Socialantropologi og kulturantropologi

Okay, det er måske ikke et helt rigtigt afsnit. Men det er et afsnit, der undersøger historien bag Halloween. Fra keltisk tradition til trick and treat. Og lur mig om der ikke også har været et par paver med. Katrine taler om Trolderik, og Marie belærer os alle om keltisk udtale.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Find din nathue frem, ryst halmmadrassen og smid rotten væk!For du skal i seng med Historiepodcasten! I denne uge ser vi nærmere på, hvordan og hvor man sov i gamle dage (= før industrialiseringen) - og det var ikke for sarte sjæle!Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Ugens afsnit handler om en skandaløs majestæt, historiske drikkelege og kongen af alkoholisk diplomati. Marie har husket at tænde for optageknappen, så vi kan bringe en berusende udgave af Historiehjørnet!Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Katrine og Marie er trætte af søde nisser, så nu skal der tales om julemonstre. Mange børn bliver spist af Krampus og hangry islændinge.You better watch outYou better not cryBetter not poutI'm telling you whyHistoriepodcasten is coming to townVelkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

"Igennem længere tid – nogle siger så lang tid som de sidste 200 år – er det patriarkalske samfund blevet undermineret. Her tænkes ikke bare på, at kvinderne har fået stigende samfundsmæssig magt (adgang til højere uddannelse 1875, valgret til Folketinget 1915, lov om ligeløn 1973), men også på, at de såkaldt kvindelige værdier (opdragelse gennem efterligning snarere end forbud, demokratisk samarbejde frem for ordrer oppefra og nedefter m.m.) i stigende grad gennemtrænger samfundet. Hvor langt denne underminering er kommet, kan diskuteres. Men det er en kendsgerning, at der er sket noget."I en række essays fra 1985 gør John Chr. Jørgensen status over mændenes position i samfundet, det traditionelle mandesyn og dets udfordringer samt mandens foranderlige rolle som far, forsørger og ægtemand. Bogen giver et spændende indblik i ligestillingsdebatten i midten af 1980’erne set fra mandens synspunkt.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

Selv i den tid, hvor kvinder endnu var henvist til kødgryderne og børnepasning i hjemmet, spillede de en stor rolle i samfundet. Alligevel har historikerne i mange år forsømt forskningen i denne vigtige befolkningsgruppe, der på så mange måder har været med til at forme vores liv i dag.Tinne Vammens bog "Rent og urent" fra 1986 er en af de første dybdegående undersøgelser af danske kvinder og pigers liv i København omkring århundredeskiftet. Bogen ser på kvinder og piger i alle aldre og på tværs af klasseskel, men fokuserer på herskabshjemmets private sfære, hvor kvinderne indtog en langt mere central rolle, end man i mange år gik ud fra. Tinne Vammen boede endda selv i Sølvgade 30, som er omdrejningspunktet for den historiske analyse i bogen.Tinne Vammen (1942-2016) var dansk forfatter og historiker. Hun var en pioner inden for dansk kønsforskning, og som studerende blev hun en del af Rødstrømpebevægelsen, som hun igennem mange år var aktiv i. Tinne Vammen udgav et væld af bøger og artikler om kvinders vilkår og rettigheder i Danmark igennem det 19. og 20. århundrede. Hun var i en årrække en central del af Koordinationen for Kønsforskning på Københavns Universitet.

Ein abgedankter Soldat läuft nach dem Krieg verarmt umher, arbeiten kann er nicht mehr, zum stehlen ist er zu loyal, so ist er zum betteln gezwungen.Eines Tages verirrt er sich in den Tiefen eines Waldes, dort trifft er auf ein kleines schwarzes Männchen, welches dem Mann von einem verwunschenen Schloss erzählt. Das besagte Schloss, welches viele Schätze und Geld birgt, wird von wilden Tieren und Riesen bewacht. Doch das Männchen gibt dem Mann Informationen, wie er Reichtum erlangen kann ohne von den wilden Tieren überfallen zu werden. So findet sich der arme Mann schon bald mit viel Geld und Gold in einem Gasthaus wieder und lebt in Saus und Braus, mit schönen Kleidern und prachtvollen Pferden. Nach kurzer Zeit hat er jedoch sein Geld verspielt und ihm droht die Hinrichtung. Wird der Soldat es schaffen sich zu befreien? Und wie hängt die Erlösung der Riesen und wilden Tiere des Prunkschlosses damit zusammen?Der berühmte Dichter Wilhelm Busch wurde am 15.04.1832 in Wiedensahl geboren und lebte viele Jahre zurückgezogen in der Provinz. Er verstarb am 09.01.1908 in Mechtshausen.Wilhelm Busch zählt bis heute als einer der einflussreichsten deutschen Dichter, Zeichner und Humoristen, zudem war er künstlerisch auch als Maler tätig.Die volkstümlichen Bildergeschichten machten ihn zu seiner Zeit zu dem Vorreiter des Comics. Seine Sagen und Märchen sind bis heute ein wichtiger Teil der Schullektüre.

Eine wunderschöne Perlenkönigin besucht einige Male im Jahr ein kleines ruhiges Fischerdorf und erfreut die lieben Menschen in dem Dörflein mit ihrem Besuch. Die schöne Jungfrau verteilt glänzende Perlen auf dem Boden und lässt diese von den Kindern aufsammeln, welche sich an der Schönheit der Perlen beglücken. Immer mehr junge Fürsten und Adelige kommen in das kleine Dorf, um um die schöne Perlenkönigin zu werben. Doch diese stellt den Männern drei Aufgaben, welche es zu erfüllen gilt um mit ihr auf ihre Insel zurückzukehren, alle Männer scheitern vergeblich daran und ziehen frustriert von dannen. Wird das Herz der Perlenkönigin dennoch erobert werden?Ludwig Bechstein wurde am 24.11.1801 in Weimar geboren und verstarb am 14.05.1860 in Meiningen.Der deutsche Schriftsteller und Bibliothekar erlangte besondere Bekanntheit durch seine Sammlungen deutscher Volksmärchen.Seine Erzählungen und Gedichte sind geprägt von pädagogischen Ansätzen. Bechsteins Volksmärchen leisteten zudem einen großen Beitrag zur Förderung der Einheit Deutschlands.

I mange århundreder blev samerne betragtet som et tilbagestående mindretal i både Norge, Sverige, Finland og Rusland, hvor dette ældgamle folkefærd hører til. Da man i anden halvdel af det 20. århundrede imidlertid begyndte at anerkende samerne som et folk, der skal have samme rettigheder og beskyttelse som andre, begyndte udviklingen at vende. Dengang var samernes kultur og levevis dog allerede under hårdt pres fra majoriteten i de lande, de levede i.Henning Asp-Poulsens bog fortæller om samernes historie, kultur og levevis, og hvilken plads de har i de lande, de lever i. Den viser, hvor forskellige deres rettigheder og vilkår er i henholdsvis Norge, Sverige, Finland og Rusland og sætter fokus på samernes fremtid og overlevelsesmulighederne for deres enestående kultur og sprog.Henning Asp-Poulsen (1933 - 2005) var en dansk forfatter. Før sin forfatterkarriere arbejdede han som folkeskolelærer i 25 år indtil han i 1986 debuterede med romanen "Sig det ikke til nogen". Siden skrev og udgav han en række både fag- og skønlitterære bøger, børnebøger og skuespil, ligesom han var en flittig skribent af kronikker og debatindlæg. Asp-Poulsen oprettede forlaget Bellis, hvor han redigerede og udgav andres manuskripter. I løbet af sin karriere modtog han flere gange rejselegater, som han brugte til at rejse op nord for polarcirklen, hvor han blandt andet skrev om livet nord for trægrænsen i bogen "Samerne. Et urfolk i nord" fra 2004.

Kvindelige håndværkere har aldrig fyldt nær så meget som mænd på det danske arbejdsmarked. Alligevel har de altid været der, selv dengang i 1700-tallet, hvor det kunne være nødvendigt at forklæde sig som mand for at få lov at arbejde som håndværker og blive anerkendt for sit arbejde.Gennem skriftlige beretninger og selvbiografier om kvindelige håndværkere fortæller Inger Wiene historien om kvindelige håndværkeres vilkår fra slutningen af 1700-tallet til 1991, hvor bogen udkom første gang. Bogen indeholder også interviews med kvindelige håndværkere, der har været vidne til den forandring, der skete i løbet af 1900-tallet, hvor kvinder i stigende grad kom ud på arbejdsmarkedet og blev mere normale i håndværksfaget.Inger Wiene er dansk etnolog og museumsinspektør på Københavns Museum. Hun er uddannet magister i europæisk etnologi og står bag en lang række forskningsartikler og bøger om blandt andet kvinders vilkår i det danske samfund igennem det 19. og 20. århundrede.

I ”Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980” fra 1987 analyserer kønsforsker Bente Rosenbeck kvindens historie gennem godt 100 år og beskriver blandt andet forskellene ved kvindelivet i byen og på landet. I bogen behandles desuden emner som seksualitet og køn, klædedragt, fødsel og barsel samt kvinders biologi. Bogen giver en fin indsigt i den forandring, kvindens situation har gennemgået i perioden 1880-1980.Bente Rosenbeck (f. 1948) er dansk forfatter og professor emeritus inden for kønsstudier ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun er oprindeligt uddannet i historie og filosofi og har skrevet en lang række bøger og artikler om blandt andet køn og kvinders vilkår gennem historien. Rosenbeck var medlem af KVINFO’s bestyrelse i perioden 2006-2009.

Autor stawia pytanie, które często zadajemy sobie w momentach kryzysów lub spotkań z niewyjaśnionymi zjawiskami: co znajduje się poza materialnością naszego świata? Powołując się na opinie naukowców, teologów, spirytystów, psychologów, okultystów, autor snuje pasjonującą opowieść o ludzkiej duszy. Książka w uporządkowany sposób przedstawia najważniejsze poglądy na takie tematy jak: śmierć kliniczna, reinkarnacja, doświadczenie opuszczenia ciała, przewidywanie przyszłości, opętanie czy istnienie duchów. Wytłumaczenia dla tych zjawisk autor szuka również poza kręgiem myśli zachodniej. Krzysztof Boruń (1923-2000) – polski autor literatury science-fiction, popularyzator nauki. Pracował jako dziennikarz, współpracował m.in. z „Ilustrowanym Kurierem Polskim", „Tygodnikiem Demokratycznym". W latach 1982-1984 był redaktorem naczelnym dwumiesięcznika „Astronautyka i Postępy astronautyki". W swoich tekstach podejmował tematy związane z psychologią, parapsychologią, astronomią oraz cybernetyką i futurologią.

"’Amerika er fremtidens land’, siger man jo overalt. Amerikas indflydelse mærkes stærkere og stærkere i den store politik og verdensøkonomi, i missionen, ja, på de forskelligste områder. Det er derfor ganske naturligt, at de, der vil følge med i vor tid, gerne vil have noget indblik i Amerikas – og det vil jo væsentlig sige de forenede staters – forhold og udvikling."H.C. Vedsteds bog "Amerika-typer" tegner portrætter af en lang række forskellige befolkningsgrupper i Amerika i midten af 1920’erne. Bogen giver et spændende indblik i livsforholdene for både indfødte amerikanere, cowboys, guldgravere, arbejdere, finansbaroner og industrikaptajner i mellemkrigstiden."Amerika-typer" er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Hans Christian Vedsted (1885-1945) var en dansk forfatter, hvis bøger ofte knytter sig til den jyske vestkysts natur og dens folk. Han står blandt andet bag bøgerne "Hav-præst" og "Klit-Per".

Em pleno período de intenso crescimento científico e tecnológico que marcou a virada do século XX, o pensador H. G. Wells examina a evolução humana desde seus primórdios. Através desse quadro geral da humanidade, Wells expõe as diferentes maneiras em que vivem os homens e as motivações por trás de suas atividades desde a alimentação até o sistema econômico mundial.Assim como em suas obras de ficção científica mais influentes, as questões levantadas por esse autor sobre relação entre o passado e o futuro dos seres humanos continuam a ser relevantes e envolventes. Nesse primeiro volume, Wells aborda a humanidade na sua origem: a biologia animal, o aprimoramento do pensamento humano e a conquista do clima e do espaço são alguns dos temas elucidados.Herbert George Wells (1866-1946), conhecido como H. G. Wells, foi um escritor britânico considerado como um dos precursores dos romances de ficção científica. Através de suas histórias, ele inventou diversos temas que fazem parte da cultura popular atual, ao mesmo tempo em que questiona a humanidade e a forma como se organiza a sociedade."A Máquina do Tempo", "O Homem Invisível" e "A Guerra dos Mundos" estão entre suas obras mais conhecidas. Seus romances foram adaptados inúmeras vezes para o cinema, destacando-se o filme "Guerra dos Mundos" (2005) do ilustre Steven Spielberg, estrelando Tom Cruise e Dakota Fanning.

Em pleno período de intenso crescimento científico e tecnológico que marcou a virada do século XX, o pensador H. G. Wells examina a evolução humana desde seus primórdios. Através desse quadro geral da humanidade, Wells expõe as diferentes maneiras em que vivem os homens e as motivações por trás de suas atividades desde a alimentação até o sistema econômico mundial.Assim como em suas obras de ficção científica mais influentes, as questões levantadas por esse autor sobre relação entre o passado e o futuro dos seres humanos continuam a ser relevantes e envolventes. Nesse segundo volume, além de outros tópicos pertinentes, Wells observa o papel do comércio, da economia e do trabalho, bem como a função da educação e do governo para o desenvolvimento da sociedade.Herbert George Wells (1866-1946), conhecido como H. G. Wells, foi um escritor britânico considerado como um dos precursores dos romances de ficção científica. Através de suas histórias, ele inventou diversos temas que fazem parte da cultura popular atual, ao mesmo tempo em que questiona a humanidade e a forma como se organiza a sociedade."A Máquina do Tempo", "O Homem Invisível" e "A Guerra dos Mundos" estão entre suas obras mais conhecidas. Seus romances foram adaptados inúmeras vezes para o cinema, destacando-se o filme "Guerra dos Mundos" (2005) do ilustre Steven Spielberg, estrelando Tom Cruise e Dakota Fanning.

Der er dele af et lands historie, som kun lader sig skildre gennem de enkelte menneskers fortællinger. Et lands folkesjæl og dens udvikling er noget, der bedst bliver beskrevet af de jævne mennesker, deres personlige minder og oplevelser i det land, de lever i. ”Danmark – mit fædreland” består af en række fortællinger fra danskere i alle aldre. Bogen, der er fra 1991, maler et spændende billede af landets udvikling gennem det tyvende århundrede set gennem vidt forskellige menneskers øjne.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emeritus ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

Tutkimusmatkailija James Cook purjehti 1700-luvulla sellaisille Tyynenmeren alueille, joilla eurooppalaiset eivat olleet viela koskaan kayneet. Antti Fredrik Hasselin kirjoittamassa tietokirjassa kerrotaan, miten Cook laivoineen saapui esimerkiksi Tahitille. Tutkimusmatkailijoiden ja paikallisten asukkaiden kohtaamiset olivat usein hieman jannitteisia. Cook teki tarkkoja havaintoja niin paikallisista asukkaista, elaimista kuin myos Tyynenmeren saarien upeasta luonnosta.-

Længe før kvindebevægelsen for alvor slog igennem i 1960’erne og 1970’erne, fandtes der anledninger og fællesskaber, hvor kvinderne indtog de aktive roller eller simpelthen var de eneste deltagende. En af de mest veldokumenterede begivenheder for kvinder i de gammeldags bondesamfund var barselhuset eller barselgildet.I denne artikel fra 1977 kaster Karin Lützen lys over fødsel og barselhus hos bønderne i slutningen af 1800-tallet og undersøger, hvilken rolle disse begivenheder, hvor kun kvinder var til stede, spillede for samfundet og for kvinderne som gruppe.Karin Lützen (f. 1952) er dansk forfatter og siden 1996 lektor på RUC. Hun er uddannet mag. art. i nordisk folkemindevidenskab fra Københavns Universitet i 1985, og var dernæst stipendiat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning, hvorfra hun fik sin ph.d. grad i 1992. Hun har beskæftiget sig med kvindehistorie, seksualitetshistorie, familiehistorie, filantropihistorie, urbanitetshistorie og indvandringshistorie og formidlet sin forskning gennem bøger og artikler, der er skrevet i et sprog, som gør dem interessante og tilgængelige for lægmand såvel som fagpersoner.

"Skovens helte" handler om de indfødte amerikaneres historie. Da forfatter Oluf Christian Molbech i 1888 drog til USA, fandtes der ingen bøger på dansk om de faktuelle omstændigheder omkring europæernes kolonisering af Nordamerika og hvad det havde af konsekvenser for det oprindelige folk, der boede på kontinentet. Med denne bog ønskede Molbech at skildre historien og forholdene for de indfødte amerikanere med fokus på deres kamp for uafhængighed. Bogen er baseret på kilder fra amerikanske forskere i samtiden.Oluf Christian Molbech (1860 - 1927) var en dansk forfatter. Han var søn af Christian K.F. Molbech, som var en anerkendt digter og oversætter af blandt andet Dantes guddommelige komedie. Oluf Christian Molbech rejste i 1888 til USA, hvor han bosatte sig i New York og blev gift med den danske kvinde Aasta Christiane Shack. Professionelt fulgte han i sin fars fodspor og blev forfatter. Han udgav en række brevromaner og fagbøger om de indfødte amerikanere, men nåede aldrig at nyde ligeså stor litterær anerkendelse som sin far. I 1899 vendte Molbech tilbage til Danmark, hvor han boede frem til sin død.

"Oplevelsen af os selv skyldes ikke vores faktiske anatomiske udformning, men langt snarere den betydning den er blevet tillagt i løbet af vores opvækst, og som vi selv tillægger den. Oplevelsen af os selv, oplevelsen af hvem vi er, hvad vi kan, vil og tør, er afgørende for den måde vi udformer vores liv på eller lader livet forme sig for os på. Og det er afgørende for vores måde at omgås andre mennesker på. Det er afgørende for vores kærlighedsrelationer, hvordan vi oplever os selv."Der har i mange årtier været diskussion blandt psykologer og kulturforskere om, hvordan kønsrollerne opstår, hvor fastlagte de er, og i hvor høj grad de skyldes henholdsvis biologi og kultur. Marianne Horsdals bog fra 1982 forsøger at nuancere emnet ved blandt andet at spørge, hvad de fastlagte kønsrolle har af konsekvenser for både samfundet og den enkelte.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emerita ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

""I dag er vi hele tiden nødt til at reflektere og tage beslutninger", siger en af fortællerne i denne bog. Friheden til at vælge ser ud til at være et vilkår for mennesker her ved årtusindskiftet. Så fremstår livet som et individuelt projekt, der helst skal lykkes for os, snarere end som en fælles skæbne.For at kunne vælge må vi vide, hvem vi er, og hvor vi gerne vil hen. "Der er aldrig nogen fremtid uden en fortid", siger en anden af fortællerne. Spørgsmålet om hvem vi er, om vores identitet, må besvares ud fra forståelsen af det liv, vi har levet. Hvilke veje er vi gået for at komme derhen, hvor vi er nu, hvilke livserfaringer har vi gjort os?""Halvfemserfortællinger" består af brudstykker af forskellige menneskers livshistorie og deres overvejelser om netop den del af deres liv, de har haft lyst til at fortælle om. Til sammen danner fortællingerne en spændende mosaik over danskernes tilgang til livet, samfundet, dem selv og hinanden i slutningen af det tyvende århundrede.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emeritus ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

"I mere end 400 år har Europa og dets aflæggere ude i de andre verdensdele vedholdende og enøjet udviklet en teknisk-industriel kultur, der allerede har ændret kloden næsten til ukendelighed og i stadig hurtigere tempo er i færd med at forvandle grundvilkårene for alt menneskeligt liv."I hundredvis af år var de fleste enige om, at det tekniske fremskridt og den industrielle udvikling udelukkende førte gode ting med sig. I 1970’erne begyndte folk at se anderledes på sagen. Man stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt udvikling – det værende teknisk, kulturel eller demografisk – altid var noget positivt.Med sit indgående kendskab til naturfolks kultur, vilkår og traditioner forsøger Mads Lidegaard i 1981 at nuancere debatten om, hvordan det moderne menneskes grundlæggende livsværdier og levevej kan reformeres eller udvikles, så det sker i overensstemmelse med både dets egen og den omkringliggende natur.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Den orientalske opfattelse af, hvad der er høfligt og uhøfligt harmonerer ikke altid med den vestlige. I anledning af kong Christian X’s fødselsdag i 1927 har filolog Johannes Østrup udgivet en oversigt over de daværende høflighedsformer hos de forskellige folkeslag i Mellemøsten, som det så ud på hans samtid.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.

«Desde mi corazón» es una novela en la que la autora narra las experiencias que ha vivido en distintos países, mezclando la realidad con personajes de ficción, como Naomí y Víctor. La novela nos introduce al mundo del tarot egipcio, nos habla de las poco conocidas tribus de hombres voladores de Haití, nos descubre parte de la magia de Perú y del mensaje del indígena americano al nuevo hombre blanco, del porqué de los rituales del tabaco, de la rueda de curación, así como del uso de herramientas mágicas, entre otras muchas cosas. Esta novela pretende ser un viaje iniciático para el lector, así como lo fue en su día para la autora. Es un canto de esperanza al nuevo hombre y a la supervivencia de la Tierra.Helen Flix es licenciada en Psicología Clínica y de la Salud y dirige L'Espai Psicosalut en Barcelona. Ha convivido con distintas tribus americanas y ha colaborado con distintas ONG en India. Estudió la medicina tibetana en Nepal, India y Tíbet, tras lo cual alcanzó el grado de «duramba». Ha publicado más de quince libros y es una defensora infatigable de los derechos humanos.

Fælles for alle kulturer er, at de har et begreb om skønhed - hvor meget opfattelsen af den skønne og dets betydning end kan variere fra folk til folk. Valdemar Vedel undersøger menneskets forhold til det æstetiske, det enkelte menneskes oplevelse af det, og hvad der skal til for, at vi kan bruge ordet kunst om et objekt, en sætning eller en bygning.Første bind af "Liv og kunst" undersøger blandt andet kunsten og det æstetiske livs tilblivelse, jegets forhold til virkeligheden, oplevelsen af forventning, overraskelse og nyhed i forbindelse med kunst og æstetik samt den historiske udvikling af ordet kunst.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Fælles for alle kulturer er, at de har et begreb om skønhed - hvor meget opfattelsen af den skønne og dets betydning end kan variere fra folk til folk. Valdemar Vedel undersøger menneskets forhold til det æstetiske, det enkelte menneskes oplevelse af det, og hvad der skal til for, at vi kan bruge ordet kunst om et objekt, en sætning eller en bygning.Andet bind af "Liv og kunst" undersøger blandt andet erindringens betydning for den æstetiske oplevelse, kunstnerens forhold til sin kunstfrembringelse samt tid og rum i digtning.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Antropolog Trine P. Jakobsen opholdt sig i slutningen af 1990’erne i det lille vestafrikanske land Gambia. Hun ville undersøge landbefolkningens holdning til skolegang og uddannelse, men blev under opholdet også interesseret i gambianernes forhold til kærlighed, ægteskab og kønsroller. I "Folket der hørte Gud le" fortæller hun om de mange forskellige mennesker, hun stiftede bekendtskab med. Hun mødte manden Lamin, som efter et ophold i Vesten udviklede en forkærlighed for højtuddannede kvinder. Hun kom også til at kende den kvindelige tolk Aisha, der efter lang tids forelskelse i en politimand blev gift med en gammel kvægbonde med hårde hænder. Andre gambianere fortalte om overtro, særlige traditioner, kvinders vilkår og samfundets udvikling. Trine P. Jakobsen fletter det hele sammen i sit portræt af Gambia. Hendes beretning viser en anden side Afrika – et lysere billede af livet på det store kontinent. Trods barske omstændigheder og de dramatiske begivenheder som beskrives, gennemsyres bogen – og dens ukuelige personer – af en livsbekræftende humor."Der er langt fra antropologens sofa i Rødovre til tilværelsen i Gambia, men Trine Paludan fortæller, så man er der selv."- Julie Grothen, Kristeligt Dagblad"Med "Folket der hørte Gud le" har Trine Paludan skrevet en fed og farverig og dybt sanset bog om en anden kultur på en så underholdende måde, at man ikke behøver være Afrika-freak for at lade sig rive med."- Helle Hellmann, PolitikenTrine P. Jakobsen er uddannet antropolog fra Københavns Universitet. Hun er mest kendt for bogen "Folket der hørte Gud le" (2004) om dagligliv, kærlighed og ægteskab i det vestafrikanske land Gambia omkring årtusindeskiftet, som blev flot anmeldt i de danske dagblade. Hun står desuden bag en række videnskabelige afhandlinger og artikler om bl.a. arbejdsidentitet på danske arbejdspladser, adfærd og affaldssortering, design-antropologi og nye coaching metoder.

Antropolog Trine P. Jakobsen opholdt sig i slutningen af 1990’erne i det lille vestafrikanske land Gambia. Hun ville undersøge landbefolkningens holdning til skolegang og uddannelse, men blev under opholdet også interesseret i gambianernes forhold til kærlighed, ægteskab og kønsroller. I "Folket der hørte Gud le" fortæller hun om de mange forskellige mennesker, hun stiftede bekendtskab med. Hun mødte manden Lamin, som efter et ophold i Vesten udviklede en forkærlighed for højtuddannede kvinder. Hun kom også til at kende den kvindelige tolk Aisha, der efter lang tids forelskelse i en politimand blev gift med en gammel kvægbonde med hårde hænder. Andre gambianere fortalte om overtro, særlige traditioner, kvinders vilkår og samfundets udvikling. Trine P. Jakobsen fletter det hele sammen i sit portræt af Gambia. Hendes beretning viser en anden side Afrika – et lysere billede af livet på det store kontinent. Trods barske omstændigheder og de dramatiske begivenheder som beskrives, gennemsyres bogen – og dens ukuelige personer – af en livsbekræftende humor."Der er langt fra antropologens sofa i Rødovre til tilværelsen i Gambia, men Trine Paludan fortæller, så man er der selv."- Julie Grothen, Kristeligt Dagblad"Med "Folket der hørte Gud le" har Trine Paludan skrevet en fed og farverig og dybt sanset bog om en anden kultur på en så underholdende måde, at man ikke behøver være Afrika-freak for at lade sig rive med."- Helle Hellmann, PolitikenTrine P. Jakobsen er uddannet antropolog fra Københavns Universitet. Hun er mest kendt for bogen "Folket der hørte Gud le" (2004) om dagligliv, kærlighed og ægteskab i det vestafrikanske land Gambia omkring årtusindeskiftet, som blev flot anmeldt i de danske dagblade. Hun står desuden bag en række videnskabelige afhandlinger og artikler om bl.a. arbejdsidentitet på danske arbejdspladser, adfærd og affaldssortering, design-antropologi og nye coaching metoder.

"Hvad skal man med børn?" er en refleksion over børns liv og opdragelse. Det er en bog, der tager læseren med på en rejse i tid og rum, dels til Danmark i 1930’erne og dels til Østafrika i 1980’erne, hvor Tørk Haxthausen selv arbejdede i en årrække. Oplevelserne på det afrikanske kontinent har fået ham til at tænke over lighederne mellem børn, der vokser op i landsbyer i den tredje verden og børn, der voksede op i 30’ernes vesteuropæiske samfund. I et levende sprog beskriver Haxthausen, hvordan hverdagen og kulturen ser ud i et østafrikansk samfund samtidig med at han sætter tanker i gang omkring børneopdragelse og hvad vi i det hele taget vil med børn.Tørk Haxthausen (1924-2012) var en dansk forfatter, debatør og kunstner. Under anden verdenskrig var han en del af modstandsgruppen BOPA og måtte i 1944 flygte til Sverige. Han uddannede sig på en kunstskole i Stockholm, men flyttede efter krigen tilbage til Danmark, hvor han påbegyndte et omfattende arbejdsliv som freelancer. Han skrev for Politiken og Dagbladet Information, lavede radiospil og -montager for Danmarks Radio og udgav en lang række digte, essays, romaner og noveller. I perioden 1959 til 1982 instruerede han 50 kortfilm, som blandt andet foregår i Østafrika, Sovjetunionen, DDR, Bulgarien og Jugoslavien. Haxthausen tilhørte den danske venstrefløj og var medredaktør på de tre venstrefløjsmedier "Salt", "Kritisk Debat" og "Kritik og Kaos" på modkraft.dk.

"e;Niinkuin Suomen vanhain runojen Kaukomieli ei viihtynyt rauhaisen kodin yksitoikkoisessa elamassa, vaan halusi, ikavoi ulos etaisille retkille, missa uutta, outoa olisi nahtavana, vastuksia, vaaroja voitettavana, niin naemme nytkin viela keskessamme semmoisia luonteita."e;Aina on ollut ihmisia, joilla on jatkuva kaipuu maailmalle nakemaan ja kokemaan asioita, joita turvallinen kotielama ei voi tarjota - ja tallainen oli myos tutkimusmatkailija Yrjo Aukusti Wallin (1811-1852). Wallin oli suomalainen kirjallisuuden professori, joka teki vaarallisia vuosien mittaisia matkoja Arabian niemimaalle. "e;Yrjo Aukusti Wallin ja hanen matkansa Arabiassa"e; on Julius Krohnin kirjoittama, jannittava elamakerta Wallinista. -