Socialantropologi og kulturantropologi

Dansk-jødiske Agnes Jelhof Jensen emigrerede kort efter 2. verdenskrig til Canada sammen med sin familie. I bogen genkalder Agnes Jelhof Jensen sig mødet med et på én gang gæstfrit og fremmedartet land. Set gennem forfatterens personlige beretning, får læseren et sjældent indblik i dette vældige og fascinerende land. Canada er en ung nation, og landet huser mennesker fra alle fire verdenshjørner, har to officielle sprog og et utal af trosretninger. Mange mennesker har søgt og fundet en ny begyndelse i Canada. Men at slå sig ned over 6000 kilometer fra sit fødehjem kræver sin kvinde. I denne bog får vi indblik i både det svære og det fantastiske, der skete, da Agnes Jelhof Jensen sagde "Hallo Canada!".Agnes Jelhof Jensen var en dansk-canadisk forfatter med jødisk baggrund. Hun blev født på Frederiksberg, men efter Anden Verdenskrig emigrerede hun og hendes familie til Canada. Agnes Jelhof Jensen har skrevet flere bøger om sine barndomserindringer og om de svære år i Danmark og Canada under og efter krigen. Hun døde i 2007.

Etnograf og socialantropolog Henny Harald Hansen tager os med til Iran i starten af 1960’erne og præsenterer os for islamiske kvinders liv og tanker. På sin rejse møder hun en lang række vidt forskellige mennesker, som hver har sin måde at forholde sig til islam og de religiøse regler. Bogen giver et spændende indblik i den islamiske verden, som den så ud i 1960’erne og i den bemærkelsesværdig opdagelsesrejsende Henny Harald Hansens arbejde.Henny Harald Hansen (1900-1993) var en dansk etnograf, socialantropolog og opdagelsesrejsende. Hun interesserede sig især for islamiske samfund, og levede i længere perioder i Kurdistan, Iran, Irak og Egypten. De erfaringer og observationer, hun gjorde sig på rejserne, blev senere samlet i en række populære og horisontudvidende foredrag og bøger om islamisk kultur og kvinders forhold i de muslimske lande. Henny Harald Hansen fungerede også som museumsinspektør på Nationalmuseet i mange år og blev i 1979 tildelt en æresdoktorgrad af Københavns Universitet.

Op gennem det tyvende århundrede er de højt civiliserede og veludviklede samfund i stadig højere grad blevet stillet over for de traditionelle samfund, hvor man stadig lever, som man har gjort i hundredvis af år.I "Tradition og udvikling" beskriver Mads Lidegaard, hvordan Vestens fremadstræbende, højteknologiske kultur er udviklet gennem tiden, og hvordan de traditionsbundne kulturer har formået at forblive tro mod deres rødder og historie. Gennem bogen øges forståelsen for dem, der er anderledes end en selv, hvilket kun er blevet mere relevant i takt med, at verden bliver mindre, og forskellige mennesker må vænne sig til at leve sammen.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Professor i iransk filologi Arthur Christensen fortæller om en spændende periode i iransk kulturhistorie. Samanidernes tid er den første vigtige epoke i det nypersiske kulturlivs første storhedstid. Bogen starter med en opridsning af de historiske begivenheder for at sætte den kulturelle periode i kontekst.Arthur Christensen (1875-1945) var en dansk forfatter, journalist og professor i iransk filologi. I løbet af sit liv foretog Arthur Christensen flere rejser til den islamiske orient, hvor han studerede kultur, talesprog og folkepsykologi. Mange af Arthur Christensens bøger er blevet oversat til fremmedsprog, og han anses som en af Danmarks største forskere inden for den islamiske orientalisme.

"ET FOLK – her er vi ved kernen – ét folk: det er det, vi er.Af klogskabs- og magelighedshensyn må man som regel være moderat og nøjes med at sige, at vi tilhører én stamme. Usandhed er det jo heller ikke – vore stammegrænser falder blot ingenlunde sammen med Nordens.""Det nordiske rige" består af en lang række taler, som Gunnar Gunnarsson holdt i starten af det tyvende århundrede for forskellige foreninger rundt om i Norden. Heri forsøgte han at vække folks følelse af sammenhold de nordiske lande imellem ved at fremhæve landenes lange fælles historie og mange lighedspunkter.Gunnar Gunnarsson (1889-1975) var en islandsk forfatter, digter og skuespilforfatter, der hovedsageligt skrev på dansk. Han er mest kendt for romanerne "Borgslægtens historie", "Kirken på bjerget" og "Svartfugl". Han var nomineret til Nobelprisen seks gange i løbet af sit liv, men han modtog den aldrig. Alligevel fremstår Gunnar Gunnarsson som en af Islands største forfattere nogensinde.

I 1957 rejste etnograf og socialantropolog Henny Harald Hansen med en arkæologisk ekspedition til den kurdiske del af Irak for at undersøge, hvordan folk levede i små muslimske samfund. Som kvinde var Henny Harald Hansen en atypisk opdagelsesrejsende i sin tid, og hun blev da også behandlet med en vis skepsis og undren i starten af sin rejse. Men det var måske også netop på grund af hendes køn, at hun endte med at få en særlig adgang til de tørklædebærende kvinders privatliv i landsbyen. Hun skabte stor fortrolighed med de mennesker, hun mødte, og kunne derfor skildre deres liv på en nuanceret og intim måde, som mange andre forskere ikke formåede. "Allah's døtre" er en spændende og enestående skildring af de kurdiske kvinders liv i 1950’ernes Irak. Henny Harald Hansen (1900-1993) var en dansk etnograf, socialantropolog og opdagelsesrejsende. Hun interesserede sig især for islamiske samfund, og levede i længere perioder i Kurdistan, Iran, Irak og Egypten. De erfaringer og observationer, hun gjorde sig på rejserne, blev senere samlet i en række populære og horisontudvidende foredrag og bøger om kvinders forhold i de muslimske lande. Henny Harald Hansen fungerede også som museumsinspektør på Nationalmuseet i mange år og blev i 1979 tildelt en æresdoktorgrad af Københavns Universitet. rn

Karl Eskelund og hans trofaste rejsefælle og hustru, Chi-Yun, rejser gennem Brasilien for at opleve landets fantastiske natur, kultur og befolkning. De møder både topmoderne brasilianere, hvis liv minder meget om det, parret kender fra europæiske storbyer, men de besøger også brasilianere, der lever næsten som man gjorde før europæisk indflydelse.Selvom noget af bogens sprogbrug kan virke stødende og racistisk i dag, giver bogen genlyd af en gennemgående respekt og godmodig interesse for alle de mennesker, parret møder på deres vej. Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kinesiske kæreste Chi-Yun Fei. Sammen rejste de verden tynd, og Karl Eskelund reporterede blandt andet om deres oplevelser til New York Times. Hans talrige bøger er udkommet på både dansk og engelsk og har vundet stor succes verden over.

Siouxindianeren Charles Alexander Eastman fortæller om sin barndom blandt indianerne i USA i 1860’erne. Hans indianernavn var Ohiyesa, og allerede som ganske lille måtte han flygte med sin familie fra Minnesota til de nordlige prærier efter opstanden i 1862. Hans historie giver et spændende indblik i de indfødte amerikaneres dramatiske historie og i et usædvanligt menneskes sind.Charles Alexander Eastman (1858-1939) var en af det 19. århundredes mest indflydelsesrige mennesker inden for kampen for de indfødte amerikaneres rettigheder. Han havde rødder i Sioux-stammen samt i England og Frankrig og anses for at være den første forfatter, der skrev om amerikansk historie fra en indfødt amerikaners synspunkt. rnrnCharles Alexander Eastman var uddannet læge og anvendte både traditionel naturmedicin, som han havde lært af sin Sioux-bedstemor, og vestlig medicin, som han studerede på Darthmouth College i Boston. Han var medstifter af en lang række velgørenhedsorganisationer og tiltag for at forbedre unge indfødte amerikaneres vilkår. Som forfatter blev han blandt andet kendt for historierne om sin egen opvækst under indianernavnet Ohiyesa.

Da Karl Eskelund og hans trofaste rejsefælle og hustru, Chi-Yun, kommer til Mexico City, bliver de fordomme om mexicanerne, som har floreret blandt europæere i århundreder, udfordret. Byen er langt mere livlig og travl end de fleste andre storbyer, parret havde besøgt, og den byder på oplevelser, de aldrig havde forestillet sig at finde her.Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kinesiske kæreste Chi-Yun Fei. Sammen rejste de verden tynd, og Karl Eskelund reporterede blandt andet om deres oplevelser til New York Times. Hans talrige bøger er udkommet på både dansk og engelsk og har vundet stor succes verden over.

I årene 1927-1930 var den danske opdagelsesrejsende Henning Haslund-Christensen karavanefører for en stor, kostbar og farlig ekspedition i Centralasien. Karavanen bestod af flere hundrede mænd og kameler, og den bevægede sig både gennem snelandskaber og ørkensand, passerede lovløse områder og krydsede Gobi-ørkenen, hvor tilrejsende ikke før havde vovet sig ind. Henning Haslund-Christensens indsamling af etnografisk materiale på rejsen fik stor betydning for danskeres adgang til og viden om den mongolske kultur og historie, omend den i postkolonial optik også kan kritiseres.Henning Haslund-Christensen (1896-1948) var en dansk løjtnant og opdagelsesrejsende med talent for at formidle sine oplevelser skriftligt. Han tilbragte store dele af sit liv i Asien, hvor han især interesserede sig antropologisk for stammefolk i Mongoliet. Hans observationer og beretninger fik stor betydning for senere tids forskning i mongolsk historie, kultur og etnografi, og en del af det kulturarvsmateriale, han indsamlede på sine rejser, findes i dag på Nationalmuseet. I dokumentarfilmen "Fædre og sønner" fra 2018, undersøger Henning Haslund-Christensens søn og barnebarn en mere mørklagt side af opdagerens historie. For måske levede han et dobbeltliv som britisk agent og våbensmugler.

I 1953 drager den danske rejseskribent Karl Eskelund og hans hustru Chi-Yun Fei afsted til Indonesien, der kort tid forinden er blevet en selvstændig republik. De besøger Sumatra, Java, Borneo, Sulawesi og Bali, og overalt, hvor de færdes, møder de mennesker med interessante fortællinger, særlige traditioner og nysgerrige, åbne sind overfor de fremmede, der besøger. Bogen samler indtrykkene fra rejsen og bringer en række interviews med lokale så vel som andre tilrejsende fra Kina og Holland. Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kinesiske kæreste Chi-Yun Fei. Sammen rejste de verden tynd, og Karl Eskelund reporterede blandt andet om deres oplevelser til New York Times. Hans talrige bøger er udkommet på både dansk og engelsk og har vundet stor succes verden over.

Karl Eskelund og hans trofaste rejsemakker og hustru, Chi-Yun, er draget afsted til Filippinerne for at udforske landets utallige og utroligt alsidige små og store øer. Turen begynder i hovedstaden Manilla, der i 1963 var en af de farligste byer i verden. Derfra besøger de blandt andet nogle primitive øsamfund, og undervejs møder de både pygmæer og hovedjægere.Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kinesiske kæreste Chi-Yun Fei. Sammen rejste de verden tynd, og Karl Eskelund reporterede blandt andet om deres oplevelser til New York Times. Hans talrige bøger er udkommet på både dansk og engelsk og har vundet stor succes verden over.

I 1923 rejste Henning Haslund-Christensen på ekspedition i Mongoliet med lægen Carl Krebs. De ville oprette en dansk koloni med forsøgsfarm og pelshandelsstation på sletten Bulguntal, og det var dengang et område, europæere ikke vidste ret meget om. På rejsen fik den unge dansker et helt særligt indblik i den mongolske kultur. Han lærte at tale mongolernes sprog, synge deres sange, og han lyttede til deres fortællinger. "Jabonah" er Henning Haslund-Christensens første bog om de mange oplevelser, han fik på sine rejser i Asien. Han beskriver blandt andet sit venskab med mongolske stammefolk, et fængselsophold i Shinki og mødet med en ægte shaman.Henning Haslund-Christensen (1896-1948) var en dansk løjtnant og opdagelsesrejsende med talent for at formidle sine oplevelser skriftligt. Han tilbragte store dele af sit liv i Asien, hvor han især interesserede sig antropologisk for stammefolk i Mongoliet. Hans observationer og beretninger fik stor betydning for senere tids forskning i mongolsk historie, kultur og etnografi, og en del af et kulturarvsmateriale, han indsamlede på sine rejser, findes i dag på Nationalmuseet. I dokumentarfilmen "Fædre og sønner" fra 2018, undersøger Henning Haslund-Christensens søn og barnebarn en mere mørklagt side af opdagerens historie. For måske levede han et dobbeltliv som britisk agent og våbensmugler.

"Og hvorfor søger vi stadig mod nye pashøjder, solnedgange og lejrbål? Det er ikke for at vinde ære og letfunden rigdom, thi derude findes ikke så meget som en betryggende pension at hente. Men bestiger man de rette tinder, ser man med de rette øjne, og lytter man til de rette toner, så har man chancen for at finde sin egen lykkesten."Tag med eventyreren Henning Haslund-Christensen på en øjenåbnende rejse til Asien og ind i Mongoliet, dengang republikken endnu var uudforsket af europæere. Læs om mongolernes hverdag, skikke og tro. Mød shamaner, viftemalere og nomadefolk, der har overlevet og oplevet mere end de fleste.Henning Haslund-Christensen (1896-1948) var en dansk løjtnant og opdagelsesrejsende med talent for at formidle sine oplevelser skriftligt. Han tilbragte store dele af sit liv i Asien, hvor han især interesserede sig antropologisk for stammefolk i Mongoliet. Hans observationer og beretninger fik stor betydning for senere tids forskning i mongolsk historie, kultur og etnografi, og en del af et kulturarvsmateriale, han indsamlede på sine rejser, findes i dag på Nationalmuseet. I dokumentarfilmen "Fædre og sønner" fra 2018, undersøger Henning Haslund-Christensens søn og barnebarn en mere mørklagt side af opdagerens historie. For måske levede han et dobbeltliv som britisk agent og våbensmugler.

"Ingen har overskuet USA. Og ingen har set på landet uden at bringe sine egne forudsætninger med. To af de vigtigste forudsætninger for ens syn på Amerika og amerikanerne er hvor man kommer fra og hvor man havner. Jeg landede i New England, den egn af landet hvor pilgrimmene og puritanerne slog sig ned for tre hundrede og halvtreds år siden for at grundlægge et nyt og bedre England."Thomas Bredsdorff var i 1972-73 Visiting Professor ved Harvard University i New England, USA. "Ærinde i vildnisset" består af hans egne observationer om amerikanerne og den amerikanske mentalitet blandt andet baseret på samtaler med en indfødt amerikaner, en puritaner og en jernfiligran.Thomas Bredsdorff (f. 1937) er en dansk forfatter, litteraturforsker og kritiker. Han er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og var fra 1978 til 2004 professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Thomas Bredsdorff har skrevet en lang række bøger om dansk og international litteratur og blev i 2001 Ridder af 1. grad af Dannebrosordenen.

"Allerede nu udgør arbejdstiden for et fuldtidsbeskæftiget menneske mindre end en fjerdedel af årets timer.Alt tyder på, at jobarbejdstiden hastigt vil blive en mindre og mindre del af den menneskelige tilværelse og at mange i fremtiden vil blive uden egentligt job.Dette sammen med fremmedgørelse, der let bliver en følge af den stærke teknologiske og informationsmæssige udvikling og underholdningsindustriens spekulation i egentiden, vil skabe nye menneskelige behov.""En anden virkelighed" beskriver den moderne verdens udfordringer på kultur- og fritidsområdet, som har så meget at sige for folkesjælen, samfundet og det enkelte menneskes livskvalitet. Med udgangspunkt i mange års erfaringer som højskoleforstander og fra den kommunale kultur- og fritidsadministration beskriver Johannes Stræde de mange udfordringer, det danske samfund står over for, når underholdningen truer med at udkonkurrere den egentlige kultur.Johannes Stræde (1920-2018) var en dansk forfatter, højskoleforstander og grundtvigianer. I løbet af sit liv arbejdede Johannes Stræde blandt andet som kommunalchef i den daværende Rosenholm Kommune på Djursland og som våbenmester. I løbet af sit liv udgav han et væld af bøger om billedkunst, lokalhistorie og kultur.

Den danske læge og psykolog Carl Lange undersøger de forskellige ting, der kan give et menneske nydelse og grundene hertil. Hvordan definerer man nydelse? Hvilke fysiologiske midler kan bruges til at frembringe nydelse? Hvordan kan uhåndgribelige ting som kunst, poesi, arkitektur og det skønne generelt skabe nydelse for et menneske?Carl Lange (1834-1900) var en dansk læge og psykolog. Han er særligt kendt for sammen med William James at have udviklet James-Langes teori, der groft sagt går ud på, at man ikke græder fordi man er ked af det, men at man er ked af det, fordi man græder som resultat af udefrakommende fysiske påvirkninger. James-Langes teori var dominerende inden for psykologien frem til 1937, hvor William Cannon, der var elev af William James, kritiserede den.

Kina gennemgik en rivende udvikling efter anden verdenskrig både inden for den politiske ideologi, industrien og kulturen. Elias Bredsdorff tog til Kina i midten af 1950‘erne for at kortlægge den kinesiske udvikling, der var ved at løbe fra europæerne. Gennem en lang række samtaler med de lokale og de mange indtryk fra rejsen beskriver han det gamle lands forandring på godt og ondt.Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

"Das Fest wird von allen Seiten beleuchtet", urteilt die Evangelische Sonntagszeitung: "Wer Weihnachten mag, wird Freude daran haben. Wer Weihnachten nicht mag, bei dem ändert sich vielleicht diese Einstellung." Eugen Ernst stellt in diesem Hörbuch die vielfältigen Erscheinungen weihnachtlichen Brauchtums dar und verfolgt deren Entwicklung von den vor- und urchristlichen Ursprüngen bis in die Gegenwart. Viele verbinden das Fest der Liebe mit Tannenbaum und Lichterschmuck, mit Krippe und Engeln, mit vertauten Liedern und Düften. Doch war das schon immer so? Woher kamen und kommen diese Brauchtümer, und wie haben sie sich im Laufe der Jahrhunderte verändert? Auf spannende Fragen wie diese gibt das Hörbuch so kenntnisreich wie unterhaltsam Auskunft.

Ist die Antike wirklich antik? Oder bietet nicht gerade die kulturelle Tradition Europas bereits Antworten auf die Krisen der Moderne und Fragen nach einer europäischen Identität? Das Hörbuch verbindet die Grundlagen europäischen Denkens mit den Gefährdungen der modernen Krisengesellschaft. In prägnanten Essays geben die Autoren Einblicke in die griechischen, römischen und jüdisch-christlichen Fundamente Europas. Sie berichten über die Anfänge der Philosophie und der Wissenschaften, die Entdeckung des Politischen und die Kunst im antiken Griechenland, über Rom als Idee und Wirklichkeit, die politische Praxis und das römische Recht, schließlich über den Glauben an den einen Gott und das Scheitern des Propheten Jesus. Es mag erstaunen, dass sich viele Probleme ähneln und antike Antworten auf die Frage nach einer europäischen Identität aktueller sind denn je.

Kosmopolitten Sven Burmester samler med bogen En Verden Til Forskel tråden op fra sin store succes Fred og fare fra 2007.De tre civilisationer, Mellemøsten, Kina og USA, vil mere end nogle andre komme til at præge verden i fremtiden. Vi kender alle til disse civilisationer i overskrifter: Mellemøsten er præget af Islam, despoter og en økonomi baseret på olieindtægter, det kommunistiske Kina stormer frem og oplever massiv økonomisk fremgang, men har problemer med menneskerettighederne, USA er stadig verdens eneste tilbageværende supermagt, men har de senere år mistet troværdighed pga. af håndteringen af 'krigen mod terror'. Men hvad med den almindelige araber, kineser, amerikaner - hvordan ser de på tilværelsen?En Verden Til Forskel beskriver dagliglivet for en egyptisk, en kinesisk og en amerikansk familie. Den fortæller, hvordan livet former sig for de tre familier, om deres glæder og bekymringer, og om hvad de mener, fremtiden vil bringe dem. Bogen lægger vægt på forskellene mellem 'dem og os' og sæger derved at fremme forståelsen af 'de andre'. Den beskriver, hvilke forskelle, der er overkommelige, og hvilke vi må satse på at ændre, når de fremmede slår sig ned hos os, eller når vi i stigende grad rejser ud.OM FORFATTERENSven Burmester er tidligere vicedirektør i Verdensbanken og chef for FNs befolkningsfond i Kina. I forbindelse med sit arbejde har han opholdt sig i længere perioder i Egypten og Kina og er i dag bosiddende i Washington.ANMELDERNE SKREV"Bogen er skrevet ligefremt og veloplagt og med en stor viden om både makro- og mikroniveauet i de pågældende dele af verden. Han er skarp i pennen og hans personlige meninger om forholdene træder tydeligt frem. Det er en både interessant og lærerig måde at forstå sine globale medmennesker"- Bibliotek.dk"Sven Burmester har et solidt grundlag for at skildre disse familiehistorier, da han har boet alle steder som vicedirektør i Verdensbanken og behersker kinesisk og arabisk."- 4 stjerner, Jyllands-Posten

Bogens titel er en del af et indisk ordsprog, der siger: "Det er de små aber i træernes toppe, som først ser solopgangen."Bogen former sig som en samtale mellem forfatteren, debattøren og foredragsholderen Ebbe Kløvedal Reich og Johannes H. Christensen, der er sognepræst i Skovshoved og desuden tilknyttet Jyllands-Posten som kommentator, film- og litteraturanmelder. De to deler en fælles historisk og samfundsmæssig erindring, men har meget forskellig baggrund. Ebbe Kløvedal Reich kom fra et arbejdsomt, borgerligt hjem i Gentofte, Johannes H. Christensen er opvokset på en præstegård i det nordlige Thy.Samtalen bevæger sig ind på temaer som barndommen, betydningen af den samfundsmæssige udvikling i halvtresserne og tresserne, Vietnamkrigens betydning for udviklingen af en politisk bevidsthed hos generationenungdomsoprøret, kollektivbevægelsen, erfaringer med euforiserende stoffer, Christiania, udviklingen af EU fra indmeldelsen i '72 og modstanden imod den – alt sammen på baggrund af de to samtalendes personlige aktiviteter, erindringer og vurderinger.