Socialantropologi og kulturantropologi

”På Røsnæs 'gik' karlene fastelavn om mandagen, udklædte og udpyntede, ledsaget af en spillemand, idet de drog fra sted til sted. Om aftenen holdt de gilde med dans til 3-4, de fik kaffe, boller og punch. Onsdag og torsdag holdt man sig i ro, fredag dansede man atter til ud på natten. Lørdag eftermiddag kl. 2 begyndte man på fastelavnslegene: væddeløb, væddemål, slå kat af tønde eller potte itu. Børnene dér ’løb fastelavnsnar’ søndag og mandag.”Mange af de højtider, vi fejrer i dag, går flere århundreder tilbage i tiden. En del traditioner har ændret sig med årene, og når man kigger tilbage på tidligere tiders skikke, kan man se sin egen tid i et nyt lys.Andet bind i folkemindeforsker J.S. Møllers samling handler om de årlige højtider, som man fejrede dem på Holbæk-egnen i gamle dage. Bogen udkom første gang i 1933, men de skikke og ritualer, der beskrives, kan spores flere hundrede år tilbage i tiden.Første bind udkom i 1929 og handler om ritualer og skikke omkring fødsel, død og bryllup, som de blev markeret i hjemmet, kirken og landsbyen.Jens Schou Christensen Møller (1865-1950) var en dansk folkemindeforsker, der udgav flere værker om traditioner, folklore og fortællinger fra gamle dage. Han er særligt kendt for værkerne ”Fester og højtider i gamle dage” og ”Folkedragter i Nordvestsjælland” og beskæftigede sig hovedsageligt med sjællandsk lokalhistorie.

I 1904 foretog den danske præst Johannes Nordentoft en længere rundrejse i USA, hvor han besøgte nogle af de danskere, der var udvandret til mulighedernes land. I ”Blandt danske i Amerika”, der udkom første gang i 1906, fortæller han om rejsen og om mødet med en lang række af de danske menigheder og højskoler, der på det tidspunkt fandtes på den anden side af Atlanten.Johannes Nordentoft (1868-1948) var en dansk præst, journalist, redaktør og debattør. Han var gennem hele livet tilhænger af et stærkt forsvar, men efter storlockouten i 1899 stillede han sig i øvrigt på arbejdernes side i den politisk-sociale kamp. Johannes Nordentoft udgav en lang række artikler og flere bøger – bl.a. en prædikensamling og rejseskildringen ”Blandt danske i Amerika”.

I løbet af de sidste 100.000 år har vi – Sapiens – fået en enorm magt. Men på trods af alle vores opdagelser, opfindelser og erobringer befinder vi os nu i en eksistentiel krise. Verden står på randen af et økologisk kollaps. De internationale og politiske spændinger stiger. Og vi stormer hovedkulds ind i den kunstige intelligens’ tidsalder – et fremmed informationsnetværk, der truer med at udslette os. Hvorfor er vi – på trods af alt, hvad vi har opnået – så selvdestruktive?Nexus kigger tilbage gennem menneskets lange historie for at blive klogere på, hvordan informationsstrømme har bragt os hertil. Yuval Noah Harari tager os fra stenalderen gennem kanoniseringen af Bibelen, opfindelsen af trykpressen, fremkomsten af massemedier og den nylige genopblussen af populismen og undersøger det komplekse forhold mellem information og sandhed, bureaukrati og mytologi, visdom og magt. Han udforsker, hvordan systemer som Romerriget, den katolske kirke og Sovjetunionen på godt og ondt har brugt information til at opnå deres mål. Og han beskriver de afgørende valg, vi står overfor, når ikkemenneskelig intelligens truer selve vores eksistens.

I ”Ordene mellem os” undersøger etnolog Anne Leonora Blaakilde de mange forskellige måder, man i dag og gennem historien har set på alderdom. Vi møder ældre mennesker, som fortæller om deres egne erfaringer med det at blive gammel og at blive set på på en ny måde – både af samfundet, af ens nærmeste og af en selv.Bogen blev oprindeligt skrevet som ph.d.-afhandling og beskæftiger sig både med begrebet gerontologi – læren om aldring, folklore og synet på ældre mennesker. Den udkom første gang i 1998.Anne Leonora Blaakilde (f. 1961) er en dansk forfatter, yogainstruktør og lektor ved RUC. Hun er ph.d. i etnologi og forsker særligt i aldring og humanistisk sundhedsforskning ved Tværfaglige Sundhedsstudier ved RUC. Hun står både bag udgivelser, der henvender sig til fagfolk, og bøger skrevet til lægmand.

Denne bog handler om kvinders dagligliv. Den stiller spørgsmål ved den antagelse, at kvinder har almene, kvindelige livsværdier.Gennem en lang række interviews viser Lone Rahbek Christensen, at kvinders liv og begreber om et godt liv må forstås som principielt forskellige livsformer med hver sine krav om vilkår i parforhold og familieliv, på arbejdsmarkedet og i samfundet. Den illustrerer, hvordan partneres livsformer kan være symbiotiske eller stille uforenelige krav og forventninger til familielivet. Og den problematiserer, at nogle af de klassiske, kvindespecifikke livsformer ikke får tilfredsstillet deres krav på arbejdsmarkedet og i samfundet.”Hver vore veje” udkom første gang i 1987.Lone Rahbek Christensen (f. 1956) er magister i europæisk etnologi og har i årtier forsket i forholdet mellem stat, familie og individ op gennem Vesteuropas kulturhistorie. Hun har sideløbende forsket i borddækning, porcelæn, glas og bestik gennem århundreder, samt i teknikker til tekstilfremstilling og dragt. Hun har formidlet sin forskning i bøger, udstillinger og TV-udsendelser.

Den dansk-grønlandske forfatter Signe Rink fortæller i ”Koloniidyller fra Grønland” om hverdagslivet i kolonierne i Grønland i midten af 1800-tallet og om samspillet mellem danskere og grønlændere. Hun giver blandt andet et indblik i arbejdslivet, i årets gang og i religionen.Bogen udkom første gang i 1888.Signe Rink (1836-1909) var dansk forfatter og etnolog. Hun blev født i Grønland af danske forældre, der fungerede som kolonibestyrere i Nuuk og Paamiut. Som fjortenårig blev hun sendt til Danmark for at uddanne sig og under sit ophold i København mødte hun geologen og grønlandsfareren Hinrich Rink. Sammen flyttede de tilbage til Grønland, hvor de blandt andet var med til at grundlægge landets første avis. Da Hinrichs helbred begyndte at svigte, tog de tilbage til Danmark og senere Oslo, hvorfra Signe nedfældede sine oplevelser fra Grønland. Hun talte flydende grønlandsk og skrev en lang række artikler og bøger om inuitterne og den danske koloni. Hun oversatte desuden grønlandske bøger til dansk og engelsk, og i dag anses hun for at være den første kvinde til at skrive om grønlandsk sprog og kultur.

Tag med eventyrer John Andersen på rejse i kajak mellem isbjerge og grønlandske bygder. Han har siden 1974 besøgt samtlige bygder i Vestgrønland fra syd til nord og har mødt hundreder af venlige mennesker, som har hjulpet ham med gode råd på de ofte meget krævende rejser. I dette møde mellem to forskellige kulturer har den store, fascinerende Grønlandske natur været bindeleddet og vejen til gensidig respekt og forståelse.Udviklingen i Grønland går i rasende fart og har primært fokus på en udbygning af de ”store” kystbyer til en nutidig livsform, som er meget anderledes end den, man levede med tidligere. De seneste år har Grønland haft både Kinas, Ruslands og USA’s interesse på grund af sjældne jordarter, olieforekomster og ikke mindst andelen af Nordpolen.Det er kendt af de fleste, at denne udvikling har haft store fysiske og sociale omkostninger. Det gælder især de små bygdesamfund. Her finder man resterne af den oprindelige inuitkultur – evnen til at overleve fysisk og psykisk med meget små ressourcer – som i dag er under store forandringer blandt andet på grund af ændret klima. Denne påvirkning af kultur og klima er en væsentlig årsag til, at de små samfund forsvinder.John Andersen er uddannet arkitekt og tømrer, og så er han en respekteret eventyrer, forfatter og foredragsholder. Han er især kendt for sine kajakrejser langs Grønlands og Canadas kyster og igennem Nordvestpassagen. Ud over at ro kajak, har han kørt jorden rundt på motorcykel og blandt andet skrevet bøgerne Carsten Niebuhr, Vitus Bering, Silkevejen og Che Guevara.

”Jeg er en kvinde, som har brug for at blive set. Det er et lige så basalt behov som at trække vejret eller at spise."Med udgangspunkt i kulturhistorien og egne og andres erfaringer forsøger forfatteren Nancy Friday at udforske den magt, udseendet og skønheden har over både mænd og kvinder, lige fra de bliver født. Udseendets rolle ændrer sig i løbet af ens liv, men ikke desto mindre er den en ufravigelig del af vores tilværelse lige fra barndommen, over ungdommen og voksenlivet og helt frem til alderdommen.Den amerikanske forfatter Nancy Friday (1933-2017) begyndte sin karriere som journalist, men kastede sig snart ud i arbejdet med at skrive og udgive bøger på fuld tid. Hun var en af de første, der skrev om kvinders seksuelle fantasier og frigørelse, og de fleste af hendes bøger er bygget op omkring interviews med en lang række forskellige kvinder.

”Da vi ikke ved præcis, hvornår man er gammel, ved vi ikke præcis, hvem der er gamle, og derfor er det naturligvis svært at vide, hvad og hvordan det er at være gammel. Der er mange forskellige muligheder og måder at blive gammel på, og der er også mange forskellige fortællinger om det at være gammel.””Den store fortælling om alderdommen” handler ikke om selve alderdommen, men om vores syn på den og vores fælles fortælling om den. I bogen undersøges blandt andet, hvordan man definerer alderdommen, og hvordan man har set på de gamle gennem historien. Anne Leonora Blaakilde undersøger desuden, hvor frygten for alderdommen kommer fra, og hvilken stigmatisering de mennesker, vi anser for ældre, udsættes for.”Den store fortælling om alderdommen” udkom første gang i 1999.Anne Leonora Blaakilde (f. 1961) er en dansk forfatter, yogainstruktør og lektor ved RUC. Hun er ph.d. i etnologi og forsker særligt i aldring og humanistisk sundhedsforskning ved Tværfaglige Sundhedsstudier ved RUC. Hun står både bag udgivelser, der henvender sig til fagfolk, og bøger skrevet til lægmand.

Omfattende drab på kvæg, får, geder, grise og heste. I den anden halvdel af 1600-tallet var Jylland ramt af en sand ulveplage. De mange ulve var kommet til i hælene på forskellige udenlandske hære, der havde besat, hærget og udpint den jyske halvø. Ulveflokkene strejfede gennem skovene, over markerne og græsningsarealerne og ind i byerne – og skabte frygt og alarm hos de jyske bønder. Tre på hinanden følgende konger forsøgte med forskellige jagtforordninger at få dæmmet op for ulveplagen. Vild Historie tager på ulvejagt med kulturhistoriker Jakob Ørnbjerg – og sammen med ham ser vi nærmere på det mytiske rovdyr, som ulven også er.Værter: Tommy Heisz og Simon AnkjærgaardGæst: Jakob ØrnbjergKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Ave Caesar! Morituri te salutant!"Durante casi setecientos años, los habitantes del Imperio Romano gozaron de los más diversos espectáculos de masas que podamos concebir: teatro, cacerías de animales salvajes, atletismo, carreras de cuadrigas, luchas y un largo etcétera. No obstante, fueron las feroces luchas de gladiadores las que levantaron las mayores pasiones y lo que ha permanecido en el imaginario colectivo como sinónimo de espectáculo en la antigua Roma. Parejas de hombres luchando con espadas, redes, tridentes y escudos en la arena de los anfiteatros hasta caer derrotados o eliminar a sus adversarios. Pese a la fascinación que despierta este mundo, a menudo se ha tratado de recordar con mayor ímpetu anécdotas o detalles de dudosa veracidad y de escaso rigor histórico: no está demostrado que el emperador tuviera que bajar o elevar el pulgar para señalar su veredicto ni que el grito «Ave Caesar! Morituri te salutant!» (¡Ave César! ¡Los que van a morir te saludan!) se empleara antes de cada velada, si bien todo tiene su parte de verdad.Un libro en el que se indaga sobre esta práctica que durante decenios fue el culmen de los espectáculos en la antigua Roma.Lectura recomendada para curiosos sobre los entresijos de la historia, y especialmente aquellos que disfruten con los sangrientos detalles de uno de los grandes imperios de nuestra historia, el Imperio Romano.Lluís Prats (Terrassa, 1966) cursó Historia del Arte y Arqueología en la Universidad Autónoma de Barcelona y en la Universidad de Girona. Se dedicó a la investigación histórica durante varios años y ejerció como profesor de secundaria y bachillerato. Su incursión en el mundo de la literatura se produjo como editor de libros de arte y su pasión por el cine le llevó a trabajar como productor en Los Ángeles.Como escritor ha publicado obras que van desde el ensayo y la novela histórica hasta la novela infantil; por su labor en este último campo recibió el Premio Folch y Torres de literatura infantil en 2014. En 2006 recibió el primer premio del Ministerio de Cultura de España por u libro sobre arte del Renacimiento y el Barroco italiano.

"Tidligere drejede kampen sig om at kunne få lov til at leve som homoseksuel, og her var seksualiteten i fokus. I dag har miljøet ændret sig fra homomiljø til LGBTQ-miljø. Q’et står for queer.Det store slag gælder nu om at kunne få lov til at definere og designe sit eget køn på den måde, man nu har lyst til. En kamp fra seksualitet til identitet. Noget, der blandt andet viser sig tydeligt i de transkønnedes aktuelle kamp på ordentlige levevilkår.""Da vi fik ret" tager os med på en tur gennem de mange forskellige miljøer danske LGBTQ-personer bevæger sig i og dykker også ned i store, historiske begivenheder inden for LGBTQ-miljøet. Bogen viser os de forskellige steder, hvor LGBTQ-personer mødes, og den fortæller, hvordan homo- og LGBTQ-kulturen har udviklet sig gennem årene. Den beskriver den vigtige identitetskamp, mange kæmper for at blive anerkendt som dem, de er, selv når de ikke passer ned i det heteronormative samfunds kasser.Bogen udkom første gang i 2016.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Danske ordsprog" er inddelt i to hovedafsnit: I den indledende del redegør forfatteren for ordsprogenes historie og fortæller uddybende om de forskellige typer af skæmtesprog og talemåder. Bogens leksikondel rummer over 4000 gamle og nyere ordsprog samt en række mundheld, både kendte og mindre kendte. Der er endvidere indføjet forklarende bemærkninger, når et ordsprog rummer gamle udtryk og vendinger, hvis betydning ikke umiddelbart er indlysende for en nutidig læser."Danske ordsprog" udkom første gang i 2012.Kristian Kristiansen (f. 1953) har gennem mange år studeret den danske ordsprogstradition og har skrevet flere bøger om sprog- og kulturhistoriske emner. Derudover interesserer han sig for mystik og mystiske hændelser og har blandt andet skrevet bøger om Noahs ark og Bermudatrekanten.

"Eksisterer det noget essentielt mandligt og noget essentielt kvindeligt, og i bekræftende fald, hvorledes kan dette karakteriseres?Hvorfor er mandlighed generelt højere vurderet end kvindelighed, selv af kvinder?Hvad vil det sige, at jeg som kvinde indeholder både mandlighed og kvindelighed?Kan begreberne mandlighed og kvindelighed, og den teori, der ligger bag, anvendes frugtbart i psykoterapi?"Det er blot nogle af de spørgsmål, Alice Højmose stiller i sin bog om kvindelighed og mandlighed i vores menneskesyn, kultur og i den enkeltes egen identitet. I bogen diskuteres forskellige psykologiske retningers syn på køn og de karaktertræk, der forbindes med det mandlige, det kvindelige og det androgyne."Kvindelighed og mandlighed" udkom første gang i 1988.Alice Højmose (f. 1959) er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og har en master fra CBS i offentlig administration. Alice Højmose står desuden bag bogen "Kvindelighed og mandlighed. Om det psykologiske indhold af begreberne kvindelighed og mandlighed".

Arkæologiprofessoren Peter Vilhelm Glob var en mytisk karakter og havde lidt et skær af Indiana Jones over sig. Det var ham, der blev tilkaldt, da et moselig i slutningen af april 1952 dukkede op af tørven i en mose tæt på Grauballe i Jylland. Det viste sig at være det bedst bevaret moselig til dato og et vindue til en fortid, der lå over 2.300 år tilbage i tiden. Glob var ikke i tvivl. Grauballemanden – for det blev hans navn – skulle konserveres i hel figur og bevares for eftertiden. Udfordringen var, at det aldrig var gjort før. Vi har Pauline Asingh, leder af udstillingsudvikling på Moesgård Museum, i studiet og folder sammen historien om Glob og Grauballemanden ud. Det er fortællingen om en kamp med tiden og om den skelsættende beslutning om at skabe en kunstig mose omkring Grauballemanden, så han kunne få evigt liv og den dag i dag kan nydes af Moesgårds gæster.Værter: Tommy Heisz og Simon Kratholm AnkjærgaardGæst: Pauline AsinghProducer: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Hvad man er seksuelt er i virkeligheden komplet ligegyldigt, det er, hvad man er som menneske, der tæller noget. Det kan derfor heller ikke regnes for nogen livskvalitet i sig selv at tilhøre en eller anden minoritetsgruppe. Men betegnende nok bliver ghettoerne forherliget som center for en selvstændig homoseksuel kultur. Hvad kommer sådan en idé af?""Ud af ghettoen" fortæller om aktivistgruppen og tidsskriftet "Vennen", der i årene 1949 til 1970 kæmpede for homoseksuelles rettigheder og for at informere resten af samfundet om, at homoseksuelle ikke var nogen, man skulle være bange for eller se skævt til. Martin Elmer var en af hovedkræfterne bag tidsskriftet, og gennem sine artikler og bøger gjorde han et imponerende stykke arbejde i at afmystificere de homoseksuelle og integrere dem i det bredere samfund.Bogen indeholder både artikler om konkrete aspekter af homoseksuelles liv og historie samt portrætter af fremtrædende homoseksuelle personer. Den udkom første gang i 1988 og er skrevet med samtidens sprogbrug.Robert Cecil Martin Elmer Berg (1930-2008) var en dansk forfatter, der både skrev under navnet Martin Elmer og Robert C. Berg. Han var oprindeligt uddannet journalist, men debuterede allerede i 1949 som forfatter, hvilket blev hans levevej i mange år. Han skrev både børne- og voksenbøger samt artikler om samfundsforhold. Robert C. Berg var homoseksuel, hvilket han skrev om i fagbøger og artikler. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af romaner, fagbøger og artikler, som skaffede ham stor anerkendelse og popularitet.

"Det er således overalt i Orienten og da særlig i Syrien, at ethvert sted, hvor man færdes, enhver genstand, man ser for sig, kalder en forestillingsrække frem fra forskellige perioder, forskellige sider af menneskelivets udvikling; jorden er her som oversået med minder, ikke af en enkelt art, men så brogede og forskelligartede som de folkeslag, hvis generationer har afløst hverandre her."Filolog Johannes Østrup præsenterer os for Syrien og Lilleasien, som det så ud i slutningen af 1800-tallet, hvor han i årene 1891-93 rejste rundt i området. Bogen er ikke en traditionel rejseskildring, men derimod et spændende vidnesbyrd om de helt særlige kulturer og traditioner, han mødte der. Bogen indeholder nogle af de første beskrivelser af beduinernes nomadiske tilværelse og deres kultur, som kun ganske få vestlige forskere havde fået adgang til."Skiftende horisonter" udkom første gang i 1894 og er en af de første danske skildringer af Syrien og Lilleasien.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.

"Der er intet mystisk ved homoseksualiteten. Det mystiske er, at moderne mennesker stadig betragter homoseksualiteten som en hemmelighedsfuld kult. Sandheden er, at intet menneske, tilhørende en minoritetsgruppe, har som den homoseksuelle i århundreder stået isoleret, unddraget ethvert fællesskab både med det eksisterende samfund og sine eventuelle følelsesfæller. Først inden for den sidste snes år har de homofile fået mulighed for at søge sammen i foreninger og meddele sig til hinanden i tidsskrifter.""Homofil – og hvad så?" er en statusopdatering for det homoseksuelle miljø i 1968. Bogen fortæller, hvordan det føltes at være homoseksuel i Danmark, og hvorfor nogle søgte tilflugt i et ægteskab med en kvinde for at slippe for de mange uretfærdigheder og fordomme, som homoseksuelle blev udsat for. Martin Elmer, der selv var homoseksuel og skrev en lang række bøger om emnet, giver et interessant og til tider brutalt indblik i livet som bøsse i Danmark og det stigma, det medførte."Homofil – og hvad så?" udkom første gang i 1968 og er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Robert Cecil Martin Elmer Berg (1930-2008) var en dansk forfatter, der både skrev under navnet Martin Elmer og Robert C. Berg. Han var oprindeligt uddannet journalist, men debuterede allerede i 1949 som forfatter, hvilket blev hans levevej i mange år. Han skrev både børne- og voksenbøger samt artikler om samfundsforhold. Robert C. Berg var homoseksuel, hvilket han skrev om i fagbøger og artikler. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af romaner, fagbøger og artikler, som skaffede ham stor anerkendelse og popularitet.

"Vi må selvfølgelig erkende, at femininitetskvotienten er højest blandt kvinder, maskulinitetskvotienten højest blandt mænd. Men er det tilstrækkelig begrundelse til at betragte femininitet og maskulinitet som kønsspecifikke begreber?"Debatten om køn og kønsidentitet har i årtier været et omstridt og misforstået emne. Martin Elmers bog "Feminin eller maskulin – hvad er du?" udkom første gang i 1976 og præsenterede et helt nyt synspunkt i debatten, der ellers havde været domineret af den feministiske rødstrømpebevægelse på den ene side og fortalerne for bevarelse af det traditionelle syn på køn på den anden. Martin Elmer nuancerer debatten ved at argumentere for, at mange mænd og kvinder på samfundets top har feminine egenskaber, hvorimod de mænd og kvinder, der befinder sig på bunden af samfundet i lavtlønsjob, har flere maskuline egenskaber.Martin Elmers bog er udgivet som et historisk værk med datidens sprogbrug.Robert Cecil Martin Elmer Berg (1930-2008) var en dansk forfatter, der både skrev under navnet Martin Elmer og Robert C. Berg. Han var oprindeligt uddannet journalist, men debuterede allerede i 1949 som forfatter, hvilket blev hans levevej i mange år. Han skrev både børne- og voksenbøger samt artikler om samfundsforhold. Robert C. Berg var homoseksuel, hvilket han skrev om i fagbøger og artikler. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af romaner, fagbøger og artikler, som skaffede ham stor anerkendelse og popularitet.

Til trods for Danmarks beskedne størrelse har det danske sprog til enhver tid haft en mangfoldighed af dialekter, der kendetegner de forskellige egne af landet. I midten af 1800-tallet var dette langt tydeligere end i dag.F. Dyrlunds bog fra 1857 kortlægger de danske dialekter fra Bornholm og op til Nordjylland. Han fortæller, hvilke ord der forskellige steder afviger fra hinanden, skønt betydningen er den samme, og om de forskellige måder at udtale stavelserne på. Dialekterne kan være så forskellige, at nogle danskere fra en bestemt landsdel næsten ikke kan forstå, hvad danskere fra en anden del af landet siger.Niels Kristian Folmer Dyrlund (1826-1917) var en dansk sprogforsker, forfatter og underviser ved Officersskolen. Han var uddannet dr.phil. i nordisk filologi og skrev en lang række bøger om blandt andet dialekter inden for både nyere og ældre dansk. Hans doktorafhandling "Tatere og natmandsfolk i Danmark" fra 1872 samt "Danske studier" fra 1911 regnes blandt nogle af hans vigtigste værker.

”At dømme efter strømningerne i det nuværende samfund skulle bylivet være at foretrække. Indvandringen af mennesker, såvel enkelte som familier, til byerne er langt større end den modsatte strømning, til hvilken man ikke kan regne udflytningen til villakvarterer og forstæderne uden for byerne. Omvendt går der en rivende strøm af allehånde moder og skikke, høflighedsformer (politur), selskabelige vaner og forlystelser, bekvemmelighedsindretninger, levemåde, taleformer og benævnelser, dansemelodier, snit på klædedragt, efterligninger af pynt (ja, af borddækning), vægprydelse, møbelstil, bygningsstil osv. fra byerne ud til landbefolkningen.”Filosof og forfatter Christian Lambek undersøger i sin bog fra 1906, hvordan sjælelivet og folkesjælen forholder sig i det danske folk. Han beskriver den voldsomme omvæltning, samfundet gik igennem omkring århundredeskiftet, da folk begyndte at flokkes til byerne, og forholdet mellem land og by kom til at ændre sig gevaldigt. Bogen giver et spændende indblik i den skiftende mentalitet og åndsliv blandt danskerne i starten af det 20. århundrede.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

Hvordan endte et dyr med at skabe civilisationer, udvikle sprog og tæmme andre dyrearter? Gennem årtusinder har mennesket forsøgt at forstå denne sære dobbelthed. Svaret er, at vi mennesker har tæmmet os selv for at blive til det, vi er i dag.I Menneskedyret kortlægges årtiers forskning i udviklingen af de genetiske, fysiske og mentale fordele, som gjorde, at vi endte som den eneste tilbageværende menneskeart. "Selvtæmningen tegner et andet billede af menneskets natur, end vi er vant til. Borte er beskrivelsen af et egenrådigt, selvisk væsen, som altid sætter sig selv først. Det, vi i stedet mødes af, er et billede af mennesket som et væsen, der har alle forudsætninger for at udvikle en positiv, fredelig og samarbejdsvillig natur, når blot omstændighederne er til det." Citat fra bogen

Aquest llibre és un tractat per sobreviure a l'era digital i tornar a donar importància a un dels elements que més ens caracteritza com a humans: les mans.Al llarg del temps, les mans han ajudat a l'esser humà a evolucionar i desenvolupar cultura, art i enginyeria. Amb l'aparició del món digital, les funcions de les mans han passat a un segon pla. La reconciliació amb les mans per tornar a fer-les servir pot ser el camí cap a la tranquil·litat i cap a una vida plena, més lenta i menys estressant.Adam Martín Skilton (Girona, 1973) és periodista i escriptor. Des de 1992 treballa a la ràdio i, a més, fa de redactor i guionista a alguns medis de comunicació, com BTV, Ràdio Barcelona o TV3. Ha escrit vàries obres de ficció i no-ficció. Els seus últims treballs es centren en la seva labor com a divulgador de nutrició.

Durante um período de desenvolvimento científico e tecnológico fervente, o ilustre H. G. Wells decide expor suas ideias inovadoras acerca da existência humana e da interação do Homo sapiens com o mundo. Assim como em suas obras de ficção científica mais influentes, as questões levantadas por esse autor acerca da verdadeira natureza humana e sua percepção do que seria o progresso nunca deixaram de ser relevantes e envolventes.Herbert George Wells (1866-1946), conhecido como H. G. Wells, foi um escritor britânico considerado como um dos precursores dos romances de ficção científica. Através de suas histórias, ele inventou diversos temas que fazem parte da cultura popular atual, ao mesmo tempo em que questiona a humanidade e a forma como se organiza a sociedade."A Máquina do Tempo", "O Homem Invisível" e "A Guerra dos Mundos" estão entre suas obras mais conhecidas. Seus romances foram adaptados inúmeras vezes para o cinema, destacando-se o filme "Guerra dos Mundos" (2005) do ilustre Steven Spielberg, estrelando Tom Cruise e Dakota Fanning.

Often referred to as a ‘sociological study’, ´The Home: Its Work and Influence´ – written by Charlotte Perkins Gilman and published in 1903 – is an examination of the traditional household structure and the repression of women within a domestic role.Ahead of her time on feminist issues and women’s suffrage, the author criticises the assumed domesticity of women in the early part of the 20th century. Gilman argues that liberating women (and men, for that matter) and enabling them to gain economic independence is an essential ingredient for improving a marriage, family, and their role as a parent – improving not only classic domestic setups but racial inequality too.In ´The Home´, Gilman focuses on key topics such as cooking, domestic ethics, and children, in an effort to show how every household could benefit the entire family unit as well as society at large. This book is perfect for those interested in gaining insight into women's place in society in the early 20th century.Charlotte Perkins Gilman, also known as Charlotte Perkins Stetson, was born on 3rd July 1860 in Connecticut, USA. Her early family life was troubled, with her father abandoning his wife and family; a move which strongly influenced her feminist political leanings and advocator of women’s rights.After working as a tutor and painter, Perkins – a self-declared humanist and tomboy – began to work as a writer of short stories, novels, non-fiction pieces, and poetry. Her best-known work is her semi-autobiographical short story, inspired by her post-natal depression, entitled ‘The Yellow Wallpaper’, which was published in 1892 and made into a film in 2011.Gilman was a member of the American National Women's Hall of Fame and a strong believer that "the domestic environment oppressed women through the patriarchal beliefs upheld by society". A believer in euthanasia, she was diagnosed with incurable breast cancer in January 1932 and subsequently took her own life in August 1935, writing in her suicide note that she "chose chloroform over cancer".

Es ist eine Frage, die sich Menschen seit Tausenden von Jahren stellen: Woher kommen wir? Nach Antworten suchen Fachleute auch in unserer DNA – und hier decken sie einige Sensationen auf. Im Erbgut von Homo sapiens befinden sich nämlich Abschnitte, die gar nicht von den Ahnen unserer Spezies stammen. Neandertaler, Denisovianer und weitere, noch unbekannte Vettern der Gattung Homo haben sich offenbar mit unseren Vorfahren gepaart und so zu unserem Genom beigetragen. Und auch unsere jüngere evolutionäre Vergangenheit hat markante Spuren in unseren Genen hinterlassen.Spektrum Kompakt bündelt als Hörbuch Artikel zu aktuellen Themengebieten. Als Teil der Springer Nature Verlagsgruppe gehört es zu den führenden Wissenschaftsverlagen der Welt.

Varför finns mumier? Fanns det musik under faraos tid? Vad hade kvinnor för ställning i samhället när de gamla egyptierna levde?Det är några av de frågor som besvaras i den här boken om en av mänsklighetens mest framgångsrika och långlivade civilisationer. Egyptologen Gun Björkman ger en ingående beskrivning av Egyptens historia från förhistorisk tid till Alexander den store, och skildrar den kultur och de traditioner som kom att forma tillvaron för olika samhällsgrupper under faraos tid. Genom redogörelser av källanvändning och forskning förklarar hon dessutom hur man faktiskt kan veta något om de gamla egyptierna idag, trots att den egyptiska civilisationen uppstod flera tusen år före Kristus.Gun Björkman (1935-2001) var en svensk egyptolog och författare.

Dette er historien om dengang i 1911, hvor et fængsel i Wyoming lokkede en flok dødsdømte fanger til at spille baseball i den tro, at de fik udsat eller annulleret deres dødsdomme, hvis de vandt.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Hvordan kan vi vide noget som helst om den fjerneste fortid? Specielt alt det, vi ikke kan se? Ting som kærlighed, den for længst spiste mad, udseende, religion og kultur?Alt det forsøger vi at svare på ud fra et lillebitte tyggegummi, en masse arkæologiske udgravninger og tre unge kvinder, som har prøvet store kulturmøder på egen krop.Medvirkende:Marie BrinchTheis Zetner Trolle JensenDe tre unge pigerVært og tilrettelæggelse:Sarah Sander LaugesenOphav og støtte:Denne udsendelse er produceret med støtte fra Augustinus Fonden, Beckett-Fonden og Slots- og Kulturstyrelsen.Idé og udførelse i samarbejde mellem Museum Vestsjælland, Museum Lolland-Falster, Frederiksbergmuseerne, Oplevelsescenter Nyvang og Observatoriet i Brorfelde.Det vrimler med spændende fortællinger på de danske kulturinstitutioner.Hør om hvad et tyggegummi, insekters øjne, 260 stjålne malerier, en bunke breve og en dansk sporvognsrenser i Berlin har til fælles. For de er alle brikker i et puslespil, som fortæller vores fælles fortid.Historiker og vært Sarah Sander Laugesen fra Museum Vestsjælland dykker ned i 5 kulturinstitutioners kernehistorier.Hør udsendelserne:-\tVi jager Lola – med Museum Lolland-Falster-\tEt liv pr. post – med Frederiksbergmuseerne-\tSe mørket – med Observatoriet i Brorfelde-\tEt forhold til Fjenden – med Oplevelsescenter Nyvang-\tDet store kunsttyveri – med Museum VestsjællandSarah Sander Laugesen har læst historie ved Københavns Universitet. Hun arbejder til dagligt som tilrettelægger og museumsformidler på Museum Vestsjælland.

"Milda makter är inte en bok om kvinnor och män. Däremot handlar den om hur olika kvinnor och män hanterar och ser på makt och verklighet. Uppfattar du världen som rätt och respekt, då är du troligen man. Uppfattar du den som omsorg och ansvar är du nästan säkert kvinna."Har du funderat över hur makt på olika sätt påverkar ditt liv och allas runt omkring dig? Kanske känner du dig rent av maktlös? Under en lång karriär, som resulterat i erfarenheter från flera olika samhällssektorer, har Birgitta Wistrand på nära håll kunnat studera maktens strukturer. De finns i hemmet, på arbetsplatsen och vid varje statlig instans, från kommun till region – och hela vägen upp till Rosenbad."Milda makter" är en djupgående skildring av ett ständigt aktuellt ämne, som påverkat mänskligheten sedan dess första stapplande steg. Samtida observationer varvas med historiska tillbakablickar, för att effektivt klargöra hur dagens maktutövande faktiskt ser ut, och varför.Birgitta Wistrand, född 1939, är en svensk politiker och författare. År 1990 tilldelades hon utmärkelsen Årets Svenska Kvinna för grundandet av organisationen Positiva Sverige och 2006 disputerade hon i litteraturvetenskap vid Uppsala universitet.