesker. I perioden 1998-2004 var hun leder af Gerontologisk Institut, og siden 2006 har hun været direktør og forskningsleder i Fonden Ensomme Gamles Værn.

”Jeg fornemmer, at velfærdssamfundet er ved at udvikle sig i en retning, som jeg absolut ikke bryder mig om. Andre ser det derimod mere som en nødvendig tilpasning af velfærdssamfundet. Akkurat som det tidligere er sket.Uanset hvad man mener, så er vi nødt til at tage diskussionen. Og selv rød stue, blå stue og de, der befinder sig midt imellem, og som normalt er rygende uenige, kan enes om, at spørgsmålet om, hvordan velfærdssamfundet skal udvikle sig, er det vigtigste politiske emne i Danmark lige nu.””Farvelfærd” handler om den krise, det danske velfærdssamfund røg ind i efter finanskrisen 2007-2008. Bjarne Henrik Lundis interviewer en lang række meningsdannende danskere fra hver side af det politiske skel for at finde frem til, hvilke løsningsmuligheder der er tilgængelige i Danmark. Bogen indeholder interviews med blandt andre politikerne Johanne Schmidt-Nielsen, Villy Søvndal og Kristian Thulesen Dahl, erhvervsleder og debattør Stine Bosse og professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard.”Farvelfærd” udkom første gang i 2010.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen undersøger vælgernes holdninger til socialpolitikken. "Vælgernes holdninger til socialpolitikken" udkom første gang i 1981.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik", "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen "Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund" fra 2021.

Demens er ikke ensbetydende med et totalt menneskeligt forfald, og der er derfor behov for et humanistisk syn på lidelsen."Hverdagen med demens" er Christine E. Swanes ph.d.-afhandling fra 1996. Afhandlingen, som blev udarbejdet i 1992-95, gør op med tidens stereotype og negative blik på demenslidelsen. Den indeholder en række interviews med mennesker med demens, pårørende og en lang række sundhedsprofessionelle samt analyser og metodiske overvejelser, bl.a. om hverdagslivsfilosofi og humanistisk gerontologi.Afhandlingen blev senere omarbejdet til den populære bog "Skyggen af en hverdag. Mennesket og lidelsen ved demens" (1998).Christine E. Swane (f. 1960) er mag.art. i kultursociologi og fik i 1996 ph.d.-graden med afhandlingen "Hverdagen med demens – billeddannelser og hverdagserfaringer i kulturgerontologisk perspektiv". Hun har i knap 40 år beskæftiget sig med forskning og formidling inden for gerontologien – læren om aldring, alderdom og ældre mennesker. I perioden 1998-2004 var hun leder af Gerontologisk Institut, 1998-2000 leder af Videnscenter på Ældreområdet og i 2004-2006 studieleder for Masteruddannelse i Gerontologi og Masteruddannelse i Rehabilitering på Syddansk Universitet. Siden 2006 har hun været direktør og forskningsleder i Fonden Ensomme Gamles Værn. Swane er en anerkendt ekspert inden for området og bidrager jævnligt til den offentlige debat.

50 vuotta huumeita ja rikostutkintaa Helsingin kaduilla. Kun Helsingin poliisin huumeryhmä perustettiin vuonna 1967, ei ensimmäisillä huumepoliiseilla ollut juurikaan tietoa siitä, mitä huumeita kaupungissa ylipäätään liikkui ja kuka niitä käytti. Nykyään huumerikollisuus on kytkeytynyt kansainväliseen järjestäytyneeseen rikollisuuteen ja huumerikosten määrä ylittää rikostutkijoiden resurssit. Huumepoliisin jalanjäljissä on kiehtova katsaus Helsingin poliisilaitoksen huumeryhmän toimintaan ja suomalaisen huumerikollisuuden historiaan. Viisi vuosikymmentä kattava historiikki avaa huumausainepolitiikan ja yhteiskunnan asenteiden muutoksia ja päästää ääneen huumepoliiseja niin päällystöstä kuin kenttätyöntekijöistä.Huumepoliisin jalanjäljissä -kirjan toimittanut Yrjö Ketonen on eläkkeelle jäänyt rikosylikonstaapeli, joka on myös kiertänyt kouluissa tekemässä huumevalistusta.

"Meddelelse til politimestrene. Tyskland har i øjeblikket besat dele af Danmark. I den anledning skal jeg anmode de danske politimyndigheder om, når det ønskes, at træde i forbindelse med de besættende myndigheder og samarbejde med disse. I øvrigt påhviler det politimyndighederne som hidtil at sørge for opretholdelse af ro og orden i landet."Alt ændrede sig i Danmark den 9. april 1940, da tyskerne besatte landet. Alligevel var der lige så meget brug for det danske politi som altid, og politimestrene i de forskellige landsdele stod med den svære opgave at opretholde ro og orden i denne helt uvante situation. Juraprofessor Henning Koch fortæller om politimestrene og de uniformerede betjentes forsøg på at navigere i det helt nye landskab, hvor fremtiden var usikker, og behovet for ro og orden var større end nogensinde før.Artiklen udkom første gang i 1995 i Politihistorisk Selskabs Årsskrift.Henning Koch (f. 1949) er dansk professor i forfatningsret og er tilknyttet Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Han blev cand.jur. i 1974 og fik sin ph.d. i 1986 med en afhandling om politistyrken og dens effektivitet overfor forseelser og kriminalitet i forbindelse med patruljering. I 1994 fik han doktorgraden med disputatsen "Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945", der bl.a. omhandler forholdene under besættelsen. Han blev professor på Københavns Universitet i 1997.

I det tyvende århundrede voksede byerne i Danmark med enorm fart. Det blev hurtigt tydeligt for forskere og lovudøvere, at den voksende befolkningstæthed førte til en eksplosiv vækst i kriminaliteten, og politiet fik sværere og sværere ved at følge med samfundsudviklingen.Mikkel Jarle Christensen fortæller om den store reform, som denne udvikling førte til i 1973. Reformen kom til at få indflydelse på mange forskellige forhold i det danske samfund, og den almindelige borgers forhold til politiet blev helt anderledes end før.Mikkel Jarle Christensen har en bachelor i litteraturvidenskab, en kandidat i idéhistorie og en ph.d. fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor han i dag er professor MSO. Han har udgivet en lang række artikler og debatindlæg om idéhistorie, politihistorie og samfundsforhold.

"Vi kan lide den kommune, vi bor i. Vi kan lade være. Men vi kan ikke komme uden om den.Hvis kommunen bruger for mange penge, kommer vi til at betale det i skat.Hvis kommunen lægger et hus eller en fabrik et uheldigt sted, er det os, der skal se på det.Hvis kommunen har for få busser, må vi cykle eller køre i bil."Hvor end vi kan lide det eller ej, har det betydning for vores liv, hvad der sker i den kommune, vi bor i. Sven Skovmands bog fra 1985 beskriver kommunens forskellige funktioner, og hvordan den kan gribe enten positivt eller negativt ind i den enkelte borgers liv.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

Dyk ned i den sande historie om et en kvindelig betjent, der pludselig befandt sig i skudlinjen, og find ud af hvordan sagen endte.Historien er fortalt af de politifolk, der opklarede sagen.Du får muligheden for at få et direkte indblik i politiets arbejdsmetode og en af de højspændte situationer jobbet fører med sig.Ligesom i den klassiske danske TV-serie Rejseholdet er der tale om en sag fra virkelighedens verden - og som bekendt overgår virkeligheden ofte fiktionen.For læsere af True Crime.Bogen er skrevet af de forskellige kriminalfolk, der opklarede sagen i virkeligheden. Der er tale om nordiske politifolk, og sagen fandt sted i 80'erne. Dansk Politi-Idræts Forlag udgiver hvert år bøger med de mest spektakulære sager fra året, hvor de folk der arbejdede på sagen, selv beskriver forløbet og opklaringen. Mange af sagerne er kendt fra fjernsyn og TV, men her beskrives de mere indgående.

Autor książki przez wiele lat był pracownikiem jednego z niemieckich domów opieki dla osób niepełnosprawnych intelektualnie. "Zwyczajnie niezwykli" to wybrane historie z życia podopiecznych i ich wychowawców.„No dobrze, ale kogo chciałbyś tym zainteresować? Kto miałby być Twoim odbiorcą?", zapytała moja znajoma, gdy przed laty zwierzyłem jej się, że marzy mi się wydanie w Polsce książki opowiadającej o moich doświadczeniach w pracy opiekuna. „Każdy", odpowiedziałem bez wahania, „każdy, kto jest ciekawy ich życia. Moich normalnie upośledzonych". Dziś odpowiedziałbym tak samo i dlatego z ufnością oddaję w ręce czytelników publikację, którą pragnę zwrócić uwagę na los ludzi, o których zwykle (nie całkiem słusznie) myśli się, że są wyjątkowo nieszczęśliwi – ludzi niepełnosprawnych umysłowo.Marek Dynowiak - urodził się w 1950 roku w Bydgoszczy. Absolwent filologii polskiej na Uniwersytecie Gdańskim oraz Studium Wiedzy o Teatrze, Filmie i Telewizji. Był korektorem w Gdańskim Wydawnictwie Prasowym i nauczycielem języka polskiego w szkole średniej. W 1987 roku wyemigrował do Niemiec, gdzie mieszka do dziś. Od 1991 roku pracował jako wychowawca w ośrodku opieki dla osób niepełnosprawnych intelektualnie, a od 1996 także jako dziennikarz w kilku polskojęzycznych czasopismach ukazujących się w Niemczech. Publikował w „Przekroju" i dziennikach Wybrzeża. Jest przewodnikiem turystycznym polskich wycieczek.

"Har vi glemt eller undladt at sætte spørgsmålstegn ved, hvor mange af disse tragiske handlinger der kunne være afværget, hvis mulighederne havde været til stede for at gribe ind over for de faktorer og omstændigheder, som får et menneske til at tage sit eget liv? Er det ikke på tide at fordybe sig i problemerne for at finde frem til brugbare løsninger, inden vi når at sætte en uhyggelig verdensrekord? Når alt kommer til alt, må vi erkende, at selvmorderen er den konsekvente samfundstaber."Martin Elmer dykker ned i den uhyggelige udvikling i selvmord og selvmordsforsøg blandt danskere i 1960’erne og 1970’erne. Ud fra en række konkrete cases ser han på, hvad der driver folk til selvmord, og hvad der kan gøres for at forhindre det. Særligt fokuserer bogen på de mange homoseksuelle, der selvom sex mellem to af samme køn for længst var blevet legaliseret, stadig blev diskrimineret og udstødt.Martin Elmers bog "Selvmordsrapporten" udkom første gang i 1974 og tegner et interessant og skræmmende billede af virkeligheden i psykiatrien i 1970’erne og homoseksuelles svære og ofte fortvivlede situation i det danske samfund.Robert Cecil Martin Elmer Berg (1930-2008) var en dansk forfatter, der både skrev under navnet Martin Elmer og Robert C. Berg. Han var oprindeligt uddannet journalist, men debuterede allerede i 1949 som forfatter, hvilket blev hans levevej i mange år. Han skrev både børne- og voksenbøger samt artikler om samfundsforhold. Robert C. Berg var homoseksuel, hvilket han skrev om i fagbøger og artikler. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af romaner, fagbøger og artikler, som skaffede ham stor anerkendelse og popularitet.

Ilia Fibiger skrev som sin søster – den for eftertiden mere kendte Mathilde Fibiger – bøger. Hun udgav dramaer, eventyr og en guvernanteroman. Selvom et af hendes stykker blev opført på Det Kgl. Teater i 1860, kunne hun ikke leve af forfattergerningen, og hun arbejdede sideløbende blandt andet som lærerinde og sygeplejerske.Margrethe Fibiger, der var niece til både Ilia og Mathilde Fibiger, skildrer i denne biografi om sin faster Ilia et på alle måder spændende, men også hårdt kvindeliv i 1800-tallets Danmark. Bogen udkom første gang i 1894.Margrethe Fibiger (1846-1927) var en dansk forfatter. Hun var niece til forfatteren og kvindesagsforkæmperen Mathilde Fibiger, der i midten af 1800-tallet skrev og udgav bøger under pseudonymet Clara Raphael. Margrethe Fibiger skrev flere biografier – blandt andet en om sin faster – og en enkelt roman.

Norman planuje nakręcić własny film. Chce, aby był on niezwykły, więc wraz z przyjaciółmi wyjeżdża w góry Pontypandy, by sfilmować odpowiednie sceny. Niestety pomysły Normana są trochę zbyt kreatywne i chłopca musi ratować strażak Sam!Strażak Sam to brytyjski serial animowany, który po raz pierwszy został wyemitowany w brytyjskiej telewizji w 1987 roku. Pomysł na serial pochodzi od dwóch byłych strażaków, Dave'a Gingella i Davida Jonesa, którzy dzięki współpracy z autorem Robem Lee stworzyli Strażaka Sama.Strażak Sam i powiązane znaki towarowe są własnością Prism Art & Design Limited. © 2021 Prism Art & Design Limited.Przeżyj niezwykłą przygodę ze Strażakiem Samem i jego kolegami z posterunku - Steele'em, Elvisem, Tomem, Penny i resztą mieszkańców Pontypandy. Sam zawsze pozdrawia przechodniów spotykanych podczas jazdy po ruchliwych ulicach z Jowiszem, Merkurym, Neptunem, Wenus i innymi odjazdowymi pojazdami ratunkowymi. Kiedy tylko słyszy ognisty dzwon, od razu wyrusza na miejsce zdarzenia, czyli tam, gdzie pingwin ucieka z zoo, gigantyczna dynia sprawia kłopoty, a koncert i mecz piłki nożnej wywołują pożar. Doceńmy tego obowiązkowego strażaka. Sam jest zwyczajnie nadzwyczajnym bohaterem.Strażak Sam to brytyjski serial animowany, który po raz pierwszy został wyemitowany w brytyjskiej telewizji w 1987 roku. Pomysł na serial pochodzi od dwóch byłych strażaków, Dave'a Gingella i Davida Jonesa, którzy dzięki współpracy z autorem Robem Lee stworzyli Strażaka Sama.Strażak Sam i powiązane znaki towarowe są własnością Prism Art & Design Limited. © 2021 Prism Art & Design Limited.

Na plaży w Pontypandy odbywa się wspaniały piknik, podczas którego organizowany jest konkurs budowania zamków z piasku. Norman, James, Mandy i Sarah postanawiają spróbować w nim swoich sił i wznieść naprawdę okazałą budowlę. Jednak mała dziewczynka, Lily, wciąż podąża za Normanem, co wyraźnie go irytuje. Ucieczka od natrętnego dziecka okazuje się jednak fatalnym pomysłem i sprowadza na nie spore niebezpieczeństwo. Na szczęście w porę zjawia się Strażak Sam.Strażak Sam to brytyjski serial animowany, który po raz pierwszy został wyemitowany w brytyjskiej telewizji w 1987 roku. Pomysł na serial pochodzi od dwóch byłych strażaków, Dave'a Gingella i Davida Jonesa, którzy dzięki współpracy z autorem Robem Lee stworzyli Strażaka Sama.Strażak Sam i powiązane znaki towarowe są własnością Prism Art & Design Limited. © 2021 Prism Art & Design Limited.Przeżyj niezwykłą przygodę ze Strażakiem Samem i jego kolegami z posterunku - Steele'em, Elvisem, Tomem, Penny i resztą mieszkańców Pontypandy. Sam zawsze pozdrawia przechodniów spotykanych podczas jazdy po ruchliwych ulicach z Jowiszem, Merkurym, Neptunem, Wenus i innymi odjazdowymi pojazdami ratunkowymi. Kiedy tylko słyszy ognisty dzwon, od razu wyrusza na miejsce zdarzenia, czyli tam, gdzie pingwin ucieka z zoo, gigantyczna dynia sprawia kłopoty, a koncert i mecz piłki nożnej wywołują pożar. Doceńmy tego obowiązkowego strażaka. Sam jest zwyczajnie nadzwyczajnym bohaterem.Strażak Sam to brytyjski serial animowany, który po raz pierwszy został wyemitowany w brytyjskiej telewizji w 1987 roku. Pomysł na serial pochodzi od dwóch byłych strażaków, Dave'a Gingella i Davida Jonesa, którzy dzięki współpracy z autorem Robem Lee stworzyli Strażaka Sama.Strażak Sam i powiązane znaki towarowe są własnością Prism Art & Design Limited. © 2021 Prism Art & Design Limited.

Dzisiaj w Pontypandy odbywa się wielki wyścig kajaków! Ben i Anna są gotowi do startu. Wyruszają swoimi kajakami, ale już po chwili odkrywają, że prąd zniósł ich daleko od portu...Strażak Sam to brytyjski serial animowany, który po raz pierwszy został wyemitowany w brytyjskiej telewizji w 1987 roku. Pomysł na serial pochodzi od dwóch byłych strażaków, Dave'a Gingella i Davida Jonesa, którzy dzięki współpracy z autorem Robem Lee stworzyli Strażaka Sama.Strażak Sam i powiązane znaki towarowe są własnością Prism Art & Design Limited. © 2021 Prism Art & Design Limited.Przeżyj niezwykłą przygodę ze Strażakiem Samem i jego kolegami z posterunku - Steele'em, Elvisem, Tomem, Penny i resztą mieszkańców Pontypandy. Sam zawsze pozdrawia przechodniów spotykanych podczas jazdy po ruchliwych ulicach z Jowiszem, Merkurym, Neptunem, Wenus i innymi odjazdowymi pojazdami ratunkowymi. Kiedy tylko słyszy ognisty dzwon, od razu wyrusza na miejsce zdarzenia, czyli tam, gdzie pingwin ucieka z zoo, gigantyczna dynia sprawia kłopoty, a koncert i mecz piłki nożnej wywołują pożar. Doceńmy tego obowiązkowego strażaka. Sam jest zwyczajnie nadzwyczajnym bohaterem.Strażak Sam to brytyjski serial animowany, który po raz pierwszy został wyemitowany w brytyjskiej telewizji w 1987 roku. Pomysł na serial pochodzi od dwóch byłych strażaków, Dave'a Gingella i Davida Jonesa, którzy dzięki współpracy z autorem Robem Lee stworzyli Strażaka Sama.Strażak Sam i powiązane znaki towarowe są własnością Prism Art & Design Limited. © 2021 Prism Art & Design Limited.

Pewnego ranka na plaży Mandy i Norman spotykają pingwina. – Pewnie uciekł z zoo – mówi Mandy – musimy go tam z powrotem odprowadzić! Jednak Norman nie chce odprowadzać pingwina. Chce, by zwierzak u niego zamieszkał! Niestety nie wszystko idzie zgodnie z planem...Strażak Sam to brytyjski serial animowany, który po raz pierwszy został wyemitowany w brytyjskiej telewizji w 1987 roku. Pomysł na serial pochodzi od dwóch byłych strażaków, Dave'a Gingella i Davida Jonesa, którzy dzięki współpracy z autorem Robem Lee stworzyli Strażaka Sama.Strażak Sam i powiązane znaki towarowe są własnością Prism Art & Design Limited. © 2021 Prism Art & Design Limited.Przeżyj niezwykłą przygodę ze Strażakiem Samem i jego kolegami z posterunku - Steele'em, Elvisem, Tomem, Penny i resztą mieszkańców Pontypandy. Sam zawsze pozdrawia przechodniów spotykanych podczas jazdy po ruchliwych ulicach z Jowiszem, Merkurym, Neptunem, Wenus i innymi odjazdowymi pojazdami ratunkowymi. Kiedy tylko słyszy ognisty dzwon, od razu wyrusza na miejsce zdarzenia, czyli tam, gdzie pingwin ucieka z zoo, gigantyczna dynia sprawia kłopoty, a koncert i mecz piłki nożnej wywołują pożar. Doceńmy tego obowiązkowego strażaka. Sam jest zwyczajnie nadzwyczajnym bohaterem.Strażak Sam to brytyjski serial animowany, który po raz pierwszy został wyemitowany w brytyjskiej telewizji w 1987 roku. Pomysł na serial pochodzi od dwóch byłych strażaków, Dave'a Gingella i Davida Jonesa, którzy dzięki współpracy z autorem Robem Lee stworzyli Strażaka Sama.Strażak Sam i powiązane znaki towarowe są własnością Prism Art & Design Limited. © 2021 Prism Art & Design Limited.

Dziś Pontypandy przygotowuje się do sportowego wydarzenia roku: meczu piłki nożnej między tutejszymi strażakami a kierowcami miejskich autobusów. Norman obiecał pomóc Rosalli przy jej stoisku z pizzą, ale nie potrafi oderwać uwagi od meczu. Tymczasem rozgrzany piec do pizzy staje się przyczyną pożaru na Stadionie Pontypandy...Strażak Sam to brytyjski serial animowany, który po raz pierwszy został wyemitowany w brytyjskiej telewizji w 1987 roku. Pomysł na serial pochodzi od dwóch byłych strażaków, Dave'a Gingella i Davida Jonesa, którzy dzięki współpracy z autorem Robem Lee stworzyli Strażaka Sama.Strażak Sam i powiązane znaki towarowe są własnością Prism Art & Design Limited. © 2021 Prism Art & Design Limited.Przeżyj niezwykłą przygodę ze Strażakiem Samem i jego kolegami z posterunku - Steele'em, Elvisem, Tomem, Penny i resztą mieszkańców Pontypandy. Sam zawsze pozdrawia przechodniów spotykanych podczas jazdy po ruchliwych ulicach z Jowiszem, Merkurym, Neptunem, Wenus i innymi odjazdowymi pojazdami ratunkowymi. Kiedy tylko słyszy ognisty dzwon, od razu wyrusza na miejsce zdarzenia, czyli tam, gdzie pingwin ucieka z zoo, gigantyczna dynia sprawia kłopoty, a koncert i mecz piłki nożnej wywołują pożar. Doceńmy tego obowiązkowego strażaka. Sam jest zwyczajnie nadzwyczajnym bohaterem.Strażak Sam to brytyjski serial animowany, który po raz pierwszy został wyemitowany w brytyjskiej telewizji w 1987 roku. Pomysł na serial pochodzi od dwóch byłych strażaków, Dave'a Gingella i Davida Jonesa, którzy dzięki współpracy z autorem Robem Lee stworzyli Strażaka Sama.Strażak Sam i powiązane znaki towarowe są własnością Prism Art & Design Limited. © 2021 Prism Art & Design Limited.

Med vestlige vinde som den fremherskende vindretning sørger Atlanterhavet normalt for, at Midt-Norge er "velsignet" med rigelig nedbør, sommer som vinter. Vinteren 2013/2014 var imidlertid noget helt for sig selv rent klimatisk. Et solidt højtryk lagde sig over det nordlige Skandinavien og Kolahalvøen.De uvante vejr- og nedbørsforhold kom i sidste ende til at resultere i et brandslukningsarbejde, der varede i over tre uger. Et udbrændt område på 15 kvadratkilometer. 64 bygninger, der gik tabt på under 12 timer. 26 personer, 7 heste, 40 grise og en hund, der blev evakueret ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

"Stiv i instruksen i politivedtægtens forskellige paragraffer var jeg langt fra, men man vænner sig meget hurtigt til, at alle følger en med øjnene, og en følelse af at have myndighed og selve statens autoritet i ryggen stiver en vældig af. Jeg har meget sjældent set en politimand, der var bange, og grunden til at betjenten ikke går til side, selv for en revolverbevæbnet forbryder er sikkert den, at han føler sig beskyttet af hele statsmagten."Georg Peetz begyndte i Københavns Politi i 1897 og blev i tjenesten i næsten 50 år. Gennem hans erindringer, som her er renskrevet af Annie Birkvang, får vi et ærligt og nuanceret billede af, hvordan en politibetjents hverdag så ud i første halvdel af det 20. århundrede. Der er tale om et spændende historisk dokument, som beretter om et emne, der ellers sjældent bliver belyst fra betjentens synsvinkel.Georg Peetz skrev sine erindringer omkring 1946, og i 1984 skrev Annie Birkvang hans blyantsnotater rene direkte fra Peetz’ egen tekst.Annie Birkvang (f. 1938) var i mange år ansat ved Toldvæsenet og har sideløbende og efterfølgende været aktiv i Told-Skat Museet. Hun har endvidere læst etnologi på Københavns Universitet og skrevet for Politimuseet.

A.C. Meyer var en stor fortaler for forbedring af arbejdernes liv, og hertil var det umuligt at se bort fra denne klasses store alkoholforbrug og de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser, det havde for disse mænd og ikke mindst deres familier."Arbejderne og afholdssagen" fra 1891 handler om arbejdet for at fremme afholdssagen, om de problemer bevægelsen stødte ind i, og om den store velvilje der fandtes blandt arbejderne og deres forskellige foreninger og organisationer til at forbedre deres vilkår gennem afholdenhed fra alkohol.A.C. Meyer (1858-1938) var dansk stukkatør, socialdemokrat, journalist, forfatter og politiker. Fra barnsben lærte han fattigdommens vilkår at kende, og fra sit hjem på Nørrebro i København overværede han arbejdernes kamp for bedre vilkår. Konfrontationen mellem politi og arbejdere under Slaget på Fælleden i 1872 gjorde stort indtryk på den unge Meyer, og allerede som ung lærling på en symaskinefabrik holdt han sine første politiske taler. Han blev hurtigt en del af fagbevægelsen og siden medlem af Socialdemokratiet, hvor han arbejdede som journalist for partiets dagblad Social-Demokraten. I 1895 blev han valgt til Folketinget, hvor han sad frem til 1932. Gennem hele sit liv og politiske virke var han stærkt optaget af at forbedre forholdene for fattige og især nødlidende børn og grundlagde derfor hjælpeorganisationen Børnenes Kontor i slutningen af 1890'erne. Børnenes Kontor eksisterer stadig og uddeler beklædnings- og fødevarehjælp til værdigt trængende børn.

"Dem, der siger, at hjemme ER bedst for enhver pris, hører jeg ikke til. Jeg er altså ikke ’familie-fanatiker’. Men mange års arbejde med børn og voksne i behandlingssektoren, har medført en dyb tvivl, om det vi gør, når vi skiller familier ad, nu også er det rigtige. Det er under alle omstændigheder en meget dramatisk hændelse for et barn at blive revet op med rod fra ’sit eget hjem’.""Hjemme er bedst?" henvender sig til pædagoger, psykologer, socialrådgivere og andre faggrupper, der kan stå over for den store beslutning at fjerne et barn fra hjemmet. På baggrund af mange års erfaring på området beskriver psykolog Bent Hougaard både den forskning, der foreligger på området, og de dilemmaer, man som fagperson kan stå over for i en så følsom situation.Bogen udkom oprindeligt i 1989.Bent Hougaard er en dansk psykolog og forfatter. Han er oprindeligt uddannet skolelærer samt cand.pæd.psych. og autoriseret psykolog. Han står bag en lang række bøger om børnepsykologi og hans begreb "curling-forælder" har været en vigtig del af debatten om børneopdragelse i 2000’erne og 2010’erne.

Mike ed Elvis stanno facendo le prove per il concerto di questa sera. Elvis è alla chitarra. Mike alla batteria. Improvvisamente, però, non si trovano d’accordo e il duo si divide. Che fare? Entrambi desiderano intrattenere il pubblico e, separatamente, fanno programmi nuovi...Sam il Pompiere e i suoi marchi associati sono proprietà di Prism Art & Design Limited. © 2021 Prism Art & Design Limited.Cosa aspetti a unirti a Sam nelle sue avventure più divertenti! Insieme ai suoi amici di Pontypandy e ai colleghi della caserma dei vigili del fuoco, Sam si tufferà in tantissime nuove esperienze: che sia salvare un bambino sopra un albero o un gattino indifeso, non appena la campana suona il nostro eroe si precipiterà subito sul luogo!Sam il Pompiere è una serie animata britannica per bambini nata dall’idea di due ex pompieri, Dave Gingell e David Jones, e realizzata dall’artista e scrittore Rob Lee. Trasmessa per la prima volta in televisione in Gran Bretagna nel 1987, la serie riscuote successo in tutto il mondo ed è ad oggi tradotta in più di 35 lingue in 155 paesi. Ambientata nel fittizio paesino rurale di Pontypandy, in Galles, la serie animata segue da più di 30 anni le avventure di Sam il Pompiere e i suoi colleghi, sempre pronti a salvare la situazione.© 2021 Prism Art & Design Limited. Il nome e il personaggio di Sam il Pompiere sono marchi di Prism Art & Design Limited. Basato su un’idea originale di D. Gingell, D. Jones. Personaggi originali creati da R.M.J. Lee. © 2021 HIT Entertainment Limited. HIT e il logo HIT sono marchi di HIT Entertainment Limited.

Stifteren af Børnenes Kontor, A.C. Meyer, fortæller om den velgørende organisation fra dens første spæde begyndelse og den sociale uretfærdighed, der fik ham til at stifte den i 1899, hvor fattige børns vilkår var forfærdeligt dårlige. De første 25 år voksede og voksede Børnenes Kontor og gjorde en stor forskel for Danmarks børn, hvilket den endnu gør den dag i dag."Børnenes Kontor gennem 25 år" udkom første gang i 1924.A.C. Meyer (1858-1938) var dansk stukkatør, socialdemokrat, journalist, forfatter og politiker. Fra barnsben lærte han fattigdommens vilkår at kende, og fra sit hjem på Nørrebro i København overværede han arbejdernes kamp for bedre vilkår. Konfrontationen mellem politi og arbejdere under Slaget på Fælleden i 1872 gjorde stort indtryk på den unge Meyer, og allerede som ung lærling på en symaskinefabrik holdt han sine første politiske taler. Han blev hurtigt en del af fagbevægelsen og siden medlem af Socialdemokratiet, hvor han arbejdede som journalist for partiets dagblad Social-Demokraten. I 1895 blev han valgt til Folketinget, hvor han sad frem til 1932. Gennem hele sit liv og politiske virke var han stærkt optaget af at forbedre forholdene for fattige og især nødlidende børn og grundlagde derfor hjælpeorganisationen Børnenes Kontor i slutningen af 1890'erne. Børnenes Kontor eksisterer stadig og uddeler beklædnings- og fødevarehjælp til værdigt trængende børn.

Dzisiaj w Pontypandy odbywa się konkurs na największe warzywo. Dzieci są pewne wygranej, ponieważ mają ogromną dynię Hannah, ale nic nie idzie zgodnie z planem.Strażak Sam to brytyjski serial animowany, który po raz pierwszy został wyemitowany w brytyjskiej telewizji w 1987 roku. Pomysł na serial pochodzi od dwóch byłych strażaków, Dave'a Gingella i Davida Jonesa, którzy dzięki współpracy z autorem Robem Lee stworzyli Strażaka Sama.Strażak Sam i powiązane znaki towarowe są własnością Prism Art & Design Limited. © 2021 Prism Art & Design Limited.Przeżyj niezwykłą przygodę ze Strażakiem Samem i jego kolegami z posterunku - Steele'em, Elvisem, Tomem, Penny i resztą mieszkańców Pontypandy. Sam zawsze pozdrawia przechodniów spotykanych podczas jazdy po ruchliwych ulicach z Jowiszem, Merkurym, Neptunem, Wenus i innymi odjazdowymi pojazdami ratunkowymi. Kiedy tylko słyszy ognisty dzwon, od razu wyrusza na miejsce zdarzenia, czyli tam, gdzie pingwin ucieka z zoo, gigantyczna dynia sprawia kłopoty, a koncert i mecz piłki nożnej wywołują pożar. Doceńmy tego obowiązkowego strażaka. Sam jest zwyczajnie nadzwyczajnym bohaterem.Strażak Sam to brytyjski serial animowany, który po raz pierwszy został wyemitowany w brytyjskiej telewizji w 1987 roku. Pomysł na serial pochodzi od dwóch byłych strażaków, Dave'a Gingella i Davida Jonesa, którzy dzięki współpracy z autorem Robem Lee stworzyli Strażaka Sama.Strażak Sam i powiązane znaki towarowe są własnością Prism Art & Design Limited. © 2021 Prism Art & Design Limited.